Der er så meget journalister ikke ved

Der er brug for journalister, der ved mere om det samfund, de skriver om. Beklageligvis er de ikke i høj kurs rundt om på redaktionerne, hvor gamle vaner er svære at ændre
1. august 2012

Ugens store historie handler om de mere end 60.000 unge, der er blevet optaget på en højere læreanstalt, og de mere end 17.000, der ikke var så heldige. Jeg noterede mig, at der skal et eksamensgennemsnit på 11,7 til for at studere molekylær biomedicin på Københavns Universitet, at man skal have et tårnhøjt gennemsnit for at blive optaget på psykologi-studiet samme sted, og at man skal have haft næsen begravet i bøgerne og et gennemsnit i nærheden af 11 for at blive journalist fra Roskilde Universitet.

Da jeg for nogle år siden skulle interviewe professor Ove Kaj Pedersen fra CBS til en sommer-radioserie, der handlede om, at »journalistik kan føre til alt, bare man forlader det i tide« (han er nemlig uddannet journalist). Han spurgte min dygtige researchmedarbejder, hvilken uddannelse hun havde? Hun svarede stolt, at hun var bachelor i Film & Medievidenskab, hvortil han med professoral patos replicerede: »Hvornår skal du så gøre din uddannelse færdig?«

Det samme spørgsmål kan man stille til de over hundrede journalister, der hvert år gennemfører en professions-bacheloruddannelse på journalisthøjskolen i Århus eller fra Syddansk Universitet i Odense. Her udvælges nye journalistspirer på grundlag af en optagelsesprøve, i Odense suppleret med samtaler, hvor de håbefuldes sociale kompetencer bedømmes. Journalistik handler jo i høj grad også om at kunne tale med mennesker og sætte sig i andre menneskers sted.

Den letteste måde at bedømme folk på er naturligvis et karaktergennemsnit. Men det er i sig selv ikke en garanti for andet end en normal (eller stor) begavelse kombineret med flid. Det er ingen garanti for, at de kommende psykologer eller journalister er – eller bliver – menneskeligt eller socialt kompetente.

RUC-uddannelsen er en kandidatuddannelse. RUC-journalister har altså – med Ove Kaj Pedersens ord – ’gjort deres uddannelse færdig’. Både Medie- og Journalisthøjskolen i Århus og Syddansk Universitet tilbyder nu kandidatuddannelser. Men kun få vælger kandidatvejen, og den efterspørges ikke vildt i branchen. Der tales åbent om, at man kan risikere at uddanne sig ’ud af journalistikken’. Der er altså stadig en kløft mellem de gamle redaktioners traditionelle krav og det åbenbare behov for journalister, der simpelt hen ved mere.

’Akademiseringen’ af journalistfaget er nødvendigt, fordi det stadigt mere komplicerede samfund kræver journalister, der både har et godt analyseapparat og solid viden med i værktøjskassen. Nyuddannede danske journalister er i dag bedre akademisk rustede end tidligere generationer i faget. Heldigvis.

Men journalistuddannelsen har i generationer været benhårdt styret af ’branchen’, der bl.a. har sikret, at den i forvejen sparsomme studietid indeholder verdens længste praktiktid, hvor praktik-mediets normer og traditioner (som er MEGET forskellige) piskes ind i de stakkels studerende i op til halvandet år. Det sikrer naturligvis en række medier billig og energisk arbejdskraft, men det kører alt for tidligt alt for mange journaliststuderende ind på et bestemt spor, som de kan have svært ved at hoppe ud af igen. Og den akademiske indlæring afbrydes i så lang tid, at det er svært at komme tilbage til skolebænken. I andre lande, f.eks. Tyskland, har langt de fleste journalister en kandidatuddannelse – som efterfølgende suppleres med praktisk journalistik. Næsten som jurister, der bliver advokater efter fuldmægtig-tiden på et advokatkontor.

Journalistuddannelsen leder stadig efter en balance. Et tårnhøjt eksamensgennemsnit i 18-års alderen er ingen garanti for, at der kommer dygtige journalister eller psykologer ud af det. Og det er ingen garanti for den erhvervelse af menneskelig erfaring eller modenhed, som er en forudsætning for udøvelsen af begge fag.

