Klumme

Tidens madprædikanter er som Amish-folk

Men i modsætning til de rigtige Amish holder de ikke deres utopier for sig selv
9. juli 2012

En ven sendte mig for nylig en bladtegning fra The New Yorker af to stenaldermænd, der siger til hinanden i forundring:

»Der er noget, der ikke rigtig er som det skal være – vores luft er ren, vores vand er rent, vi får masser af motion, alt hvad vi spiser er økologisk og fritgående, og alligevel er der ingen, der bliver over 30 år.«

Tegningen er en påmindelse om, at menneskehedens sundhedstilstand og levevilkår var markant værre dengang vi levede i ’pagt med naturen’. Grunden til, at den fungerer som parodi, er, at en voksende skare af vesterlændinge er begyndt at bilde sig selv og offentligheden ind, at det forholder sig omvendt.

Særlig blandt tidens madprædikanter florerer en fortælling om den moderne verdens forfald og den gamle verdens paradistilstand. En af dem er Søren Ejlersen, stifter af Aarstiderne, der d. 14. juni i et indlæg i Politiken krævede, at »mennesket nu igen skal forbindes til virkeligheden«. Jeg ved ikke, hvad det er for en virkelighed, Ejlersen selv er forbundet til, men i sit indlæg fremsætter han den påstand, at industrialiseringen har gjort mennesket sygt, medført social opløsning og massiv arbejdsløshed. Derfor skal vi, ifølge ham, tilbage til naturen og »urkraftorglet«, »hvor vi oprindeligt kommer fra«, fordi »kontakt med vores oprindelige element giver os balance og plads til flere lykkestunder«. Vi skal have »genindført og værdisat håndens arbejde«, og Danmark skal gøres til »verdens reneste og økologisk set mest veludviklede land«, hvor der ikke er nogen »ensrettende makroindustri», men kun »mikroprodukter« og »mikroliv i marken«. Dette for, at »den kommende generation har mulighed for at udvikle forståelse for vigtigheden af at være i kontakt med sig selv, sine råvarer og naturen«.

Hvis Ejlersens reaktionære prædiken var en enlig svale, kunne man let se bort fra den. Imidlertid har han en hær med sig af gastronomiske meningsdannere, der tilslutter sig hans verdensforståelse og ikke bestiller andet end at udbasunere den. Også Claus Meyer ønsker at »genskabe vores forhold til naturen«, taler om »højteknologisk bulkhelvede« og opfordrer til at afvise industrielt produceret mad. Og i et indlæg på folkeskolen.dk 12. juni ønskede Katrine Klinken, at de fattige ikke skulle spise »forarbejdet mad fra storindustrien, der ikke er god for deres sundhed«, og ligeledes har hun en »vision om en verden uden dårlig industrielt fremstillede mainstreamprodukter«.

Hør her: Jeg skal ikke tilbage til nogen ’natur’.

For det første fordi samtlige landskaber i Danmark i dag er menneskeskabte kulturmiljøer. Dette er bl.a. en pointe som både museumsinspektør ved Nordjyllands Historiske Museum Lise Andersen og formand for Natur og Samfund Michael Stolze har fremført i Weekendavisen i henholdsvis uge 25 og 26. Der er derfor ikke noget »urkraftorgel« at vende tilbage til. Det gælder i det hele taget globalt. For det andet fordi menneskers liv var langt mere usunde og sygdomsplagede, før industrialiseringen. Antropologen Jack Goody, der har forsket i den industrielle fødevareproduktions historie, skriver f.eks. i sin tekst Industrial Food: »Industriel mad har (...) i en enorm udstrækning forbedret – både kvantitativt og kvalitativt og med hensyn til variation – den kost, der indtages af den urbane befolkning i den vestlige verden.«

Det er således udtryk for arrogance, historisk uvidenhed og falsk solidaritet at opfordre til kamp mod industrielt forarbejdet mad. Det samme er opfordringen til kun at spise »mikroprodukter« fra nærmiljøet. Tredjeverdenslande er afhængige af landbrugseksport. Som professor Anette Reenberg fra Geografi og Geologi på Københavns Universitet for nylig udtalte til Berlingske i forbindelse med udgivelsen af en ny forskningsrapport om bæredygtighed: »Det at købe lokalt dyrkede varer bliver anset som et bæredygtigt valg. Men handlingen kan samtidig underminere levevilkårene for bønder på den anden side af kloden og dermed have negative konsekvenser for bæredygtigheden på globalt plan.« Endelig bør man hæfte sig ved formuleringerne »ensrettende« og »mainstreamprodukter«, som giver mistanke, om at det i højere grad er produkternes almindelighed snarere end indholdet, der er problemet for prædikanterne.

