Kronik

Psykiatrien har fået sin dom

Processen mod Anders Breivik har krævet endnu et offer: Psykiatrien har vist sig som et ’tumler fumler’-speciale med svag objektivitet
Den principielle forskel mellem de gamle diktatorer og Breivik består i, at de foranstaltede drab forskanset bag deres skriveborde, mens Breivik selv stod for ugerningerne.

Den principielle forskel mellem de gamle diktatorer og Breivik består i, at de foranstaltede drab forskanset bag deres skriveborde, mens Breivik selv stod for ugerningerne.

Heiko Junge

21. juli 2012

Diagnose har et orddelingsproblem. Ordet har det med at dele sig som ’diag-nose’, men det rigtige er ’dia-gnose’. Hvorfor? Fordi ordet i dets græske oprindelse er sammensat af dia og gnosis, hvor ’dia’ betyder ’gennem’ og ’gnosis’ ’kundskab/indsigt/erkendelse’. Diagnosen er altså en vej til erkendelse. Gennem den sammenfattes en indsigt – måske ligefrem en sandhed – om et forhold eller en person.

Historisk set har lægevidenskaben mere eller mindre taget patent på ordet. Klarlægning af sygdommes årsager gennem måling og vejning af mennesket har gjort lægevidenskaben stor og stærk som objektiv videnskab. Det gælder dog ikke for alle lægelige specialer. Senest har processen i Oslo vedrørende Anders Breivik udstillet lægespecialet psykiatri som et ’tumler fumler’-speciale med svag objektivitet.

Man mindes Grundtvigs socialkonstruktivistiske sætning, at ordet skaber, hvad det nævner – når tingene siges, bliver de virkelige. Hvis den første diagnose af Breivik, paranoid skizofren og psykotisk, ikke var blevet lækket til offentligheden, ville vi i dag stå med en grusom terrorist, der var blevet ugyldiggjort som et frit menneske af psykiatrien. Ingen rationel terrorist, men en diagnosticeret syg, overladt til samfundets afdeling for kemisk velfærd.

Paranoia eller årvågenhed?

I forlængelse af Grundtvig kan det hævdes, at forskellige måder at se på har forskellige effekter. Det er tydeligt, at der er meget, psykiatrien ikke kan se pga. måden, den ser på.

I Oslo tingrett har terroreksperten Tore Bjørgo som sagligt vidne stået for den mest hårdtslående kritik af de to psykiateres diagnose: De har ageret som psykiatere, der rejser til New Guinea for at undersøge medlemmer af vilde stammer uden at vide noget om disse stammers kultur.

Sammenlignet med normale borgere er Breivik bindegal. Men sammenholdt med de højreekstreme grupper og miljøer, som Bjørgo har forsket i gennem 15 år, er han forståelig og genkendelig. Kun ved at udskille ham som patologisk enkeltindivid og se bort fra hans subkulturelle baggrund og tankegods, kan konklusionen blive psykose.

Hvor psykiaterne finder individuelle vrangforestillinger, ser terroreksperten en meget sikkerhedsbevidst og en over gennemsnittet kompetent terrorist med en stærk evne til at gennemføre, hvad han har sat sig for. Breivik har ifølge Tore Bjørgo stået for den mest omfattende og komplekse soloterroraktion nogensinde.

Hvad der er symptomer på psykose og paranoia i ét blik, er kompetence og rationel årvågenhed i et andet (»Perfect paranoia is perfect awareness«, som Hells Angels siger).

Hovmod har stået for fald

Hvad retspsykiatriens stærke position ved de norske domstole angår, har hovmod stået for fald. Tore Bjørgo er ikke den eneste, som har angrebet det, han betegner som »retspsykiaternes hegemoni« og monopol på rollen som sagkyndige vidner.

Paradoksalt nok er det mest alvorlige fald i den retspsykiatriske status i Norge kommet indefra, fra den psykiatriske institution selv.

I en underlig skueproces er der opstået et spejlvendt psykiatrisk blik, som ikke så en sindssyg. Breivik er ifølge en anden undersøgelse og diagnose ikke psykotisk. Et andet medicinsk blik fra den psykiatriske kramkiste blev hentet frem med den nye effekt, at terroristen er tilregnelig og kan straffes. Og journalisten Per Egil Hegge kan med velbegrundet hu, som første sætning i den kritiske bog De Suverene om de retspsykiatriske eksperter, skrive: »Denne sag er en katastrofe for norsk retspsykiatri.«

De, der troede, at vi normale med sindssygediagnosen kunne afskrive Breivik som én af os, kan nu alligevel ikke leve uanfægtet videre. For psykiaterstanden som lægelig profession var effekten af den indre uenighed mere anti-psykiatrisk end filmen Gøgereden. Psykiatriens svage objektivitet blev udstillet. Enten evner psykiaterne ikke at medtænke deres egen position i samfundsmaskineriet, eller også ønsker de ikke at gøre det. Hvad synes de mon selv om grundlaget for deres ’videnskab’?

Måske havde det været mere smart at ty til den voksende rest-diagnostiske MUS-kategori (Medicinsk Uforklarede Sygdomme), når nu det alligevel er kommet dertil, at psykiatrien ufrivilligt har overladt det til en slags folkeafstemning at afgøre, om Breivik er sindssyg eller ej.

