Kronik

Regeringen er i fuld gang med en ny værdikamp

Forestillingen om, at regeringen alene viderefører det seneste årtis borgerlige politik, er forfejlet. Faktisk er regeringen i fuld gang med et opgør mod det seneste årtis borgerlige markedsstyring. Borgeren er ikke længere bruger og kunde, men opfattes som en attraktiv dialog- og udviklingspartner
Børne og Undervisnngs-minister Christine Antorini på besøg på Lynd Skole i Fredericia. Antorini er en af de ministre, der har igangsat et markant værdiskifte i regeringen, modsat den populære antagelse.

Børne og Undervisnngs-minister Christine Antorini på besøg på Lynd Skole i Fredericia. Antorini er en af de ministre, der har igangsat et markant værdiskifte i regeringen, modsat den populære antagelse.

Claus Fisker

19. juli 2012

Alles øjne har været rettet mod Finansministeriet og Skatteministeriet i forhandlingerne om skattereformen, og senest Beskæftigelsesministeriet i forbindelse med reform af førtidspension og fleksjob. Statsministeriet og Udenrigsministeriet har været optaget af at afslutte formandskabet i EU.

Men hvad laver de andre ministerier? Et koncentreret blik på de andre ministerier og deres ministre viser, at de faktisk har mange nye initiativer i gang, som kan inspirere til nytænkning og samarbejde på tværs af organisationer. Regeringen beskæftiger sig med langt mere end topskat og øget arbejdsudbud. F.eks. er den langt fremme i tilbagerulning af New Public Management-regimet, som har præget udviklingen af den offentlige sektor de seneste årtier. I stedet for at satse på markedsgørelse med alt hvad dertil hører af virksomhedsregnskaber, resultatcentre, resultatkontrakter, produktivitetsparametre, virksomhedsplaner og servicestrategier, ser man nu en insisteren på projektformen, dialog og inddragelse af borgere og organisationer. Det viser vejen mod ny dialog mellem politikerne og borgerne.

Det er derfor en overdrivelse, når regeringen hele tiden beskyldes for at bedrive borgerlig politik. I en række ministerier er der et gryende værdiskifte fra ’embedsmandspolitikeren’ til aktive ministre, der involverer og mægtiggør borgerne og organisationerne uden for Christiansborg. Perspektivet er en mere aktiv politisk-organisatorisk linje. Det hele er ikke regneark og økonomisk fremskrivelse.

Skelsættende

Nogle af de skelsættende projekter findes i Børne- og Undervisningsministeriet, hvor Christine Antorini (S) har lanceret projektet Ny nordisk skole. Det binder mange forskellige parter sammen om en revitalisering af folkeskolen. Antorini har udpeget en dialoggruppe på 23 personer, der spænder fra en rektor fra en professionshøjskole i København til en daginstitutionsleder fra Thisted. Indbydelsen lyder: »Vil du være med til at forandre?«. Projektet har sin egen hjemmeside og blog. Antorini er dermed ved at lykkes med, hvad den tidligere VK-regering ikke formåede: At få parterne i folkeskolen til at gå i ordentlig, saglig og konstruktiv dialog med hinanden.

I Kulturministeriet har Uffe Elbæk (R) udpeget et ’Team Culture’ i forbindelse med EU-formandskabet. Det består af 11 kulturpersonligheder fra hele Europa, der skal rådgive ministeren om de nye tendenser i det europæiske kulturliv. Kulturministeren har også indført et nyt kvartalsvis møde om ’Kultur på kanten’, hvor forskellige debatter kan tages op i kulturlivet. Igen ser vi fokus på projektformen og insisteren på dialog.

I Miljøministeriet har Ida Auken (SF) taget initiativ til en åben høring, hvor borgerne kan kommentere på en kommende planredegørelse direkte på nettet. Den digitale dialog skal styrke den mere traditionelle høring hos organisationerne. Miljøministeren har også en blog om Rio +20.

I Erhvervs- og Vækstministeriet har Ole Sohn (SF) sat et større projekt med flere såkaldte ’vækstteams’ i gang. De skal debattere og udvikle vækstpolitikken hen over 2012 og 2013. Der er foreløbig oprettet teams om det blå Danmark, energi og klima, kreative erhverv og design, sundheds- og velfærdsløsninger og vand, bio og miljøløsninger.

Involvering på tværs

I Sundhedsministeriet har Astrid Krag (SF) taget initiativ til en kulegravning af strukturer og incitamenter i sundhedsvæsnet. Hun mener, at sundhedsvæsenets fornemste opgave er at sikre fri og lige adgang til behandling af god kvalitet. Derfor har Krag fokuseret på, at privathospitalerne ikke skal have konkurrencefordele. De private sundhedsforsikringer er blevet begrænset. Sundhedsministeren vil satse på et bedre offentligt sundhedsvæsen. Opgøret med privathospitalerne er et grundstød mod New Public Management-filosofien.

På rådsmødet i EU i juni var sundhedsministeren også med til at sikre, at samarbejdet over grænserne forstærkes, når fælles udfordringer som f.eks. influenza-epidemier skal løses. Involvering på tværs er kodeordet.

I Social- og Integrationsministeriet har ministeren taget initiativer, der skal gøre det lettere at være frivillig. Ministeren vil gerne opfordre til mere involvering af frivillige organisationer i udviklingen af velfærdssamfundet. På integrationsområdet er kommunerne begyndt at samarbejde på tværs af forvaltningerne på integrationsområdet. Forvaltningerne har brudt siloerne ned, så de kan samarbejde på tværs og finde innovative løsninger.