Så kære madprædikanter: Slå Jer dog ned som Amish-folk et øde sted i Jylland. Der kan I forblive forbundet til uvirkeligheden. Men fri resten af os for jeres utopier!

Ulla Holm er sociolog

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, penicillinet vil vi ikke undvære - omend det burde være en menneskeret ikke at få det doceret gennem vores animalske produkter.

Maj-Britt Kent Hansen

Hvis ellers den manglende korrektur ikke sprang én så meget i øjnene, ville budskabet - som ikke er så tosset - gå bedre ind.

Inger Sundsvald

Sjældent har jeg læst noget så tåbeligt i avisen.
Man skulle jo tro at det er industrialiseringen af fødevaresektoren, der direkte har medført højere levealder, bedre sundhed og færre sygdomsplagede.

Mens verden er ved at gå til i fedme og allergi og klimakatastrofer, forårsaget af nitrit, skjult fedt og giftstoffer i industrielt fremstillet mad, advokeres der for at vi bare skal fortsætte med at transportere fødevarer den halve verden rundt, af hensyn til de stakkels tredjeverdenslande, der selv er ved at gå til i klimaforandringer, og i realiteten var bedre tjent med at dyrke deres egne fødevarer til sig selv, i stedet for peanuts m.v. som kapitalister kan tjene på at transportere verden rundt.

Samtidig kan i-lande transportere de elendige industriprodukter ud til u-lande, så man kan komme af med overproduktionen af elendige fødevarer.

At grave sin egen grav.
http://www.information.dk/305474

Lise Lotte Rahbek

Jeg er ikke helt med på den med,
at verden skal transportere fødevarer over lange afstande.
Jeg vil da gerne købe ris og kokosmælk og andre langtidsholdbare varer.

Men hvorfor i alverden skal jeg købe friske, giftbesprøjetede fødevarer som frugt og grøntsager fra andre lande, som får ødelagt deres natur af sprøjtemidlerne og min sundhed i samme postgang - hvad er logikken i det?

Robert Kroll

År 0 var der ca 150 mio mennesker på jorden, og den forventede levealder (hvis man ikke døde under fædslen ) var ca 28-30 år.

År 0 var der bestemt ikke pesticider, kunstgødning, kemiske fabrikker, CO2 problemer, biludstødning o s v.

År 0 var al mad økologisk.

Artiklens forfatter har ret - det var først med industrialiseringen, at levealderen begyndte at stige og alle havde udsigt til en bedre madforsyning.

Det er i øvrigt sjovt med økologer - alt skal være så naturligt - bortset fra når det drejer sig om mennesket - så er der nemlig ingen grænser for hvilke kunstgreb der bør anvendes for ikke at dø en naturlig død af de i naturen forekommende sygdomme og af aldersbetingede svagheder..

odd bjertnes

Der spises meget papmad.
Indianere og tuaregeer har været så få, at de har kunnet justere over tid til, at deres afpillede ørkener og prærier ikke var 'menneskeskabte' og opstået ved svedjelandbrug. Men kun få nulevende er ikke blevet tudet ørefulde om, at det var 'i pagt med naturen' måske... men dont try this at home i Måløv kommune.
'Mikro-produkter' derbetyder noget er noget andet, nemlig flere ingredienser i det enkelte måltid. Spaggetthi+kødsovs er ikke alsidigt. Man kender således den 'gode' almene fødevarebutik på dens - salatbar.

Jon W Leonon

År 0 var der ingen penicillin, ingen læge-videnskab ingen osv osv osv .. Det er ikke meget mere end hundrede år siden en kirurg blev til grin blandt kollegerne fordi han påstod at grundig håndvask var årsagen til at de fleste af hans patienter ikke fik grimme infektioner med dødelig udgang ..
Kvinder, og afkommet, døde som fluer i barselssengen, skyldtes det også usprøjtet økomad Robert K ?