Ikke sindssygt at vælge forkert

Mens komikken i psykiaternes gøren og laden i Breivik-sagen er ufrivillig, er den bevidst i Lars Saabye Christensens roman Bernhard Hvals fortalelser. Saabye Christensen, der var én af Norges vigtigste stemmer i sørgeperioden efter Utøya, har en profetisk passage i romanen, hvor fortælleren, den vrangsindige læge Bernhard Hval, er blevet tilkaldt af retsvæsenet som lægelig forstærkning. Krigen er netop slut, og der mangler læger på det store sindssygehospital Gaustad. De skal afgøre, om de mange fængslede norske kollaboratører var tilregnelige under nazismen.

Bernhard Hval har ikke den store tiltro til den psykiatriske videnskab, og han springer helst over, hvor gærdet er lavest. Kan vi ikke bare udstede et dekret i stedet for hele dette mummespil: nazist, altså tilregnelig, foreslår han.

Men nej, det skal gå omhyggeligt og rigtigt for sig.

»Åh, mage til miskmask!« er lægens reaktion.

I modsætning til Breivik hævder romanens nazister, for at undgå fængsel, at de har mistet forstanden. Hertil spørger læge Hval, hvornår de mistede den, på vejen hen til undersøgelsen? Kunne det måske være anstrengelsen værd at gå ud og lede efter den? Hval fastholder, at de norske quislinge valgte side, og at man ikke behøver være gal for at vælge den forkerte. Han ender med at afslutte mentalundersøgelserne med spørgsmålet om, hvor de undersøgte bor. Kunne de svare på det, anser han dem for tilregnelige.

Galleri af ligesindede

Breivik handlede i sin egen selvforståelse på vegne af det norske fædreland og et kristent Europa. Et historisk blik viser, at hvis hans tanker og handlinger er udtryk for sindssyge, er der i historien et galleri af ligesindede sindssyge, som aldrig er blevet diagnosticeret. Hvis nordmandens handlinger var baseret på vrangforestillinger, hvad så med diagnoseløse skikkelser som Hitler, Stalin, Mao, Gaddafi og Bin Laden?

Psykiateren Henrik Day Poulsen mener, at sådanne folk ikke var sindssyge. Selv om de færreste sympatiserer med f.eks. Hitlers synspunkter, og de fleste finder dem usympatiske og dybt problematiske, er de ifølge Day Poulsen ikke sindssygelige, men udtryk for et sociokulturelt fænomen og dermed ikke nogen sygdom.

Den principielle forskel mellem de gamle diktatorer og Breivik består i, at de foranstaltede drab forskanset bag deres skriveborde. Breivik dræbte ikke per stedfortræder – uden mandat, ubeføjet, dræbte han personligt som privatmenneske. Er det mere psykopatologisk at dræbe personligt end at få andre til at gøre det for én, når resultatet er det samme: Ligene hober sig op i en sags tjeneste?

Det psykiatriske sprog er et sært lukket sprog. Det lukker sig om sig selv, hvilket de retspsykiatriske erklæringer i Oslo var eksempler på. Med den psykiatriske udrykning forstummer andre former for samtale.

Hvilket var perspektivet med den første retspsykiatriske dom over Anders Breivik. Havde psykosediagnosen fået lov til at stå uanfægtet, var mulighederne for at lære af Utøya blevet vanskeliggjort. Heldigvis har forløbet i Oslo åbnet for alternative fortolkninger.

 

Benny Lihme er redaktør på det socialvidenskabelige tidsskrift ‘Social Kritik’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olav Storm Jensen
Olav Storm Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Som psykopat skal man "opleve og fortolke tilværelsen på en måde som er anderledes end det der accepteres i den kultur, man tilhører".

Men vi behøver vel ikke at sende storbypsykiateren helt til Ny Guinea for at forstå, at han selv og hans fag har nogle mangler.

Vi kan af hensyn til forståelsen lettere omplacere Breivik til Rungsted - alias Oslo Vest - mens psykiaterens basis etableres i Nørrebro Syd. Psykiateren siger så, at Breiviks tankegods er subkulturelt.

Men i Rungsted fik Venstre og Liberal Alliance 63,3% af stemmerne ved valget i 2011, mens socialdemokraterne kun fik 4,3% - (og Breiviks forældre var socialdemokrater).

Mens i Nørrebro Syd, hvor psykiateren jo er fra, fik Enhedslisten og de Radikale 50,3% af stemmerne.

Konkret kunne det være interessant at at vide, hvilken kultur den af medierne meget anvendte psykiater Henrik Day Poulsen tilhører. Og har han en liste over sociokulturelle fænomener, han opfatter som dybt usympatiske?

(Jeg ved godt, at modpolen er Dansk Folkeparti, og 33,4% af stemmerne til DF er godt nok mange, men det var i Thyregod, og det er jo for langt ude. V+DF i Thyregod Nord = 59,7%).

