Læsetid 3 min.

Udbudsmanien er skadelig for dansk økonomi

Forestillingen om, at det primære økonomiske problem er for lavt arbejdsudbud, bygger på forældede analyser og undersøgelser, der ikke kan overføres til dansk kontekst. Vi skal tilbage til virkeligheden og tilpasse politik til den aktuelle samfundsudvikling
25. juli 2012

Hvor dybe skal sprækkerne være, og hvor tynd skal isen være, før vi forlader den? Hvis man lytter til regnedrengene og de økonomiske dogmatikere, er det ligegyldigt – de står fast på deres teorier og modeller uanset, hvad der sker.

Og det selv om de økonomiske argumenter ikke repræsenterer meget mere end kvalificerede gætværk og til tider nærmest blind tro på slidte dogmer. Sådan har det længe været herhjemme.

Så mens regeringsledere og førende økonomer i resten af Europa holder vejret i frygt for yderligere økonomisk recession og arbejder hårdt på løsninger, der kan bringe vores kontinent tilbage på vækstsporet, fastholder forblændede danske mainstream-økonomer, at udbuddet af arbejdskraft i 2020 er den afgørende udfordring.

Det sker på trods af udfordringerne på kort sigt og på trods af, at der er stigende kritik af krisemedicinen. Senest er FN’s arbejdsorganisation, ILO, kommet på banen. De frygter, at den nuværende nedskæringsstrategi i EU vil medføre et tab på 4,5 millioner job, hvis der ikke sker ændringer i den nuværende økonomiske politik.

Ny viden tæller ikke

Det seneste indspark på den udbudsmaniske bølge kommer fra tænketanken Kraka, der her i avisen 13. juli igen forsøger at argumentere for, at lavere marginalskat i sig selv vil være det afgørende redskab til at øge udbuddet af arbejdskraft.

Det stålsatte fokus på udbuddet af arbejdskraft virker nærmest dogmatisk. Særligt når udbudsfantasterne ikke ændrer deres holdning, selv om der kommer ny relevant empirisk viden.

Tal fra Det Økonomiske Råd viser således, at arbejdsstyrken vil vokse med 50.000 mere, end regeringen hidtil har regnet med frem mod 2020. Og samtidig har Danmarks Statistik bakket op om denne stærkt ignorerede korrektion ved at fremlægge tal, der viser, at der i 2020 vil være 68.000 flere personer i den arbejdsdygtige alder (15-64-årige) end hidtil antaget.

Det betyder, at der til den tid faktisk vil være 2.000 ekstra i den alder end i dag – altså en stigning og ikke et fald.

Alligevel fastholder tænketanken Kraka, mainstream-økonomerne og de højreorienterede meningsdannere blindt deres fokus på øget udbud af arbejdskraft.

Ringe beviser

Vi skal ikke benægte, at der kan opstå et behov for mere arbejdskraft, og vi vil heller ikke benægte, at lavere marginalskat vil kunne have en ganske minimal effekt på udbuddet af arbejdskraft, ligesom der i øvrigt kan være andre gode grunde til at sænke skatten på arbejde.

Vi vil til gengæld nægte, at et øget udbud af arbejdskraft er den afgørende udfordring, og at lavere skat er det bedste redskab til at øge dette udbud.

Problemet med flertallet af de analyser, som ustandseligt bruges til at bekræfte sammenhængen mellem lavere marginalskat og øget udbud af arbejdskraft, er, at de typisk lider under følgende fire antagelser.

For det første er bygger flertallet af konklusionerne fra bl.a. Kraka, Cepos og Skatteministeriets på internationale undersøgelser. Men de kan ikke overføres direkte eller antages at ville være gældende i Danmark. For de hænger tæt sammen med strukturelle forhold i andre lande.

For det andet, bygger de fleste danske opgørelser på blot to simple undersøgelser. Den ene stammer helt tilbage fra 1987, hvorfor den er meget uaktuel og ikke giver meget retning i den nuværende økonomiske situation. Den anden er en surveybaseret undersøgelse fra 1996, hvor man i modeller har deduceret sig frem til nogle usikre simulationer. Tiderne er skiftet, og danskernes forhold til arbejde og fritid er ikke længere det samme.

