Klumme

Revolutionære øvelser

Enhedslistens ambitioner og en gammel professors nyttigt naive indsats
Debat
21. juli 2012

Enhedslistens folk taler i synlig tillid til det lovmæssigt determinerede om en ikke nøjere kronologisk fastsat revolution og pøser vand på Sass Larsens mølle. Så må Enhedslisten jo være ekstremistisk, som den socialdemokratiske gruppeformand hævder. Uoverensstemmelser ordnes på bodegaen; revolution er ikke noget man kender i Køge og var en vej, Socialdemokratiet tidligt opgav. Under Påskekrisen i 1920 råbte en yngre partifælle: »Leve republikken!« Stauning tyssede på hedsporen: »Ingen tåbelige demonstrationer, nu er det alvor!« Samme mand hev dernæst et rødt flag frem og viftede med det, hvilket udløste nok en reprimande fra den senere landsfader: »Gem det til bedre tider!«. Det blev det så. Muligheden for at vælte monarki og borgerskab fortonede sig i Staunings klippefaste tro på det klassesamvirkende folkestyre og forvisningen om, at hans medlemmer var kongetro til døden. Socialdemokraterne brød sig hverken før eller siden om det politisk outrerede. Folk der vil tingene håndfast er ikke stuerene.

Al magt til flertallet

Apropos Poul Nyrup sagde den tidligere førstemand, som stadig flere indser var en betydelig statsminister, at når danskerne tager en kniv i hånden, har de som regel en gaffel i den anden. Nu er Enhedsliste og revolution jo også et vidt begreb, som de seneste dages debat har vist, og betyder ikke nødvendigvis afhuggede hoveder på stage. Men når vi nu er ved det: Danmark har i forgangne tiår undergået en forandring, der godt kan kaldes revolutionær: fra et alment anerkendt retssamfund, prist omkring for landets ordentlighed – til noget af en bøllestat med udpræget nationalchauvinistisk adfærd i tilsidesættelse af konventioner og anstændighed. Disse omfattende ændringer skete uden respekt for et betydeligt mindretal, der protesterede, men blev affærdiget som politisk korrekte. VKO havde, hvis nogen skulle have fortrængt den nære fortid, karakter af regime med klare ambitioner om vidtgående forandringer af historie, myte og samfund i en kulturrevolution. Det var parolen, som det lykkedes den kreative leder at gennemtrumfe et betragteligt stykke af vejen: Al magt til flertallet og dets ministre, der forvaltede, som det passede dem – også ulovligt.Ånden er ude af flasken

Denne magtfuldkommenhed er nu afløst af mere normale tilstande og en regering tumlende rundt fra sag til sag med et flertal, der fortoner sig i det uvisse. Skandaler fra VKO-perioden med en rigsret i horisonten peger som dystert minde tilbage til den borgerlige anarkisme i hint forgangne dage. Ét er sikkert: Danmark bliver aldrig mere samme land som før VKO. Ånden, den onde, er ude af flasken. Forvaltning af en demokratisk civilisation er som at sælge bukseelastik i metermål, VKO havde ikke moral til det. Spørgsmålet er, om SRSF har. Det tyder en del på; magtmisbrug synes (endnu) ikke på regeringens dagsorden. Her er problemet et andet: SRSF har svært ved at formulere begrundelsen for, at nogen skulle ønske sig lige netop Thornings regering. I en stemning af rådvildhed, som meningsmålingerne unægtelig afspejler, siger det sig selv, at utålmodige folk begynder at længes mod skibskatastrofer, hærværk og pludselig død.

Kværulanterne

Og så er det alligevel heller ikke lige dét, Enhedslisten mener med det revolutionære. Såfremt krisen bider sig uhjælpeligt fast og hensætter flere ungdomsårgange i håbløshed, giver trangen til store forandringer sig blot forstærket udtryk i hidtil hengemte krav om en aktivistisk fordelingspolitik. Som i det sydlige Europa, men uden at nogen nødvendigvis brænder landsbyen ned.

Revolution var næppe heller hvad Olaf Olsen i ungdommens vår forestillede sig ved at forsyne Sovjetambassaden med lister over danske nøglepersonligheder, hvortil russerne så kunne stile deres tryksager. Begge supermagter var dengang lige leveringsdygtige i smagløse hvervekampagner; karakteren af ren propaganda var til at få øje på. Forskellen er, at den ene part var allieret, men hørmen af ideologisk selvforherligelse var ram i vest som i øst. Den yngre koldkrigsforsker fra Syddansk, der har gået og puttet med det sensationelle navn, og åbenbart mener at have blotlagt en dansk pendant til Mata Hari, er som Jyllands-Posten helligt overbevist om afsløringens monstrøsitet. Den afslørede professor og pensionerede rigsantikvar Olsen, en af landets betydeligste middelalderkendere, slår koldt vand i blodet: Undskyld, men så var det heller ikke værre. Hvad det heller ikke var. Få tog skade af dette indblik i en kontrær verdensopfattelse. Den fik de således pr. anbefaling leveret med posten fra Sovjet-ambassaden i jublende beretninger om 5-årsplanernes succeser og sovjetsocialismens fremskridt. Det skulle man jo ikke være doktor i kildekritik for at gennemskue. Nu skal afsløringen helst se ud af noget, og Olsen er i koldkrigskonfirmationens navn blevet agent. Var Olsen dét, var adskillige andre det samme. Danmark plejede faktisk omgang med øst. Mange havde den opfattelse, at det ikke skadede, hvis man knyttede forbindelser med fjenden i en meget farlig verden. Gensidig oplysning og kontakt var det eneste almindelige mennesker – herunder historiker Olsen – kunne bidrage med til verdensfreden. Det var der intet agentagtigt ved.

Et kværulantisk standpunkt vil hævde, at de rigtige agenter, alle der under livsfare professionelt handlede oplysninger, burde have statuer rejst i hovedstæderne. Hver afsløret hemmelighed bidrog til at mindske faren for et atomart ragnarok. Det er næppe en tanke, der strejfer de sidste dages hellige, dem der har gjort det til en lønsom levevej at være forargede på en fortid, de åbenbart ikke begriber.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Det er de sædvanlige Metz'ske fortielser.
Vi har jo på TV set og hørt Olaf Olsen forklare, at han ud over navn og adresse anførte politisk tilhørsforhold for en del af de angivne personer.
Om Oluf Olsen bliver agent af ved jeg ikke; men Metz finder det åbenbart nødvendigt at fortie dette.

Alting var bedre i gamle dage. Dengang Metz talte direkte til nation i rollen som nyhedsoplæser på den monopoliseret TV-Avisen. Siden fik andre taletid, og det hele blev så noget lort, ifølge Metz

Og hverken Nyrup eller Metz har trods stor bogklogskab ikke forstået hvor volden kommer fra når revolutioneringen af samfundet proklameres - den gamle støvede kanin hives op af hatten igen og igen. Naturligvis har folket oftes en gaffel i den anden hånd - det er det er målet med klassekampen.

ikke, ikke...

Niklas Monrad

- "Et er sikkert" siger Metz, "Danmark bliver aldrig mere samme land som før VKO."