Morten Johansen

For en del år siden havde DR en udsendelse/indslag om en kvinde som havde smerter i kæben. Hun henvendte sig til flere tandlæger som ikke kunne finde noget galt. De mente derfor at der var tale om psykisk fænomen og via hendes læge blev hun henvist til en psykiater, men smerterne blev ved, og hun blev henvist til en ny psykiater. Det endte med at hun blev tilset af ni forskellige psykiatere som alle gav hende en forskellig diagnose. Altså ni forskellige diagnoser! Det hele endte med at man fandt ud af at hun rent faktisk havde et fysisk problem med sin kæbe, som hun så blev kureret for.

Dette var måske et grotesk eksempel på psykatriens diagnose-lalleri, men dobbelt-diagnoser er jo faktisk et ganske udbredt fænomen. Det ville være ønskeligt hvis psykiatriske diagnoser blev opfattet som et rent internt arbejdsredskab for den enkelte psykiater og intet andet. At bruge dem til at idømme straffe eller tilkende sociale ydelser virker som ren roulette.

Heinrich R. Jørgensen

Morten Johansen:
"At bruge dem til at idømme straffe eller tilkende sociale ydelser virker som ren roulette."

Psykiatriens egenlige funktion og formål synes at være at foretage vurderinger om hvad der er normal og unormalt. I praksis altså en vurderinger, der hviler på hvad der er normativt (a/k/a gængs, vanlig, typisk) og hvad der usædvanlig adfærd.

Vurderingen beror således på en social vurdering -- passer vedkommende ind i fællesskabet eller ej? Godtager vedkommende den gængse, kollektive fantasi kaldet "virkeligheden", som denne opfattes af flertallet? Godtager vedkommende at denne sproglige konstruktion ("virkeligheden", "verden") som en realitet der er andet og mere end en sproglig og grammatisk konstruktion? Eller at vedkommende i det mindste godtager den gængse kollektive "realitet" som en nogenlunde sandfærdig model af "verden", der muliggør kommunikation, og dermed samfund, tænkning og andet?

Forestillingen om, at psykiatere (udelukkende) beskæftiger sig med elektriske, kemiske og biokemiske anomalier, defekter og dysfunktioner, som forklaringen på aparte adfærd, er vanskeligt at tage seriøs.

Man kan vel betegne "psykiatri" som en moderne, empirisk videnskab, der har rod i den socialvidenskabelige grundtese om at mennesket først og fremmest er et socialt væsen (snarere end et humant, og har funktionel berettelse gennem sin måde at understøtte den demokratiske konformitet på?

odd bjertnes

Psykiatriens formål er i ophøjet enkelhed :
'Kan vi så få ro' - Må vi være her ....' ... ' i fred'
Ikke mere diskussion - tag nu den pille der er ikke noget .. at tale om.
Det er absolut udmærket målsætning i mange tilfælde, men utålmod kan udløse ret rædderlig stillen sig til rådighed for suspekte magt-strategier.

Robert Ørsted-Jensen

Lykke er at vide hvad der er normalt - måske?.

En ting er sikkert - - det vil altid være nærmest umuligt og aldrig være rigtig muligt for mennesket selv at foretage en rimelig uafhængig og gnnemgribende vurdering af mennesket normalitet.

En sådan bår vi nok over lade til andre væsners bedømmelse og det blir næppe helt behagelig læsning for ret mange af os.

Per Jongberg

»Denne sag er en katastrofe for norsk retspsykiatri.«

Mon ikke den snarere er en kærkommen lejlighed til eftertanke ?

Næst efter psykologer og økonomer er psykiatere de mennesker jeg har mindst tillid til ... psykiatere er måske endda de mest "farlige", da de vist, i modsætning til de to andre grupper, er udstyret med autoritet som læger, men på et område, hvor vist ingen burde have autoritet.

randi christiansen

´Den, som ved, hvad der er bedst, plager verden som en pest´ (Piet hein)

Når det er sagt, så er der jo iboende lovmæssigheder i vores biotop, som det er hensigtsmæssigt at leve i overensstemmelse med.

At identificere disse må være vor opgave - psykiatere og alle andre skal passe på med at ophøje antagelser til lov.

Steen Erik Blumensaat

Hvis dit højre øje og dit venstre øje forarger dig, så riv det ud og kast det fra dig.
Jehovad-David- Jesus ifølge Mattæus.

I må ikke mene, at jeg er kommen for at bringe fred, men sværd, J-D-Jesus

Niels Mosbak

Altså det mest bekymrende i sagen er faktisk at såfremt Anders Behring Breivik er "normal" - hvis det at henrette børn og unge på klods hold, kan siges at være udtryk for en normalitet - så har det norske retsvæsen det problem at de ikke har mulighed for at spærre ham inde indtil han ikke er farlig mere.

Robert Ørsted-Jensen

Mosbak kan man siges at være unormal - alstå psykisk syg - og dermed uegnet til straf og kun egnet til behandling - alene på det grundlag at man er massemorder?

Det mener jeg i´f.eks. ikke. Jeg mener at Hitler var normal at Stalin var normal, Franko, Mao, Pinochet, Pol Pot, Saddam Hussein etc etc og at de bestemt alle var normale og dermed egnet til almindelig strafforfølgelse.

