International kommentar

Racismen trives online

De fleste afholder sig fra at prutte højlydt i elevatoren, fordi det er asocialt og sænker deres sociale anseelse. Racistiske ytringer på nettet har samme konsekvenser, men de forsvares ofte med fine ord som ytringsfrihed
17. juli 2012

I en verden, hvor kun få benægter eksistensen af racisme, men færre vil indrømme, at de selv bidrager til racistiske holdningers udbredelse, vil der altid være et problem med ansvarsplaceringen: Vi har racisme, men ikke racister. Det er en konsekvens, som ingen har forårsaget. Et system, som ingen står bag og det skaber ofre uden gerningsmænd.

På internettet har muligheden for anonymitet skabt et miljø, hvor offentlige debattører og hele grupper af mennesker svines til på grundlag af race eller religion. Og det virkelig frustrerende er, at de personer, som kolporterer intolerance, kun sjældent har modet til at tage ansvar for deres synspunkter og for det klima, de er med til at skabe. Går man i rette med deres snæversyn, reagerer de hellere ved at intensivere deres angreb, afvise alle anklager og insistere på deres uantastelige ytringsfrihed.

I stedet for at tage ansvar for deres udsagn, insisterer de på deres ret til at udtrykke dem. Stillet over for deres udsagns konkrete konsekvenser, forskanser de sig i et abstrakt begreb om rettigheder.

Retten til tilsvining

Lad os tage disse anstiftere af medmenneskeligt had på ordet. Lad os – da vi ikke kan bevise det modsatte – gå ud fra, at de ytrer sig i god tro. Lad os forestille os, at de ikke er racister eller islamofober og anerkende, at enhver har ret til at ytre sig, som han eller hun vil inden for lovens rammer.

Du, kære læser, har med andre ord retten til at nedvurdere hele racer, etniciteter og trosretninger eller religion som sådan. Og du har ret til overfuse folk på grund af deres herkomst og tro, ret til at fornærme dem, ret til at ignorere dine modstanderes argumenter og ret til i stedet at angribe dem for det, du forestiller dig, er deres virkelige (racebetingede, religionsbetingede osv.) identitet. Du har kort og godt ret til at være uhøflig, utiltalende, afvisende, uvidende og aggressiv. Vi anerkender med andre ord, at sådanne rettigheder er vigtige og bør forsvares.

Men vil de fleste ikke medgive, at selv i denne utopi af absolutter må der være mindst ét forbehold og to konsekvenser? Forbeholdet er, at retten til at nedgøre ikke er identisk med en pligt til at nedgøre. Vi har også ret til at dyrke sex med vores svigerforældre eller prutte højlydt i elevatoren, men gør det som regel ikke. Hvorfor ikke? Fordi det ville være asocialt og sænke vores anseelse (herunder hos dem, vi ikke kender). Som kultursociologen Stuart Hall engang sagde: »Hvis du vil fortælle en vits om Holocaust, så tænk dig lige om to gange. Mindst to gange.«

På onlinefora synes nogle mennesker imidlertid at mene, at de ikke engang behøver at tænke sig om én gang. De nærer simpelthen modvilje mod, at man overhovedet skal tænke over, hvordan ens ord kan virke på andre.

Men de, som råber op om ’censur’, bør forstå, at internetfora er et fælles rum, og som alle fælles rum har de regler og standarder.

Hensyn er ikke svaghed

At vise hensyn til andres følelser er ikke et tegn på svaghed. Det er faktisk dét, der redder os alle igennem vores fælles hverdag. Problemet er bare, at det ikke er alle, der anses for at være værdige til at blive taget hensyn til. Nogle er overbevist om, at de kan udtrykke ting om muslimer, grækere og sorte mennesker som gruppe, som de aldrig ville sige om hvide nordeuropæere eller kristne som gruppe.

Det bringer os til første konsekvens. At hvad, du skriver, har effekt. Hvis du skriver noget stødende, vil dem, du støder, være mindre tilbøjelige til at deltage i diskussionen. Det fjendtlige miljø, som du bidrager til at skabe, vil per definition blive begrænset og begrænsende. Til sidst ender du med fællesskab, hvor mennesker udelukkes på grund af, hvem de er. Et fællesskab, som svinder ind til et stinkende økosystem, der kun omfatter folk, der er præcis som dig selv.

Den anden konsekvens, vi bør drage, er, at retten til at fornærme er ikke en ensrettet gade. Den har ingen mening uden retten til at blive fornærmet. De, der mener, at det er helt fint at advokere for racistiske synspunkter, må i det mindste kunne forstå, at så er det også helt fint at stemple dem som netop racister. De behøver ikke at acceptere anklagen, men ønsker de selv at blive taget alvorligt, må de også tage anklagen alvorligt og forholde sig til den. Blot at gemme sig bag den sakrosankte ytringsfrihed er slet og ret patetisk.

Pligt til god tone

Med mangel på hensyn til andres følelser kommer man i grunden aldrig ret langt. Hån, spot og latterliggørelse er ringe erstatninger for satire, ironi og humor, selv om de ofte giver sig ud for at være identiske.

Omvendt har overfølsomhed heller aldrig ført meget godt. Man bør ikke tage enhver drilsk nuance, udfordring, ordspil eller uvidenhed som en fornærmelse, og enhver fornærmelse bør ikke blæses op til en episode. Men omvendt er det heller ikke enhver provokation, vi skal finde os i.

Alle har vi en pligt til at medvirke til at skabe ’sikre diskussionsrum’ for debattører, der både kan være selvkritiske og acceptere kritik fra andre. Ligesom vi har en pligt til at engagere os på en ærlig og åben måde, der kan muliggøre selv de vanskeligste diskussioner.

Den slags er ikke censur, det er sund fornuft. Der er ikke noget uundgåeligt over den stigende udbredelse af hate speech på internettet. Der står mennesker bag den onde tone, og de kunne have valgt at formulere sig anderledes. At ordet er frit er ikke ensbetydende med, at hadefulde ytringer er en triumf for ytringsfriheden.

 

Gary Younge er britisk forfatter og journalist. Han stammer fra Barbados

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu