Kronik

At rejse er at æde

Mon ikke ungerne ville have bedre af at spise sig mætte i oplevelser end all-inclusive-softice?
Debat
16. juli 2012
All-inclusive-ferierne er børnevenlige – og bestemt også et pusterum for forældrene. Men man snyder sig selv og sine børn for masser af gode oplevelser, når man rejser ud, men forskanser sig på et resort.

All-inclusive-ferierne er børnevenlige – og bestemt også et pusterum for forældrene. Men man snyder sig selv og sine børn for masser af gode oplevelser, når man rejser ud, men forskanser sig på et resort.

Javier Larrea

For nylig hørte jeg i radioen på vej hjem fra arbejde en glad mand fra Spies Rejser fortælle, at 40 procent af alle ferierejser nu såkaldt all-inclusive. Selvfølgelig var manden glad – for fem år siden lå tallet nemlig på sølle otte procent.

Blandt de 60 pct., der ikke rejser på ferie på den måde, er der muligvis et par procent, som ikke kender konceptet, så her følger en kort forklaring. Tager man f.eks. til Tyrkiet med Spies Rejser og bor på Antalya Beach Resort & Spa, er morgenmad, frokost og middagsbuffet med drikkevarer inkluderet i prisen. Desuden har man døgnet rundt ’gratis’ adgang til resortets barer, hvor man kan bestille løs af mineralvand, sodavand og lokale alkoholholdige drikkevarer. Og hvis det ikke er nok, er der snacks hver dag fra klokken 16-17, samt kaffe og kage fra 12.30-17.30. Hvem sagde lang kaffepause?

Ingen gratis frokost

Men jo mere der er inkluderet i en pakkerejse, desto mere er der også ekskluderet. For hver ’gratis’ is og hamburger, man indtager i baren på sit resort – der typisk er lukket inde bag høje mure og beskyttet af uniformerede (og i visse tilfælde bevæbnede) vagter – giver man afkald på en potentiel perle af lokale kulturoplevelser.

Men det største problem med all-inclusive er, at man slet og ret er konstant (over)mæt i 14 dage i træk. Jeg har selv været på tre af den slags ferier i mit liv, og hvad enten man vil være ved det eller ej, er vi fra naturens hånd genetisk kodede til at fylde depoterne op, når føden er tilgængelig. Kroppen garderer sig mod potentielle mangelperioder i fremtiden. Så vi æder. Og æder. For det er jo gratis, og man skulle da være et skarn, hvis man ikke lige kan snuppe en portion softice eller en kopi-Baileys mere.

Men der er no such thing as a free lunch. Én ting er, at vi har betalt mere end rigeligt for rejsen på forhånd, men det værste er, at vi æder os til et niveau af mæthed så højt, at vi ikke længere orker at bevæge os udenfor resortet og opsøge den fremmede kultur, som vi burde være rejst ud for at opleve. Måske rider vi en tur på kamelen uden for porten, men så skal vi også tilbage til skyggen under parasollen!

Sulten efter at møde nye mennesker, få nye indtryk, smage ny eksotisk mad og i det hele taget opleve den fantastiske rigdom af indtryk, skønhed og liv, som alle lande og alle kulturer kan byde på, er blevet kunstigt fikseret af specialtilpassede, meterlange buffeter, hvor alle smagsoplevelserne ligger på en skala mellem ’lokale’ frikadeller og chokoladesovs.

Forældrevenligt

Argumenterne for at tage på all-inclusive-ferier er som regel, at det er nemt og børnevenligt, og at man på forhånd ved, hvad det hele kommer til at koste.

For at tage det sidste først: Det fuldstændig korrekt. Det kommer nemlig til at koste mellem det dobbelte og det tredobbelte af, hvad man kan lave en tilsvarende rejse for, hvis man selv bruger lidt tid på at booke fly, arrangere overnatninger og undgå de værste turistfælder.

Der er heller ingen tvivl om, at det er nemt. Måske i virkeligheden alt for nemt? Man behøver ikke rigtig sætte sig ind i noget på forhånd – alt bliver ordnet, arrangeret og serveret for én. Til gengæld går man glip af den fantastiske indsigt i et lands kultur, skikke og måder at skrue tingene sammen på, som et par aftener med Lonely Planet og en internetforbindelse kan berige en med.

Men børnevenligt er det vel i det mindste? Ja, hvis man lige præcis i sin ferie skal give køb på alle de gode intentioner og principper, som de fleste opdrager deres børn efter til hverdag. Børnene får noget mad, de kan lide, og de kan bade i poolen dagen lang – hele ugen. Eller rettere: De propper sig med sodavand og is en uge i træk og bliver desværre ofte udsat for al for meget dødsensfarlig middagssol. Og selvfølgelig synes børnene, det er fedt – prøv bare at spørge dem! Det ville de med garanti også synes, hvis de kunne gøre det til hverdag.

Men børnene får (forhåbentlig) ikke lov til den slags til hverdag – ganske enkelt fordi det ikke er sundt for dem. De får lov til det på ferier – ikke fordi det er børnevenligt, men fordi det er forældrevenligt. Fordi is, sodavand og Spies-tøjdyr i overstørrelse kan pacificere børnene tilstrækkeligt til, at man ikke behøver rejse sig fra solvognen og dermed risikere et potentielt skænderi med en tysk familiefar om det rimelige i at ’reservere’ en hel flok solvogne med sine håndklæder, når man ikke bruger dem.

Barndomsminder

Halvdelen af sommerferierne i min barndom kan jeg ikke huske. De flyder sammen som en stor grå masse, fordi vi i fem-seks år i træk besøgte den samme campingplads i Italien. Den anden halvdel af ferierne står som nogle af de mest klare, lysende minder overhovedet. Når jeg lukker øjnene, kan jeg stadigvæk mærke suset af vinden i ansigtet i toppen af Eiffeltårnet eller på bagsædet af mine forældres engelske venners åbne Morgan-sportsvogn. Dengang ville jeg måske hellere have været på en all-inclusive-ferie, men i dag er jeg virkelig taknemmelig for de oplevelser, som jeg – for nu at bruge en rejsemetafor – har fået med i bagagen fra min barndoms bilferier rundt i Europa.

Heldigvis havde mine forældre ikke råd til de store dyre pakkerejser, så derfor er min hukommelse fyldt med minder om overnatninger på tyske rastepladser, mislykkede forsøg på at slå campingvognens fortelt op i haglvejr, og ikke mindst de fantastiske udsigter og hvad der føltes som tusindvis af tunneller på de italienske og sydfranske motorveje.

Den er fyldt med duften fra gruset på pétanquebanen i Châteauneuf-du-Pape og lyden af frihedselskende og euforiske unge på vej til The Wall-koncert i Berlin i 1990. Og den er ikke mindst fyldt med smagen af rigtige italienske pizzaer, franske frølår og kaninragout i Alsaces bjerge og noget, jeg dengang oplevede som det glade vanvid, nemlig æg, pølser og bacon til morgenmad i Grimsby i det nordøstlige England. Retter som vi ikke bare kunne æde os i hegnet i, men som vi dikteret af økonomi, pli og almindelig sund fornuft måtte begrænse til et rimeligt niveau langt fra kvalmegrænsen.

Selvfølgelig fik vi stracciatella-is i Venedig og Orangina-sodavand på cafeerne i Avignon, men det var i et nøje afmålt kvantum, der placerer dem som små farverige post-its i erindringen i stedet for at være en ubestemmelig del af et 24-7-sukkerchok.

Grib chancen

Til hverdag har vi ikke tid til vores børn. Vi skal passe karrieren, løbe maraton, tjekke Facebook, læse nyheder og skrive kronikker til avisen. Men når vi er på ferie, har vi en helt unik mulighed for at skabe den kvalitetstid sammen med vores børn, som vi altid går og fabler om. Vi har mulighed for at give dem nogle oplevelser og indtryk for livet, og for at åbne deres øjne og ører for alle de fantastiske mennesker, spændende kulturer og smukke steder, der findes rundt omkring i verden. I stedet for at spærre dem inde bag høje all-inclusive-mure med intravenøst kopicola-drop og illusionen om, at Tyrkiet, Grækenland, Egypten og alle de andre populære feriedestinationer udelukkende består af velfriserede græsplæner, infinity pools, tamme kameler og bukkende tjenere, som man blot skal vinke til for at få skiftet drop. Selv om deres forældre ofte påstår det modsatte, er børn de bedste i verden til at tilpasse sig, sove i umulige stillinger i fly, biler og tog, møde nye mennesker og i det hele taget til at opleve helt uden fordomme.

God appetit!