Morten Johansen

Heinrich R. Jørgensen:

Jeg tror ikke helt at jeg forstod din kommentar. Mere specifikt forstår jeg ikke hvorfor den er henvendt til mig, idet der ikke er nogen sammenhæng mellem det du citerer mig for og det du skriver efterfølgende. Det eneste jeg påstod er, at psykiatriske diagnoser er for upræcise og uvidenskabelige til at danne grundlag for f.eks. idømmelse af en bestemt straf. Det er bl.a. det problem som er sat på spidsen i Breivik-sagen, og det som Benny Lihmes artikel handler om.

Heinrich R. Jørgensen

Robert O. Jensen:
"Jeg mener at Hitler var normal at Stalin var normal, Franko, Mao, Pinochet, Pol Pot, Saddam Hussein etc etc og at de bestemt alle var normale og dermed egnet til almindelig strafforfølgelse."

Deres tankegang var rationel og dermed forståelig. De handlede ikke i febervildelser, eller led af vrangforestillinger der var hinsides al plausibilitet.

Hvad de afstedkom, var ud over det sædvanlige, men det er vist den eneste form for "unormalitet" de burde tilskrives? Det er i så fald ikke en afvigelsen fra normen, der bør medicinsk behandles. Når disse personer opnåede stor politisk magt ved at erobre denne, skyldtes det at disse personer havde betragtelig opbakning på deres hjemmebane.

Enhver "normal" person kan naturligvis være amoralsk (afvise de fælles normer) og umoralsk (krænke de fælles normer). Den tiltale nordmand er naturligvis både a- og umoralsk -- også ifht. den norske straffelovgivning, der i vid udstrækning definerer hvad der er hinsides de gængse normer.

Miguel Tuells

Det norske retsvaesen har et stort problem foran sig. Hvis manden er tilregnelig kan han blive straffet, og eftersom Norge er en retsstat vil han vaere lukket i et rimeligt bekvemt sted og ude om 20 (?) aar. Hvis han ikke er, vil han blive sat i behandling og kan dermed ende sine dage spaerret inde..... eller komme ud hvis han erklaeres rask, hvilket i teorien kunne ske efter mindre tid end hans faengselsstraf.

Dommeren skal jo vaere retfaerdig, og eftersom sagens fakta er klare -70 tilstaaede mord- er mandens tilregnelighed det centrale point. Det maa vaere svaert at uddele retferdighed og ikke haevn.

For at goere sagen vanskeligere har dommeren to forskellige psykiatriske diagnoser han kan vaelge imellem. Mit indtryk er at manden er tilregnelig, hans intelligens ser ud til at vaere over gennemsnit og den brugte han saa paa meget forsigtigt at skjule sine forberedelser i maaneds- eller aarevis, og det er jo et tegn paa at han sagtens vidste at han begav sig ind i noget aldeles forkert. Det er denne bevidsthed som goer ham tilregnelig.

Denne tilregnelighed er kun et juridisk begreb til brug over for en straffedomstol i et civiliseret land, det goer ham ikke til "normal". Had er en normal foelelse, det der ikke er normalt er at foelge ens hadefulde impulser uden at ens haemninger bremser dem.

Det som goer Breiviksagen saa skraemmende er at hans gaerning er saa aldeles ulogisk. Han hader islamisk indvandring, ergo hader han en regering som har en bestemt politik i dette felt, ergo hader han et bestemt parti, ergo myrder han medlemmer af dette partis ungdom. Vi kan jo alle vaere udsatte for saadanne gerninger, for vi er jo helt sikkert i en fjerde-grads-vinkel til noget eller nogen som andre hader, og derfor er det beroligende at taenke paa at et saadant menneske er gak i laaget. Det tror jeg atsaa ikke han er.

Niels Mosbak

Robert O Jensen

Unormal er vel ikke ensbetydende med psykisk sygdom, det kan være en grundlæggende mangel på empati, sådan forstår jeg Breiviks handlinger, altså han har en dyssocial personlighedsforstyrrelse. Det er en irreversibel skade.

At sammenligne Breivik med politiske ledere hvis regimer har udviklet sig morderisk, forekommer lidt søgt, idet disse ledere jo alle har haft folk til det grove arbejde.
På en eller anden led, har disse politiske ledere jo haft en måske berettiget forventning om at politiske modstandere ville dem til livs, og nogle af dem har haft en udpræget paranoid forestilling, og naturligvis som Breivik grandiose forestillinger om sig selv.

Jeg tror Troels Trier ville kalde dem sociopater - men normale - nej det har de i min optik ikke været.

Heinrich R. Jørgensen

Morten Johansen:
"Jeg tror ikke helt at jeg forstod din kommentar. Mere specifikt forstår jeg ikke hvorfor den er henvendt til mig"

Vi er åbenbart ikke helt på bølgelængde (eller helt enige om Benny Lihmes pointer), men det gør vil ikke nogen skade? Målet er vel ikke koncensus?

Min kommentar tog afsæt i et hjørne af din kommentar. Om det var henvendt til dig? Næh, egentligt ikke -- det var vel mest af alt en lille monolog, henvendt til de der måtte vælge at læse det :-)

Tak for dit svar, desuagtet.

Helge Ebbe Nørager

Ikke enig med debatør, og skribent.

Mange til gang vrøvl skal man lede længe efter.

Er de. Hr Benny Lihme, formand for Hr. Breviks danske støtteforening ?

Manden er stjernesindsyg, totalt rablende gal....