For det tredje opererer de fleste af undersøgelserne udelukkende med marginalskat, hvilket betyder, at de afgrænser sig fra alle andre variabler. Det vil med andre ord sige, at sammenhængen mellem f.eks. arbejdstid og efterspørgsel, arbejdstid og arbejdsmiljø, arbejdstid og de institutionelle rammer ikke undersøges.

Endelig blotlægger undersøgelserne ikke præcist, hvor sikker og hvor meget elasticitet – udtrykket for hvor meget vores adfærd påvirkes – der skal være til stede, for at det bliver relevant at satse på lavere marginalskat, som vejen til at øge udbuddet af arbejdskraft.

Tilbage til virkeligheden

Filmen er altså knækket, når vi blindt tror på, at lavere skat fører til øget udbud af arbejdskraft, og at det er vores vigtigste udfordring.

Der er ganske enkelt andre værktøjer, der kan bruges til at øge den gennemsnitlige arbejdstid – værktøjer som samtidig er bedre til at få gang i væksten igen.

Opgaven er at sætte gang i efterspørgslen, ikke hæmme den, som meget af den dominerende politik gør. Vi arbejder ganske enkelt mere, når der efterspørges mere arbejde.

Hvis teorierne og dogmerne ikke passer til virkeligheden, trænger de nok til at blive justeret. Vi skal væk fra udbudsmanien og tilbage til virkeligheden, hvor politik og teori tilpasses den aktuelle samfundsudvikling.

 

debat@information.dk

 

Jens Jonatan Steen er analysechef i Cevea, Kristian Weise er direktør i Cevea

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jarl Artild

At en stor del af Europas politikere og en masse udbudsøkonomer - bemærk at her er tale om virkeligt betydningsfulde folk i deres egen indbildning - virkelig skulle indrømme at de alle har taget helt og aldeles fejl gennem hele karrieren er nok utænkeligt.

Dét der effektivt ville have beskyttet dem mod dem selv var hvis de i tide havde lyttet til alle de folk der har forsøgt at råbe dem op og fortælle dem at de var på helt gal kurs - de lyttede aldrig for de anså sig selv for helt ufejlbarlige.

EU-27 (27 lande) havde i maj 2012 en arbejdsløshed på 10,3% af hele EUs arbejdsstyrke svarende til 24.868.000 arbejdsløse - en ubekvem statistik der taler for sig selv ;o(

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/Unemploy...

Brugerbillede for Søren Kramer
Søren Kramer

Inden det sædvanlige hylekor der monotomt messer magt og klasse til alting, dukker op, er det måske værd at tilføje følgende:

De klassiske økonomer kender fint de argumenter der fremføres her og anerkender dem forsåvidt.

Der er desuden en forståelse for at den officielle arbejdsløshed er meget større end den opgjorte.

Hvis vi nu opererer med den hypotese, bare for et kort øjeblik, at vores klassiske økonomer ikke er satans yngel; hvordan kan det så være at de konstant siger det samme uanset hvad situationen er?

Læg mærke til at den løsning der antydes i artiklen jo sådan set også er standard vare?

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Fint nok, men hele grundlaget for ønsket om vækst må udfordres, sådan som Jesper Jespersen som den eneste livsalige stemme i debatten synes at gøre det! Produktiviteten stiger og stiger pr. time, vi er allerede i dag nødt til at opfinde ligegyldige jobfunktioner og helt unødvendige aktiviteter i samfundet for at rette op på den helt grundlæggende skævhed: at nogle arbejder, og andre ikke gør det.
Hidtil har vi kun kunnet komme op med at udvide aktivitet, men for en meget stor generation i befolkningen lyder det som nonsens - nemlig os, der voksede op i tider, hvor politik faktisk gik ud på at forme samfundet til noget stadigt bedre, for alle.
Dengang var det også entydigt erkendt, at mange børn var et fattigdomstegn, og at en stor del af vores velstand kom fra færre børn, som lagde mindre beslag på familiens velstand, samtidig med at denne endog steg. Der var altså tale om flere kilder til velstandsstigning i familierne, samtidig med at fordringsfuldheden stadig lå på et acceptabelt niveau, f.eks. sparede man stadig op til at købe sin første bolig, der var ikke plads til meget mere køkkenbordssnedkeri end det fra Vordingborg, og moderigtighed var noget, de tovlige udlændinge gik op i. Det lader til først at gå amok, da græshoppeliberalisterne kommer til med deres id-styrede barnevræl, hvis de ikke kan få det hele på én gang, og helst for lånte penge.