I Økonomi- og Indenrigsministeriet har Margrethe Vestager (R) i juli taget initiativ til at nedlægge hjemmesiden Brugerinformation.dk, der var en af hjørnestenene i den mere systematiske del af VK-regeringens New Public Management-tænkning. Sitet samlede brugerinformation om folkeskoler, hospitaler, men desværre betød ordningen, at kommunerne skulle foretage en masse indberetninger og lave papirarbejde. Alligevel var data i nogen udstrækning mangelfulde – og dermed blev ordningen svær at bruge i praksis. Vestager har nu decentraliseret området og overladt det til kommunerne at præsentere serviceinformation på deres egne hjemmesider, så borgerne lokalt kan gå i dialog med deres kommunalbestyrelse.

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) har taget initiativ til nedsættelsen af en international g07-gruppe. Det er en gruppe af lande, der forpligter sig på at anvende 0.7 pct. af bruttonationalindkomsten til udviklingsbistand. Projektet har fået sin egen hjemmeside og fremhæver de lande, der har en klar politik om øget udviklingsbistand.

Grundstød mod NPM

– Der kunne sandsynligvis findes flere eksempler i yderligere et antal ministerier, men de ovenstående er tilstrækkeligt til at fastslå, at regeringen er ved at skabe ny måde at arbejde aktivt politisk. Den kendetegnes af fire hovedtræk:

– Åbning for deltagelse af personer og grupper udefra: Ministerierne er begyndt at involvere personer, eksperter og organisationer i omgivelserne på en helt anden måde. Der bliver konstant skabt nye fora for deltagelse.

– Projektformen vinder frem: Ministerierne engagerer sig i projekter, f.eks. Antorinis Ny nordisk skole og hos Friis Bachs g. 07-projektet. Projektformen ser ud til passe den ny generation af ministre godt.

– Dialog om policy-udvikling: Flere ministerier går i aktiv dialog med personer og grupper i det danske og internationale samfund.

– Tilbagerulning af New Public Management: Vi ser også en række ministerier tage selvstændige initiativer til at rulle NPM tilbage. Antorini tog i oktober 2011 beslutning om, at fjerne ranglister over skolernes karaktergennemsnit. Krag krydser klinger med privathospitaler og private sundhedsforsikringer. Sohn fokuserer på vækstteams frem for kun på udlicitering. Vestager har besluttet at lukke den tidligere VK-regerings hjemmeside om Brugerinformation.dk. Friis Bach har et internationalt syn på udviklingsbistand.

Ministrene er med andre ord aktivt i gang med at udvikle politik på nye måder samt skabe dialog og spørge borgerne om deres mening. Så til de mange kommentatorer, der på det seneste har efterlyst en ny værdikamp, er der ikke andet at sige end: Den er allerede i gang.

Carsten Greve er professor i offentlig ledelse og styring ved CBS

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Farvel til New Public Management som har kostet 'kassen' til konsulentfirmaer for omstillingsøvelser for de ansatte - lige ud af vinduet. Mens den nye stil i det offentlige ser ud til at være ægte selvudvikling med hvad det indebærer af selverkendelse og samarbejde i teams... for Borgeren er ikke længere bruger og kunde, men opfattes en attraktiv dialog- og udviklingspartner Super.

Lise Lotte Rahbek

Det lyder jo appetitligt.

Men åbenhed og dialog og gode intentioner skal jo gerne give nogle resultater, og dem .. har vi vist stadig til gode.
Jeg har så heller ikke set åbne invitationer til at deltage i de forskellige ministeriers projekter blandt borgerne, men det kan være fordi jeg færdes de forkerte steder.

Indtil videre har referingens resultater bragt tidsler med nedadvendte torne i vente i fremtiden i 2016, 2020 og vistnok også 2032.
Det er lidt svært at abstrahere fra, synes jeg.

Steffen Gliese

Propaganda, alt dette er kendt og har været omtalt; men det lyder mildt sagt ikke til at gå i en progressiv retning.

Peter Andreas Ebbesen

Det er vidst helt tydeligt, at Carsten Greve er en dikkende lammehale for regeringen.

Hvem ved, måske falder der et ben af, i form at en stillling som embedsmand i det "Såkaldte Kulturministerie"

Sikke en gang hælden vand ud af ørene!
Thumps Down :-(

Vist et radio tv transmissionsselskab.(Columbia Broadcasting System)

Spøjs brug af "grundstød". Det plejer at være et maritimt udtryk, der betegner tilstanden hvor et skib rammer havbunden. Sådan et skib er ikke længere "let".

Steen Ole Rasmussen

Citat: "Regeringen beskæftiger sig med langt mere end topskat og øget arbejdsudbud." (Budskab: Så det taler vi ikke mere om).

Hvor ligger de helt store udfordringer ellers?
hvad har været vigtigst for regeringen?

Det har de udfordringer, som det europæiske samarbejde og de problemer, som selve den økonomiske politik og integrationen i den globale økonomi har stillet det lille dronningedømmer over for.

Set i det perspektiv, så er SRSF's bidrag til udviklingen uden selvstændig karakter og direkte at se som forlængelse af 30 års misforstået monetaristisk højborgerlig økonomisk politik.

Der satses ensidigt på inflationsværdierne i kapitalværdierne, bekæmpelse af prisstigninger på arbjedskraft og ressourceudbudet (udbudspolitik), statshjælp til finanssektoren, landbruget m.m, den hårde valuta, adkomst til udlandets ressourcer og arbejdskraft med monetært overherredømme og politiske midler...

