Kronik

Vi regulerer os til kortsigtethed

Ikke alene er det enkelte menneske kortsigtet. Vores lovgivning fremmer vores last. Resultatet er klimaforandringer, forurening og økonomiske kriser
Finanssektoren udnyttede i 00’erne muligheden for at øge långivningen i fast ejendom. Over en bred kam blev der ydet lån i friværdier, og hundreder af milliarder kr. blev kanaliseret over i privatforbrug. Alle troede næsten, at alt var muligt.

Finanssektoren udnyttede i 00’erne muligheden for at øge långivningen i fast ejendom. Over en bred kam blev der ydet lån i friværdier, og hundreder af milliarder kr. blev kanaliseret over i privatforbrug. Alle troede næsten, at alt var muligt.

Christian Ringbæk

9. juli 2012

Midt i frustrationerne over de talløse nationale og økonomiske særinteresser, som blokerede for nødvendige fremskridt under det nyligt overståede Rio+20-topmøde, må vi ikke glemme en helt afgørende blokering i forhold til at finde løsninger på klima-, ressource- og energikriserne: Vores manglende evne til at tænke langsigtet i økonomiske og finansielle forhold.

Ikke alene ligger kortsigtethed til den menneskelige natur, vi har tilmed indrettet os med tankesæt, incitamenter og regler, så nutiden altid får forrang for fremtiden. Det er derfor, vi pumper den sidste olie op for fuld kraft i stedet for at gemme noget af den til om 100 år. Det er derfor, vi ikke kan gennemføre en effektiv fiskeriregulering: Vi vil sælge fiskene nu! Det er derfor, vi fortsætter med at forurene vores omgivelser, uanset hvor mange gange vi får at vide det bliver dyrt eller katastrofalt for fremtiden – vi vil beholde fortjenesten nu og ikke bruge noget af den til at rydde op.

Det er derfor, investorerne har blikket rettet mod de store børsnoterede virksomheders næste kvartalsregnskab (fænomenet kaldes kvartalskapitalismen). Og når vi tilmed mister realitetssansen og lader det finansielle system løsrive sig fra den reelle økonomi, kan vi i princippet tjene flere penge på én dag eller ét minut ved spekulation end ved årtiers møjsommeligt arbejde med produktudvikling og produktion.

Farlig cocktail

Politikerne har deres egen kortsigtede horisont, der rækker frem til næste valg. Tænk bare på alt det, der ikke bliver løst, fordi det ene kammer i USA’s kongres er på valg hvert andet år.

Kombinationen af politisk og finansiel kortsigtethed er en cocktail, der kan få dramatiske konsekvenser. Det burde finanskrisen have lært os. I 00’erne holdt danskerne fest under boligboblen, politikerne skubbede på med risikable lånetyper og skattestop. Finanssektoren udnyttede denne mulighed for at øge långivningen i fast ejendom. Over en bred kam blev der ydet lån i friværdier, og hundreder af milliarder kroner blev på denne måde pumpet ud i økonomien.

Pengene væltede ind i statskassen gennem afgifterne på alle de nye biler, der blev købt for lånte penge, momsen fra det høje privatforbrug osv. Finansministeren nød ansvaret, og der blev delt skattelettelser ud, så festen kunne fortsætte.

Da boblen brast, måtte staten holde hånden under bankerne, uden man for alvor begyndte at diskutere, om det finansielle system kunne fungere på en anden måde. Det gør man stadig ikke. Vi har lige set det hele gentage sig i Spanien: Boligboble og deraf følgende optur – fulgt af nedtur med bankredninger i 100 milliarder euro-klassen.

Ud over politikernes ønske om at fremstå succesfulde op til næste valg, har de også i vid udstrækning overtaget den finansielle logik, som gør, at fremtiden forsvinder ud af syne. Fænomenet kaldes meget usexet for ’diskonteringsfaktor’. Det er en procentsats, som Finansministeriet bruger, når fremtidige omkostninger eller indtægter skal omregnes til nutidsværdi.

I Danmark er denne sats så høj som seks pct. pr. år. Et uhørt højt tal, der betyder, at både omkostninger og indtægter, der udløses i fremtiden, svinder ind til ingenting, blot tidshorisonten er nogle få årtier. Rimeligheden i en så høj diskonteringsfaktor har været diskuteret fra tid til anden, og flere har foreslået en nedsættelse. Søgning på Finansministeriets hjemmeside giver imidlertid ikke andet resultat, end at faktoren stadig er seks pct. Det er en af årsagerne til, at vi slet ikke investerer nok i f.eks. infrastruktur og energiomstilling.