Brugerbillede for Rasmus Knus

Udbudsøkonomer og borgerlige politikere anvender monotont de samme værktøjer og knapper, og formålet er det samme som i USA og Storbritanien i 80'erne: Forankringen af klassesamfundet og overklassens magt.

Brugerbillede for Per Torbensen
Per Torbensen

Der er ikke mangel på arbejdskraft men mangel på arbejdspladser-fordi Danmark og Europa sparer sig til døde.Men det er jo altid bekvemt at operere med fremtidige problemstillinger,når man ikke evner at løse nutidige(dem idag)

Brugerbillede for Søren Kramer
Søren Kramer

@michael bp
Peter Hansens argumentation holder uanset hvad produktivitetsstigningen er.

Desuden har vi haft stigende produktivitet altid på nær nogle få år. At produktivitetsstigningen, som i øvrigt er en noget snæver definition der ikke siger noget entydigt om værdien, er fladet ud siden Nyrup regerede og vi har haft slasket såkalt borgerlig flertal, ændrer jo ikke på fordelingen af arbejde penge fint kan adresseres.

Den såkaldte strukturelle ledighed stormede i 2006 ned under hvad der ifg liberalekonomer kunne lade sig gørr. Så mon ikke vi kan fordele arbejdet lidt bedre uden at sætte selv den hellige vækst over bord.

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Og tag så lige og revidér vækstbegrebet i samme ombæring - det er nødt til at være miljø-og socioøkonomisk retfærdigt og bæredygtigt, hvis vi skal have en chance for ikke at drukne i eget skidt og kaos

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Da kun, Michael B. Pedersen, i det omfang, vi producerer det samme som de andre. Desuden sker der jo produktivitetsforbedringer ved hjælp af ny teknologi i disse år,
Og skulle alting glippe, må vi jo bare forlade os på at opbygge større grader af selvforsyning.

Brugerbillede for Maya Nielsen
Maya Nielsen

Selvfølgrligt har de taget fejl, man er blevet tvunget ind i handler med selvoppustede firmaer som man intet lokalt kendskab har haft til og som msåke netop pga. Et omdømme der ikke er afhængigt at den aktuelle lokalitet har kunne forhale og misligeholde aftaler og klausuler efter forgodtbefindende. TÆNK HVIS DET ITALIENSKE TOGFIRMA HAVDE HAFT SIT HOVESÆDE I dk.. SÅ HAVDE DE FÅET FANDENS PUMPESTOK AT FØLE FRA BEFOLKNINGEN.. nu kan de ligge ved den Italienske Riviera og drikke Lambrucco libero !

Brugerbillede for Per Nielsen

Til Per Torbensen

Dvs. istedet for at spare, så budgetterne passer.

Så skal vi blot bevidstløs stifte endnu mere gæld ??

Kig på GRIIS landene og den troværdighed det giver at stifte gigant gæld

Hvis der var lidt ansvarlighed hos DK politikere, så blev de off. udgifter beskåret med minimum 10% fra 1/1/2013 og statsgælden planlagt til at være væk 2020

Istedetfor gøres det modsatte. Låner 200 mio om dagen, betaler 25 mia i renter.