Dvs., der, hvor det virekligt gælder, der gør regeringen ingen forskel.

Men det gider vi ikke tale om. For nu, hvor EL har fået sin negative opmærksomhed, så det hænger mediebrugeren ud ad halsen, så må vi begynde at tale om Dronning Margrethe d. I's regime, som om hun var af det gode igen, som om hun ikke var en del af en og samme elendighed, alliancerne mellem kommercielle medier, finansverden og det politiske system.

Det, der er karakteristisk for agurketiden, er, at mediernes egen dagsorden skinner uimodsagt igennem: https://www.google.dk/#hl=da&gs_nf=1&cp=33&gs_id=4m&xhr=t&q=kommercielle...

Dorte Sørensen

PS: Jeg læste koniken som et forsøg at se den nye regering fra en anden vinkel end den forholdsvis borgerlige mediedækning til dagligt fylder os læser og lytter med.

Niklas Monrad

I bund og grund sætter regeringen en masse initiativer igang, som man, på trods af at de sikkert dækker over de bedste intentioner, og endda frembringer pletvis positive effekter, ikke vil kunne påvise nogen direkte effekt af. Med alle disse projekter igang, kunne det være meget interessant at vide, hvordan disse projekter styres, og deres specifikke målsætninger og succeskriterier. Disse er formodentlig nogle vi må kigge i vejviseren efter.

:-) Her kommer endelig et opgør med VKO's neoliberale skema- og styringsregimer i den offentlige administration. Et registreringstyrani som var baseret på det neoliberale New Public Management, der hylder en urealistiske forestilling om mennesket som en rationel og uafhængig aktør, der som en kompetancebrik i en konkurrencestat støtter erhvervslivet mest muligt mens den amokløbende egoisme idealiseres som frihed - I realiteten er der tale om et farvel til et registrerings- og projekttyrani som rent faktisk skaber et råt menneskesyn, med stress, teknokrati og usikkerhed til følge...

... og så er reaktion:
Det gider vi ikke - revolution nu - gaaaaab - øv det regner - skrid - prut - hva er der i fjerneren...

Niklas Monrad

Statslige og andre offentlige institutioners primære opgave må være at se til, at deres resortområder fungerer effektivt og hensigtsmæssigt. Et ideologisk angreb på private institutioner så som sygehuse (omend jeg er enig i at tillægs sundhedsforsikringer ikke burde kunne subsidieres) er absolut ingen garanti for dette.

Steffen Gliese

Djævlen ligger i detaljen:
Forestillingen om, at regeringen alene viderefører det seneste årtis borgerlige politik, er forfejlet.
Det giver flere tolkningsmulighed: "Nej, de gør det med R, V og K", eller "De gør mere end det, de viderefører de sidste tredive års borgerlige politik" eller, den venlig, "De fører trods alt også anden politik på uvæsentlige områder".

Alle overvejelser i alle ministerier vil uvægerlig ende i mere stat, mere styring, flere regler, mere umyndiggørelse, osv. Altså en fortsættelse af den mangeårrige udvikling.

Overskriften i en værdidebat bør være : Skal udviklingen vendes ? Mere frihed til borgerne, mindre stat, mere folkestyre, mindre umyndiggørelse.

Værdi nr 1, som alle andre værdier har som fællenævner.

Em masse udmærkede initiativer der nok bliver rullet tilbage efter næste folketingsvalg hvis ikke regeringen finder de rigtige svar på spørgsmålene og i tide handler efter dem:

Hvorfor flygter regeringens vælgere og hvordan får man dem til at vende tilbage (hvis det ikke er for sent) ?

Hvad er det der er virkeligt vigtigt for danskerne og hvem er relevante når det kommer til at tilbyde det ?

Hint: Sådan noget som at få arbejdsløsheden ned (det er ikke lykkedes for regeringen) og enten give arbejdsløse et brugbart jobtilbud / tilbagerulle dagpengereformen ville gøre indtryk.

Hint: Hvis vi havde indtryk af at lighed og solidaritet var bærende værdier for regeringen ville det gøre indtryk.

Hint: At øge arbejdsudbuddet i en tid med høj arbejdsløshed, og give skattelettelser til de velhavende: Dette gør jo nok ikke så godt et indtryk.

Lad os håbe at NPM New Public Management ikke rulles ud igen i næste valgperiode ;o)

Uden ranglister over skolernes karaktergennemsnit må vi vel forvente at skolerne snart bryder sammen ;o)

http://​www.nynordiskskole.dk/

www.brugerinformation.dk (Brugerinformation uden praktisk værdi for brugerne)

Foreløbig kan borgerne glæde sig over at de forsøges involveret og mægtiggjort ;o)

Dorte Sørensen

Lars P Simonsen tak for det link.
Det kan også læses som en bekræftigelse på, at Fogh Rasmussens og Løkke Rasmussens reformer IKKE har været et gode for Danmark.

Fx. blev Strukturreforem vedtaget over hals og hovedet med DF s stemmer og mod alle advarslerne i høringssvarene.

Michael Kongstad Nielsen

Det er små stænk, Carsten Greve præsenterer os for her. Når man tænker på, hvad den tidligere regering satte i søen som kulturkamp, så er dette små krusninger, der snart forsvinder igen.