Og alt denne vrøvl som skal forklare er helt unødvendigt.

Hvad som derimod i et retssamfund som har regler for aflivning af svin.

At vi bør give dette syge menneske elektroterapi og medicisk tvangsbehandling, han er syg.

Og efter min ringe mening kan kun syge mennesker skrive at de forstår ham, og kan se relationer...

randi christiansen

"Denne tilregnelighed er kun et juridisk begreb til brug over for en straffedomstol i et civiliseret land, det goer ham ikke til “normal”. Had er en normal foelelse, det der ikke er normalt er at foelge ens hadefulde impulser uden at ens haemninger bremser dem."

Er dette udsagn fra Miguel Tuells, 18.26 egentlig ikke meget præcist > det er ikke normalt at følge sine hadefulde impulser i så ekstrem grad.

Det er under alle omstændigheder så unormalt, grænseoverskridende grov en forbrydelse, at retsvæsenet bør være berettiget til at idømme allerstrengeste straf, ligemeget hvilken diagnose det måtte være muligt at beslutte sig for.

Det er så også meget relevant at undersøge årsagssammenhænge i videste forstand - det kunne måske føre til en selvransagelse, der kan være med til at forhindre fremtidige vanvidsytringer hos vore medborgere.

Jeg har lige på DR2 set gennemgangen af den hetz, som moralsk og mentalt underlødige og ikke desto mindre højt rangerende personer i USA udsatte Oppenheim for i efterkrigstidens paranoide klima. Sikkert forklarbart men rablende sindssygt - og sådan er vores historie spækket med vold og vanvid - på høje tid at indføre normale tilstande.

randi christiansen

”Det som goer Breiviksagen saa skraemmende er at hans gaerning er saa aldeles ulogisk. Han hader islamisk indvandring, ergo hader han en regering som har en bestemt politik i dette felt, ergo hader han et bestemt parti, ergo myrder han medlemmer af dette partis ungdom.”

En syg logik, men stadig logisk : Han fører krig mod de, der repræsenterer, hvad han anser for at være en lige så stor trussel mod ham og hans verdensbillede.

”Vi kan jo alle vaere udsatte for saadanne gerninger, for vi er jo helt sikkert i en fjerde-grads-vinkel til noget eller nogen som andre hader, og derfor er det beroligende at taenke paa at et saadant menneske er gak i laaget. Det tror jeg atsaa ikke han er.”

Hvad er det normale ? Det, de fleste gør, eller en vedtagen norm for hensigtsmæssig adfærd, som f.eks. retsvæsenet indrettes efter.

Hans handling udfordrer tydeligvis normen, og jeg synes ifht strafudmåling, at det er ligemeget, hvordan vi definerer normbruddet. Faktum er, at det er en grænseoverskridende grov forbrydelse og bør straffes på det allerstrengeste.

Jeg synes, din formulering var god, og kan ikke forstå, hvorfor du synes, at min anvendelse er i modstrid med dit udsagn?

Er Brevik sindsyg? Tjah

Her er vel ikke mere sindsyg end de feltherrer, erobrere og feudalherskere som historien berømmer.

Egentlig er massemord i realiteten så normalt at det må komme ind under begrebet den menneskelige natur.

Nogle massemordere er heldige de bliver berømte andre bliver berygtede.

Steen Ole Rasmussen

Jeg er meget enig i det, der står i artiklen.

Der er god grund til at se på psykiatrien, med dens patologi, lære om det syge. Og der er god grund til at glædes over, at det ikke lykkedes den at fraskrive alle andre end netop Breivik skylden for det skete.

Skylden kommer han således til at bære juridisk. Men kognitivt og semantisk så er han ikke noget løsrevet fænomen, årsagerne og fundamentet for en bredere social selvransagelse er reddet.

Kritikken af psykiatrien, for dens forsøg på at fraskrive samfundet muligheden for at forstå sig selv i forbindelse med fænomenet Breivik, er rigtig og berettiget.

Nu mangler man så bare at gennemføre det store opgør med den mentalitet, som Breivik er udtryk for.

Dansk presse, med dens selvudråbte heroiske kamp for ytringsfrihed, der er blevet identificeret med retten til at skide de fremmede et stykke, dæmonisere og substantivere dem som det inkarnerede udtryk for ondskaben selv, den har de danske medier og dansk højrefløj kæmpet bravt for og til stor glæde for Breivik selv. Men dansk presse er ikke rigtigt parat til at se sin egen funktion i relation til fænomenet Breiviks opkomst, heller ikke selv om han roser dansk presse til skyerne. Det kommer den heller ikke til, det kan nemlig ikke betale sig.
http://arbejdsforskning.dk/pdf/art-188.pdf

Sætter man Breiviks portræt op under kampskriftet med titlen (R)evolution, så har vi den ultimative syntese over agurketidens jagt på Ensomhedslistens partiprogram og Breiviks ditto. Personligt kunne jeg vride tekster over syntesen i en uendelighed. Tro det eller se selv: http://arbejdsforskning.dk/pdf/art-192.pdf

Kristina Jensen

Psykiatrien og diagnoseverdenen ser lige pludselig primitiv ud, når Breivik hverken er utilregnelig eller psykopat, for syg er han. Syg i den forstand, at manden har seriøse mentale mangler, når han kan dræbe 77 mennesker (primært unge) og mange på klods hold.