Holder hånden under de store

Den kortsigtede økonomiske logik, der særligt er knyttet til shareholder value-paradigmet om, at en virksomheds opgave er at skabe størst mulig værdi til sine ejere på kortest mulig tid, har gennem de seneste årtier langsomt, men sikkert inficeret den finansielle lovgivning helt ned til de detaljerede regnskabsregler, som bankerne og pensionskasserne skal følge.

Lad mig give et par eksempel på, hvad effekten af sådanne regler bliver:

Banker skal som bekendt beregne en solvensprocent, som udtrykker forholdet mellem den kapitalgrundlag (egenkapital og anden ansvarlig kapital) og dens aktiver og øvrige risici. Det tal må ikke være lavere end otte pct. I princippet betyder det, at hver gang der lånes 100 kr. ud, skal banken have mindst otte kroner i egenkapital.

Det er imidlertid blevet tilladt at foretage beregningen på en mere kompliceret måde, hvor man tager hensyn til risikoen ved de forskellige lån. Den slags beregningssystemer er meget dyre at udvikle, derfor er det kun de store banker, der har råd til det.

Effekten af metoden er, at nogle lån kommer til at veje væsentligt mindre. Hvis et lån kun får en vægt på 20 pct., betyder det, at banken nu kan låne 500 kroner ud på basis af de samme otte kroner i egenkapital. Gearingen øges, og hele systemet bliver mindre transparent.

Problemet er, at risikoen ikke altid opfanges af disse komplicerede modeller. Det så vi ved finanskrisens udbrud i USA, hvor det var de største banker, der blev ramt først.

Kortsyn er en dyd

Nede på jorden bliver konsekvensen af princippet, at store banker favoriseres frem for de mindre. De skal have relativt mindre kapital for at kunne gennemføre den samme forretning og kan dermed lettere tjene flere penge.

Store virksomheder favoriseres frem for små og mellemstore virksomheder. Det skyldes bl.a., at store virksomheder ofte har en rating, hvilket små virksomheder ikke har. En høj rating er noget af det, der udløser nedvægtning i Basel-systemet.

Store virksomheder kan låne billigere – væsentligt billigere – end mindre virksomheder. Når banken kun skal binde en femtedel kapital, kan den opnå en højere fortjeneste, selv ved en lavere rentemarginal. Det er ikke usædvanligt at en stor virksomhed betaler to pct., mens en mindre og stadig kreditværdig virksomhed betaler seks-otte pct. for lån til sammenlignelige aktiviteter.

Det er ikke svært at se, hvad det betyder for erhvervsstrukturen. Det er de store virksomheder, der særligt er bundet til shareholder value-paradigmet og derfor må fokusere kortsigtet på kvartalsregnskabet. Men en økonomi med mange små og mellemstore virksomheder er mere dynamisk, og den økonomiske udveksling i form af samhandel i nærområdet mere intens.

Der skabes flere arbejdspladser i en sådan økonomi, og det må derfor være i samfundets langsigtede interesse at fremme den. I stedet har vi opbygget et system, der via næsten usynlige mekanismer fører til det modsatte. Også pensionskasserne drives til kortsynethed. Reglerne på området betyder, at de placerer størstedelen af deres midler i børsnoterede værdipapirer – obligationer og aktier. Det begrundes med hensynet til sikkerheden for pensionsopsparerne – uagtet at også børsnoterede værdipapirer kan være genstand for bobledannelse.

Dermed bliver udviklingen på de finansielle markeder afgørende for de årlige opgørelser af afkastet, som pensionsselskaberne konkurrerer på. For at stå sig i denne konkurrence må pensionskassen hele tiden have den korte horisont for øje. Det er beklageligt, for pensionskassernes enorme midler rummer enestående muligheder for at skabe langsigtet værdi for samfundet og dermed også for deres egne pensionsopsparere, der skal blive gamle i dette samfund. Men for at udnytte potentialet må vi udvikle metoder til at måle den langsigtede, reelle værdiskabelse, så den ikke taber til udsvingene på børserne.