En ganske korrekt omend banal observation. For det første fik vi VKO, fordi folk havde fået nok af tiden før. For det andet ligger det lissom i livets vilkår, at tiden aldrig er den samme, selvom visse bagstræveriske mennesker måtte ønske det.

Michael Kongstad Nielsen

Georg Metz siger:
"Danmark har i forgangne tiår undergået en forandring, der godt kan kaldes revolutionær"

Lige præcis. VKO gennemførte med sit blokflertal en omfattende kulturkamp, som forvandlede samfundet, og folk åd det i vid udstrækning råt, eller tilpassede sig af nødvendighed

Denne tilstand er nu afløst af mere normale tilstande, siger Metz videre, dog med en regering, der tumler rundt fra sag til sag med et flertal, der fortoner sig i det uvisse. Der er stor rådvildhed og ingen forstår, hvorfor vi skal have Thorning.

Sagen er desværre, at den nye regering ikke har tænkt sig at ændre på den kultur, VKO efterlod sig. Det må man indtil videre konstatere. De har ikke tænkt sig at kæmpe en ny kulturkamp, hvor egoismen, egenrådigheden og selvoptagethed afløses af fællesskab, mådehold, naturhensyn, omsorg for næsten.

Nej, regeringen orker ikke den slags ser det ud til. Det kan man allerede læse i Regeringsgrundlaget,
http://www.stm.dk/publikationer/Et_Danmark_der_staar_sammen_11/Regerings...
der alt overvejende handler om økonomi. Faktisk fylder kulturstoffet kun 2 sider ud af 76 i papiret.

Om kulturen skriver regeringsgrundlaget bl.a.:

"Regeringen vil føre en kulturpolitik, som har særligt fokus på at fremme internationalisering,
økonomisk vækst og demokrati." ...og... "De kreative industrier er en økonomisk vækstfaktor."...og at regeringen vil sikre, at kulturpolitiken...."tilskynder til økonomisk vækst baseret på det danske samfunds værdier".

Selv i kulturpolitikken tænker regeringen næsten kun på økonomisk vækst.

@ Michael Kongstad Nielsen
Godt ressoneret Michael.
Jeg Husker så glimrende AFR og den ligeså krigsliderlige lille amerikanske kejser/konge, der kun kunne opretholde magten i det hvide hus pga. uroligheder i den 3.verden. Det er ufattelige menneskelige og økonomiske lidelser de to plus nogle andre statledere har kostet især befolkningen i Irak og Afganistan.
Heldigvis hører vi ikke så meget til DF pt, bortset fra at jeg læste i dagens inf. at Martin Henriksen synes " det er en mørk tid vi gennemlever"
Det kan sgu godt være, at det var sjovere at være DFér under VKO, så noget godt er der i det mindste kommet ud af en ny regering uanset hvad.
Venlig hilsen
John Hansen
Medl. af EL, Syddjurs

Michael Kongstad Nielsen

Ja, John Hansen, med hensyn til, at DF er ude, er der kommet nogt godt ud af det. Men faktisk var DF ikke hovedaktør i VK-regeringens kultur- eller værdikamp. Det var de kun på udflændingepolitikkens område, og den hæfter Georg Metz sig mest ved, men det var kun el lille flig af den samlede kulrurrevolution.

Man skal heller ikke tage fejl af, at DF indeholder mange tidligere S vælgere. DF har et element af det "røde" i sig. De har også altid gaflet en bid til de svage grupper under finanslovsforhandlingerne. Man skal ikke helt afvise, at DF en dag kan skifte til "rød" blok. Først skal "rød" blok dog igennem et valg, og store forandringer, og rituelle afvaskninger, før de ville kunne se DF for sig i deres stuer. Det samme skulle DF.

Steffen Gliese

Hvis man skal pege på et eventyr, der dækker VKO-årene, er det Hans og Grethe.

Steffen Gliese

I forlængelse af Michael Kongstad Nielsens glimrende replik bør man tilføje, at det jo blev undersøgt, hvordan det norske Fremskrittspartis vælgere forholdt sig til en række andre spørgsmål, og her fremgik det - måske ikke helt uventet - at de var langt mere venstreorienterede end befolkningen som helhed i sociale spørgsmål. http://www.information.dk/160431

Hanne Gregersen

pladen er definitivt gået i hak, i hak, i hak......

Nyt tema Metz eller forlad skrivestuen....

Metz' evt. vildfarelser er dog for intet at regne, sammenlignet med det knæfald som regeringen har gjort i forhold til de morderiske præsidenter, der kører med klatten i øst som i vest.

lene johansen

Sublimt artikel, Metz - som sædvanligt.

Glæder mig allerede til næste lørdag.
Det er en befrielse at læse en (endnu) fri ånd, der kan gøre op med den tsunami af egoisme, grådighed, kortsigtethed, plathed og krigsliderlighed der er i kølvandet på de ti forbandede år med VKO.

Michael Kongsted. Før DF kan skifte til rød blok må Pia og hendes ligesindede på pension.

Vi har lige i en anden tråd berørt, at hun har ekstremt højeorienterede holdninger og at hun er/ var medlem af' World Anti-Communist League' grundlagt af Chiang Kai-shek og i Europa drevet af ODESSA.

Det er skisme flot. Og jeg tror ikke at hun har røde sympatier. Det synes jeg heller ikke hun nogensinde har udtalt.

Hanne Christensen

Metz gør det igen. Skriver og skriver – uden egentligt at have andet på hjerte end at fortsætte kritikken af forrige regering, VKO. Georg Metz pakker kritikken ind i historiske analyser og i ugens gamle avisartikler om Sass Larsens fablerier om Enhedslistens ekstreme politiske holdninger og om en rigsarkivars udveksling af oplysninger til det tidligere Sovjet.

Men læst ind til benet, står alene kritikken af VKO tilbage. Metz rammer her plet, når han skriver:
”Danmark har i forgangne tiår undergået en forandring, der godt kan kaldes revolutionær: fra et alment anerkendt retssamfund, prist omkring for landets ordentlighed – til noget af en bøllestat med udpræget nationalchauvinistisk adfærd i tilsidesættelse af konventioner og anstændighed.”
Og videre:
”Forvaltning af en demokratisk civilisation er som at sælge bukseelastik i metermål, VKO havde ikke moral til det.”

Men når vi når til nutidens regeringsførelse, SRSF, har Metz intet at byde på. Metz skriver:
” Denne (VKO) magtfuldkommenhed er nu afløst af mere normale tilstande”
Og
”Spørgsmålet er, om SRSF har (moralen). Det tyder en del på; magtmisbrug synes (endnu) ikke på regeringens dagsorden. Her er problemet et andet: SRSF har svært ved at formulere begrundelsen for, at nogen skulle ønske sig lige netop Thornings regering.”

Mere byder Metz ikke på. Metz vil ikke og kan ikke se, at firkløveret Helle Thorning-Margrethe Vestager-Mette Frederiksen-Karen Hækkerup ganske enkelt fortsætter der, hvor VKO slap.

Når Metz tænker retsprincipper, tænker han alene på udlændinge. Her har SRSF gået halvdelen af vejen for at skaffe bedre forhold ved afskaffelse af starthjælpen. Vi mangler fortsat at sikre bedre forhold for asylansøgere, afskaffelse af 24-års regler samt konventionens krav om at respektere retten til familieliv – altså et opgør med de udvisningsdomme, hvor familier skilles ad.

