International kommentar

Spekulationerne om Arafats død er grundløse

Påstandene om radioaktiv forgiftning af den afdøde PLO-leder er udokumenterbare. Men de er vand på konspirations-teoretikernes mølle
16. juli 2012

I november 2004 udspillede der sig en sørgelig, men ikke usædvanlig scene: En 75-årig syg mand bukkede omsider under efter et liv med store strabadser. Lægerne på Hôpital Percy konstaterede, at der lå naturlige årsager bag den gamle mands død: et hjerteslag forårsaget af en infektion. Som så ofte før endte et menneskeliv ikke med et brag, men med en klynken.

Den 75-årige var ikke hvem som helst. Han var Yasser Arafat, formand for PLO, præsident for de palæstinensiske selvstyreområder og et nationalt symbol for den palæstinensiske frihedskamp. Som frontfigur for den palæstinensiske nationale og politiske vækkelse nød han ikonstatus – selv blandt sine mest forbitrede kritikere.

Fra første færd nægtede mange at tro på, at en så ’stor mand‘ kunne lide en så ordinær død – hans endeligt måtte nødvendigvis være heroisk og romantisk. Altså måtte han være myrdet af træske modstandere. Allerede få dage efter skrev den palæstinensiske journalist Maher Ibrahim i Dubai-avisen Al Bayan en artikel med rubrikken: ’Israel bag radioaktiv forgiftning af præsident Yassir Arafat’.

Konspirationen trøster

Ganske som de endeløse fantasier om, hvem der skød JFK, afspejler de verserende konspirationsteorier om Arafats død en naturlig tilbøjelighed til at ville beskytte det mytiske og ikoniske imod det prosaiske. Hvordan kunne en gigant som Kennedy bare blive skudt af en ussel taber som Lee Harvey Oswald?

Stik imod hvad man intuitivt kunne tro, er de store konspirationer trøsterige. Mens skæbnens lunefulde stød må forurolige.

Visse israelere, deriblandt Lenny Ben-David, en tidligere missionschef ved Israels ambassade i Washington, greb også lejligheden til at hævde, at Arafat, deres hadede fjende, var »en seksuel afviger«, som var død af aids.

Konspirationsteorier i mange retninger har altså floreret siden Arafats dødsdag. Under indtryk af dem har den palæstinensiske ledelse mere end en gang følt sig nødsaget til at nedsætte en kommission til afklaring af spørgsmålet: Hvem myrdede Arafat?

Nu har også al-Jazeera meldt sig på banen. I en bombastisk opslået historie rapporterede den qatarske satellitkanal, at et schweizisk laboratorium havde konstateret ekstraordinært forhøjede værdier af polonium 210 – et stof, der er over 250.000 gange giftigere end cyanid – på nogle af Arafats ejendele, herunder på hans berømte kaffiyeh-tørklæde, som laboratoriet havde fået overdraget af hans enke, Suha.

Som tv-kanalen må have vidst, udløste nyheden en tsunami af spekulationer. Millioner føler sig nu overbevist om, at Arafat døde af en polonium-forgiftning af samme slags som den, der tog livet af den afhoppede KGB-agent og russiske dissident Aleksandr Litvinenko.

Mange arabere giver selvfølgelig Israel skylden. Andre hæfter sig ved ikke synderligt subtile insinuationer i al-Jazeeras dækning om et muligt inside job udført af hans rivaler i Fatah. Og adskillige israelske debattører, deriblandt fremtrædende ekspolitikere, har endnu engang fundet den totalt miskrediterede aidsteori frem.

Ingen symptomer

Men for det første er Arafats symptomer ikke bare veldokumenterede. Der er også totalt inkonsistente med en 210 PO-forgiftning. I modsætning til Litvinenko tabte han ikke håret, ligesom hans knoglemarv var uskadt. Desuden oplevede han en kortvarig bedring, hvilket ville være umuligt ved polonium-forgiftning. Er det nødvendigt at tilføje, at hans symptombillede også var fuldkommen uforeneligt med aids?

For det andet gør den schweiziske laboratorierapport, som al-Jazeera bygger sin historie på, udtrykkeligt opmærksom på, at dens resultater ikke giver grundlag for at konkludere, at Arafat blev polonium-forgiftet, især fordi hans symptomer slet ikke peger i den retning.

Rapporten fastslår også, at de konstaterede niveauer af 210 PO måske nok var høje, men ikke højere, end at de kan være naturligt forekommende.

For det tredje har man ikke vished for, at de analyserede genstande overhovedet tilhørte Arafat. Alene derfor er der rejst alvorlig tvivl om den mulige forbindelse mellem polonium fundet på dem og Arafats tilstand.

End ikke den ekshumation af liget, som de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) nu overvejer, vil give sikre konklusioner, da 210 PO har en halveringstid på kun 137 dage.

Mistænkelig timing

Hele sagens timing er mistænkelig. PA’s ledelse er for tiden viklet ind i en række kontroverser om politibrutalitet imod demonstranter, undertrykkelse af politiske modstandere, politisk motiverede korruptionssager og en alvorlig finanskrise, der gør det vanskeligt at udbetale lønninger til selvstyrets ansatte.

PA’s genvordigheder har medført diplomatisk lammelse. Et planlagt møde med den israelske vicestatsminister, Shaul Mofaz, måtte opgives – til dels efter folkeligt pres. Samme skæbne risikerer at overgå et møde med USA’s udenrigsminister, Hillary Clinton, og Frankrigs præsident, François Hollande, som øjensynlig var indkaldt med den hensigt at overtale palæstinenserne til ikke at gøre alvor af deres plan om at søge anerkendelse som stat.

Det er ikke noget nyt, at al-Jazeera forsøger at bringe PA-ledelsen i Ramallah i miskredit. Sidste år bragte tv-kanalen f.eks. en historie om lækkede papirer fra PLO’s forhandlingsdelegation. De beskrev bl.a. mulige vidtgående indrømmelser til Israel. Den seneste historie passer fint ind i mønstret.

At al-Jazeeras bringer historien, er ikke nødvendigvis dårlig journalistik, men den sensationalisme, den præsenteres med, er tydeligvis lagt an på at pøse mere vand på rygtemøllen om Arafats påståede mystiske død.

Men vil man hævde, at den 75-åriges død skyldes andet end de naturlige årsager, som lægerne fastslog efter hans død, har man en tung bevisbyrde at løfte. Og her rækker al-Jazeeras historie ikke.

 

Hussein Ibish er forsker ved tænketanken American Task Force for Palestine

© Hussein Ibish og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jon W Leonon

Dejligt at se hvordan en Amerikansk-baseret mand der går ind for Palæstinas deling går i rette med alle konspirations-teoretikerne .
Specielt hans afsluttende bemærkning er spot-on og underbygget af fakta :
'Hele sagens timing er mistænkelig.'

Ja go'daw du ..