Det er i øvrigt sjovt med anti-økologer - ALT dårligt skyldes økologiske hyklere .. I argumenterer lige så overbevisende som cyklist-hadere !

Egon Maltzon

Besynderlig diskussion.

Det giver for mig ingen speciel mening at skændes om alt nyt er godt eller alt nyt er skidt.

Doris Møller

Nu er jeg godt klar over, at det faktisk er meningen, at disse klummer skal være provokerende.

Noget af det mest provokerende er da vist, når klummisten foregiver at være uvidende!

At folk i stenalderen på grund af sult, kulde, sygdom, krig, mangel på kendskab til vitaminer og mineraler osv. kun blev ca. 30 år, er da ikke noget argument for at spise skrammel!

Meget af den mad, som kan købes, kan kun betegnes som skrammel, som fødevareeksperten Orla Zinck plejer at sige.

Og det ved Ulla Holm selvfølgelig godt.

Nic Pedersen

Mennesker i stenalderen (og senere) blev IKKE kun op til 30 år!

Folk med den opfattelse burde tage et kursus i læsning og forståelse af statistik.

Men kan jo starte med at læse Søren Loms link ovenfor.

Jens Thorning

At stenaldermennesker kun blev 30 år må være en forestilling fra Discovery Channel eller Disney World. Deres sundhedstilstand og fysiske formåen var formentlig fremragende, men dødelige farer lurede overalt, og der var intet sundhedsvæsen.

Den uhyrlige og groft smagløse, nærmest kriminelle undskyldning for junk food er jo, at de fattige også skal have noget at spise, henholdsvis spise hurtigt for at kunne arbejde mere af tiden og kunne betale for det, de spiser. Ren nazisme,

Jens Thorning

(fortsat) med andre ord. Og det virker! Fødselsraten rasler ned under krisen, forlyder det, mens de rige (undskyld udtrykket) formerer sig ufortrødent.

Sakset fra Store Danske:

Især pga. den høje spædbørnsdødelighed var den gennemsnitlige levealder lav, næppe meget over 35 år for kvinder og 45 for mænd. Beregninger af denne art er dog meget diskutable. Hyppige dødsårsager var for kvinder komplikationer i forbindelse med den næsten konstante graviditet og de mange fødsler. Banale infektionssygdomme var en generel faktor, som let førte til død for begge køn.

Martin Kaarup

Ret beset er amishfolkets kultur langt mere bærekraftigt og med færre livsstilssygdomme end den vestlige verden, så der røg artiklens hovedtese til jorden med et forsmået "klonk".

At forfatteren ikke vil spise giftfri mad, helst gå i spandex m.v. ...bevares.... den slags ikke levedygtige naturforskrækkede livstile tager evoolutionsteorien sig så nydeligt af i det lange løb. Desværr belastes alle andre i mellemtiden af forfatterens afledte forurening, forhøjede sygehusregninger m.v., men det er prisen vi betaler for at tage os af de svage i samfundet, ikke sandt... :o)

Mogens Bisgaard

Det er temmelig forsimplet. Industrialiseringen af fødevareproduktionen har ikke hele æren for at vi lever længere.

Louis Pasteurs, Robert Kochs og Alexander Flemings respektive opdagelser har lidt mere at sige her. Men med mekaniseringen af landbruget (især) har flere kunnet få noget at spise i deres forlængede levetid.

Desværre er det et tveægget sværd. Industrialiseringen af fødevaresystemet har nogen birvirkninger:

Overproduktion af billige kulhydrater og fedt er hovedårsag til fedmeepidemien (jf IOTF) og overproduktion af fødevarer generelt medvirker til hungersnød i udviklingslandene (fx ved dumpning af overskudsprodukter).

Moderne industrifødevarer er baseret på "kommodificerede" råvarer, og er generelt - med Carlos Monteiros glimrende ord - "ultraprocesserede", dvs de har mistet enhver næringsværdi, så forbedringen i kvalitet og variation er forsvundet fra Jack Goody's påstand.

Og der er, som Michael Pollan for et par siden skrev i New York Review of Books, mange, der har opdaget, at den industrielle fødevareproduktion "is in need of reform because its social/environmental/public health/animal welfare/gastronomic costs are too high".