 

Lars Pehrson er administrerende direktør i Merkur Andelskasse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Vi regulerer os til kortsigtethed, ja, og hvorfor gør vi så det? Her må vi vist have fat i en psykolog.
Hvorfor melder alle sig ikke ind i Merkurbank? Atter brug for en psykolog, for det handler om alt andet end penge, når man har nok, men hele tiden vil have mere.

Steffen Gliese

Niels-Simon Larsen, det handler om, at middelklassen fortrænger sin angst for forarmelse ved at logre for overklassen og finde sig i et belønningssystem, der giver adgang til tomme kalorier i form af statussymboler.

Jesper Frimann Ljungberg

Ja, manden har jo 100% ret. Det virker som om at evnen til at tænke strategisk er forsvundet fra samfundet.

Men han er da lidt langsigtet når han snakker om kvartals mål.
I målehelvedet der er det da Ugemålene der tæller :)=

// Jesper

Kim Houmøller

Hvordan det skal gå vil altid være uvist, men mon ikke "the point of no return" er nået. Vi vil gå fra den ene klimakrise til den næste. Vore midler vil gå til udbedring af de værste gener. Men tilbagevenden til "normale" tilstande, vil for evigt være tabt! Der er jo slet ikke sket noget skift til fornuftig og bæredygtig energiforsyning. Det hele er endt i fordummende snak! Teknologierne findes ,men er alt for dyre siger magtens mænd og kvinder. God fremtid!

Kapitalismen er kortsigtet ikke mennesker. Mennesker ved godt at de langtidsplanlægger når de sætter børn i verden.

Niels-Simon Larsen

Det mindste, man som vælger kan forlange, er, at de valgte må være en lille smule klogere end vælgerne. Hele filosofien bag demokratiet er, at de bedste bliver valgt og ikke de dummeste, fejeste og mest umoralske.
Virkeligheden viser desværre sit virkelige ansigt, når fx boble-boligejerne har tjent kassen, men ingen tør røre dem.

Socialdemokratiet gjorde vel ikke ligefrem noget forkert i sin tid ved at vælge at give arbejderne velstand, men resultatet blev alligevel, at arbejderen blev kapitalist af sindelag og dannede middelklasse.

Man kan dårligt forlange, at vi ikke må holde fast i det, vi har. Derfor skal vi på en eller anden måde omdefinere det, vi har – se anderledes på arbejde, løn og besiddelse, hvis vi vil videre.

Steffen Gliese

Man kan ikke stemme sig til de bedste, Niels-Simon Larsen - og demokratiet går ikke ud på, at det er de bedste, men repræsentanter for folkeviljen, der regerer efter folkets ønske. - Men ellers har du helt ret.

Per Torbensen

Regulering af finanssektoren -banksektoren samt pensionssektoren -er der foretaget en regulering,nej .
Efter den største nedsmelting af verdensøkonomien siden 30erne fortsætter "spillet",blot i et lavere gear.Det er sgu for deprimerende,i den tid jeg har levet som voksen,har der været 3-kriser og alle 3 blev udløst af et glohedende-oppustet boligmarked,hvor kun fantasien var en grænse,for uhæmmet spekulation.

Steffen Gliese

Nej, Kim Houmøller, men det vil det ofte blive i et valgsystem, fordi de bedste vil kunne klare sig bedre på anden vis. Ægte demokrati holder folk på stikkerne ved at basere sig på lodtrækning, hvor enhver i princippet kan risikere at stå med ansvaret uden mulighed for at undslå sig og derfor pisket til at gøre sit bedste for samfundet i den afmålte tid, man har.

Niels-Simon Larsen

Problemet med demokratiet er hele tiden, hvordan man undgår, at det bliver laveste fællesnævner, der bliver udslagsgivende.

I skuespilverdenen er der skuespillere, der simpelthen siger nej til at gå på kompromis. Inden for alle grene af samfundslivet findes der hæderlige mennesker. Mange politikere ønsker givetvis at være en anden slags politikere, men det, de gerne vil vælges på, er dødfødt (if. spindoktorerne), og så kører de et løb, som de har svært ved at stå inde for – ja, og så har vi politikeren, der kan snakke og snakke, og som bare producerer lede.

Vi har et samfund, der forlanger af os, at vi skal prostituere os selv, og det lærer vi så vores børn, som de ’gode’ eksempler vi er, og så fortrænger vi, at der ikke kommer en regnskabets dag. Jeg synes, at vi slår det sovjetiske ensretningssamfund med flere længder, når vi gør al det her frivilligt, for det må vi da sige, at vi gør.