Men udlændingeforhold er og var kun en lille del af den politik, hvor bøllestaten tog over. Metz ”overser” igen og igen hvordan ledige og syge behandles herhjemme. Også her begås konventionsbrud med reelt tvangsarbejde for nogle af de mest udsatte grupper. Ledige og syge forfølges i lige så skarpt trav som udlændinge gjorde. Og den forfølgelse er kun tiltaget under SRSF, og det sker i særdeleshed pga De Radikales tilstedeværelse, men også pga. at Socialdemokraterne styres af en højreblok, der politisk kan placeres et sted mellem DF og De Radikale.

Det fokus tager Metz ikke trods utallige opfordringer.

Politikens Lars Trier Mogensen tager et anderledes konkret fokus på SRSF i sit debatoplæg i dag om, at at Venstrefløjen atter har tab dagsordenen. (Link: http://politiken.dk/debat/profiler/larstriermogensen/ECE1695181/venstref... ) Trier Mogensen skriver, at venstrefløjen intet reelt har budt ind med, og at
” SF har brugt hele foråret på fedtet leverpostejssnak,”
Og at venstrefløjen har stillet sig tilfreds med at …
” servere de borgerliges valgflæsk om ekstra skattelettelser”.

Lars Trier Mogensens fokus er på jobskabelse, og han kritiserer venstrefløjen for ikke at have kommet med en alternativ erhvervspolitik, der også kunne fremme jobskabelsen. Trier Mogensen skriver:
” Tragikomedien ved venstrefløjens mentale sammenbrud handler ikke så meget om de gamle vrøvlevers fra partiprogrammerne, men snarere om den larmende tavshed i debatten om en ny økonomisk politik; fraværet af ideer til en aktiv jobpolitik, der kan sikre et fortsat livsgrundlag for dem, der nu engang sidder tilbage her under tunge skyer og byger.

Efter mere end ti år, hvor venstrefløjen var totalt i defensiven i værdidebatten og intet svar havde på det sociale kollaps rundt om i de mere og mere lukkede etniske ghettoområder, er historien nu ved at gentage sig i den økonomiske debat.

Partierne til venstre for midten tilbyder ikke mere i økonomidebatten, end de gjorde i udlændingedebatten: Intet.”

Lars Trier Mogensen kritik stopper her. Men man kunne fortsætte med, at SRSF har overtaget de samme økonomiske modeller (DREAM modellen) fra de borgerlige og baserer deres økonomiske politik herpå. Og dermed ender den økonomiske politik i den samme suppedas som hos den borgerlige regering: Nemlig i ren kaos. Der tildeles skattelettelser til de bedst stillede (og lidt krummer til leverpostejfolket) baseret på en luftig bobleøkonomis antagelse om, at strammer man blot grebet nok om de ledige og syge, ja, så skal de nok finde sig et job, og så kommer der øgede skatteindtægter fra disse (mens besparelserne på de svageste allerede er klinget ind), og ja så, vupti er skattelettelsen finansieret. Også fordi den lavere skat får (påstås) folk til at knokle mere med arbejde, der tilsyneladende skaffer sig selv og altid er til stede, hvis folk blot vil. Det er DREAM modellens basale religion, og denne borgerligt baserede religion har SRSF helt ukritisk overtaget.

Når jeg skriver, at den økonomiske politik kan ende i ren kaos, ja, så skyldes det, at ”jobskabelsen”, kun kommer til udtryk i DREAM modellens forudsætninger, men udebliver i virkeligheden. Skattelettelserne er ikke finansieret, men værre er, at vi præcis kan få sydeuropæiske tilstande, eller at et startende oprør i sydeuropa kan hive Danmark med økonomisk ned. Jeg tror ikke på, at vi når op på samme ledighedsprocenter som fx i Spanien, men de økonomiske konsekvenser i Europa vil også ramme Danmark.

Når SRSF har overtaget store dele af den borgerlige religiøst baserede DREAM-model, skyldes det til dels, at De Radikale indgår som tungen på vægtskålen i regeringssamarbejdet. Men det skyldes også, at Socialdemokraterne er infiltreret af småborgerlige højrepolitikere, der har lagt de basale socialdemokratiske værdier på is, og i stedet fortsætter med at plapre VKOs centrale hetz-parole af, nemlig at det skal kunne betale sig at arbejde. En sætning der bliver totalt tom, hvis man analysere detaljerne i VKOs politik over for de ledige, - en politik som SRSF blot fortsætter.

Skal man gøre op med VKO-fortiden, ja, med Foghs stille revolution, der som Metz skriver førte Danmark ”fra et alment anerkendt retssamfund, prist omkring for landets ordentlighed – til noget af en bøllestat med udpræget nationalchauvinistisk adfærd i tilsidesættelse af konventioner og anstændighed,” ja, så må fokus rettes på de dele af regeringen, der rent ud sagt fortsætter i Foghs linje, bl.a. gennem brug af fuldstændig samme økonomiske regnemodeller – DREAM modellen – som den tidligere regering i den grad baserede deres hetz og uanstændighed på.

jasper bertrand

Metz glemte at nævne AFRs skatteministersag.
Og det er besynderligt at en mand på Metzs alder ikke har lært mere af historien. Det er rigtigt at begge supermagter havde gromme ting på samvittigheden, forskellen var at havde Sovjet fået magt i Danmark ville alle med en studentereksamen eller en Socialdemokratisk tillidspost være omkommet i en fangelejr i Sibirien, medløberne ville måske have fået et par år mere i DK, men de fleste ville også have fået en tur i Sibirien. At vor allierede USA så lavede grimme ting andre steder i verden, kunne Danmark jo ikke gøre noget ved, og disse grimme ting var jo selv for de lande det gik ud over ikke af samme karakter, som de sovjetiske massedrab. Sådan var verden, og da den periode jo nu ligger fuldt belyst i russiske arkiver og er fuldt indrømmet og undskyldt af russiske regeringer er Metzs relativisme vrævl. Olaf Olsen siger jo også han ikke burde have gjort det.

Hanne Christensen

Jaspar Bertrand,

Ja, og så er det rystende, at vi i Danmark har et politisk billede, hvor den ene fløj VKO (incl. SRSF) baserer deres politik på en amerikaniseret verdensopfattelse, og den anden fløj fortsætter der, hvor Sovjet slap, nemlig med at fortsætte med at fable om større magtcentrering, om Statens overtagelse af aviser og produktionsmidler.

Det rystende er, at midten er forsvundet fra dansk politik. Som Georg Metz antyder, har Danmark i den grad tidligere vist den politiske vej, hvor både økonomi, retssikkerhed og social anstændighed kunne forenes. Den politik blev mast til plukfisk under Foghs stille revolution.

Så er det meget trist, at vi nu har en regering, der trods de har spor at følge fra deres aner, ja, så vælger SRSF hovedløst blot at fortsætte ud af Foghs revolutionært trampede støvlespor.

Hanne Christensen

Lidt om Metz påstand om "normale tilstande" på det retsikkerhedsmæssige område::

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1795566.ece

Desværre er der noge af os danskere, der igen og igen oplever, at den slags historier er ved at blive "normaltilstand" i Danmark i alle dets afskygninger. Hele vejen igennem, er historien gennemsyret af Foghs stille revolution: "Ordning muss sein".