Det er til gengæld godt, at forskningsministeren erklærer, at antallet af såkaldte kvote 2-studerende skal øges. Her er erfaringer – ikke kun karaktergennemsnit – også pointgivende. Der skal være plads til nørderne, men så sandelig og i høj grad også til de utilpassede, de uforudsigelige og de besværlige rødder. Måske ikke i molekylær biomedicin, men i høj grad i journalistik.

Lasse Jensen er mediejournalist og vært på P1-programmet ’Mennesker og medier’

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Georg Christensen

Journalistisk "viden om", tilkendegives desværre, alt for ofte hos (det tvangsbetalte) "DR", og deres systems mangel på "viden om", HELHEDEN,. Efter min mening: Et gigantisk "flop", centralt styret "diktatur", ubrugeligt i et moderne "diktatur", som er i fuld gang med at ændre sig, til at få følelsen af et moderne "demokrati".

NB: Demokrati "fidusmageriet", er ikke længere undergivet "fidusmagerne og reklameindustrien´s","værdiløsheder", men "folkets opbaknings model". Men fremover, med "ORDENE": vI er "FOLKET", vi stemmer, vi giver "JER" magten, og vi forvænter?. for os alle "fællesskabet", noget af "jer", (polittikere). Vores "journalister", er forlængst gået istå, desværre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Hvad der er behov for, er at filosofikum genindføres som første del af akademiske uddannelser -- herunder journalister.

Det sikrede, at journalister kunne tænke sammenhængende, at der var grænser for hvor meget de kunne vildledes og bedrages, at de havde et kompas for hvad der var essentielt og hvad der var ligegyldigt, og at de kunne formidle hvad der var væsentligt.

Filosofikums fravær gennem 41 år, har resulteret i at det har været muligt at forvandle en kapabel befolkning til en forsamling af uoplyste egoister.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Er journalister de eneste, der synes, at samfundet er blevet mere kompliceret? Jeg synes, det er, som det altid har været - og jeg bliver så vred, når en studievært siger de magiske ord: "nu bliver det for teknisk", lige netop som man er på vej ind i substansen af en sag, dér, hvor det bliver interessant.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristina  Jensen

Artiklen mangler at nævne journalisters manglende kildekritik. Der bliver gengivet på livet løs, uden forståelse for det skriblede, men der er nået en deadline. Alt for meget hastet journalistik går i trykken og det er belastende at læse, for at få det sidste nye med, som man så selv må sidde og gætte sig til om er korrekt gengivet eller ej.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen

Jeg havde et godt job som filosofikummanuduktør i min fagre ungdom i Aarhus.

Vi sluttede gerne af med at gå over på Kroen i Krogen, hvor vi så fik smørrebrød og fortalte de værste historier.

Det var sgu tider!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Filosofikum var også godt, fordi det ligesom isolerede filosofien, så den ikke bredte sig ud i en gang name-dropping, som det er tilfældet nu, på bekostning er den personlige tænksomhed og erfaringsindsamling.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Sohn

Journalister skal vel netop ikke vide noget særligt, men gengive det, avispapir-ejerne ønsker, de skal fortælle - at være magtens stenografer.

Heldigvis er der undtagelser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Signe Hare

Jeg er selv specialestuderende i analytisk journalistik, som er DMJX kandidatuddannelse i journalistik i samarbejde med AU. En uddannelse som jeg søgte ind på efter fire års uni. studier på RUC.

Jeg giver Lasse Jensen ret i, at vi ganske givet har et mere analytisk indblik i diverse samfundsforhold, men på samme tid kræver et sådan en analytisk indsigt en hvis grad af niché og faglighed, og det er netop dette 'speciale', der ikke er anerkendt hos vores potentielt kommende arbejdsgivere. Jeg giver altså Lasse Jensen ret, når han skriver, at vi ikke er i høj kurs på redaktionerne, men desværre er dette også en idealforestilling om medierne, som vi vist godt kan erklære for død. I tider med 24-7 nyhedsstrømme er der ikke tid til analyser, kommentarer og grundig forskning. Det må vi søge andre steder såsom blogs eller udenlandske magasiner.

