Kommentar

Stormagter må tage ansvar for våbenhandel

Når FN’s medlems­lande i denne måned tager fat på forhandlingerne om en våbenhandels­traktat, har de en historisk mulighed for at bremse våbensalget til blodige konflikt­områder. Men det kræver, at verdens stormagter tager mere ansvar
Debat
4. juli 2012

»Børnene var ude at vogte fårene, som græssede på bakken. Da vi så hæren komme imod landsbyen, løb Izzeddine op for at få fat i børnene og få dem med hjem. Soldaterne indhentede dem og skød. Lille Juma’a på otte år blev skudt i halsen og gennem hænderne. Han havde holdt hænderne i vejret, da de skød ham.«

Historien oven for er fortalt af en beboer i den syriske landsby al-Bishiriya, som blev angrebet af de syriske regeringstropper.

I aviserne hører vi mest om massakrerne i Houla og Homs, men rædslerne i Syrien rækker længere ind i landet. Amnesty har indsamlet navnene på mere end 10.000 mennesker, som indtil videre har mistet livet.

Hvad end drabene er blevet begået af præsident al-Assads soldater eller af oprørsgrupper, har de én ting til fælles: De er begået med våben – maskingeværer og granater – som lovligt er solgt fra lande som Rusland og Frankrig til Syrien, som holder liv i den blodige konflikt.

I dag er der ingen våben­embargo mod Syrien. Faktisk er der foruroligende få regler til at kontrollere det globale våbensalg. Den absurde virkelighed vil, at der er flere regler for salg af bananer end for salg af våben.

Ingen våben til voldsregimer

Netop nu har verdens lande en historisk chance for at tage fat på problemet. FN’s medlemslande forhandler i øjeblikket en våbenhandelstraktat – den såkaldte ATT – der skal øge reguleringen af verdens våbensalg.

Amnesty arbejder for, at traktaten indeholder en gylden regel, der gør det forbudt at sælge våben til lande, hvor der er betydelig risiko for, at de vil blive brugt til menneskerettighedskrænkelser. Hvis sådan en regel havde eksisteret i dag, ville al-Assad ikke kunne købe flere våben.

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) har givet sin opbakning til en omfattende våbenhandels­traktat og forsikret, at Danmark vil gå forrest i bestræbelserne på at gøre traktaten juridisk bindende.

Danmark er ikke blandt de største spillere i den globale våbenhandel, men vi er bestemt ikke uden ansvar. Vi er på sjettepladsen på listen over lande, der er involveret i våbentransporter til lande, hvor våbnene truer den regionale sikkerhed.

Danske rederiers skibe bringer våbnene i havn hos diktatorer og tyranner verden over.

I november sidste år kunne Amnesty dokumentere, at det danske skib Marianne Danica sejlede syv ton ammunition og tåregas til Egyptens sikkerhedsstyrker, som i samme periode slog hårdt ned på demonstranterne på Tahrir-pladsen.

Drab hvert eneste minut

USA, Rusland, Tyskland, Storbritannien, Kina og Frankrig er verdens største våbeneksportører. De står bag en industri, der hvert år omsætter for milliarder. USA alene står for 30 procent af våbensalget og sælger våben til mere end 170 lande.

Rusland er verdens næststørste våbeneksportør. Det anslås, at 10 procent af landets våbensalg går til Syrien. Dermed er Rusland Syriens største våbenleverandør og sender både missiler og kampfly til al-Assad. I skrivende stund kan al-Assad teoretisk set aflevere en bestilling på flere russiske våben, der vil betyde nye massakrer på civile. Og det vil være sanktioneret, godkendt og lovligt – men frem for alt fuldstændig forrykt.

Den globale våbenhandel bor i hjertet af alle folkemord, borgerkrige og væbnede konflikter verden over. I dag er det den syriske befolkning, der betaler prisen. I morgen kan myrderierne foregå et andet sted.

Udover Syrien har Rusland solgt maskingeværer til Libyen og kamphelikoptere til Sudan, hvor de bliver brugt til at dræbe civile i blandt andet Darfur.

Kina har i de seneste 10 år solgt våben til lande med store menneskerettighedsproblemer, såsom DR Congo, Iran, Irak, Burma, Pakistan og Sri Lanka. Samtidig har USA forsynet Egypten, Bahrain, Yemen og Colombia med våben. Listen er meget længere.

Facit er, at mens verdens stormagter fordømmer voldshandlingerne i Syrien og andre af verdens brændpunkter med den ene hånd, forsyner man de samme lande med ammunition, maskingeværer og missiler med den anden hånd. Konsekvenserne er, at over en halv million bliver dræbt hvert år – det er ét menneske hvert minut!