Om SRSFs førtidspensionsreform kan kun siges: "Arbeit macht Frei!"

Ja, 2 timers indsats om ugen gør forskellen på en total social deroute eller ej. De Radikales mesterværk: Fleksjob på 2 timer ugentligt. Man må sige, at De Radikale rykker.

Hanne Christensen

Altså før i tiden - den grad i de gode 90'ere, dengang hvor Metz selv skriver, at lille Danmark var prist for deres politiske system, ja, dengang var en syg 100 % invalid og fik højeste invalidepension, hvis denne kun havde en resterhvervsevne på 2 timer om ugen.

I dag visiteres en sådan syg i sidste ende til et 2 timers ugentlig fleksjob, - et job den syge så selv skal finde. Imellemtiden - i de første 2 år af ledighedsperioden - placeres den syge på en venteydelse: "ledighedsydelse".
Den udgør 60 % af dagpenge, ca. 10.000 kr. om måneden før skat.

Den syge skal nu søge 6-8 job om ugen, hr. Metz. Ellers sanktioneres der med økonomisk straf! Ledighedsydelsen ryger.

Hvis den syge kommer i job, finder 2 timer ugentligt arbejde, ja, så suppleres med 98 % af dagpengesatsen for resten. Altså den rigtige dagpengesats på ca. 17.000 kr. om måneden.

Hvis den syge ikke finder et 2-timers job, ja, så gælder som alle andre ledige 2-års reglen, hvorefter den syge ryger på kontanthjælp.

Det er De Radikales svendestykke i regeringen, Georg Metz.

Du mener, at anstændigheden er tilbage i regeringen! Følger du overhovedet med i, hvad der foregår?

Hanne Christensen

Altså fordi jeg nu faktisk mener, at den måde at behandle syge (og også ledige på) ikke hører nogen steder hjemme i en anstændig politisk regeringsførelse, ja, så er jeg nu placeret ude på yderste venstrefløj. Derude hvor revolutionen næsten er overstået, og Pol Pot-regimet endelig har vist sit værd i revolutionens glade navn.

Intet imellem, intet i midten.

Måske er Georg Metz og hans ligesindede selv ofre for Foghs stille sorte støvle-revolution. Ber' man om en smule anstændighed over for ledige og syge, smækkes øre og øjne i - for sikke en omgang revolutionær øregas. Det kan man selvfølgelig hverken lægge øre, øjne eller blæk til. Slet ikke når uanstændighedens ophav påstås at komme fra et parti som De Radikale.

For man risikerer jo selv at stå uden politisk ståsted. For derude i Pol Pot-regimets røde blodplettede spor, der hvor man snart har samlet alt Venstreorientret snak, ja, der kan man jo ikke placere sig.

Så hellere sætte næste kryds ved De Radikale. Der var jo noget om, at de ville fjerne 24-års reglen. Anstændig udlændingepolitik. Puh, man kan tørre sveden af panden, tage de uskarpe briller på, placere propper i ørerne, - og så sætte sit vante kryds. Og føle sig som et helhjertet og godt menneske.

Morten Dreyer

Skal vi ikke lige afklare Oluf Olsen.

For smiger fra en kulturmedarbejder på en sovjetiske ambassade i 1947, samt 2 kroner i timen angav Olsen danske statsborgere til Stalins bødler.

Olsens ligestillede i Østeuropa gjorde det samme. Her blev listerne brugt til at dele borgerne efter den sovjetiske magtovertagelse.
Enkelte blev skudt med det samme på kasernerne og en større del bilen sendt til Gulak på enkeltbillet.

Nu blev Danmark ikke erobret af Sovjet, så Olsens liste slap for blive kastet ud af vinduet eller hængt.
Men til gengæld blev Olsen hyldet med medaljer for lang og tro tjeneste. Er jeg den eneste, som finder det bedst, hvis Olsen diskret returnerer sine ordener?

Ruben Michelsen

Morten Dreyer.

Metz har frikendt Olsen.

Morten Dreyer

Ruben

S var det heldigt, at der var flertal for NATO medlemskabet.

Men hånden på hjertet. Hvem kunne tro på, at Sovjet i 1947, lige efter 2. Verdenskrigs ragnarok, havde så meget overskud, at de kunne sende kulturmedarbejdere til lille Danmark.
Den eneste reelle interesse som Sovjet havde var at holde os ude af NATO og sikre Sovets flåde fri gennemsejling gennem danske farvande.

morten hansen

Der ævles for tiden om revolutioner.

Definition af 'ævl': inkompetente men til gengæld skråsikre udsagn, der mest handler om at ride sin egen selvbekræftende kæphest.

Definition af 'selvbekræftelse': når man ikke kender - eller vover at kende - den fulde sammenhæng, ikke gider at lave sit hjemmearbejde, eller ikke evner at se bag de skærme, der er blevet holdt op for mennesket af dets magthavere, klamrer man sig til en tegneserieagtig, stereotyp udgave af virkeligheden og menneskets historie.

Denne af eliten installerede selvbekræftende virkelighed har to formål: at bemægtige sig fortiden, for derigennem at styre nutiden, for derigennem at styre den udvidede nutid, der kaldes fremtiden.

Definition af 'historie': historie er vores fortælling om, hvem vi er, hvor vi kommer fra, hvad vi egentlig er i stand til, og hvad vores egentlige arv som mennesker er.

Ævlet indfandt sig i denne Verden, da romerne opfandt kristendommen. Som Nietsche sagde: kristendommen er en slavernes filosofi, der gjorde en dyd ud af den tvingende nødvendighed, at de var hensat til at være slaver. Slaverne vendte deres tvungne slavetilværelse om, så den fremstod som frigørelse. Læg din frelse i hænderne på kejseren og staten (Cæsar'erne udnævnte sig sekv til at være Gud), senere paven og kirken (paven er Guds stedfortræder på jord), hold omgående op med at tænke selv og hengiv dig til at tro (= ikke at vide). Hvis du forbryder / forsynder dig mod kejseren og paven, er det selve Gud, du forbryder dig imod - 'og det vil du da ikke, vel?!'. Nietsche ramte dog lidt ved siden af, da han konkluderede, at der var de kristne selv, der opfandt slavefilosofien. Det var det ikke. Det var romerne, der designede denne filosofi for dem, der senere kaldte sig 'de kristne'.

Senere tiders revolutionære bevægelser - og vi starter i nyere tid med den franske - er en klon af den oprindelige kristne-romerske revolution. Kristendom og kommunisme er gjort af det samme stof. Strategien såvel som resultatet er stadig det samme: Folket, menneskene, de 99% - kald det, hvad du vil - bliver bragt til en tilstand, der er ubærlig for dem. Energien eksploderer, oprøret bryder løs, håbet om en menneskeliggørelse af livet - det, vi kalder frihed - holdes i luften for en stund. Hoveder ryger, bygninger brændes af, regeringer udskiftes. I Frankrig blev aristokratiet og dele af adelen guillotineret. Hele sceneriet var forudset og planlagt, undervejs nøje observeret. På det rette tidspunkt blev der grebet ind, og al denne løbske energi blev inddæmmet, tæmmet og kanaliseret ind i et nyt despoti. I Frankrig banedes vejen for kejser-despoten Napoleon. I Rusland banedes vejen for morderen Lenin og massemorderen Stalin. I Kina banedes vejen for massemorderen Mao.