Når selv redaktioneres dygtigste og mest garvede medarbejdere skal 'kastes' ned i diverse brændpunkter og blot beskrive, hvad det er der foregår lige foran dem frem for at analysere og kommentere på strukturelle forhold (på trods af, at de er i stand til det), når man ikke kan skrive et ord som bjørnetjeneste, i frygt for at læseren ikke forstår det, og når Lise fra Irma skal forklare, hvordan finanskrisen rammer hende, så læseren kan mærke identifikationen.. Hvad er så pointen med at uddanne endnu fler til strukturelle og tematiske samfundsanalyser?

Det, der er brug for er 'all around' journalister, der kan rapportere, beskrive og konkludere hurtigt - for det er i den retning, det danske mediebillede går.

Hvis ikke det er et mediebillede, som vi kan nikke genkendende til, så er der ikke tale om en ændring i journalistuddannelserne. Så er der tale om en medierevolution.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Signe Hare, den udvikling, du beskriver, er samtidig det, der bliver pressens død, fordi rigtig oplysning kan fås fra dem, der har den, direkte.
Man kunne dog ønske, at nogle unge journalister som du selv ville starte nogle medier, baseret på den for samfundet og borgerne helt nødvendige dybde. Vi er mange, der savner Press.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Signe Hare

Peter Hansen, der findes masser af sådanne modtiltag såsom Ræson, Afrikablog, udenriget.dk samt et væld af andre blogs i specialiserede og dybdegående emner, der modgår denne udvikling. Desværre er det bare ikke noget, der medbringer kommerciel success og overlevelse (eller bare en dagsløn) men er baseret på initiativtagernes og skribenternes faste vilje og interesse for emnerne.

Men jeg giver dig da helt ret i, at det er en dystopisk forestilling af mediernes fremtid. Jeg stiller blot spørgsmålstegn ved, om det nytter at tale om at uddanne endnu flere journalister til at besidde en viden, de aldrig nogensinde vil få i spil.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Når man betænker, at langt det meste af det der bliver sagt og skrevet verden over på en ganske almindelig dag er det rene skinbarlige vås og bevidst vildleding og propaganda, er der trods alt ingen grund til at fortvivle. Men oplysningen har trange kår, og det bliver værre og værre.

Men det er heldigvis stadig muligt at indhente de mere sandfærdige fortællinger andetsteds, inden de igen finder på at brænde bøger eller forbyde hvad som helst, men det kræver desværre, at man selv er aktiv og hungrer efter viden. Men hvem gør det i dagens mediebefængte samfund - altså hunger efter sandfærdighed ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Og dog er det jo paradoksalt, at læserskaren burde være større end nogensinde, fordi så mange får videregående uddannelser, Signe Hare... Hvordan ser det ud for Weekendavisen nu om dage? Man hører sjældent noget om dens driftsstatus.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Olsen

Jan Weis har ret.

Som danske medier, trykte og elektroniske, er flest, må man sørge for at søge sine informationer andet steds.

Tag eksempelvis dækningen af det såkaldte 'Arabiske Forår', og se på alt det vrøvl man er blevet præsenteret for i de første 18 måneder. Selv af garvede og kendte udenrigsjournalister, der ærlig talt burde vide bedre. Nu, da det er gået helt anderledes end man troede, og euforisk talte om, er nyhedsdækningen nærmest forstummet. Bortset fra Syrien, hvor der for tiden vrøvles løs, i en skøn blanding af vås, ønsketænkning, naivitet og generel uvidenhed.

Baseret på dette, er journalistuddannelsen ikke alene 'ude af balance' - den er simpelt hen utrolig ringe.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Har lige fået frarøvet 1.176 kr. til såkaldt DR licens, altså måtte betale for at få præsenteret denne daglige omgang vås og journalistisk amatørisme, hvis man ellers havde tænkt dig at stille ind på de danske stationer.

De af os, der har den mulighed at følge med i verdens gang via de tyske medier er godt kørende - der er flere kvalitetsklasser til forskel ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Egon Maltzon

"Den letteste måde at bedømme folk på er naturligvis et karaktergennemsnit. Men det er i sig selv ikke en garanti for andet end en normal (eller stor) begavelse kombineret med flid. Det er ingen garanti for, at de kommende psykologer eller journalister er – eller bliver – menneskeligt eller socialt kompetente."