REgningen parkerer hos nuværende og fremtidige skaffedyr på arbejdsmarkedet alt imedens flere og flere skriger på mere og mere velfærdsnarko

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Michael B. Pedersen, det handler vel om, at banen fremad står på teknologiforbedringer, formodentlig hastigt accelereret, sådan som det går med alt, når først proppen kommer op af flasken.
Til gengæld er jeg ikke nødvendigvis enig med dig i, at velfærd koster så forfærdlig meget, for det er jo høj grad blot en indenlandsk omfordeling, der er tale om, og den er jo, om man så må sige, gratis.

Brugerbillede for Per Torbensen
Per Torbensen

Per Nielsen.

I min tid har de offentlige budgetter aldrig stemt og det kommer de aldrig til-simpelt der er for mange faktorer som selv dream modellen ikke kan udregne.

Men istedet for at betale for ingenting for lånte penge,er det at låne(ikke som i grislandene vi er trods alt klogere her mod norD) til en efterspørgsel der generer mere efterspørgsel bedre.
De afledte effekter er beskæftigelse-skatteindbetalinger-moms -afgifter etc.

Vi har gjort det før og med succes.

Skal du ud og fiske og vil genere et udbytte,skal der orm på krogen-så banalt er det-økonom eller ej-så svært er det heller ikke.

Er selv selvstændig og i mikro økonomien gælder det samme.

Er forøvrigt ikke så uenig med dig vdr.den offentlige sektor ,som du måske tror,udfra tidligere kommentarer.

Men Danmark er alså ved at gå i stå-og det hjælper sparepolitikken ikke på.

Brugerbillede for Per Nielsen

Til Per

I første omgang så er jeg ikke bekymret for dansk arbejdsløshed. Den er stadig lav og det giver et tiltrængt lønpres i nedadgående retning, hvilket er positivt.

Mere efterspørgsel skabes igennem markante reelle skattelttelser, evt. off. byggeri/renovering.

Fiansieret igennem off. besparelser på minimum 100 mia samt evt. forhøjet PAL 10% point giver 14 mia ekstra pr. år, i et par år

Jeg siger ikke off. budgetter skal stemmer 100% og en mia ellerto i underskud er ligegyldigt. Men det er helt andre tal vi taler om for de kommende år inkl. i år år og sidste år.

Brugerbillede for Jon  W Leonon
Jon W Leonon

Så længe næsten alting produceres i arbejds-lejre af underbetalt arbejdskraft med nogen lunde samme indflydelse på deres arbejds-situation som en neger i USA's Syd-Stater før 1865 og økonomer stadig snakker om 'frit marked' og 'fri konkurrence' gider jeg ærlig talt ikke høre på deres sludder .
De kan ta' hjem til University of Chicago alle sammen..
Eller HELT hjem ...

Brugerbillede for Hanne Christensen
Hanne Christensen

Jeg kan ikke forestille mig, at de forhold, de to Cevea beskriver, er nyt for landets fremmeste økonomer. Det kræver heller ikke stor omtanke for fok med titler som cand.polit, cand.pol.adm. e.l. Faktisk skal man ikke ret højt på strå i IQ-ranglisten, før de nævnte pointer er selvfølgelige.

Alligevel har vi en statsminiser, en finansminister, en økonomiminister, og en tidlige statsminister, finansminister osv., der alle besad de nævnte kandidatgrader. De sidder der og fører politik på de nævnte dogmer.

Velvidende?

Ja. Det må være et ja. Og det betyder, at vi har regeringsledere, der sparer på de fattigste og giver skattelettelser til sig selv, vel vidende, at det ikke fører til flere arbejdspladser, men kun til et større statsunderskud og en stærkt voksende ulighed i Danmark.

De sidder sgu der helt unasvarligt og beviljer sig selv, deres vennekreds og deres samfundsklasse skattelettelser!

Brugerbillede for Per Nielsen

Til Hanne.

DEr bliver netop ført en helt forfejlet politik.