Den nazistiske revolution kaldes ikke en revolution. Men det var den ikke desto mindre - husk dens egentlige navn: national-socialisme. Her banedes vejen for massemorderen og despoten Hitler. Det samme gælder de fascistiske despotier, der som en efterdønning har hærget både Europa, Sydamerika og andre steder i verden. Højre-venste - samme misère.

I dag er vi vidne til to bevægelser i vores omegn: de farvede revolutioner i øst og Centralasien og 'det arabiske forår' i Mellemøsten og dens kulturelle naboland. De består begge af den veletablerede og særdeles gennemprøvede kemiske forbindelse mellem to komponenter: folkelig indignation og elitær indgriben. I middelalderen ville det hedde reformation og modreformation. Toget kører med høj hastighed, eliten okkuperer lokomotivet og smider lokoføreren ud. Herefter afspores toget og lander på det planlagte sidespor, hvorefter der ingen vej er tilbage. Dampen går af maskinen, og folket ser sig hensat til nøjagtig den samme tilstand, de kom fra og prøvede at slippe væk fra. Despotiet har skiftet ham.

Revolution er en midlertidig tilstand af kaos. Eliten kalder det for 'destabilisering'. En af de elitære guruer, Henry Kissinger, kaldte det for 'balkanisering'. I det de-stabile felt er alting muligt. 'Ordo ab chao', kaldes det også - vores orden opstår i folkets kaos.

DERFOR er det så sørgelig at være vidne til den forsnævrede og tunnelsynede debat, der foregår for tiden, hvor begrebet 'revolution' fremføres som et neo-buzzword hevet op af historiens grums. Og den eneste grund til, at agitatorerne slipper afsted med det i deres fora er, at menneskenes hukommelse er umådelig kort.

http://paradigmet.blogspot.dk/2012/07/der-vles-om-revolution.html

Hanne Christensen

Morten Dreyer,

Olsens mission lykkedes ikke. Og han har fortrudt.

Foghs mission lykkedes. Han smadrede Danmark. Det jeg før var stolt af, ligger i ruiner.

Fogh har ingenting fortrudt.
Foghs stille revolution har haft mange ofre.
Foghs politik er stadig ongoing.

Jeg synes ærlig talt, det påkalder sig større opmærksomhed, end hr. Olsens fejltagelser.

Men jeg kan forstå, at Foghs fortropper fortsat har støvlerne på til march. March mod en kommunisme, der ikke eksisterer. March for et samfund så sort, at vi dengang hr. Olsen begik sine fejltagelser, slet ikke havde fokus på den reel fare fra det sorteste højre, som reelt ramte os, og hvis favntag vi fortsat er omklamret af.

Heinrich R. Jørgensen

Morten,

jeg er ikke overbevist om at du rammer 100% plet i hvem du udpeget som nyttige idioter og villige idioter, men i det store og hele er du ikke langt fra ;-)

Der, hvor tvivlen skiller, er dog ikke relevant at udpensle i denne tråd.

Heinrich R. Jørgensen

Det essentielle er, at ignorance og idioti råder pt (og har gjort det længe). De er det moderne dyder.

Mini-ordbog:

ignorant, i-gnor-..., altså en negation ("i") af ønsket om at have indsigt ("gnorizo"), dvs. en bevidst tilstræben om at forblive uoplyst og uinformeret, og at være stolt heraf.

idiot, i-dio..., af idiotes, en negation af at ville de fælles bedste. Altså at være en egoist, at være selvisk, at være selvoptaget, at være grådig, at ville berige sig på andres bekostning, at være villig til at udnytte andre til egen vinding, m.v.

Nic Pedersen

@ Heinrich,

nu du sidder med ordbogen, husker jeg så ikke ret, hvis jeg mener, agent blot betegner en person, som handler på andres vegne?

Skæg og blå briller er vist ikke noget krav.

Hanne Christensen

Morten Hansen,

Jeg har fulgt dit link og læst nogle af dine øvrige indspark på paradigmet.blogspot.dk.

Jeg er enig i flere af dine synspunkter. Nogle gange har du måske lidt for store armbevægelsen (som i nærværende), men i det store og hele er jeg meget enig.

Jeg synes, at du i nærværende indlæg overser, den stille revolution i Europa - eller kald det efterår eller reformation om du vil. Alle er nok enige i, at "revolution" er slået lidt stort op. Men det startede jo for få uger siden som en skræmmekampagne mod Enhedslisten. Siden er ordet gået igen igen. Her med Foghs stille revolution.

Faktum er jo, at Danmark er totalt ændret værdipolitisk og kulturelt på 10 år. Du skriver på Paradigmet selv om, hvordan ældre-end-de unge generationen overlader de unge såvel ansvar som regningen for de mange fejltalelser - økonomiske som økologiske - hidtidige generationer har efterladt dem.

Du skriver om en fejlslagen beskæftigelsespolitik, hvor man overlader mange ledige til en jobkø, trods jobportaler bugner med job. Jeg er ikke enig i det bugnende jobmarked, men i at mange ledige overlades til 6-8 jobsøgninger om måneden uden chance for at få et. Jeg er også enig i, at iværksættere burde have bedre vilkår i Danmark.

Det jeg efterlyser hos dig, er, at fremfor at blot at liste problemerne op, at du også kom med nogle løsningsforslag.

Som jeg tidligere har skrevet i dag, har vi en regering, der er totalt lammet hvad angår alternative løsninger til VKO-regeringen, såvel økonomisk som humant. Lars Trier Mogensen fra Politiken efterlyser et alternativt, og i princippet gør Metz det samme, når han skriver:

"SRSF har svært ved at formulere begrundelsen for, at nogen skulle ønske sig lige netop Thornings regering."

Sagt på en anden måde, der mangler ideer til et alternativt til Fogh.

Hvordan vil du inddæmme den menneskelige foragt, der er gået over gevind i hetzen mod ledige, syge og unge? Hvordan vil du sikre job til alle? Eller en anstændig tilværelse for alle? Hvordan vil du undgå den situation, at eliten tager magten igen og igen med mange humane ofre? (Jeg er ikke enig i, at 99 % af befolkningen kan betragtes som "ofre". I Danmark omfatter "ofrene" de 2-300.000, der mere eller mindre tvinges til at arbejde uden reel løn, samt øvrige ledige og syge. Hertil kommer de studerende, som knokler løs for blot senere at ende i samme arbedjdsløshedskø.)

Resten af befolkningen har det jo rent faktisk temmelig godt! Altså bortset fra den angst der omfavner mange for, om de selv skulle havne i rækken af syge og ledige.

Du skal også passe på at definere ældrebefolkningen som en samlet flok stakler. Faktisk hører pensionisterne til blandt de rigeste grupper i samfundet. Fordi der er nogle pensionister, der må vende hver en øre, gælder det bestemt ikke alle. Fattiggørelsen har givet vis fornylig betydet, at regeringen ikke kunne få gennemført en omfordeling af folkepensionen, således at der blev skåret ned over for de mest velstående, for at de mindre bemidlede pensionister kunne få mere. Der skal gøres op med denne fattiggørelse af de ældre, når mange af dem rent faktisk er særdeles velstående!