Den sidste sætning lyder skummel.
Hvem bedømmer det ?

Og hvordan rimer det med artiklens sidste afsnit ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leif Mønniche

Hans Jørgen og Peter Hansen - tænk jeg vidste ikke at filosofikum var fjernet fra pensum for 41 år siden. Som én, der kommer fra 'ploven' har det altid undret mig hvorfor bare en lille del af filosofien ikke er grundlærdom for alle i samfundet. Man er da utroligt dårligt stillet uden denne dimension som jeg kan forstå at de fleste herinde har dyrket med ilhu. Personligt får jeg mere ud af at læse debatindlæggene end selve artiklerne - ikke for at nedgøre skribenterne, men fordi der præsenteres så mange forskellige synsvinkler.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen

Jo, Leif, det blev afskaffet.

På nogle studier indførte man så andre kurser eller fag, der svarer til filosofikum. Selv underviste jeg i nogle år på det teologiske fakultet i København på første semesters kursus i filosofiens historie. Det var sådan set meget sjovt for en hedning som mig.

Andre fag har noget tilsvarende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Leif nævner filosofien i ental. Det er nok noget problematisk, at gå ud fra singularis.

"Was für Philosophie man wähle, hängt davon ab, was man für ein Mensch ist" (Fichte).

Kant havde hertil et sympatisk svar: "Ich Lerne die Menschen Ehren". Men det bliver det hele jo ikke mindre nutidigt af, jfr. mennesskerettighederne, der stadig har trange kår, også herhjemme.

Begynder man på den melodi i f.eks. Folkeskolen, hvilket jeg mener er mere påtrængende end nogensinde, vil alle religiøse fantaster med deres overleveringer fra årtusindgamle ørkenreligioner blive trukket af stalden og i stedet smidt i hovedet på børnene - i 60-erne blev det kaldt indoktrinering - altså Oplysningen ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Filosofikum for 41 år siden, var formodentligt udtyndet i voldsom grad ifht. pensum 200 år tidligere. En løbende proces, formodentligt. Under alle omstændigheder en glidebane, med en stor humanistisk og civilisatorisk udfordring som konsekvens.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

For 47 år siden var filosofikum i Aarhus i hvert fald ikke udtyndet eller bare viste tegn på, at Justus Hartnack havde tænkt sig at blive studentervenlig - vel Hans Jørgen ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Jan Weis:
"Leif nævner filosofien i ental. Det er nok noget problematisk, at gå ud fra singularis."

Så afgjort. Filosofi er ikke et fænomen, eller noget faktuelt. Det er en idé, og sådanne kan ikke meningsfuldt opgøres i antal, eller for den sags skyld placeres i tid og rum.

Man kan kun knuselske goe gamle Kant -- navnligt når det går ud over en slyngel som Fichte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Fichte var en hovedkraft bag (den del af) det prøjsiske skolesystem, der havde til hensigt at sætte en overligger på podernes mulighed for at elevere sig udi selvstændig tænkning.

Skolesystemets sigte var ensretning og indoktrinering. Efter Fichte har andre forværret skolesystemet betragteligt, så Fichte skal ikke lastes for alle ulykker. Men han var primus motor og agitator for en forrykt doktrin om systematisk læring, der må have tiltalt magtfuldkomne magthavere lige siden. Intet er åbenbart værre, end en oplyst, autonom og vidende befolkning, synes holdningen på parnasset oftest at være.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Nørgaard Kjær

I Tyskland saa folk lidt sjovt paa mig, efter jeg fortalte, at man i DK kan gange sit gennemsnit med 1,08, hvis man starter inden for de foeste 2 aar. Syd for graensen er det omvendt.

De har selvfoelgelig heller ikke haft en videnskabsminister som brugte det efterhaanden slidte udtryk "fra forskning til faktura".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jesper kjær

Man kan jo undre sig, når man hører om det høje gennemsnit. Der burde jo ideelt set garantere en vis kompetence, men det ved vi jo godt allesammen ikke passer. De kvikke af os er jo også forlængst rykket over til udenlandske medier. The Independent er en glimrende avis og Russia today live streaming for en anderledes udenrigspolitisk vinkel. De danske nyheds kanaler er slet ikke tiden værd, og de fleste aviser er fyldt op med vrøvl. Det burde være obligatorisk pensum på journalist uddannelsen, at have læst Robert Fisk artikler på The Independent.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen

Jeg må, jeg der jo kunne pensum i søvne, give Jan ret. Filosofikum i Aarhus var ikke udtyndet, men det var meget anderledes end i København. I København var der snarere en psykologisk orientering, i Aarhus en logisk.