Der burde blive ført en beskæringspoltik med minimum 100 mia på de off. udgifter, gives reelle markante skattelettelser istedet for at forøge statsgælden i enorm grad

Glem alt om flere arbejdspladser, vi skal være mere end alm. heldige, hvis vi blot kan bevare det antal vi har. Dvs. de nuværende udgifter minus skattelettelser, budget balance og afdrag skal være i overenstemmelse med indtægter

Problemet er alt alt for store udgifter ikke for få indtægter

Brugerbillede for Per Torbensen
Per Torbensen

Hanne.

Tilhører venstefløjen,men mener de har spillet delvis
fallit.
Regeringen har ingen aktiv erhvervspolitik eller strategi-10år i opposition og ingen visioner,totalt talentløse.
Kan godt forstå de sidste arbejdere flytter med fødderne.
Afgifter og nedskæringer for de mindre bemidlede det har vi højrefløjen til.
Regeringen er simpelhen total yngværdige.

Brugerbillede for Per Torbensen
Per Torbensen

Hanne

Kandidat grader er ikke garanti for noget som helst.

De skulle alle til hobe sendes ud i den virkelige verden og få bare et minimal praktisk indsigt.
67 procent af folketinget består af akademikere samt studenter,de udgør knap 10 procent af befolkningen
Gab.

Brugerbillede for Martin B. Vestergaard
Martin B. Vestergaard

Skal vi have gang i hjulene skal vi have en indenlands efterspørgsel samt en eksport der er større end importen. Det første mangler i den grad, mens det sidste er på plads.
Skattelettelser til de rigeste vil i større grad end hvis de gives til de fattigste medføre øget indenlands efterspørgsel.

Når det offentlige sparer har vi en økonomisk krise, bla. fordi befolkningen bliver nervøs, og til trods for at gennemsnitsdanskeren har flere penge til rådighed end før boblen brast bruger færre penge.

Der er masser af infrastrukturprojekter og renoveringsopgaver der kunne bruges til at skubbe til optimismen, og dermed økonomien, men vi har ikke råd til dem og dermed bliver det lidt ligesom hvis en landmand ikke høster sin marker fordi han ikke har råd til at fylde brændstof på sin mejetærsker.

Brugerbillede for Olav Bo Hessellund
Olav Bo Hessellund

Per Nielsen:
”Problemet er alt for store udgifter ikke for få indtægter.”

Nej, problemet er, at de store overskud, som i disse år akkumuleres i mange virksomheder, ikke investeres, så der kan skabes flere arbejdspladser og ske en forbedring af konkurrenceevnen, ikke mindst gennem mere efter- og videreuddannelse. Overopsparingen i samfundet er simpelthen for stor.

Brugerbillede for Per Nielsen

Til Olav.

Du og jeg kan IKKE bestemme om virksomhederne skal investerr og om det skal være i DK

Til Martin.
Det er intet problem at finde 10-20 nye mia tilde opgaver, du nævner. Forhøj PAL i 2 år med 10% point. Det giver 28 mia. MEN det skal altså være i sammenhæng en ordentlig rundbarbering af de off. udgifter og reelle markante skattelettelser.

Derudover begynder man allerede nu i midt og vest jylland at kunne flaskehalse på arbejdskraft.

Dette må under omstændigheder forstærkes.
Lønningerne skal holdes helt i ro i mange år. Det er til alles bedste.

Det gjorde tyskerne og det har hjulpet dem

Brugerbillede for Per Nielsen

Til Peter Hansen

Det har hjulpet tyskerne, men ikke med dine lighedsbriller og drømmen om et samfund, hvor alle skal have det samme økonomisk uanset indsats.

DK skal tilpasse sig omverdnen, det omvendte sker med garanti ikke.

Brugerbillede for Andreas Trägårdh
Andreas Trägårdh

Når nu politikerne ikke vil sige det, så vil jeg:
Der kommer ikke mere arbejde!!!

Så det arbejde der rent faktisk findes, bliver samfundet bare nød til at fordele på langt flere, og det betyder at folk skal gå ned i arbejdstimer. Allerede nu går halvdelen (elelr mer) af landets befolkning rundt i ledighed.