Økonomimisteren nedlægger en hjemmeside, har I hørt magen!
Socialministeren vil gøre det lettere at være frivillig (arbejde uden betaling),
Kulturministeren har indført et nyt kvartalsvis møde, hvor forskellige debatter kan tages op i kulturlivet - det er jo nærmest revolutionerende!
Erhvervsministeren laver "vækstteams" - det er der fandme kulturkamp i!

Nej, sandheden er, at der ingen kulturkamp er. Og hvis man læser i regeringsgrundlaget kan man se, at kulturen skal skabe økonomisk vækst - ja, det står der sgu, læs selv, det er offentligt tilgængeligt.Fra kultur til faktura kunne man kalde det.

Andreas Trägårdh

Regering
Især dig Helle

Vi har ALDRIG set Jer
Vi har ALDRIG hørt Jer
Og flere og flere af os forstår at det samme gælder den anden vej rundt.

- Fyr ALLE jeres spin doktorer
- Tag jeres masker af
- Drop jeres management bullshit blueprint talk
- Hvis I virkelig tilhører os, så TAL til os og ikke til et mediebillede
- Lev op til valgløfteren, dem har I snydt med!
- Gennemfør den politik VI har stemt ind.
- Halver lønnen i folketinget.
Det kan nemt gøres ved at indføre lyveskat; hvergang en af Jer i folketinget lyver så mister denne en månedsløn.

randi christiansen

Den store omstilling er for stor at rumme for små visioner - måske det er de små skridts politik, men vi skulle gerne nå at se ordentlige resultater, inden vi skal ud og stemme igen.

@Andreas Trägårdh

En bødekasse for at lyve - hvilken glimrende ide.

Så skal politikkerne til at have penge med på arbejde

Grethe Preisler

Yes Minister!

Det pibler frem med angrende syndere og medlemmer af foreningen "de sidste dages hellige" i embedsværket.

Regeringer skifter og ministre forgår, men embedsmænd består. Og man skulle jo nødigt gå hen og skade sin karriere, hvis det nye ministerhold viser sig sig at være mere langtidsholdbart end det så ud til ved første blik.

randi christiansen

Men den der med valgløfterne - I ved jo godt, at det kun var, hvis de fik regeringsmagten - og hvem er det nu lige, der har den ....

Egon Maltzon

Det ser ud til at forfatteren har glemt hvad han selv skrev i 2002:
https://blog.itu.dk/SFOL-E2011/files/2011/08/new_public_management-free-...

At forfatteren sålede kæder anvendelsen af privathospitaler sammen med NPM giver simpel hen ikke mening.

Man kan sagtens anvende privathospitaler uden HPM, og man kan som de fleste her vil vide i høj grad anvende NPM uden at involvere private aktører.
Tænk blot på undervisningssektoren og plejesektoren.

At et opgør med NPM er mere end velkomment mener vist alle som ikke er medlem af DJØF, men at kalde det værdikamp er simpelt hen forkert.

Hanne Christensen

Normalt oplever jeg Carsten Greve som en fornuftig mand.

Ofte nuancerer han debatten i de borgerlige medier.

Men i denne artikel går det galt. Artiklen cementerer nærmere ved sine eksempler regeringens borgerlige politik. Det eneste Carsten Greve kommer med er, at der er nedsat en række udvalg og sløjfet en hjemmeside. Hvor indholdsløst kan det være.

Der hvor vi ser reeelle resulateter, nemlig på skatte- og socialområdet, er der ført ultra blå politik.

Skattelettelser til de rigeste, og lavere ydelser til de fattigste. Vel er kontanthjælpsloft og strakshjælp fjernet. Men selv om det slås stort op, er der tale om ganske få mennesker, der får glæde heraf. Derimod rammes tusinvis og atter tusindvis af nedskæringerne.

Det er asocial politik, regeringen fører. Og det kan en række nedsatte udvalg o.l. ikke rette op på.

Det er meget trist, at Carsten Greve både overser og forsøger at dække over dette.

Når folk står der og må tigge om en kontanthjælp fordi de efter mange år på arbejdsmarkedet er blevet fyret, ja, så kan Carsten Greve altså stikke sine udvalg skråt op! For at sige det lige ud.

Så bliver det meget, meget akademisk snak, og meget lidt social forståelse Carsten Greve her udstiller.

Og så må jeg lige korrekse mig selv. For jeg roder navnene sammen. Bent Greve, Vagn Greve og nu Carsten Greve. Det er vist ikke Carsten Greve, jeg har hørt positivt nuancere den offentlige debat, men derimod Bent Greve, professor på Roskilde universitet..

Man kan være bekymret over, at hver gang man hører en ansat på CBS ytre sig, så udstilles en total ignorant indstilling til ledige og syge, der rammes af sociale nedskæringer. CBS burde samlet være en politisk neutral undervisningsinstitution. Det synes dog ikke at være tilfældet.

Hanne Christensen

Normalt oplever jeg Carsten Greve som en fornuftig mand.

Ofte nuancerer han debatten i de borgerlige medier.

Men i denne artikel går det galt. Artiklen cementerer nærmere ved sine eksempler regeringens borgerlige politik. Det eneste Carsten Greve kommer med er, at der er nedsat en række udvalg og sløjfet en hjemmeside. Hvor indholdsløst kan det være.

Der hvor vi ser reeelle resulateter, nemlig på skatte- og socialområdet, er der ført ultra blå politik.

Skattelettelser til de rigeste, og lavere ydelser til de fattigste. Vel er kontanthjælpsloft og strakshjælp fjernet. Men selv om det slås stort op, er der tale om ganske få mennesker, der får glæde heraf. Derimod rammes tusinvis og atter tusindvis af nedskæringerne.