Hartnack var i øvrigt en personlighed. Jeg sad i studienævn og institutråd sammen med ham. I studienævnet sagde han sin mening, og om vi andre så stemte imod, ja, det var han ligeglad med. Han blev aldrig fornærmet.

Engang ved et møde i institutrådet sad han lige til venstre for mig. Der blev serveret kaffe, men Justus kunne ikke få øje på en ske til at røre rundt med. Det kommenterede han overhovedet ikke. Han tog brillerne af og rørte rundt med brillestangen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Hr. Hartnack kom privat sammen med min tidligste kones forældre, noget djurslandsk landlavadel.

Derfor har jeg altid forbundet ham med noget højreorienteret Herrenmenschliches med basis i den betændte agrare godsejerklasse under krigen - sikkert helt ved siden af og uretfærdigt ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen

Nej, Jan, du har ret.

Han var højreorienteret, i Livgarden og kammerjunker.

Ikke desto mindre var han en meget fin fyr, der kun ville de studerende det bedste.

Stedet er ikke her til at fortælle anekdoter, men jeg kan et par stykker, som du får ved anden lejlighed.

Nå, skidt.

Han huskede samtlige sine studerende, højst forbløffende. I en høj alder mødte han således en dag på Kultorvet min gode ven. "Goddag, hr. Welzel," sagde han straks, og lettede på hatten, selv om han nok ikke havde set ham i tyve år, ah, lad os sige femten, så da.

Og han sørgede for små og større jobs til de studerende. Gelejdet dem gennem studiet, og hvis de endnu ikke var modne til den ærefulde magistertitel, så anbefalede han dem at vente et halvt eller helt år.

Selv fik jeg meget langt brev fra ham fra USA, på engelsk, da hans sekretær ikke kunne dansk, hvor han hjerteligt takkede mig for en artikel, jeg (sammen med hr. Welzel) havde skrevet til hans 60-års fødselsdag, og det var altså en temmelig kritisk artikel, vi havde brygget sammen, men saglig. Og det kunne han lide.

Han, der var en decideret gentleman, var vist nok heller ikke blind, f.eks. for de unge pigers ynder.

Men hvem er det?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

P1 Debat to her til morgen hul på den nyttige debat om politikernes svagsind. Det var meget oplivende, at der nu endelig siges de forløsende ord, i denne udsendelse især: hvis man ikke kan tvivle, er man totalt utroværdig.
Og så opfordredes der til at finde ikke-professionaliserede politikere, at disse indgik i bredere dialoger med bl.a. filosoffer, historikere m.m.
Og Johannes Andersen fik sagt den ondeste sandhed om Mette Frederiksens ret og pligt: at den vender tingene på hovedet, fordi det handler om at opnå stadig flere rettigheder i samfundet, så pligten ikke er så tyngende, men tværtimod lettes mere og mere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Desværre er det den samlende bevidsthed om den akademiske republik, der har fået lov at gå tabt under Bertel Haarder og efterfølgere, Hans Jørgen Lassen og Jan Weis, det er trist at iagttage, især når man fra gymnasiet er draget med den type forjættelser.
Justus Hartnack var afgjort en af filosofiens fremmeste formidlere i Danmark.
Nu er en kreds af 'nationalkonservative' åbenbart samlede om igen at hive den akademiske debat op ved hårrødderne til kvalificeret niveau, jeg synes ikke, at de skal have lov til at løbe med det hæderværdige projekt. http://ronshoved.dk/default.asp?MenuID=1155 - desværre finder jeg ikke gruppen helt imponerende, må jeg indrømme, det må kunne gøres bedre på venstrefløjen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Hr. P. Hansen - jer ser du misforstår det meste af det, jeg skriver.