Disse kritikere, "the food movements" er mange, og rækker fra GMO-modstandere til ernæringsforskere, fortalere for dyrevelfærd, landbrugsøkonomer, skraldere og mange flere. Det er ikke kun en lille "elite", der - som Ulla Holm skrev andetsteds - "forråder folket".

Men vi har brug for nye ord. Det handler ikke om at vi skal "tilbage" til noget som helst. Please: "Urkraftorglet", ordet passer bedre til en Johs. V. Jensen, og så ville vi kunne fnise ad det.

Vi skal derimod FREM, frem til et fødevaresystem, der er balanceret og forsvarligt (økonomisk såvel som kulturelt, ernæringsmæssigt og biologisk) - heri ligger blandt andet et krav om transparens: "Den moderne forbruger" har ingen viden om fødevareproduktion og der er fra industriens side tit en interesse i at det bliver ved at være sådan.

Der er ikke noget til hinder for at importere fødevarer fra fjerne lande (citroner, kaffe, bananer, ananas og det der vin, som nogen er så glade for) - men miljø- og arbejdsmiljøbelastningen skal indeholdes i prisen og ikke tørres af på andre (eksternaliseres).

Der er heller ikke noget til hinder for at producere fødevarer i større skala og endda industrielt. Man skal blot forstå, at "mad" er en biologisk størrelse.

Det betyder, at råvarerne ikke er ens fra sort til sort, variant til variant og at de ændrer sig over tid (fx sæsonvariationer). Den balancerede og forsvarlige produktion skal foregå med respekt for biologi, næringsindhold etc. og i erkendelse af at madvalget ikke er rationelt.

Stikord: Netværksbaseret produktion, innovation med udgangspunkt i konsensus om kvalitet, borgerinvolvering.

Anders Victor Petersen

Det er for nemt og billigt bare at slynge påstande ud på denne måde. Dette er virkelig en dårligt skrevet artikel uden tyngde på nogen måde. Emnet kan diskuteres til evig tid med påstand mod påstand, og et egentligt brugbart indspark til madkulturs debatten kræver en seriøs behandling med referencer til studier, der viser betydningen af en specifik kost. Jeg synes, det er ærgerligt at folk med så lidt indsigt, får lov til at fylde så meget i en ellers vigtig debat.

Steen Erik Blumensaat

Højde: samler-jæger kulturens folk havde en højde som vi først nu er kommet tilbage til.

Middelalderen ( 400-1400) verdensforsagernes mad (munkene) førte til at højden faldt til det laveste.

Lavberiget føde, kilovis af føde skal indtages, se bare på køkenlisterne fra fortiden.

Højberiget føde kræver kun hundrede gr.

Indtager du 5 fødeenheder og kun forbrænder 3 så har du problemet.

Homogeniseringen, findelingen af den højtberigede føde fører til at tarmen har lettere ved at optage næringen igennem membranerne.

Henrik Klausen

Hvis Information gerne vil trykke kontrære meninger - og det vil de! - burde de finde nogle mindre dumme artikler at opfylde behovet på. Kontrær og dum er ikke synonymer.

Inger Sundsvald

Sådan er alt hvad Ulla Holm skriver, uanset om det drejer sig om landbrug, bornholmer-hanen eller industrialisering.

Kære Ulla Holm:

Hærdet plantefedt er praktisk for industrien. Det er derimod ikke velegnet til menneskeføde.

Det samme gælder hydrolyserede proteiner, kunstige farvestoffer samt en stor del af de gængse bindemidler og konserveringsstoffer.

Er der andre af industriens velsignelser du gerne vil besynge?

Nu er høj levealder argumentet for at industrimad er godt. Normalt er det for galt at høj levealder bruges som argument for at vi skal lade være med at spise så meget dårlig industrimad.

Niels-Simon Larsen

Ulla Holm går ind for industrilandbruget, dets udpining og tilsvining. Hun har ikke set Food inc. og Fresh eller læst Om at spise Dyr, og hun er nok ikke nabo til en svinefarm. Hele hendes argumentation lyder betalt.