Robert Ørsted-Jensen

Enhver der har mødt og været tæt på Troels Trier vil hutrigt være klar over at at han sgu ikke er ganske normal, for nu at sige det pænt, men også at han er overordentlig underhioldende.

Det at have problemer med empati (ikke at forveksle med sympati - for det er to helt forskellige ting) er uhyre - normalt. Jeg kunne udpege ti-tusinnder af mennesker - flere fromtædende forfattere og politikere på alle sider af politikske spektrum - som i deres adfærd demonstrere at de har en dysfynktionel empati (hvad i særlige tilfælde falder under autisme) men som alligevel opfattes og fungere som normal om end liodt specielle i deres adfærd sammenlignet med andre.

Jeg forstår godt argumenmtet med at man ikke kan være normal når man skyder uskyldige mennesker ned - men virkeligheden er jo den at der er talrige mennesker som igennem historien har ført sig selv og andre derhen i politisk betingede og forskruede opfattelser at de begik helt tilsvarende handlinger. Alligevel bliver og er de faktisk stadig anset (og er blevet bedømt og i enkelte tilfælde er de blevet både domfældt og hængt) som normale.

Jeg er ikke i tvivl om at Brivik er en nørd med som i et eller andet omfang falder ind under kategorien af empati forstyrrede personlighheder - alligevel har jeg set mennesker der er hårdere ramt end ham hvad det angår - som ikke går rundt og myrder folk.

Jeg forstår argumenjtet - men jeg er stærkt betænkelig ved den ide at fordi man myrder folk baseret på temmelig besynderlige og forskruede politiske opfattelser og konspirationstreorier (som jeg ser mange steder) så skal man placeret i kategorien syg.

Jeg tror ikke at jeg er tilhænger af at Breivik bør kategoriseres og behandles som syg.

Jeg mener bestemt ikke at man bør gøre det, som mere end antydet af andre - for at sikre at han aldrig kommer på fri fod igen - desuden kan man sagtens holde ham indespærret resten af livet uden at han kategoriseres som syg - det er også sket i Danmark.

Jeg synes endog at det ville være forbryderisk at katyegoriserer ham som syg alene med det formål at man så kan smide nøglen til cellen væk .

Robert Ørsted-Jensen

Må jeg lige minde om at alle de mennnesker jeg nævnte ovenfpr - politiske personligheder - har begået eller beordret tilsvarende handlinger og at de havde titusinder faf håndlangere som udførte arbejdet for dem - uden at vil ville acceptere at deres adfærd blev undskyldt med diagnoser.

Robert Ørsted-Jensen

Alene det faktum at psykiaterne ikke kan blive enige antyder i mine øjne at Breivik bør dømmes og straffes som værende normal, Desuden ville tilsvarende personluígheder i andre sammenhænge og lande bestemt blive anset for normale - de ville endog kunne skabe sig et stort følge af tilhængere.- var Bin Laden måske ikke normal?

Robert Ørsted-Jensen

Hvad med Røde Arme Fraktion - hvis de havde fået sig selv overtalt til at de kunne opnår deres forskruede mål ved at angribe og nedskyde en sommerlejr af unge kristen demokrater, kan vi så være sikre på at der ikke ville have være et flertal af dem som ville have kunnet overtale sig selv til at gøre jobbet?

Glem ikke at flere massemordere i historian var højt uddannede og højt bagevde mennesker Heydrich f.eks. at Göbbels var fandme ikke hverkien dum eller sindssyg, at både Hitler og Göring var store begavelser er hævet over enhver tvivl. Alligevel - hvem i deres rette sind vil påstå at det at bruge ressource på dødsfabrikker hvor man myrder kvinder og børn - og det midt i en krigssituation hvor m,an skulle tro ressourcerne ville have været bedre og mere effektivt anvendt andet steds - ikke er rablende vanvittigt - ja sindsygt.

Er virkeligheden ikke snarere at selv normale og højtbagavede mennesker er istand til under visse forhold at vikle og skrue sig ind i besynderlige uvirkelige konspratoriske opfattelser af deres omgivelser og den politiske situation de befinder sig i - som vil sætte dem istand til tænke og gøre fuldkommen sindssyge ting og ubeskrivelige forbrydelser?

Men er de så dermed at kategorisere og behandle som sindssyge?

Robert Ørsted-Jensen

Desuden - hvis vi skulle indlægge og behandle alle dem som syge - der udviser helt tilsvarende eller endog værre symptomer end ham her - og har helt tilsvarende eller parrallele opfattelser - så ville vi fandeme hurtigt ikke have sindssygehospitaler nok. Der er fandeme mange af dem derude - hvad ikke mindst er tydliget hvis man surfer nettet - og de ser ofte helt normale ud og det er ofte kun tilfældige situationer og omstændigheder der driver dem fra tanke til handling og der er oftest ikke lang vej mellem disse to poler.