Sammenligningen med Bertel Haarder er helt i skoven Allerede i gymnasiet havde jeg kik på manden. Min bekendt, der gik i klasse med ham, kunne ikke dy sig for at nævne fænomenet herrefolksmentalitet - jeg tror det rammer meget godt. Højskolens ledelse var i 1930- erne ikke langt fra at promovere og gå ind for "den brune pest". De fik dog vistnok stoppet i tide ...

Rønshovedgruppens medlemmer omfatter nogle af de gammelkendte højredebatører - men stedet har jo altid været en af de mest betændte højskoler herhjemme. En køn forsamling ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels P Sønderskov

Vores lille land er og bliver bondsk. Som min far, der dog havde en uddannelse og kaldte sig landmand, og mange andre kunne finde på at sige: "De [universitetsuddannede] har jo bare læst sig til det vi andre ved".

Så længe vi kun skulle klare os på landbrugseksporten gik det fint med denne indstilling, men ikke engang her bemærkede 'bønderne', at også denne udvikling var videnskabeligt funderet. Ikke raketteknologi, men alligevel. Den industrielle udvikling der samtidigt foregik regnede man ikke for noget, og her forblev de andre, fx tyskerne dygtigere.

Skolelærerne bliver ikke nævnt i artiklen, men det er efter min mening dér det er gået værst, fordi vi stædigt har fastholdt de traditionelle degneseminarier, som ikke har magtet at løfte den moderne grundskoleuddannelse.

Det er langt værre end ulykkerne i journalistikken fordi det har vidtgående konsekvenser for al anden uddannelse og tænkning. Måske selve baggrunden for at vi sakker bagud på alle områder, som de bønder vi er.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Peter Hansen:
"Nu er en kreds af ‘nationalkonservative’ åbenbart samlede om igen at hive den akademiske debat op ved hårrødderne til kvalificeret niveau, jeg synes ikke, at de skal have lov til at løbe med det hæderværdige projekt. "

Du har nok ret i din implicitte formodning om, at den personkreds forsøger at tage patent på "sagen".

Det er i øvrigt besynderligt, at gruppen hævder at være optaget af dannelse, når de fleste af gruppens medlemmer mest er alt er kendte for at skabe sig ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Jesper Kjær:
"Man kan jo undre sig, når man hører om det høje gennemsnit. Der burde jo ideelt set garantere en vis kompetence, men det ved vi jo godt allesammen ikke passer."

Det nuværende karaktersystem er indrettet således, at topkarakterer gives til elever der behersker den jargon og de tilgangsvinkler, der er blevet instrueret i.

Sådanne elever er jo næppe altid de mest tænksomme, de mest selvstændige, osv. Derimod er de loyalt efterplabrende og ukritiske elevers indsats i høj kurs.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Man må vælge mellem journalistik eller marked. Man kan ikke få begge dele.

Lige så lidt som man ville overlade til private firmaer at tælle stemmerne efter et valg - lige så lidt burde nyhedsformidling overlades til private firmaer, fordi journalisternes vinkling af historierne har lige så stor indflydelse på valgresultatet som optællingen af stemmerne.

Wikipedia skriver om Aktuelt:

"Aktuelt var flagskibet i en mediestrategi (A-pressen), som LO finansierede for at give den borgerlige presse et kvalificeret modspil."

I dag har den borgerlige presse intet modspil, der er skrevet i et sprog, alle gider læse.

At genoplive LO ville formentlig give samme resultat som sidst: Pamperne ender med at blive medlemmer af de samme golfklubber som kapitalisterne.

Det må i stedet løses på grundlovsniveau !

Vi må indse, at vi lever i mediealderen !

Pressen er ikke længere den 4-de statsmagt men den eneste statsmagt - og så få grundloven til at tage højde for dette.

Hvordan sikrer man pressens frihed - også i forhold til markedet og dermed kapitalismen ?

Jeg udskriver hermed en ide-konkurrence, m.h.t. hvordan man kan skrive mediemagten ind i grundloven, så en Berlusconi eller en Murdoch (eller TV2 - Venstres pressetjeneste) ikke uden videre kan løbe med magten over landet.

Der udloves en flaske rimelig god rødvin til den første, der kommer med et forslag, som løser problemet, og som ender med at blive skrevet ind i den nye grundlov.

anbefalede denne kommentar