Brian Pietersen

man kunne fristes til at folk ik belv gamle pga kulde og træk.

man ved mange blev over 80 år gamle før det herrens...eller hva man nu kan kalde det år da der er nogen der påstår jesus blev født.

det afhang meget af om man var slave eller vismand.... c¨,)

sådan er det stadigvæk....er det ik???

men

Robert Ørsted-Jensen

På den anden side er det nu nok næppe heller sådan at det er industrielt forarbejdet mad der er årsagen til at vi lever længere.

Robert Ørsted-Jensen

I øvrigt er begrebet gennemsnits levealder en form for statistisk svindel. Folk tror at man så ikke blev mere end 30-40 år dangang og det er bulshit.

Gennemsnitslevelander siger først og fremmest en halvedes masse om børnedødeligheden - overlevede man til voksenalderen, og blev man ikke hugget i småstykker på slagmarken, levede man ofte indtil 70erne somme tider længere.

Under et besøg på trællebog hørte jeg en far fortælle sij datter at når dørene var så lave skyldes det at man ikke var mere end gennesnitlig et eller andet høj, (jeg husker ikke tallet). Jeg havde lige siddet og set på netop gennesnitshøjden i vor tid og anførte så til ham at det rent faktisk var den samme som idag minus 2cm eller så, næppe nok til at lave små døre. Folk var faktisk høje på vikingetiden. Igen et eksempel på at gennemsnit et eller andet er hamrende misvisende. Når man lavede dørene så lave skyldes det ikke højden men snarere kuldefaktoren og givet også at man ikke gerne så folk komme stormene ind med sværet i hånd.

Robert Ørsted-Jensen

Folk der overlevede barndømsdødeligheden for over 1000 års siden døde ofte på slagmarken - krig, våbenkapløb og terrobalancer - var mere udbredt på den tid end i vores ditto - i sammenligning med den gang kender vi knapt nok til krig og ufred idag (det er når vi ser bort fra det tyvende århundrede - givet et af de mest morderiske århundrede i menneskehedens historie).

Mads Nielsen

Robert O,

Gennemsnitslevealderen kan ganske vist fremstilles som statistisk 'snyd', men de fleste seriøse arkœologer beregner også den mest frekvente dødsalder når større gravpladser (fx i Egypten) bliver udgravet. Og selvom der er udsving til begge sider (en vis mœngde døde spœdbørn, samt folk der levede til en god alder på 60-70 år), så er levealderen for de fleste stadig omking 30-50. Og her taler vi om Egypten, som ikke bare havde et relativt velfungerende skatte- og produktionssystem der kunne bekœmpe hungersnød, men hvor en enorm biodiversitet også garanterede at selv de fattigste havde adgang til varierende proteiner og rigelige grøntsager. Derudover havde de også en relativ veludviklet medicin (selvom nogle af deres medicinske ideer var fuldkommen resultatsløse, eller i vœrste tilfœlde, direkte skadelige). Naturligvis var der folk der levede nœrmest urimeligt lœnge - Ramesses II regerede i 69 år og kom først på tronen da han var omkring 20. Men nogen har jo altid bare vœret heldige med et langt liv. Også folk der røg hele deres liv eller drak mere end de burde.

Så selvom skribenten naturligvis simplificerer en del ret tekniske begreber og ideer, så har hun en pointe. At drømme sig fuldkommen ukritisk tilbage til de gode gamle dage, er ligeså urealistisk som at drømme sig frem til en hyper-industrialiseret fremtid. Det er netop derfor debatterne på Information er så... ubrugelige fra et vist synspunkt. På den ene side har man den ene flok rablende idealister der fordømmer industrialiseringen, kapitalisten og alt hvad den medfører (på trods af de skriver disse klagesange på fabriks-lavede computere) og på den anden side står den anden flok rablende idealister og råber dem stik imod.