Det er asocial politik, regeringen fører. Og det kan en række nedsatte udvalg o.l. ikke rette op på.

Det er meget trist, at Carsten Greve både overser og forsøger at dække over dette.

Når folk står der og må tigge om en kontanthjælp fordi de efter mange år på arbejdsmarkedet er blevet fyret, ja, så kan Carsten Greve altså stikke sine udvalg skråt op! For at sige det lige ud.

Så bliver det meget, meget akademisk snak, og meget lidt social forståelse Carsten Greve her udstiller.

Og så må jeg lige korrekse mig selv. For jeg roder navnene sammen. Bent Greve, Vagn Greve og nu Carsten Greve. Det er vist ikke Carsten Greve, jeg har hørt positivt nuancere den offentlige debat, men derimod Bent Greve, professor på Roskilde universitet..

Man kan være bekymret over, at hver gang man hører en ansat på CBS ytre sig, så udstilles en total ignorant indstilling til ledige og syge, der rammes af sociale nedskæringer. CBS burde samlet være en politisk neutral undervisningsinstitution. Det synes dog ikke at være tilfældet.

Hanne Christensen

Normalt oplever jeg Carsten Greve som en fornuftig mand.

Ofte nuancerer han debatten i de borgerlige medier.

Men i denne artikel går det galt. Artiklen cementerer nærmere ved sine eksempler regeringens borgerlige politik. Det eneste Carsten Greve kommer med er, at der er nedsat en række udvalg og sløjfet en hjemmeside. Hvor indholdsløst kan det være.

Der hvor vi ser reeelle resulateter, nemlig på skatte- og socialområdet, er der ført ultra blå politik.

Skattelettelser til de rigeste, og lavere ydelser til de fattigste. Vel er kontanthjælpsloft og strakshjælp fjernet. Men selv om det slås stort op, er der tale om ganske få mennesker, der får glæde heraf. Derimod rammes tusinvis og atter tusindvis af nedskæringerne.

Det er asocial politik, regeringen fører. Og det kan en række nedsatte udvalg o.l. ikke rette op på.

Det er meget trist, at Carsten Greve både overser og forsøger at dække over dette.

Når folk står der og må tigge om en kontanthjælp fordi de efter mange år på arbejdsmarkedet er blevet fyret, ja, så kan Carsten Greve altså stikke sine udvalg skråt op! For at sige det lige ud.

Så bliver det meget, meget akademisk snak, og meget lidt social forståelse Carsten Greve her udstiller.

Og så må jeg lige korrekse mig selv. For jeg roder navnene sammen. Bent Greve, Vagn Greve og nu Carsten Greve. Det er vist ikke Carsten Greve, jeg har hørt positivt nuancere den offentlige debat, men derimod Bent Greve, professor på Roskilde universitet..

Man kan være bekymret over, at hver gang man hører en ansat på CBS ytre sig, så udstilles en total ignorant indstilling til ledige og syge, der rammes af sociale nedskæringer. CBS burde samlet være en politisk neutral undervisningsinstitution. Det synes dog ikke at være tilfældet.

Hans Jørgen Vodsgaard

Et par dialoggrupper og ideudvalg er ikke et signal om en ny værdikamp - men snarere et udtryk for at regeringspartierne før de kom til magten Ikke fik udviklet selvbstændige alternative visioner eller afklarede politiske reformmål for deres områder.

De ønskede magten, men vidste ikke hvad de skulle bruge den til - og det gør de stadig ikke.

anne-marie monrath

Sikke en fin reklame, næsten alt det vi drømte om eller?

Som socialrådgiver, der arbejder for brugerne af det sociale system, har jeg været meget aktivt involveret i reformen af fleksjob og førtidspension.
Inden valget ville RSSF en anden politik end VKO, de ville ikke spare på området, de ville ikke indgå forlig med VK omkring det forslag VK kom med i 2010, hvor VK tilsidst var nede på at ville spare 1 milliard på området.
RSSF havde inden valget en fælles politik for området, en politik vi desværre intet har set til efter valget.
For helt modsat valgløfterne, valgte RSSF at rode i skrivebordsskuffen, her fandt de VKs reformforslag frem og pyntede lidt på det, bla med lidt til fagbevægelsen, så LO m.fl. ville holde kæft.
Der blev brugt mest energi på reklamekampagnen, så reformen udadtil ikke lignede VKs politik.
Jeg og andre, der hele tiden har været meget optaget af politikken på dette område, blev meget overraskede.
I det halve år der gik fra fremlæggelse af forslag til forlig med VKLA, var der meget lidt lydhørhed fra de to involverede ministre.
Heller ikke fra ordførerne på området var der lydhørhed.
Alle de syge og handicappede der stemte på regeringspartierne blev dybt rystede, vrede, frustrerede og angste for fremtiden.
Og det er der ikke noget at sige til, for reformen kommer til at betyde store ændringer for syge og handicappede.
Jeg har ikke på noget tidspunkt under hele forløbet, oplevet noget af det der bliver beskrevet i ovenstående artikel.
Tværtimod, så har forløbet vidst, at der ikke er forskel på om det er Mette Frederiksen eller VKO der forhandler!
Spørg i handicaporganisationerne og patientforeningerne.
Se fx her hvordan Muskelsvindfonden reagerer.

http://www.muskelsvindfonden.dk/Handicappolitik/Sider/Aftaleomfleksjobog...