Kurt Svennevig Christensen

Problemet med det repræsentative demokrati er i dag, at repræsentanterne mener at de er noget i sig selv og at vi, der vælger dem, kun måler dem på deres underholdnings (læs: gennemslagsværdi).

Så problemet med det danske folkestyre er, at det nu er pøbelstyret.

Den helt igennem idiotiske diskussion som S har med EL pt. dokumentere påstanden. Hvem andre end pøblen og de mange hundredetusinde der lever fedt af politikken i dag, kan være tjent med hvad der foregår?

Og var der bare en smule politisk værdighed tilbage, ville vi aldrig være nået hertil.

Det eneste parti i Folketinget i dag som stadig fortjener (min) kritik er EL og derfor er Enhedslistens politisk svigt også det alvorligste.

Før verden gik af lave ville EL aldrig nogensinde have givet SRSF regeringsgrundlaget deres støtte, men havde taget til efterretning, at ligeså meget som VKO tabte valget, tabte SF og S dvs. Villy og Helle.

VKO var en politisk skandale og et forfærdelig årti. Men vi kan i det mindste sætte ord på den tid. I forhold til nutiden slår ingen ord til. Vi befinder os nu i et politisk tomrum, hinsides enhver forstand.

Hvis Enhedslisten skal redde det danske folkestyre fra pøblen, skal partiet nu, tydeligst efter Henrik Sass Larsens seneste angreb på EL, i det mindste holde sig langt uden for den kommende finanslov. Den må regeringen forhandle hjem med de borgerlige, ellers også må regeringen gå af.

Robert Kroll

Den del af krisen, som startede i USA, ville vel have været ovre nu, hvis det ikke havde været for nogle andre landes store budgetunderskud og gældsopbygning.

Den græske stat opførte sig gennem mange år aldeles ansvarsløst og camouflerede dårligdommen for omverdenen - Italien kørte også en uansvarlig politik, og den blev ikke bedre under Berlusconi - Spanien og Portugal og Frankrig er også i den slemme ende.

Hvis alle de "betændte" lande havde kørt med samme økonomiske ansvarlighed som f eks Tyskland og Danmark, så ville vi ikke have haft nogen krise idag.

Det er i hvert fald ikke Danmark, der har skabt krisen - vi fik krisen sendt ind over grænsen fra det store udland.

Og idag strømmer udenlandske penge til Danmark, idet Danmark med rette anses for en sikker havn - det er da noget, som ret tydeligt viser, at vi i Danmark slet ikke er så tossede endda ???.

John Fredsted

Måske er jeg lidt selvoptaget nu, men det der for alvor bekymrer mig i disse tider, hvor stater og centralbanker pumper gigantiske mængder lånte- og ud-af-den-blå-luft-trykte penge ud i økonomien (for blandt andet at holde boligboblen delvist flydende), det er, hvad der sker med almindelige indlåneres opsparinger, når dette kreditcirkus kollapser (og det vil det naturligvis gøre indenfor en meget nær tidshorisont).

For et stykke tid siden tog jeg mig en snak herom med min kunderådgiver i Merkur Bank. Den beroligede mig ikke (jeg fik næsten det indtryk under samtalen, at jeg blev betragtet som værende én, der malede Fanden lige lovlig meget på muren), og jeg er ikke sidenhen blevet mindre urolig, tværtimod. Måske Lars Pehrson kan berolige mig(?)

Prøv at kigge på Merkur Banks rentesatser: 0.0% for lønkonto. 0.25-0.50% for de fleste almindelige indlånskonti.

Se så på udlån:
13.10% for forbrugslån. Det er lige så dyrt som de dyreste store banker.

Det er da en hån, at banken prøver at hæve sig op på et piedestal, når de er lige så meget med til at flå folk som alle andre banker.

Greenwashing.

Det er i det hele taget svært at få øje på forskellen mellem Merkur Andelskasse og andre banker.

Som de siger i Merkur : 'Lad dine penge arbejde'.

Manden eller bolden?

Det der er interessant er ikke marginalrente eller grøntvaskning. Lars Phersons udmelding er - blandt flere andre nyttige betragtninger -, at danske banker understøtter stordrift og sulter landets mindre og mellemstore lokale virksomheder.