Per Torbensen

Enig Breivik bør dømmes og straffes som værende
"normal".
Tvivler på at psykiske syge personer kan være så konstant og ekstremt fokuseret gennem 9års planlægning der medførte sådan et resultat som hans gerning er et udtryk for.
Psykopat er nok det bedste bud og dem er der mange af iblandt os,de kan sagtens fungerer og opføre sig "normalt".
Nørd er bare et tillægsord som kan være både negativt og positivt.
Der skal meget selvkontrol til for at agere som han har udvist udi perfektionismen samtidig med at han var den ensomme ulv,som nok er en del af forklaringen hvorfor det desværre lykkedes for ham.
Trods alt skal vi være glade for at selv psykopater begår fejl,tænker her specielt på hans placering af gødningsbomben ,der ikke fik den effekt som den var tiltænkt,havde der ikke været parkerings kældre underneden skulle effekten havet været ca 100 gange værre-selv psykopater fejler-men de er udholdende og vedvarende.
Hitler -Stalin-var dukkeførere som er blevet karakteriseret som den værste form for begrebet -psykopat.

Ib Christensen

I starten af dette årtusinde, hvor anti pædofili industrien var ved at toppe, var der en jounalist der formastede sig til at spørge en anden psykolog, end Kuno Sørensen.
Den anden psykolog blev bl.a. spurgt til hans erfaringer på området. Og psykologen kunne fortælle om erfaringer der lå langt fra Kuno Sørensens standatisering.
Ugen efter kunne man i avisen læser at psykolog foreningen havde smidt den interviewet psykolog ud af foreningen da hans erfaringer ikke var holdninger man ønskede at have i foreningen.

Steffen Nielsen

Hvis en vestlig massemorder er sindssyg, medens en muslimsk terrorist er et normalt menneske, kan man godt blive bekymret over hele den vestlige verdens psykiske sundhed.
Måske skulle man overveje at bruge koranen i behandlingsøjemed.

Steffen Nielsen

@Robert O. Jensen
Du skriver, at der snart kan blive mangel på psykiatriske sengepladser.
Du er vel klar over, at der absolut ikke er sengepladser nok til kriminelle sindssyge, da tallet er vokset eksplosivt:
"fra ca. 300 i 1980 til nu (november 2007) 2.014."
www.srpf.se/dokument/Dansk%20retspsykiatri.pdf

De fleste af disse patienter er indlagt på almenpsykiatriske afsnit sammen med ikke-kriminelle.
Det skal dog nævnes, at langt fra alle kriminelle sindssyge er farlige, men tallene peger på, at enten er diagnosen psykisk syg kriminel et udtryk for at normalitetsbegrebet en politisk kampplads a la muslimske terrorister er normale og kristne vestlige terrorister er sindssyge.
Det er dog en kendsgerning, at der er sindssyge farlige kriminelle uanset etnicitet og religion, men grænsen mellem sindssyge og normalitet vil altid være hårfin.
Var Hitler, Stalin og Bush normale? Hvor mange af verdens statsledere kan man overhovedet betegne som normale?
Hvad med alle de kunstnere, der gennem historien er blevet betegnet som psykisk syge, men ikke desto mindre har beriget verden med fantastisk kunst, også selvom deres værdisæt må betragtes som ude af trit med det, som de fleste tror er rigtigt og forkert.
Fortjente Knut Hamsun sin Nobel-pris, når han til sin dødsdag fastholdt sin nazistiske verdensanskuelse?
Var Knut Hamsun i virkeligheden ikke lige så farlig eller farligere end Anders Breivik, fordi han med sin person kunne præge millioner af mennesker?
Er Lars Hedegaard, Jesper Langballe, Mogens Camre etc. normale, når de hver dag kan prædike had og påvirke mennesker som Anders Breivik?

Torben Selch

Problematikken er vel også i højgrad, den provokation - som handlingen har medført for os som borgere.

I virkeligheden kan mennesket slet ikke dømme et andet menneske, da alle faktorer aldrig kan fremskaffes.

Problemet er bare, er man bange for at sige sin egen mening - da hensynet til ofrene skal tages behørigt, samtidig med vi skal bevare vores humanistiske adfærd i det kønne Norden.

Vi lever i en verden, hvor vi står og nynner til de kønne Sankt Hans melodier, mens efterretningstjeneste sørger for at vi kan sove roligt om natten, og laver "the dirty" work.

Jeg er personligt meget i tvivl, men mener af hensyn til ofrene og af hensyn til andre, der kunne tænkes at ønske sig en iscenesættelse med uskyldige borgere som statister og kulisser. Sammenholdt med at der ingen tvivl om at manden er skyldig. Giv ham en indsprøjtning og lad manden sove ind.

Lone Christensen

Jeg synes Benny Lihme meget klogt sætter spørgsmåltegn ved de to forskellige diagnoser men han glemmer at psykiaterne tilså Breivik på forskellige tidspunkter. Det første hold psykiaterer kort efter anholdelsen og det sidste et halvt år efter, tror jeg det var.

Flere forholder sig til det meget svævende begreb normalitet, som ikke er blevet defineret. Var det ikke mere på sin plads at tale om Breivik er tilregnelig eller utilregnelig?

Jeg ser der er tre forskellige 'diagnoser' man kan bruge. Man kan erklære Breivik tilregnelig og normalt fungerende med en ekstrem højreorienteret politisk sympati og verdensbillede eller psykisk forstyrret med forskellige tilbøjeligheder (psykopati, narcissistisk, manglende empati, paranoid) og tilsidst er der så at erklære ham direkte sindsyg (psykotisk, skizofrenisk). Derudover skal man jo hellere ikke glemme at man kan være psykotisk i et gerningsøjeblik, altså i en kortere periode.