 

Thomas Schwartz Larsen er designchef. Han er forfatter til Gyldendals Webbog og medredaktør af filmtids-skriftet 16:9

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maya Nielsen

Jo men all inclusive s success skyldes vel også at folk ikke er så rige som de var engang i forhold til det land de besøger det er de færreste familier, der har råd til både at bruge 1000kr om dagen på maden og 1000 kr om dagen på oplevelser..Derfor vælger val mange et tilbud hvor maden er betalt, og med svømmepølen på plads, og så er der råd også til oplevelser,daytrips og lidt souvenirs og alt det børnene er vabt til at de må få lov at gå og købe... Og alternativet hvor mor laver mad, tror jeg ikke kan sælges til den normalt dobbelt arbejdende husmor, så hun heller ikke har fri på ferien....det er nok mere en mulighed for "gammel Holte" segmentet. Og alle andre med en hustandsindkomst på over 1 million.

Andy Johansen

@Maya Nielsen,
Måske hvis det er Norge folk besøger at en familie skal af med 1000 kr om dagen.
Det er da lige netop ikke "fattige" folk som tager på all-inclusive. Møder konstant studenter-småbørnsfamilier rundt omkring som klarer sig fint med oplevelser og et behersket budget i udlandet.
Sagen med all inclusive er jo mere at man ikke behøver planlægge (bruge hovedet) på nogen som helst måde, og at det er komfortabelt. At det skulle være dyrere at bevæge sig udenfor på egen hånd er simpelthen ikke rigtigt.
Det giver mindelser om billige charterrejser fra 60erne, hvor danskere bare tog ned til grisefester i Spanien, og ikke gad at opleve lokal mad.

Lone Christensen

De der all-inclusive rejser lyder nærmest som Lanlandia bare under varme himmelstrøj!? Jeg har aldrig forstået den måde at rejse på.

Er det ikke meningen at man skal gå på opdagelse i det land, den by man besøger i sin ferie? Se deres natur, kultur og ja smage deres mad...

Jeg vil da meget hellere bruge de mørke vinteraftener på at planlægge en rejse og sætte mig ind i det sted jeg skal besøge og gå og glæde mig end at få det hele serveret.

Det er lidt som forskellen på Ung-rejser til øst europa, hvor det for det meste drejer sig om druk og så de inter-rail rejser vi andre tog på da vi var unge.

Nic Pedersen

Mht. til folks rigdom eller fattig, så har skribenten her fuldstændig ret:

"Det kommer nemlig til at koste mellem det dobbelte og det tredobbelte af, hvad man kan lave en tilsvarende rejse for, hvis man selv bruger lidt tid på at booke fly, arrangere overnatninger og undgå de værste turistfælder."

Jeg rejser ikke selv godvilligt på anden måde end gør det selv med eller uden børn.

Så de 40% er helt sikkert mere ramt af dovenskab end af fattigdom.
Og det er da rigtigt at den praktiske erfaring fra ens inter-ungdom er god at have, men mon ikke det opvejes af, hvor nemt internettet har gjort processen. hvis man altså gider?
"Timelønnen" for det gjorte arbejde fejler ihvertfald ikke noget, kan jeg sige af mange års erfaring.

Sådan! Sikke en kronik! Herligt!

Jeg har været på den slags ferier med min familie. Og jeg gør det aldrig mere - for hold da op, hvor er det KEDELIGT!!! Man sidder bare i den der borg, som man kun forlader en gang, og det er når man skal hjem med flyet igen. All-inclusive er charterferie (læs: ferie, hvor der absolut INTET sker!) med konstant fødeindtag.
OK, vi var da på en enkelt endagstur. Men det var selvfølgelig med en bus, der transporterede os så tæt på destinationen som muligt, så man ikke gik mere end et par hundrede meter ad gangen. Og selvfølgelig masser af ædelse.

OK, der er dog én slags ferie, der overgår all-inclusive- og charterferier i intetsigenhed: og det er skiferier! Og det er IKKE kun fordi, at min balance er så dårlig, at jeg er fysiologisk ude af stand til at stå på ski, og vil aldrig kunne lære det. Men når man sidder 7 dage (og jeg blev tvunget til det møg, ikke 1, men hele 2 gange i min skoletid) i det samme bjerglandskab - som i øvrigt er ganske flot og smukt - så ønsker man lidt variation. Skiferier er charterferier med kulde, og poolen skiftet ud med et sæt ski. Når man har været der 1-2 dage, glæder man sig bare til at komme hjem. Og den 3. dag er man allerede begyndt at gå i seng kl. 20:00.