Jeg har selv tidligere sammenstillet nedenstående vurdering af dansk økonomi:

Betalingsbalancen:
De danske timelønsomkostninger er ganske vist blandt de højeste i verden, men på trods heraf, har der over de seneste år været store overskud på betalingsbalancens løbende poster.
(Nationalbanken 2012)

Private investeringer:
Forskning og udvikling er – målt i faste priser – steget hvert år siden 2007. De private investeringer i Forskning og udvikling udgjorde i 2010 36,9 mia. kr. - og tendensen forsætter i 2011: 65 nye innovative virksomheder så dagens lys i 2011 takket være risikovillig kapital fra innovationsmiljøerne.
(Styrelsen for forskning og innovation 2012)

Bankers erhvervsudlån:
Bankernes position overfor især mindre og mellemstore virksomheder er skåret kraftigt ned i de senere år.
(Rapport fra Erhvervs- og Vækstministeriet 2012)

Det er alvorligt det her. Vi har mistet 200.000 arbejdspladser til udlandet siden 2006.

Titusindekronersspørgsmålet er så:
HVEM ER DØDVÆGT I DANSK ERHVERVSUDVIKLING?

1) Lønmodtagerne
2) Investorer
3) Bankerne

Jesper Nørgaard Kjær

@Bo C.
Merkur er en Andelskasse, dvs. at ligegyldigt hvor mange andele en person har, så har man stadig kun een stemme.

Kort sagt vil banken kunne styres af en "Mærsk".

Led selv efter flere forskelle.

Niels-Simon Larsen

@Dennis: Jeg er lidt allergisk over for kritik af Merkur, så bare skyd.
Jeg var lige inde på hjemmesiden for at se på rentesatser, som ikke interesserer mig, men du og Bo har sandsynligvis ret. Der er dog udlånspolitikken til forskel fra andre banker. Jeg har ikke noget imod, at forbrugslån er lige så dyre som andre steder, men der er den forskel, at Merkur låner villigt ud til idealistiske foretagender, skoler og økologi fx, antagelig til en lavere procentsats.
Det er da også usædvanligt, at en bankdirektør stiller vækstbegrebet i et kritisk lys. Jeg ville aldrig læse en rapport fra Danske Bank, men læser gerne Pengevirke fra Merkur.

Hvis nu Mærsk lader familien og vennerne og 1000 af de ansatte hver købe et par andele, så tror jeg godt han kan finde ud af at styre Merkur også.

Pehrson klager over, at det for de små banker er meget dyrt (umuligt) at udvikle risikoberegningssystemer - i modsætning til de store banker.
Men så må de små jo gøre det i fællesskab!
Det gør de allerede nu med hensyn til en stor del af deres administrative systemer.

Uhada! Det kom til at lyde meget negativt, men jeg har faktisk stor respekt for folk,der forsøger at gøre tingene på en bedre måde. ( forudsat de mener noget med snakken)

Og det vil være en fordel for alle, hvis storbankernes
monopol bliver brudt.

Jesper Wendt

Det var velforudsigeligt at de sidste 20 års fusions helvede ville skabe supertankere, med den magt der nu engang følger med det at være stor. Klassisk er det jo, det er den lille der trynes, det atypiske er måske, at dele af erhvervslivet nu mærker flaskehalsen. Et problem der vil vokse støt med globaliseringen, så længe man ikke vedkender der bør tages et ansvar - både lokalt, men også globalt.

Fra politisk hold har man spillet bolden over til erhvervslivet, de må gå først, og erhvervslivet tænker kun i profitmaksimering, uden øje for morgendagen.

Uden de nødvendig reguleringer, kan man godt forberede sig på den næste krise, hvis man da kan tale om at krisen har været afblæst.

Ret beset kunne tanken om at kapitalismen er en krise, virke fristende.

Man må jo vente til middelklassen er blevet så rød i røven, at de finder hjem igen.

Kristian Rikard

Dennis Berg,
De 2 store banker giver mellem -,25% og -,40% i dag-til-dag indlånsrente og tager fra 14,0 % og opefter i udlån (privatkunder). Og da al (almindelig sund) bankdrift handler om rentemarginaler, er det noget sludder, det du siger. Om så Merkur ønskede det nok så meget, så kan de ikke forrente indlån væsentligt over diskontoen - så ville de nemlig gå fallit.

John Fredsted

@randi christiansen: "I følge visse økonomer - og jeg tør næsten ikke sige det - kan USA ikke undgå hyperinflation."