Fortiden skal ikke glorificeres. Den var ikke nogen sœrlig rar periode. På trods af de rœdsler den moderne verden og det moderne menneske står overfor (isœr hvis man skal tro visse Information debatører, hvis motivation til at stå ud af sengen om morgenen jeg virkelig ikke kan forstå), så befinder vi os stadig i et land der muligvis for første gang i over 60 år har prœsteret ikke at metodisk slå sine naboer ihjel (eller blive slået ihjel). Samtidig forstår vi de fleste sygdomme, og de fleste som ikke kan helt fjernes, kan vi ihvertfald kœmpe imod. Uden industrialiseringen af medicin ville det ikke vœre muligt. Ingen onde medicin-firmaer, ingen medicin. Ingen onde fabrikanter ingen computere, ingen kommunikation, ingen teknologi. Så slap nu alle sammen af og prøv at nyd livet. Bare pga. visse usunde tilstande med vores fødevarer, så er svaret ikke nødvendigvis at rende rundt og lege Det Lille Hus på Prœrien. En nemmere løsning ville vœre at indføre strengere lovgivning omkring tilsœtningsstoffer. Idealisme er godt, men realisme er bedre.

Robert Ørsted-Jensen

Ok Mads jeg betvivler dig ikke, faktisk tror jeg på at netop arkeologernes beregninger, som så ikke bare er en gennemsnits levealder beregninger, er bedre end det jeg har set andre steder.

Jeg er ikke arkeolig, kun 19 hundredetals historiker, og her har jeg bestemt set at gang på gang af de beregninger af gennemsnit som smider om sig og som uden for enhver tvivl er korrekte (du vil bemærke at jeg skrev ’snyd’), alligevel snyder folk til at tro at folk sjældent eller aldrig blev særligt gamle, og det er noget vrøvl.

Deter lidt som dengang i geografitimerne hvor vi fik ad vide at Australien var vedens mindste kontinent og hvor ordet mindste gav et falsk billede også selvom det bestemt er rigtigt. Falsk blev det ikke mindst fordi landkortet der hang oppe ved tavlen bestemt var stærkt fortegnet, og det viste at Australien kunne være tre gange i Europæiske kontinent og selv Danmark ligner et poænt stort land, altsammen en fuldfed løgn. Der er ikke stor forskel i størrelse på Europa og Australien og slet ikke når mange Europæere tenderer mod ikke rigtigt regne rusland til Ural med i deres tanker.

Min pointe er at ting kan være korrekt udregnede og alligevel skabe et falskt billede i folks bevidsthed og at gennemsnitsberegning offte skaber en falsk bevidsthed.

Hvad angår artiklen så er jeg både enig med forfatteren og hendes kritikere, indistriproduceret mad har næppe bidraget ret meget til folkesundheden.

Robert Ørsted-Jensen

Jewg er i øvrigt fuldkommen enig i det du skriver. Jeg ser den samme tendens når vi taler om vaccinationer, pludselig kan store dele af en befolkning få ind i deres hoved at vaccinationer er farlige gør deres børn syge og den slags dødsensfarligt nonsens. Lægevidensaben er den største gave vi har opdyrket til os selv og det bør ikke glemmes. Alligevel mener jeg ikke at dem der taler om fødevare kvalitet og dalende samme har fuldkommen uret.

Doris Møller

Gamle talemåder er nu ikke at foragte, f.eks. denne:

”Der findes statistik, og så findes der almindelig løgn!”

Det er ikke, fordi jeg har noget imod sociologi som sådan, men det er nu tit nogle besynderlige konklusioner, der drages inden for sociologien, tænk blot på Henrik Dahls udgydelser!

At vi statistisk set bliver ret gamle, set i forhold til mennesker for 1000 år siden, er vel en kendsgerning.

Men nogle dør i tidlig alder af kræft, hjertesygdomme, fedme-relaterede sygdomme osv.

Jeg gad vide, om Ulla Holm ser stort på den slags tidlige dødsfald og udelukkende stoler på statistikken, der siger, at hun formentlig vil blive over 80 år gammel.

Jeg har en lumsk mistanke om, at Ulla Holm også fravælger skrammel, så som sprøjtede grønsager og frugt, antibiotikaforurenet kød, margarine og andre beskadigede fedtstoffer, fisk med for meget kviksølv og dioxin i, drikkevand med rester af sprøjtegift, produkter med sygdomsfremkaldende, hormonlignende kemikalier, samt forarbejdet industrimad, hvor alt muligt ukendt kan være tilsat, uden at vi har en jordisk chance for at gennemskue virkningerne.

Folk døde af mange ting i stenalderen, men nok ikke af den mad de spiste.
For en grønlandsk fanger, som vel er det nærmeste vi har på stenalderen inden for historisk tid, var den største dødsårsag drukning og nedslidte tænder.