Nic Pedersen

Ja, det blev også min første og sidste skiferie af helt samme grunde.

Per Jongberg

Set med en observatørs øjne fra en standplads i et ikke voldsomt "plaget" turistområde, men et område med uanede muligheder for natur- og sportslige oplevelser i bjerge :

Turister holder sig mere og mere tæt omkring organiserede aktiviteter ... kender ikke noget til deres spisevaner, såsom kunstige "vandland", rafting, "eventyrlige" klatreture i træer, Via Ferrata og sportsklatring på forberedte bjergvægge, karting og andre motoriserede aktiviteter til lands og til vands alt sammen indenfor bekvem afstand fra feriecentre og parkeringspladser.

Og her er der ikke store mure og vagter omkring turisterne ... de finder selv ud af at "lukke sig inde".

PS: Og skiferie turisterne ? Ja, de opfører sig, måske af praktiske grunde, på samme måde. De færreste aner hvorledes man gebærder sig i snedækkede bjerge uden for løjperne.

'Til hverdag har vi ikke tid til vores børn. Vi skal passe karrieren, løbe maraton, tjekke Facebook, læse nyheder og skrive kronikker til avisen'

Så har 'vi' jo heller ikke tid til at producere en 'håndlavet' rejse.

John Vedsegaard

Utroligt, jeg taber mig altid på udlandsrejser.

Mon det skyldes vores dårlige mad i Danmark, al kvalitet er for længst reguleret væk, så god mad kun er for de rigeste.

Gaab - det er vist agurketid. Jeg læste også godt andre avisers artikler om all-inclusive (tortur var deb bombastiske overskrift på den ene) og jeg var rimelig uenig - som jeg også er med denne temmelig unuancerede artikel.

Netop hjemvendt fra 14 dage i Egypten med all-inclusive kan jeg kun sige: Jeg tabte mig (sikkert pga. øget forbrænding bl.a. grundet den uvante morgenmad og så det sunde udvalg af lækker mad) og min datter på 11 er mindst lige så fit som hun var da vi tog afsted.

Der findes ædedolke alle vegne. Må indrømme, jeg ikke rigtig så nogle. De andre i buffetrestauranten spiste pænt og moderat, tror faktisk at de tykke bestilte roomservice, så de kunne smovse ubeset, men det er bare en antagelse.

Det var dejlig mad, særdeles varieret og vi fik smagt det meste. Og nej, tænk engang, der var ikke is inkluderet og pommes frites og den slags danske fritureting var der kun enkelte dage.

Jeg forstår ikke rigtig antagelsen om, at ellers sunde mennesker med normale smagsløg skulle gå amok bare fordi maden er let tilgængelig.

Det må da vist dreje sig om dem, der ellers ikke må i hverdagen. Uanset alder.

Og så elsker jeg bare (or not) artikler, hvor der pludselig midt i en opremsning ala "død over dem der bestiller rejser med all inclusive" pludselig også tager dem til indtægt for at lade deres børn stege i middagsheden. Virkelig sagligt! Og hvordan hænger den der med all inclusive og manglende motion egentlig sammen???

Jeg tænker lidt på en ting som Norgesfærgen, som mange af os kender. Jeg har rejst mange gange og vælger altid buffeten. Indimellem drømmer jeg om deres dampede laks med lidt velrørt mayo og æg. Men jo, der er jo OGSÅ pommes friter og der er børneafsnit med softice maskine. Det er bare ikke det mig og mine børn tænder på.

Synes artiklen smager lidt af: Der er nogen, som ikke kan styre det, derfor er det en dårlig idé for alle. Sådan er det jo ikke - med noget overhovedet - her i livet.

Men vil da give artiklen ret i, at man automatisk opholder sig mere på hotellet, når maden er inkluderet. Og ja, jeg har også rejst hvor jeg spiste på de små listige steder. Det er bare en anden slags ferie. Jeg synes all inclusive er et genialt concept.

Benny Jensen

Kan man ikke bare have to koncepter og så bare tage det, man bedst kan lide uden at skulle høre for det?
Og hvad er der i vejen med at være en ædedolk? Jeg føler mig da krænket. Må have krisehjælp.