Ja, og det er præcis det, jeg er bekymret for også vil komme til at ske med Euroen (og dermed velsagtens for den danske krone, da der føres fastkurspolitik). Hvis ikke alle lånene, al kreditten, kan indfries, og det er der ikke meget, der tyder på (for det vil kræve, at der produceres dippedutter og dingenoter i et tempo og specielt i et omfang, der ikke synes realistisk), så vil resultatet, såvidt jeg har forstået det, være netop hyperinflation.

John Fredsted

@Den, det måtte interessere: Jeg føler, at jeg befinder mig i et moralsk dilemma. På den ene side ønsker jeg at opføre mig etisk-økonomisk ansvarligt (det er derfor, jeg har mine penge stående i Merkur; og det er derfor, jeg ikke spekulerer i noget som helst). På den anden side ønsker jeg naturligvis ikke at se min opsparing fordampe i hyperinflation, hvilket i stigende grad, som økonomien løber løbsk, synes at fordre, at jeg netop giver mig til at opføre mig uetisk ved at begynde at købe guld og sølv og andre ædelmetaller, etc., frem for at have mine penge stående i en bank.

Indtil videre har etikken vundet, og det forventer jeg egentlig også, at den vil blive ved med at gøre, for hvis jeg ikke har den, hvad har jeg så som menneske? På den anden side så er jeg alvorlig bekymret for, at det had, jeg vil føle ved at opleve min på ærlig vis tilvejebragte opsparing fordampe som følge af, at dem, der har levet over evne på kreditter, kan fortsætte festen helt frem til afgrunden, vil være ødelæggende for mig.

John Fredsted

@randi christiansen: Ja, der er så meget, vi kunne gøre (og det skal ikke opfattes som en miskreditering af dit forslag), men min tro på, at fornuften og solidariteten skal indfinde sig, det skal der efterhånden et elektronmikroskop til at finde.

Jens Thorning

Jeg kan kun få øje på et demografisk problem: Der er for få mennesker at tage af, læs for få velhavere. "If we'd all be living in California", som musikeren Frank Zappa bemærkede. Hvem skal f.eks. befolke de 40.000 luxuslejligheder i "vores" ("din") nye bydel, Nordhavn, i København? Er der andre muligheder end unge ressourcestærke børnefamilier med jysk familie i ryggen? Hvordan skal det så gå derovre? Det er jo vanvid.

Det burde forbydes at anlægge grunde med asfalt, belysning, vand, varme eller bygge endnu et butikscenter uden først at undersøge kunde- eller befolkningsgrundlaget; og det skal ske ved hjælp af uvildige - helt uden snyd og drømmetænkning!

randi christiansen

John - ja mistrøstigheden har for gode vilkår, men så længe der er liv, er der håb, og vi bør ikke afholde os fra at søge løsninger

John Fredsted,

Der kommer ikke nogen inflation. Man skal jo låne pengene af centralbankerne for at udstede dem og der er renter på. Det bliver jo nok den omvendte kapitalstrøm nu, hvor man betaler pengene tilbage og tilsvarende bliver pengene mere værd relativt til aktiverne som falder i pris på papiret. Men stadig har den samme i realøkonomien. Så løber dem der har gæld lidt hurtigere, og du kan købe det samme som du hele tiden har været istand til.

Men det kan da være fint at have en møntsamling som man sådan kan vise frem og bruge fritiden på. Man skal jo heller ikke bare spare op for at gøre det. Penge skal også skifte hænder ude i virkeligheden og ikke bare være en del af finanskasinoet.

Martin Skov:
Dollaren er ganske debaseret i forhold til grundlaget, og verden er ved at miste troen på den. Det vil resultere i hyperinflation, når mistroen for alvor tager fart.

Hvordan kan dét undgå at ramme europa også, når man ser hvor sammenfiltrede de amerikanske og europæiske finansielle systemer er?

Kristian Rikard

Dennis Berg,
Ja det kunne jeg godt, hvis jeg gad, men det gør jeg ikke. For jeg vil ikke spilde tid på at læse deres hjemmesider igennem, som du selv lige så godt kan gøre.
Jeg brugte 15 sekunder på GE, og det ser ud til at de begynder på ca. 12,35% pa. Og det er uden tvivl uden nogle skjulte gebyrer, som man skal bruge mere end 15 sekunder på at finde. GE har altid ligget i den øverste overkant, så mon ikke vi ender på cirkus 20% pa?

mvh

Kristian Rikard, sikke en omgang vrøvl.