Mads Nielsen

Doris,
Fedme-relaterede sygdomme og død er jo ikke nogen ny opfindelse. Fedme var et status-symbol i en stor del af de primœre oldtidskulturer. Fedt er fedt, både dengang og idag.

Vibeke Svenningsen

Der sker en kortslutning i kausalsammenhængene her lidt ala Eramus Montanus og Morlille kan flyve, når industrimad kobles med længere levealder. Det er jo helt evident og fastslået af de tidligere kommentarer - diskussion om det såkaldte hellige burde nok nærmere gå på, om vi kan brødføde hele verden uden brug af gift og genmodifikation fremadrettet. Jeg håber det, og ved også, at meget blandes sammen i den debat - menneskene har jo gennem hele historien søgt at styrke deres afgrøder, så de fik mest muligt ud af dem og gjorde dem så robuste som muligt mod diverse vejrudsving. Det er blot en balancegang, hvor langt man kan gå uden det skader afgrøden som fødevare og dens dyrkning skader jordens økobalance.

Når jeg skriver hellig er det ikke negativt ment, da jeg såmænd rent personligt hører til blandt de frelste, men samtidig ser jeg mig i stand til at se og anerkende verdens stigende behov for fødevarer, hvorfor det er et privillegium at kunne tilhøre den frelste menighed i dette sprøgsmål, og noget man skal være taknemmelig over.

Desuden tror jeg næppe nogen forældre fx bevidst ville fordre deres børn med pesticiderester, men står valget mellem dette og så ingen mad sidst på måneden, så er dilemmaet nok til at få øje på.

Vibeke Svenningsen

Og selvfølgelig kan mange rammes af den der dårlige samvittighed af, hvad de burde, skulle, kunne og jeg skal komme efter dig, når man klasker et brød sammen af alm. hvedemel og ikke den helt særlig Ølandshvede købt hos økopusheren - spdan lidt karrikeret. Der er jo meget om, hvad vi skal for at være rigtige, og den vej rundt bliver mange jo forkerte.

Jens Thorning

Gå ind i et hvilket som helst koncernejet supermarked og se de endeløse rækker af kager, slik, kiks og atter kiks, ethvert tænkeligt brødlignende produkt, der er langtidsholdbart og kan passe sig selv på hylderne uden dyr pasning og udskiftning, og så er der mere og endnu mere slik ved kasseudgangene, så børnene kan plage forældrene eller de svageste falde for fristelserne. I 1950'erne drømte vi (eller læserne af "Populær Mekanik" o.lign.) om mikro-superpillen, der overflødiggjorde tidskrævende måltider, men indeholdt alle de stoffer, arbejdsstyrken har brug for.

Camilla Udsen

Lige som man troede, man havde set det værste, så udstiller denne klumme da topmålet af uvidenhed om det danske fødevaremiljø. Grotesk, at hun netop nævner Søren Ejlersen, Claus Meyer og Katrine Klinken som virkelighedsfjerne prædikanter. Hvis jeg skulle nævne, hvem der havde revolutioneret madkulturen i Danmark mest de sidste 20 år ved på helt konkret og jordnær vis at tilføre den moderne livsstil maddannelse, kvalitet, innovation, utallige nye produkter, bæredygtighed osv.....ja så ville jeg nævne de 3.

Naturligvis skal Danmark være så selvforsynende på fødevareområdet som muligt. Vi skal genfinde de gamle danske sorter der kunne opbevares vinteren over. Verdens skibe alene forurener hvad er svarende til 90 milliarder biler, fordi vi vil have vindruer til jul o.a.

,,,i øvrigt gavner al den fødevaretransport kun kapitalisternes industrilandbrug, mens den lille bonde bliver gjort jordløs.

Nick Mogensen

Kære Ulla Holm.

Jeg foreslår ydmygt at du starter dit eget madlavningskursus - især med dine favoritter inden for industriel mad. Jeg foreslår helt spontant Stryhns Leverpostej med boller som ”entry-level”. Gerne dem med mange e-numre: De boller der holder sig 14 dage solskinsdage uden at vise tegn på fordærv – især disse smager forrygende (med streg under rygende - også 14 dage efter).