Jeg synes, det ville værerigtig fint, om du også kunne komme med nogle løsningsinput. Der mangler i den grad ideer på bordet!

Heinrich R. Jørgensen

Nic Pedersen:
"nu du sidder med ordbogen, husker jeg så ikke ret, hvis jeg mener, agent blot betegner en person, som handler på andres vegne?"

Jeg kigger også i ordbøger, men indsigt findes ikke i ordbøger. Ordbøger kan dog være praktiske værktøjer, til mangt og meget :-)

En agent kan være en agitator, en mellemmand, en der lade sig bruge som nyttig aktør på andres vegne (som f.eks. en handelsrejsende, der har et agentur).

Det er generelt en aktør. Én der foretager sig noget (nogle gange kaldet "handler").

Der kan være tale om en magtfuld og effektiv aktør, der leder/driver/fører noget -- altså udvirker en metaforisk bevægelse. En naturkraft.

Fra slutningen af 1500-tallet ændrede betydningen sig i retning mod at være en repræsentant for andre med magt og/eller myndighed.

Det er først fra ca. 1916 at ordet bliver anvendt i betydningen "spion" (eller "hemmelig agent").

Et alternativ til EL's eller Fogh's revulotion kunne komme fra LA. De vil gerne have en revulotion omend den kommer til at se en hel del anderledes ud:

http://www.pixentral.com/show.php?picture=1la9hFNsV4CWn8GPXcKZi2U23MnxA

(satire kan forekomme)

Claus Oreskov

@Hanne Christensen. Du skriver: ” Det rystende er, at midten er forsvundet fra dansk politik.” Mange politiske analyser påpeger modsat, at europæisk så vel som amerikansk politik er centrisk og at der overhovedet ikke findes nogle fløje i europæisk politik længere!
” 'There is no right wing or left wing ... there is only up wing and down wing” ( Bob Dylan)

Søren Kristensen

Jeg tror Hanne Christensen skriver ud fra et samfundsperspektiv, mens Bob Dylan skrev ud fra "den lille mands" perspektiv. På den måde er det ikke utænkeligt at de begge to har en pointe. Det der står tilbage er at ægte revolutioner altid kommer indefra eller nedefra, drevet af en eller anden form for nødvendighed, hvor uhyggelig, provokerende eller livgivende den end måtte være. Fx smelter Indlandsisen ikke fordi den har lyst eller fordi den er meldt ind i Enhedslisten og gerne vil være revolutionær, men fordi den ikke længere kan opretteholde sine eksistensbetingelser. Ligesom Berlinmuren heller ikke faldt fordi betonen var blevet mør, men fordi viljen til eller meningen med at opretholde den ikke længere eksisterede på nogen af siderne. Den dag danskerne bliver så fattige, at de ikke længere kan se meningen i at opretholde et system der fremviser Audi-biler på Christiansborg slotsplads, går de derind og protesterer. Men så fattige er de bare ikke. Tværimod kunne mange danskere sagens købe sig en Audi, hvis de havde modet til at omsætte deres rigdomme. Det gælder for så vidt også en hel del af Enhedslistens medlemmer, selv om de helst fremstiller sig som cyklister,hvilet er udmærket. Men revolution og fattigdom går som regel hånd i hånd, fordi fattigdommen er udtryk for at der ikke er andre handlemuligheder end at tage hvad man har brug for - som regel fra de rige. I Danmark er vi alle rige, mere eller mindre, og derfor er revolution i vores opfattelse en romantiske størrelse. Enhedslisten er derfor et romantisk parti og når man tænker på hvor mange romantikere vi er, er det ikke så underligt at de har held med at provokere de mere midtsøgende partier, som har lagt sig fast på en kurs, der ikke levner plads til folks drømme. Tvært imod har en vis kynisme bemægtiget sig folkestyret Men politik bestå ikke udelukkende af logik og didaktik. Følelser, mine damer og herrer, har en meget større betydning i politik end de fleste sådan lige forestiller sig og det gælder ikke kun om at fange strømningerne i debatten, hvad statsministeren fx. klarer udmærket. Det gælder også om at få folk i tale, ved at tale til deres følelser. Hvad tænker folket? Hvad vil folket og hvordan kan vi omsætte deres drømme i praktisk politik. I det spil har Johanne Schmidt-Nielsen en force som end ikke Helle Thorning kan overgå. Men derfra og så til at vælte det kontingent af partier, som gør deres for at balancere det samlede billede, er der et stykke vej som aldrig vil overkommes i et land som dybest set helst er revolutioner for uden.

En epoke er slut: den hvor de mest betydningsfulde politikere hed noget med Rasmussen. En ny er begyndt: nu hedder de noget med Schmidt. Det er den egentlige revolution.

Steffen Gliese

Fantastisk fint indlæg, Søren Kristensen! Men det overser, at én type revolution faktisk får lov at passere, og det er den manipulerede, som vi alle blev ofre for igennem nullerne, og som er skyld i, at vi nu siger: sjældent har en betegnelse for et årti været mere præcis.

Søren Kristensen

Tak for kompliment Peter Hansen, men manipulerende?

Må man lige erindre om at Fogh-Rasmussen blev valgt på oplyst demokratisk vis og hvis det danske vælgerkorps er så dumme, at de lader sig trække rundt i manegen hele to gange i træk så er det vel snarere spørgsmålet om vi overhovedet fortjener det anderledes?

Den aktuelle politik kunne godt indikere noget i den stil - altså at det gør vi ikke.

Claus Oreskov

Georg Metz skriver at den ene supermagt var vores allierede, javel men officielt var vi aldrig i krig med Sovjetunionen og det stiller Olaf Olsens aktiviteter i et andet lys. Begrebet kold krig var diffust og beregnet til at tilsløre de virkelige udbytningsforhold i verden, nemlig USA imperialismen. NATO var USA's fremmeste redskab for verdens herredømmet. NATO endte med at have en doktrin om førstegangs brug af a-våben i tilfælde af en konflikt med Sovjetunionen. Ligesom NATO i sin paragraf havde til formål at indføre markedsøkonomi i østblokken. Læs erobring af resurser og tjenester for USA imperialismen. Danmark blev hurtigt USA's logrende hundehvalp og nyttige idiot, med alt hvad det indebar af had, skræk og afsky for Sovjetunionen. Danske statsministre lavede ulovlige traktater uden om folketinget (aftalen om a-våben på Grønland ), og efterhånden var der ikke den forbrydelse imod menneskeheden som Danmark ikke var villig til at deltage i, når bare den var dikteret af USA. Nogle få som Olaf Olsens havde civilkurage til at modarbejde denne forræderiske politik, og takket være mænd og kvinder af denne støbning er vi nogle der stædig kan se os selv i spejlet uden at græmmes. Det kujonagtige samarbejde med USA & NATO er bare en forlængelse af samarbejdspolitikken under besættelsen, men ligesom under besættelsen var der dem der havde nosser til at gå imod strømmen!