Her er en beregner:
https://ansoeg.gemoneybank.dk/plaanplus/Step1.aspx

Et eksempel:
50.000 over 48 måneder.
ÅOP: 6,21%

ÅOP indeholder ALLE udgifter, så der kan ikke være skjulte gebyrer, med mindre de har valgt at lægge sig ud med forbrugerstyrelsen.

Hvis du hæver lånet til 200.000 over 120 måneder, så kommer ÅOP ned på 4,77%

Kristian Rikard:
Og så skal du lade være med at være fræk. Jeg har skam læst siden igennem, fordi jeg overvejer at flytte et dumt og latterligt dyrt lån jeg har fra Nordea til dem.

Det er derfor jeg har en god idé hvor dyre de store banker er, for jeg har trawlet dem igennem for nylig.

John Fredsted

@Martin Skov: Det forekommer mig, at du forestiller dig, at den samlede mængde lån på lån på lån, der i dag er stablet på benene vil blive betalt tilbage. Jeg er bange for, at det er umuligt, og netop heri består for mig gældskrisen.

Grækenland kommer naturligvis ikke ud af deres gæld; Spanien er ved at synke ned i noget nær samme hul af løbske renter; USA har længe haft en gigantisk gæld (snart 16.000 milliarder dollar!), som er helt og aldeles umulig at få bugt med; etc.

Al denne gæld kan kun blive betalt tilbage ved, at man producerer dippedutter og dingenoter, så blodet sprøjter, og dette netop i en verden, der på mange ressourceparametre allerede er presset ud over randen. Det er ganske enkelt urealistisk, og jo før politikerne og økonomerne fatter det, jo bedre.

John, det kræver jo at der er kunder til dippedutterne. Den nemme vej er at trykke nogle flere pengesedler og betale gælden med dem. Derfor er det vigtigt at ikke kun dollaren er gangbar international betalingsmiddel.

Grethe Preisler

John Fredsted,

jeg er bange for, at det er dig, der har ret. Og den, der har ret, skal som bekendt hænges.

Der bliver nok som sædvanligt os (som af nød eller dyd satte tæring efter næring og undlod at købe flere overflødige dimser og dippedutter for at holde gang i hjulene, dengang vi kunne købe hele verden for lånte penge) der kommer til at holde for endnu en gang, når der skal rettes op på statsfinanserne efter forbrugsfesten.

Det hele er kun en overgang, som ræven sagde, da den blev flået.

Lad os finde et træ at hænge os sammen i, før de forenede røde og blå "økonomiske eksperter" kommer og flår skindet af maven på os begge to.

John Fredsted

@Bill Atkins: Det løser da absolut ingenting at give sig til at trykke pengesedler, aldeles tværtimod. Dette er netop vejen til hyperinflation, såvidt jeg har forstået det. Hvis først europæiske centralbanker slår ind på den vej (den vej, som The Fed i USA har excelleret i i årevis, og se hvad det har bragt landet), så er vi økonomisk nået til slutspillet - så vil løbet endegyldigt være kørt.

Ved at sætte gang i hyperinflationen slipper vi for senariet som du beskriver som:

producere...så blodet sprøjter, og dette netop i en verden, der på mange ressourceparametre allerede er presset ud over randen.

At inflationen vil forhindre os i at importere i første omgang de mange luksusvare, og endvidere tvinge os til forbrug af egenproduktion, er mod globaliseringen med al dens overflødige transport, som jo er skyld i bl.a. at indlandsisen smelter.

Af de to onder foretrækker jeg kontrolleret inflation,

randi christiansen

Bill : Er kontrolleret inflation ikke en selvmodsigelse ? Og hyperinflation betyder vel, at økonomien er ude af kontrol.

Men jo klart, at et system, der i sin grund er forkert designet, på et tidspunkt må kollapse. Ville være fint, hvis det kunne ske på en hensigtsmæssig måde - måske kontrolleret inflation ...

John Fredsted

@Bill Atkins: Det aldeles urimelige ved (hyper)inflation som 'løsningen' på ovendreven gældsætning er jo, at dem, der har en opsparing, må se deres købekraft fordampe, mens dem, der har gæld (til op over nakken, fordi de har levet over evne) kan glæde sig over, at deres gæld bliver meget mindre. Førstnævnte, de beskedne mennesker, ville dermed blive dobbelt til grin: De deltog aldrig i festen, men skulle nu betale for den.