Så ovenstående fine reklame giver jeg ikke noget for.

Martin Haastrup

New Public Management - New Projekt Management...

Værdikamp - Ny værdikamp...

Vidunderlige nye værdikamp...Værdi-camp...
'Kæft hvor jeg trænger til at kunne tro på det...

Bevis det i praksis, ord er ikke længere tilstrækkelig basis for fortjenesten af min respekt og tillid. - tak.

Hans Jørgen Vodsgaard

De nævnte dialoggrupper og ideudvag kan måske bidrage med noget - om ikke andet som camuflage for at regerningen savner alternative visioner på de bløde politikkområder.

Men rent faktisk har regeringen jo findtil nu ført en effektiv værdikamp med sin hets mod de ledige, syge og udstødte.

VKOs værdikamp handlede om at punke muslismerne for at sikre opbakning fra underdanmark, og SRFs værdikamp handler om at punke de svage og at kalde på den snævre egeninteresse hos de velbjærgede i keddeldragter og kitler- på bekostning af solidaritet, social ansvarlighed, medborgerskab og evne til at tænke på almenvældets intereseer.

Det er blevet den nye "politisk ukorrekte" dagsorden ved middagsselskaber og i skurvognen at rakke ned på de svage i samfundet - takket været regeringens hidtidige værdikamp. Det ændrer et par dialoggrupper ikke ved.

Mogens Michaelsen

Jeg har haft lidt svært ved at "fordøje" den her artikel. Fordi:

- På den ene side lyder det helt rigtigt at gøre op med VK regeringens NPM (New Public Management) til fordel for en mere demokratisk tilgang med egentlig inddragelse af borgerne.

- Men på den anden side er det altså ikke DET der har været det vigtigste for rigtig mange af dem der stemte på regeringspartierne for at få et opgør med VK tiden. I forhold til det folk har fundet vigtigst, har regeringen nærmest gjort det VÆRRE end den tidligere regering. Først og fremmest de bastante forringelser for de allersvageste grupper. Hvad er der ved at blive inddraget noget mere, hvis det man bliver inddraget om nærmest er "hvordan man ønsker sine forhold stærkt forringet". Det svarer jo næsten til at påstå, at det skulle være et stort demokratisk fremskridt, at en dødsdømt selv kan bestemme om han vil hænges eller skydes! (OK, en smule overdrevet).

Alt i alt synes jeg det kommer til at virke som en dårlig undskyldning for den politik der bliver ført. Et forsøg på at bortlede opmærksomheden fra det folk finder vigtigst.

Men under andre omstændigheder kunne et opgør med NPM som sagt godt være en rigtig god ide.

Olav Bo Hessellund

@Lars P. Simonsen # 19. juli 2012 kl. 11:19

Tak for linket til DR2.
Efter at have set forelæsningen, er jeg nærmest rystet over, hvad jeg har hørt: En total ukritisk redegørelse for New Public Management. De omtalte reformer antages uden videre for at være forbedringer. Mange, der har været i kontakt med offentlige myndigheder – det være sig politi, kommune, postvæsen, tinglysning eller off. transport, vil have svært ved at få øje på forbedringerne.

Og helt essentielt, så kommer professoren slet ikke ind på den centralisering af de afgørende, overordnede beslutningsprocesser, der er fulgt i kølvandet på New Public Management, lige fra Bruxelles til de danske kommuner - en centralisering, der har bevirket, at borgernes demokratiske indflydelse er reduceret kraftigt. Hele det demokratiske perspektiv, dvs. tab, inddrages overhovedet ikke.

Er dette virkelig niveauet på CBS, når der undervises i offentlig forvaltning? Så må man virkelig græmmes.

Martin Haastrup

Regeringen er i fuld gang med en ny værdikamp - Og artiklens forfatter er fuld af løgn. Artiklens forfatter er fuld gang med? - med at baggatellisere hetzen mod de svageste i samfundet - de såkaldte nødvendige reformer af sociale ydelser. Udenomssnak. Forførelse til kollektiv benægtelse omkring fattigdom og nød, arbejdsløshed, sygdom og elendighed. Artiklens forfatter er i fuld gang med et skønmaleri af værste skuffe.

Forestillingen om, at regeringen alene viderefører det seneste årtis borgerlige politik, er forfejlet. Såeh, det kommer sandelig an på hvem det er som danner forestillingen. Fortæl det til syge kontanthjælpsmodtagere som bliver hetzet og stemplet af den nye regering til at være dovne nasseprinse, som bare skal reformeres igang til en ny vidunderlig tilværelse, re-socialiseres og igang med at yde til samfundet, istedet for at ligge til byrde.

Faktisk er regeringen i fuld gang med et opgør mod det seneste årtis borgerlige markedsstyring. Det hedder ikke at være igang med et opgør mod, det hedder at være igang med opgør med. Og iøvrigt er det løgn og latRin. De rige bliver forgyldt af skattelettelser, mens de fattige og syge endnu engag får lov at betale for den krise som er resultat af den materialistiske kapitalistiske forbryder og forbruger-fest som de også under VKO blev stemplet ude fra. Hetzet ud med Claus Hjorts: "Det skal kunne betale sig at arbejde" - Så sæt dog lønnnen op for pokker!!!

Borgeren er ikke længere bruger og kunde, men opfattes som en attraktiv dialog- og udviklingspartner Såeh, af hvilket og hvis projekt? Dialog om hvad og på hvis betingelser?