Jeg er med på din pointe, det er dog en forbier. I stedet for at nuancere debatten - hvilket jeg synes ville være givtigt - bliver det overodnet set, et forsvar på vegne af industriel mad generelt. Dit standpunkt kommer derved til at indtage en position lignende den du kritiserer; unuanceret.

Vi har i allerhøjeste grad behov for – ikke kun for de romantiske tankers skyld, men faktisk på vegne af naturen som helhed -, at vi gør mere ud af økologi (i bred forstand) og mindre ud af sprøjtemidler, over-gødning og e-numre. Ikke alt er skidt – men MEGET er.

PS: Ulla… Mangler du en kogebog? :-)

Nick Mogensen

@Vibeke Svenningsen.

Jeg er med på dine pointer, dog skyder du i mine øjne grundlæggende forbi, da du mangler en afgørende detalje: Produktionen af dyr til fortæring. Denne produktion er helt grotesk. Det siger jeg ikke alene fordi jeg sætter dyrevelfærd højt, det siger jeg fordi den energi der bruges, både i forhold til den gigantiske mængde afgrøder der dyrkes som foder til dyrene, men også de drivhusgasser dyrene udleder, er en katastrofe der lurer – og måske snart ser os dybt i øjnene. Vi kunne mere end rigeligt brødføde jordens samlede befolkning hvis, (især) de rigeste lande afstod fra den dels groteske tingsliggørelse af dyr, men ikke mindst; kødspiseriet. Det er desværre sandt. Den røde bøf er i sandhed blødende!

Benno Hansen

Mon man er i natur-konspiration med Claus Meyer, hvis man køber økologisk for at spare grundvandet og arvemassen for pesticider, vandløb og havbunde for død ved nitrat og måske sin egen krop endda for lidt nitrit?

Jesper Nørgaard Kjær

Ulla Holm kig den anden vej for det her passer ikke så godt ind i dit verdensbillede:
"I dag er de helt store sygdomstrusler for mennesket kræft og hjertesygdomme. Men går man hundrede år tilbage til år 1900, var lungebetændelse og Influenza de store dræbere sammen med maveinfektioner og tuberkulose. Til gengæld døde færre af hjertesygdomme og diabetes dengang, sammenlignet med i dag.

I de gamle artikler fra New England Journal of Medicine and Surgury kan man ifølge forskerne også se, at mange lidelser er forbundet med det teknologiske stadie, som samfund på et givent tidspunkt befinder sig på. "

http://videnskab.dk/kort-nyt/doden-sladrer-om-vores-samfund

Claus E. Petersen

Jeg læste engang (for et par år siden) at en verden uden pesticider maksimalt ville kunne understøtte ca. 1,5 mia mennesker, hvis hele banden skulle kunne spise sig mætte hver dag.

- cep

Benno Hansen
Vibeke Svenningsen

Nick:

Hvorfor?! Jeg har ikke været inde på en del af menneskehedens overforbrug af kød. Det ændrer ikke ved, at der historisk set altid er søgt at optimere udbyttet af afgrøderne. Dernæst er kød i et menneskes kost bestemt nyttig, mem dog i dn mængde mange konsumerer i dag. Faktisk er det såledesat mange adoptivbørn , der indtil adoptionen har levet kødfrit i lang tid efter, de kommer på "white mans food" guffer kød, som var de betalt for det. Deres krop higer efter proteiner.

Doris Møller

Hej Mads Nielsen

Selv om fedme-relaterede sygdomme ikke er nogen ny opfindelse, som du skriver (10. juli kl. 11.02), så dør en del mennesker alligevel af dem!

Hvad dødelighed angår, gør det vel ingen forskel, om der er tale om et nyt fænomen eller et gammelt fænomen?

Men rent statistisk (den statistik igen!), så er der vel betydeligt flere, der dør af fedmerelaterede sygdomme nu om dage end i stenalderen!

Ja, fedt er fedt, selvfølgelig. Og energiindholdet er lige stort i alt fedt. Men noget fedt er sundere end andet. Så derfor er det absolut ikke ligegyldigt, hvilken slags fedt man spiser.

Netop her har vi ét meget alvorligt problem i den moderne industrimad og i junk-food: store mængder af billige, men beskadigede, og derfor sundhedsskadelige fedtstoffer er gemt i det!

Sider