John Vedsegaard

Netop det at de store ophobninger af kapital får den største bid af kagen er et kæmpe problem.
Alle store virksomheder er starten i det små, for eksempel i en garage og af 1 eller 2 personer.
Den slags mennesker kaldes initiativtagere, men det er ikke dem man hjælper, selv om det ville være, både langsigtet og kortsigtet, en god ide.
Man skal ikke glemme at initiativtagere er grundlaget for hele vores velfærd. Når nogle starter en virksomhed, vil det under alle omstændigheder give jobs til dem der har sværere ved dette - både kortsigtet og langsigtet, sidste kan give endog tusindvis af jobs.
I stedet hjælper man de igler som den finansielle sektor er, blandt andet ved statsstøtte, lån bankpakker, garantier og andet. Til dato har de ikke ydet noget som helst til samfundet, alle penge de har ophobet er suget ud af resten af befolkningen og burde konfiskeres.

John Christensen

Tror da at politikerne hellere vil tale om fremtid feks 2020 planer og den slags, end at få fingrene i maskinen ved at afsløre økonomiens sande væsen, som i et kapitalistisk system ALTID vil være styret af kortsigtede profitinteresser. Det er ikke nyt.
Var der mon en politisk ideologi bag love som gav os afdragsfrit lån og pant og udlæg i andelsboligen?

Er der en farlig isme gemt i liberalismen?
Hvorfor stilles ingen til ansvar for at lade den OFFENTLIGE ejendomsvurdering i København Frederiksberg stige med 150% fra dag til dag lige før boblen bristede?
Hvor var de økonomiske råd da vi havde brug for dem?

Problemet er helt enkelt, at den politiske og finansielle elite er korrumperede - den ene hånd vasker den anden.
Grådighed i middelklassen betød, at det var mere attraktivt samle millionerne op på andelsboligmarkedet - end at handle anstændigt.
Hvis modellen skulle udbredes med henblik på at skabe bæredygtig vækst ude i den 3. verden , så overvurder prisen på ler, bambus, og palmeblade. På samme som vi gjorde herhjemme med beton og mursten.

Nej vel. Det er jo ikke vækst men der imod spekulation.

Konklusion - det eneste der reelt var vækst i nullerne var SPEKULATIONEN
Død over spekulanterne :-)

John Christensen

Tror da at politikerne hellere vil tale om fremtid feks 2020 planer og den slags, end at få fingrene i maskinen ved at afsløre økonomiens sande væsen, som i et kapitalistisk system ALTID vil være styret af kortsigtede profitinteresser. Det er ikke nyt.
Var der mon en politisk ideologi bag love som gav os afdragsfrit lån og pant og udlæg i andelsboligen?

Er der en farlig isme gemt i liberalismen?
Hvorfor stilles ingen til ansvar for at lade den OFFENTLIGE ejendomsvurdering i København Frederiksberg stige med 150% fra dag til dag lige før boblen bristede?
Hvor var de økonomiske råd da vi havde brug for dem?

Problemet er helt enkelt, at den politiske og finansielle elite er korrumperede - den ene hånd vasker den anden.
Grådighed i middelklassen betød, at det var mere attraktivt samle millionerne op på andelsboligmarkedet - end at handle anstændigt.
Hvis modellen skulle udbredes med henblik på at skabe bæredygtig vækst ude i den 3. verden , så overvurder prisen på ler, bambus, og palmeblade. På samme som vi gjorde herhjemme med beton og mursten.

Nej vel. Det er jo ikke vækst men der imod spekulation.

Konklusion - det eneste der reelt var vækst i nullerne var SPEKULATIONEN
Død over spekulanterne :-)

@randi, Jo, jeg glemte at slette det ene 'hyper', men i øvrigt er jeg vokset op med kontrolleret inflation, hvor lønningerne blev automatreguleret med dyrtidstillæg, - det var en god tid.

@John, hvis ikke inflationen tager opsparingerne, så gør tab på investeringer det. Men fornemmer jeg at du er mere øm omkring din (etisk?) investeret formue end om miljøet, og vælger ekstraordinær vækst. Den risiko du løber ved inflation er blot at blive ligestillet med os andre fattigrøve.

Sider