Morten Dreyer

@ Claus Oreskov.
Ja, lad romantiiken blomstre.
Du skrev:
"Nogle få som Olaf Olsens havde civilkurage til at modarbejde denne forræderiske politik,"

Der er noget jeg ikke helt forstår.
Oluf Olsen angav danske borgere til Stalins bødler i 1947 for gode ord og 2 kroner i timen.

Og NATO blev dannet i 1949.

Er der ikke lidt fejl i din argumentation ?

Hanne Christensen

Søren Kristensen,

Du skriver:
"I Danmark er vi alle rige, mere eller mindre, og derfor er revolution i vores opfattelse en romantiske størrelse."

Det er jeg ganske enkelt ikke enig med dig i.

Du bruger de borgerliges definition af "fattigdom". Nemlig det absolutte beløb - før skat, før forbrug, og uden nogen form for sammenhæng til, det øvrige samfunds forbrugsmønster og velstand.

En enlig kontanthjælpsmodtager får mellem 6-10.000 kr. før skat afhængig af alder. For en person i sydeuropa kan det umiddelbart lyde af meget. Men begynder man at tage højde for boligudgifter, madpriser osv., ja, så har en dansk kontanthjælpsmodtager det ikke bedre end sydpå, tværtimod.

Sydpå kan du få en lejebolig til ca. 200 euro om måneden, altså ca. 1500 kr. Det eksisterer ikke herhjemme. Madudgifter er 30-50 % billigere. Særligt brød er ofte væsentligt billigere. Du kan få et brød til 3,50 kr. sydpå, der herhjemme koster det ti-dobbelte.

Sydpå er det også helt almindeligt, at familierne slår sig sammen om de økonomiske forpligtelser. Herhjemme spytter mor og far, onkler og tanter altså ikke i kassen, eller åbner deres hjem hvis en bliver ledig. Tværtimod isoleres de fattigste herhjemme.

Ser vi på den anden ende af skalaen, på akademikeren, der pludselig bliver ledig, ja, så viser en undersøgelse fornylig i Berlingske, at vi herhjemme har en af de ringeste understøttelser i hele Europa. Har du 60.000 kr. i løn og ryger på dagpenge til 17.000 kr. om måneden, kan du hurtigt få problemer med at betale huslejen. Herhjemme har vi en kultur, der desværre betyder, at det ikke er særligt udbredt at lønsikre sig. Det er muligt at sikre lønnen bedre det første år. Men det er ikke udbredt at gøre det.

Så vi har slet ikke den gode ledighedssikring herhjemme som politikere og presse konstant propper os med, og som mange debattører hopper på.

Vi HAR fattigdom i Danmark. Og man kan da i det mindste erkende dette, fremfor så fejt fornægte det. Man må tage ansvar for sine handlinger, også når man sætter sit kryds, og når man debatterer. At fornægte fattigdommen og påstå at vi alle er rige er ganske enkelt ansvarsløst!

Og den nuværende regering har graveet et dybt spadestik for at øge fattigdommen, nemlig blandt alvorlige syge, som jeg har beskrevet i tidligere indlæg i denne debattråd.

Claus Oreskov

@Morten Dreyer. Jamen jeg har aldrig syndets at USA's nådeløse udbytning af u-landende, USA mange koloni krige, USA totur metoder, USA udplyndring af verdensfinanserne, USA's kultur imperialisme, USA udnyttelse af emigrant arbejdere, USA's mange monopoler, USA's militære trussel – har været særlig romantisk.

Claus Oreskov

@Morten Dreyer. Du skriver frisk og frejdigt i bedste koldkrigs ”lyrik”: ” Oluf Olsen angav danske borgere til Stalins bødler i 1947 for gode ord og 2 kroner i timen”. Når du nu er så godt informerede, så kan du måske fortælle os: Hvilken bødler (kom med nogle navne bare 1.) og samtidig bedes du dokumentere hvorfor disse mennesker er bødler i din forestilling d.v.s. jeg vil morderlig godt hvide hvad de præcis har gjord – altså rigtig historisk kildemateriale, om hver enkeltes forbrydelse, og ikke diffuse generaliseringer eller de sædvanlige floskler! Det må være såre let for en vidende mand som dig!

Michael Kongstad Nielsen

Søren Kristensen mener, at i Danmark er vi alle rige, og kunne købe os en Audi hvis vi ville, derfor har revolutionen lange udsigter, da man skal være fattig først. Hos os er revolution derfor en romantisk størrelse, som Enhedslisten har patent på, og da vi er mange romantikere, og alle de andre partier ikke kan levere den vare, er det ikke underligt, at EL kanøfles for sin romantik.

Sådan nogenlunde læser jeg Søren Kristensens flotte indlæg 08.14 (enig med Peter Hansen i komplimenten), og der er såmænd noget om det, selvom jeg også er enig med Hanne Christensen 11.57 i, at vi ikke er rige alle sammen.

Vi er ikke alle rige, nej. Og meget af den rigdom, der toner frem for os, er lånt rigdom. Mange ejer ikke deres Audi, der gør banker eller kreditforeninger. Men rigdommen har i sit udtryk flommet over sig i de senere år. Som den også gjode det i Island, Irland, Storbritannien, Spanien - meget af det er som bekendt bobler.

Men jeg er også enig med Peter Hansen i, at den revolution vi taler om her, er en anden revolution, det er en kulturrevolution, der ikke har det midste med fattigdom at gøre, men et mentalt skred i befolkningen, fremprovokeret fra oven, men antaget nede af store grupper, så Anders Fogh kunne beholde magten. Der kan skrives bøger om, hvorfor og hvordan (og det vil der givet blive gjort), men revolutionen var bl.a. med til at smadre DR, universiteterne, den offentlig forvaltning, folks fællesskabsfølelse og almindelig høflighed i det offentlige rum, samt en hel masse andet. Det var ikke vejen ud af fattigdom, det var ud af fællesskabet og ind i troen på egen kraft, ved hjælp af skattestop, afdragsfrie F1-lån samt aktier i den lokale bank.

Revolutionen ser som sagt ikke ud til at møde modspil fra den nye regering, og romantikerne helt ude til venstre kan tilsyneladende ikke råbe den op. De går måske i stedet og pusler med tanker om at købe en Audi.

Hanne Christensen

Michael Kongstad,
Vi havde i 1. kvartal 234.000 AKU-ledige. Det er alle dem, der mangler et job, uanset om de er berettiget til dagpenge eller kontanthjælp. De registrerede ledige var i 1. kvartal 124.000. Det er det tal skiftende regeringer ynder og bruge, måske fordi det skjuler det reelle ledighedsproblem. Det omfatter nemlig kun dem, der modtager dagpenge eller kontanthjælp og er arbejdsmarkedsparate.

Ud over de reg. ledige var der 53.000 under opkvalificering, heraf 70 % på kontantjælp (opkvalificering dækker over alt muligt fra kurser til gratisarbejde). 105.000 var i støttet beskæftigelse, heraf var ca. 22.000 i virksomhedspraktik, hvilket betyder, de ikke får en krone i løn, igen 70 % var på kontanthjælp. Ca. det samme antal var i løntilskud, men omvendt udgjorde kun godt 20 % kontanthjælpsmodtagere. Næsten 53.000 var i fleksjob, herudover var der 237.000 førtidspensionister, 109.000 efterlønnere og 80.000 yderligere på kontanthjælp og 13.000 fleksjobbere der var ledige og endelig 32.000 danskere der modtog sygdagpenge uden at have et job, og vi havde 40.000 på sygedagpenge med et job.
De fleste af disse mennesker står i en økonomisk utryg og kritisk situation. Mange – de fleste kontanthjælpsmodtagere – er endt i fattigdom, hvor hver øre må vendes. Det samme gælder der befinder sig mellem de 234.000 AKU-ledie og de 124.000 reg. ledige. Nogle modtager ikke hjælp fordi de har en ægtefælle i lønnet arbejde, andre fordi de har en ejerbolig. Men for mange af disse, må også hver en øre vendes.