Ansvarlig våbenhandel

Denne sommer har FN’s medlemslande en historisk chance for at tage første skridt mod en mere ansvarlig våbenhandel. Amnesty kræver, at FN indarbejder den gyldne regel i traktaten, så det fremover bliver forbudt at sælge våben til lande, hvis det kan medføre menneskerettighedsovergreb, som det er sket i Syrien.

En virkelig effektiv traktat må også dække salg af ammunition, tåregas og lette håndvåben. Samtidig insisterer Amnesty på, at traktaten også omfatter kontrol med våbentransporter og rederier.

Frem for alt må USA, Rusland, Kina og EU vise vilje til ansvarlighed og sikre en stærk traktat i juli måned. Det er nu, stormagterne må vise, at fordømmelsen af volden i Syrien og andre af verdens brændpunkter er mere end kun ord, så de daglige drab kan stoppe.

debat@information.dk

Lars Normann Jørgensen er generalsekretær i Amnesty International

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jon W Leonon

Hvad med at Israel holder op med at opføre sig som sin nabos søn ?

Sorry, men 'Amnesty International' har bevist sig selv som en Guantanamo-støtte .
I kan rende mig noget så grusomt !

Ole Brockdorff

Det må da efterhånden snart være gået op for Lars Normann Jørgensen og Amnesty International, at krig altid har været den største forretning af dem alle, og hvor de nævnte våbeneksporterende lande sammen med illegale våbenhandlere yder deres bidrag til, at der hele tiden foregår mindst 50 regionale krige forskellige steder på kloden, så nogle få mennesker kan tjene milliarder af kroner på andres død og lemlæstelse.

Og det kan hverken FN eller Amnesty International ændre på.

Amnesty skal have tak for at bruge sin indflydelse på denne sag. Hvad de overlevende fredsbevægelser desværre ikke kan trække, det kan AI. Flotte og gennemarbejdede plancher og tal, en fin og genkendelig kampagne - og masser af folk på gaden med et konkret mål. De kommende uger forhandler de sædvanlige slyngler om traktaten. Det er måske blot endnu et hæfteplaster på et åbent sår, men bedre end blot at lade blødningen fortsætte uden begrænsninger.

PS: Amnesty International: "Guantanamo has become the Gulag our times".

Vibeke Nielsen

Meget kan man sikkert sige om det fine og gode ved en våbenhandelstratktat. Men Amnesty er på ingen måde en fredsbevægelse. Organisationen gav en opadvendt tommelfinger til invasionen af Irak i 2003. Læs Lars Normann Jørgensens gamle leder fra Amnestybladet på det aktuelle tidspunkt - og drag et dybt suk...

Amnesty er ikke en fredsbevægelse, men jeg synes Lars Normann Jørgensen har fået sagt undskyld for at ride med på krigsbølgen i 2003.

Og jeg er selv ofte og gerne med på at pege fingre af de velmenende organisationer, når de igen og igen viser sig at være skævvredne og dobbeltmoralske. Jeg bliver heller ikke medlem af AI, men derfor vil jeg alligevel glæde mig over deres arbejde, ikke mindst i denne vigtige sag. Og følges gerne med dem et bette stykke vej vej, som jeg gør med så mange andre tilsvarende....

Vibeke Nielsen

Nej, det, som du henviser til, er ikke en undskyldning for, hvad han skrev i Amnestybladet. Desværre. Hvis han nu blot indrømmede, at det var forkert af ham og organisationen at springe med på krigsvognen dengang, ville der nok nærmere være tale om en undskyldning. Han skriver ikke "vi", han skriver "man". Der er stor forskel.

Du må gerne glæde dig over AI, men du må bare ikke kalde AI en fredsbevægelse. Derfor min indvending.

Lars R. Hansen

Der er vist ikke noget folkemord, nogen borgerkrig eller krig - der nogensinde vil kunne standses ved at udlandet ikke sælger våben til parterne - og denne konvention vil næppe mindske verdens vold og krig.

Henrik Darlie

@lars

Hvor filosofisk sagt.

Niels-Holger Nielsen

AI er bankerot

Debating Amnesty About Syria and Double Standards
by Joe Emersberger

'Please explain why you think arming Palestinians is harmful to a peaceful resolution of the conflict in Gaza, while apparently believing that arming rebels in Syria is benign or perhaps even helpful.'

HRW og AI er skævvredne så det basker.