Hvis jeg har brug for et projekt og en dialog, at føle mig som en attraktiv og dialog-og udvikingspartner ville en politiker eller artiklens forfatter ihvertfald være den sidste jeg henvendte mig til.

Artiklens forfatter er halen som logrer med hunden.

Værdikamp??! Værdiløst. En kamp om værdier er udtryk for den mest destruktive kamp man kan forestille sig. Kapitalistisk konkurrence-kommunikations-kamp. Nul-respekt for nul-tolerancens skinhellige ansigt.

Artiklens forfatter og hans rosenrøde udgydelser minder en slags Anders Fogh Light. Normaliseringen, normaliserings-projektet af de attraktive borgeres liv og levned. - Som ikke længere er kunder eller forbrugere men attraktive dialog-partnere i den socialdummokratiske, pseudo-demokratiske butik team Danmark.

Pap, pis og papir. Lummert lir. Ikke mere værd en flad ti'r.

I lyset, rettere skyggen af VKO er ethvert politisk tiltag en dans på roser med en duft af jasmin. Værdikamp - værdikamp min bare. I kan stoppe jeres værdikamp op et vist sted.

Bland mig og mine værdier udenom. Ingen skal få lov at smadre mine værdier nogensinde mere, fordi de har brug for at afholde værdikamp. Det er ren incest, ren voldtægt - værdikamp!

Hvad med noget social konduite, noget sagligt og fagligt tolerance og respekt, for mangfoldighed, for menneskelig svaghed, sygdom, fattigdom, udbrændthed, - Mette Frederiksens og Dronning Vesteragers værdikamp har forlængst bevist, hvilken kamp det drejer sig om: Endnu en gang at få hele befolkningen til at danse og svanse efter kapitalisternes lakajers pibe - politikerne - en lille selvudråbt elite, som tror de ejer al magt og har hoved og hals-ret over almindelige menneskers liv og levned. De tror de ejer os! De tror de ejer vores liv og arbejdskraft, evner, vores skæbne.

Fri mig for at være en attraktiv, projektorienteret dialog-partner med de anti-sociale forbrydere. Tak.

Jeg ønsker Mette Frederiksen hen hvor peberet gror. Lad hende smage hendes egen medicin. Sådan en klasseforræder. Føj for pokker. Intet glemt intet tilgivet.

jens sørensen

Desværre er der intet der tyder på, at systemet har tænkt sig at give borgeren mere vægt i forhold til f.eks. emsige eller tyranniske kommuner, det er der mange eksempler på. Alle de dyre ord og fine floskler er de fleste af os ligeglade med, - autoriteterne må se at lære, hvad ægte demokrati er for en størrelse og lade være med konstant at røvrende borgerne. Det er li'som om, at alle partier glemmer, hvad de er valgt til, når de først sidder på magten..pføj!

Andreas Trägårdh

En ny værdi-kamp - det er det man ser i Island hvis man ellers følger med på Internettet, for der ikke mange medier der dækker dette opgør!

In Iceland, the people have made the government resign, the primary banks have been nationalized and it was decided not to pay the debt that these created with Great Britain and Holland due to their bad financial politics, and a public assembly has been created to rewrite the constitution.

And all of this has been done in a peaceful way. A whole revolution against the powers that have created the current crisis.

This is why there hasn’t been any publicity during the last two years:
What would happen if the rest of the EU citizens took this as an example? What would happen if the US citizens took this as an example?

This is a summary of the facts:

2008. The main bank of the country is nationalized. The Krona, the currency of Iceland devaluates and the stock market stops. The country is in bankruptcy

2008. The citizens protest in front of parliament and manage to get new elections that make the resignation of the prime minister and his whole government.

The country is in bad economic situation. A law proposes paying back the debt to Great Britain and Holland through the payment of 3,500 million euros, which will be paid by the people of Iceland monthly during the next 15 years, with a 5.5% interest.

2010. The people go out in the streets and demand a referendum. In January 2010 the president denies the approval and announces a popular meeting.

In March the referendum and the denial of payment is voted in by 93%.
Meanwhile the government has initiated an investigation to bring to justice those responsible for the crisis, and many high level executives and bankers are arrested.

The Interpol dictates an order that make all the implicated parties leave the country.

In this crisis an assembly is elected to rewrite a new Constitution which can include the lessons learned from this, and which will substitute the current one (a copy of the Danish Constitution). 25 citizens are chosen, with no political affiliation, out of the 522 candidates. For candidacy all that was needed was to be an adult and have the support of 30 people.

The constitutional assembly starts in February of 2011 to present the ‘carta magna’ from the recommendations given by the different assemblies happening throughout the country. It must be approved by the current Parliament and by the one constituted through the next legislative elections.

So in summary of the Icelandic revolution:

-resignation of the whole government
-nationalization of the bank.
-referendum so that the people can decide over the economic decisions.
-incarcerating the responsible parties
-rewriting of the constitution by its people.

Michael Kongstad Nielsen

Andreas Trägårdh - hvis du kunne skrive på dansk, ville det være en fordel for mig, og sikkert mange andre, der ikke er så dygtige til fremmedsprog.

Steffen Gliese

Claus Madsen, fordi politikerne et sted henad vejen desværre mistede tiltroen til vælgerne og begyndte at føre adfærdsregulerende politik fremfor "færdselsregler" for den fælles omgang i samfundet.