Uanset hvad så tror jeg næppe Breivik bliver løsladt på noget tidspunkt.

Robert Ørsted-Jensen

Ja Steffen det er jeg bestemt klar over, og lad mig så tilføje at behandlingstilbud (eller rettere manglen på samme) til psykologisk og psykiatrisk nødlidende, er ganske enkelt under lavmålet. Ikke mindst er der oftest ikke noget at tilbyde til dem der endog har fået behandlingsdomme. Men der er så også en yderst beklagelig tendens til at sygeliggøre alt muligt.

Robert Ørsted-Jensen

Synes i øvrigt du rejser en række meget væsentlige spørgsmål, men igen, jeg tror ikke på den der med at erklære alle mulige kriminelle for syge. Det er nærmest blevet sådan efterhånden at man må være syg hvis man begår en kriminel handling. Uanset det faktum at sådan en tankegang ville bringe os ud på ranbden af vanvid allesammen. Er skatteunddrager måske ikke også en sygdom, og hvad med grådighed? Mange af os vil givet kunne blive enioge om at der er noget sygt ved kapitalismen, måske kapitalister i virkeligheden bare er syge mennesker der ikke kan gøre for det? Hvaba?

Hanne Koplev

Apropos grundlaget for "videnskab" indenfor psykiatriske diagnoser.
Prøv at se denne hjemmeside:
http://funktionellelidelser.dk/
eller denne video:
http://vimeo.com/41290237

Når patienten (voksne som børn) har symptomer, som lægen ikke kan finde årsagen til, så kan man, indenfor "viden" om de funktionelle lidelser, få en psykiatrisk diagnose.

Pas på ved læsning af hjemmesiden, at søndagskaffen ikke kommer galt i halsen.

Steffen Nielsen

@Robert O Jensen
I en eller anden grad kunne man jo godt sætte en psykiatrisk diagnose på skatteunddragere på lige fod med spritbilister og andre amoralske :-)
Mere alvorligt er det med mennesker, der hader mennesker med en anden hudfarve. Det forekommer mig ganske uforståeligt, men ikke desto mindre er det en ganske udbredt sygdom.

Robert Ørsted-Jensen

Tja men for mig er den slags ikke en sygdom, men et strafbart forhold. Jeg gider ikke høre mere vrøvl – sæt dem i spjældet hvis de bliver ved. Gi dem for helvede en spade, en skovl eller en hammer og sæt dem på lidt hårdt arbejde - det skal sgu nok kurrere i det mindste et par af dem

randi christiansen

Et minutiøst studie af A.B.´s baggrund ville være udbytterigt ifht at forstå, hvad der har ledt til hans udåd. Se f.eks den schweiziske psykoanalytiker Alice Millers gennemgang af Hitlers historie.

Lars Kristensen

Mennesker der er reelt sindssyge vil aldrig kunne indordne sig under et styre der kører efter en drejebogs regler,

Den form for sindssyge Breivik tilsyneladnde udlever er præcis samme sindssyge som alle andre mennesker der lader sig styre af en eller anden idelogisk tankegang og som alle dager kan udformes som en ideologisk drejebog.

Breivik er derfor ikke mere sindssyg end du og jeg, det er hans ideologiske drejebog der er sindssyg, præcis som alle andre ideologiske drejebøger i verden er det.

Robert Ørsted-Jensen

Problemet er så bare Lars at ideologier, hvad enten de er religiøse eller politisk funderede, er en sutteklud for en helvedes masse mennesker.

Vi ville måske skulle spærre halvdelen af befolkningen inde hvis vi fandt på at ville erklære ideologier af den slags for en sygdom.

Mennesket er et mønstersøgende dyr, vi søger svar og falder i svime over religion eller konspirationsteorier hvis ikke der lige er et svar på hånden - og det er der jo nu engang ikke på alt (hvad vi i virkeligheden burde glæde os over - er der noget frygteligere end svar på alt?).

Når alt pilles væk er det angsten for intetheden der truer, så hellere falde en eller anden ideologi om halsen og give nogen skylden for alt. Det er jøderne, muslimerne, de gudelige eller de gudløse der er problemet og roden til alt ondt - det er CIA, kommunisterne, kapitalisterne - eller hvad fanden.

Lad det dog være noget, lad mig dog være bare noget og giv mig for helvede nogen eller noget jeg kan hade eller som, jeg kan pege fingre af

Er det en sygdom?

Steffen Nielsen

Jeg kan huske da jeg så filmen "Der Untergang". Livet i førerbunkeren virkede rablende, og selvom det kun var en film, så var de historiske kendsgerninger endnu mere vanvittige.

Robert Ørsted-Jensen

Det er givet at politiske ideologier der blandet indeholder en afvisninbg af gud og guds eksistebn, kan antage rekliøs karakter. Men det er ikke på grund af afvisningen af gud, men snarere fordi man har forsøgt at skabe andre guder, måske materialistiske guder.

Men at afvise guds eksistens kan i´per definition ikke i sig gøres det ud for en religion

Sider