Antallet af syge uden job har et år, så skal de gerne blive raske, for ellers ryger de på kontanthjælp. Mange af dagpengemodtagerne vil om kort tid risikere tilsvarende deroute.

Bare side 2008 er antallet af reg. ledige 3 doblet. Antallet på kontanthjælp er steget fra 114.000 til 157.000. Antallet i virksomhedspraktik er for dagpengemodtagere steget med 1.376 % (læs mere end 1000 %), og for kontanthjælpsmodtagere med 130 % - altså mere end en fordobling. Dagpengemodtagere med løntilskud er 3 doblet, og fntanthjælpsmodtagere mere end fordoblet.
AKU-ledigheden var i 1. kvartal 2008 på 103.000. Mens der i 2008 var en diff. mellem AKU-ledige og reg. ledige på godt 40.000 er tallet i 2012 på 110.000.

Jeg nævner alle disse tal, fordi det er symptomatisk for VKOs stille revolution, der ikke kun var en kulturrevolution, men også en revolution på måden vi behandlede ledige. VKO tvang dem ud i gratisarbejde eller ud i ingenmandsland i gabet mellem AKU-ledige og reg. ledige.

Denne revolution fortsætter nuværende regering med ført an af firkløveret Helle-Margrethe-Mette og Karen. De har forkortet dagpengeperioden, de har fjernet efterlønnen og de har stoppet førtidspensioneringen. Alt dette betyder, at vi vil se antallet af kontanthjælpsmodtagere eksplodere, eller alternativt antallet der falder i hullet og overlades til sig selv i det nævnte gab, stige voldsomt.

Jeg er enig i, at VKO gennemførte en stille kulturrevolution med kanoner og besættelse af pressen. Men vi må ikke overse, at VKO også lagde grundstenen til en eksploderende fattigdom og i at gøre det ”legitimt” at udnytte ledige som gratis arbejdskraft.

Man siger antallet der arbejder i gratis industrien stiger med 25 % årligt. De studerende er også begyndt at arbejde gratis for at få erfaringen på CV’et, men ofte udnyttes de blot som kaffebryggere og forefaldende arbejde. Vi så fornylig her i Information en ung dimittend fortælle, hvordan hun blev udnyttet som gratis arbejdskraft, hvor hun arbejdede 600 timer over på et år uden at få en krone for det. Det er ved at blive normalt, at uddannede arbejder gratis over.

VKO har æren for denne stille revolution på arbejdsmarkedet, hvor et stigende antal – for nuværende imellem 2-300.000 danskere – arbejder uden løn. I kommunerne er det aftalt, at på hver en arbejdsplads (institution, skole, kommunekontor, bibliotek m.m.) skal der være mindst en praktikant (altå gratist). Det betyder, at allerede ansatte fyres. Det er rent kafkanske tilstande, hvem bliver prikket næste gang for at skulle udføre samme arbejde – blot uden løn.

For mig at se , er den stille revolution på arbejdsmarkedet af langt større betydning end kulturrevolutionen. Selvfølgelig har det en betydning, at de borgerlige besætter pressekorpsest. Det betyder jo, at den egentlige revolution, nemlig den nævnte på arbejdsmarkedet kan udvikle helt stille og roligt (med lynets hastighed) uden nogle aviser eller medie løfter et øjenbryn, og gør befolkningen opmærksom på, hvad regeringen egentlig har gang i.

Fagforeningerne er selvfølgelige opmærksomme herpå. At de ikke reagerer, er ganske enkelt katastrofalt og viser, at fagforeningens top ikke er deres opgave voksen. De kærer sig mere om deres taburetter end om de danske arbejdspladser.

I dag er man jo helt derude hvor Pol-Pots krager har vendt, hvis man rejser flaget over udnyttelse af folk som gratis arbejdskraft. Tænk, 10 år tilbage. Der ville det have været lige omvendt. Man ville være betragtet tilhørende yderste højrefløj, hvis man ønskede de forhold, vi rent faktisk har i dag.

Michael Kongstad Nielsen

Hanne Christensen - tak for indlæg.

Du nævner mange tal, og jeg kan ikke følge med i dem alle sammen. Men jeg får lyst til at supplere med et par stykker til:

I Danmark bor der 5.581.000 indbyggere.
Af dem er 2.651.000 tilknyttet arbejdsstyrken.
Arbejdsstyrken er udtryk for dem, der går på arbejde, eller kan gå på arbejde.
I arbejdsstyrken er der så disse ledighedstal, som kan diskuteres.
Men et andet tal, der er interessant, er erhvervsfrekvensen. Den er i 2010 på 75%, men var i 1990 på 80%. Erhvervsfrekvensen giver udtryk for, hvor mange der af den ene eller anden grund ikke kan gå på arbejde.
Kilde: http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/14849/dkital.pdf

Det jeg vil sige med det er, at de 234.000 er mange, men stadig et lille mindretal i forhold til alle de vælgere, som politikerne skal vælges af. Altså sker der ikke så meget ved at puffe og skubbe til de 234.000, nappe lidt af deres livsvilkår, klippe lidt i deres levefod, de hyler lidt op, men det går snart over, og så kan alle de velnærede og velsituerede få deres skattelettelser i fred.

Men jeg vil give dig fuldstændig ret i, at Foghs stille revolution dækkede hele paletten, også nedvurderingen af dem udenfor arbejde. Men jo så sandelig også nedvurdering af mange i arbejde. De offentligt ansatte f. eks. Over en bred kam blev de ugleset, og skulle dokumentere og lave skemaer og tidstabeller, hvor længe var du hos gamle fru Olsen idag? Kun det private havde anseelse. Og faktisk blev kommunerne og andre offentlige myndigheder ændret i business-agtig retning. Ligesom som nævnt universiteterne, det mest eklatante eksempel - fra forskning til faktura.

I stedet for at se ned på de 234.000, bør de selvfølgelig ses på som en kvalitet. Men jeg må også sige, at det er tykt og let gennemskueligt med al denne fokus på frivilligt arbejde. Det findes jo i fodboldklubber og spejderarbejde og den slags, men nu prøver man at udbrede det til det egentlige arbejdsmarked. Og man kan læse om begrebet på mange kommuners hjemmesider.

Ændringerne under VKO kan ikke henføres til enkelte områder i samfundet, de har gennemtrængende kraft til stort set alt. Og det dobbelt ærgerlige er som sagt, at den nye regering ikke har den mindste lyst til at gøre noget ved det. Hvad har vi hørt til den nye kulturminister? Når man tænker på, hvad Brian Mikkelsen satte i søen i sin tid, så er den nye et umælende får.

Hvad skal vi gøre?