Steffen Gliese

- personligt identificerer jeg det afgørende skred med Jytte Andersens ord i 1993 i forbindelse med ændringen af arbejdsmarkedspolitikken, at 'når samfundet har været solidarisk med den arbejdsløse i to år, kan man godt kræve, at den arbejdsløse er solidarisk med samfundet" (hun kan have sagt "staten", det håber jeg egentlig, hun gjorde).
Bag den udtalelse ligger den gradbøjning af arbejdet, vi siden har set, hvor folk ikke længere kan påregne løn efter aftalte vilkår, selvom de yder en indsats på arbejdsmarkedet.

Jeg er da selv godt tilfreds med regeringen. Jeg har nemlig fået en ny fornærmelse til repetoiret: "Du må jo være socialdemokrat" ..

Marina Kasimova

Hey Andreas Trägårdh! High five for Island! Unfortunately this kind of change can never happen in Denmark, where the loosers are successfully brainwashed by Greve et al to think that their problems are their own fault.

Andreas Trägårdh

Det var en tekst skrevet på engelsk, som jeg gaflede fra en artikel på nettet. Beklager!

Her er en nogelunde oversættelse, af et iøvrigt rigtig dårlig engelsk Bing (?) oversat, det står der sku! :)

I Island har folket tvunget regeringen til at træde tilbage, de primære banker er blevet nationaliseret, og det blev besluttet ikke at betale den gæld, som disse banker har oprettet sammen med Storbritannien og Holland på grund af deres dårlige økonomiske politik, og en offentlig forsamling er blevet oprettet til at omskrive forfatningen.

Og alt dette er blevet gjort på en fredelig måde. En hel revolution mod de magter, der har skabt den nuværende krise.

Hvorfor har det ikke har været omtalt i medierne i de sidste to år:
Hvad ville der ske, hvis resten af ​​EU-borgere tog dette som et eksempel? Hvad ville der ske, hvis den amerikanske borgere tog dette som et eksempel?

Følgende er et resumé af de faktiske omstændigheder:

2008. Den største bank i landet er nationaliseret. Kronen devalueres og aktiemarkedet stopper. Landet er i konkurs

2008. Borgernes protest foran parlamentet lykkes og de formår at få et ny valg, der leder til at statsministeren og hele hans regering træder tilbage.

Landet er i en rigtig dårlig økonomisk situation.
En lov foreslår at tilbagebetale gælden til Storbritannien og Holland gennem betaling af 3.500 millioner euro, som vil blive betalt af befolkningen i Island om månedlige afdrag, de næste 15 år, med en 5,5% i rente.

2010. Folket går ud i gaderne og kræver en folkeafstemning. I januar 2010 afviser præsidenten en godkendelse og indkalder til samling.

I marts gennemføres en folkeafstemning og afvisningen af betalingen stemt ind med 93%.
I mellemtiden har regeringen indledt en undersøgelse for at retsforfølge de ansvarlige for krisen, og mange højt niveau ledere og bankfolk bliver arresteret.

Den Interpol dikterer en ordre, der gør alle de implicerede parter forlader landet.

En forsamling vælges til at omskrive og udfærdige den nye forfatning, der kommer til at omfatte erfaringer fra krisen, og som vil erstatte den nuværende (en kopi af den danske grundlov).
25 borgere er valgt, uden politisk tilhørsforhold, ud af de 522 kandidater. For at opnå sit kandidatur var alt man behøvede, at være voksen og at finde støtte fra ialt 30 personer.

Den grundlovgivende forsamling starter i februar 2011 at præsentere den "Carta Magna 'fra anbefalingerne fra de forskellige forsamlinger, dette sker i hele landet. Det skal godkendes af det nuværende parlament og siden blive konstitueret gennem det næste parlamentsvalg.

Så i sammenfatning af den islandske revolution:

-Regeringens træder tilbage
-Nationalisering af bankerne.
-Folkeafstemning, så folk kan bestemme over de økonomiske beslutninger.
-Fængsling af de ansvarlige parter
-Omskrivning af forfatningen udført af folket.

Michael Kongstad Nielsen

Tak for oversættelsen.
Jo, vi kan godt lære noget af Island. Men de var dog også de værste i bobleopturen, og nu er de altså de bedste til at gøre op med det.

Hugo Barlach

Jeg viderebringer lige en gentagen kommentar til ovenstående artikel, som jeg hører, i sin rene form: den sidende regering og dialog med dens egen offentlighed: sludder, rent ud sagt...

Med venlig hilsen

Hugo Barlach

Professoren kolporterer med andre ord dogmet om, at den siddende regering vil flytte focus fra den forrige regerings doktrin om at give skattelettelser i toppen til at give i midten.

Men - danskerne er et solidarisk folkefærd. Og solidaritet kommer altid nedefra - med de svageststilede. Alle har en pensionist, en arbejdsløs, en handicappet eller en en førtidspensionist i enten familien eller omgangskredsen. Så at kalde den nuværende regerings åbentlyse monolog, på pleonastiske vilkår (forskønnende omskrivning) for dialog, har den brede offentlighed og i særdeleshed underdanmark gennemskuet for sin propaganda-karakter. Og det understøtter meningsmålingerne med al tydelighed.

Man kán slet ikke omdøbe den unge skatteministers, SF's politiske ordførers og statsministerens henholdsvis Margrethe Vestagers
monologer om krisebevidsthed til dialog. Og slet ikke når underdanmark skal betale for topskatteydere.

Må vi så i underdanmark være her, rent ud sagt? Vi hopper simpelthen ikke på limpinden...

Med venlig hilsen

Sider