Den danske model?
Der er alt for mange der ikke kommer med på "den grønne gren", som bliver marginaliseret under den her samfunds struktur. Det leder til isolation, disse får ofte ikke nogen anerkendelser, ofte heller ikke familier, boliger, ferier og pensions opsparing.

Dette er den virkelighedens "danske model" for rigtig rigtig mange mennesker. Findes der bare en enkel politiker der tør sige dette i folketinget og gøre noget ved det - Der kommer ikke mere arbejde, så længe vi dyrker de idealer vi gør. Forbrugerisme og vækst fanatismen er blevet så effektiv at den har sat sin egen befolkning skakmat.

Brugerbillede for Andreas Trägårdh
Andreas Trägårdh

Sådan et samfund som dette, skal bare bruge 2000 landmænd, nogle elektrikere og antennemænd, og så en ½ million djøf'er til at fifle med tal, på låret af en bankmand. Så skal det bruge nogle besættelses-krige til dum-i-arbaj, og nogle institutioner til programmere og efterbehandle indbyggerne med. Så skal det bruge: èn avis, 65 sport og underholdnings kanaler, og billig sprut.

Brugerbillede for Andreas Trägårdh
Andreas Trägårdh

Når der nu er så lidt arbejde, og der pga. teknologiske landevindinger kun blive færre jobs, og fordi bankerne tager så mange af samfundets midler ud af hænderne på borgerne, må sigtet være at skabe nye værdier - nye identiteter.

I en tradition i opløsning, som danmark jo er, hvor det at have et erhverv (bonde, fisker, arbejder, akademiker, håndværker, etc.) er at have en identitet, er det nye og identitetsløse samfund blevet en erstatning der består i et overvældende udbud af "kendte" - idoler, mest fra sport og underholdning, men også ja selv den saglige objektive dækning af "nyheder", politiske begivenheder, sikkerhed osv. er blevet reduceret til et populistisk meningeri.

Udefra set ligner det (!) nogen der leger med dukker. Man behøver ikke engang at følge med i løjerne på TV. Det gør jeg ikke, jeg nøjes der imod med at se på forbrugerne. Jeg læser ikke bøger, jeg læser mennesker.

Brugerbillede for Johannes Nielsen
Johannes Nielsen

Det er faktuelt, at der ikke er lavet undersøgelser af forholdet mellem skat og arbejdsudbud med danske data. Et er lavet af et hold økonomer fra Harvard og er netop udkommet i verdens mest prestigefyldte økonomi tidsskrift, Quarterly Journal of Economics:

http://obs.rc.fas.harvard.edu/chetty/denmark_adjcost.pdf

Et andet er lavet af forskere ved Berkeley, Stanford og LSE:

http://personal.lse.ac.uk/kleven/Downloads/MyPapers/WorkingPapers/kleven...

Det er desuden absurd at forkaste alle udenlandske erfaringer - hvis incitamenter til at arbejde har en effekt i sverige, tyskland og holland, så har de det nok også i danmark.

Brugerbillede for Andreas Trägårdh
Andreas Trägårdh

Det er faktisk tilsigtet fra politisk hold at sikre mindst 15% arbejdsløshed men også gerne meget mere. Det betyder nemlig at man kan holde på en stor pose penge og lave en meget præcis finanslove. MAn skal bare solidere et a-kasse og pensions system, som kan holde folk næser oven vande, men heller ikke mere end det.

For lige så snart folk begynder at tjene rigtige penge begynder pengene at sive til udlandet. Det starter jo med rejser og biler. Økonomisk råderum er lig med mobilitet, og således begynder de at flytte deres aktiver ud af landet.
Systemet som økonomerne henter eksorbitante lønninger og pensioner for at vedligeholde, handler om at holde på alt hvad man kan, om de så skal gøres til arbejdsløse "forbrugerkvæg", koste hvad det vil.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Nej, Johannes Nielsen, Danmark har i de sidste 50 år ført en helt anderledes politik, indrettet samfundet helt anderledes, og derfor kan vi ikke på noget væsentligt område sammenligne os med lande, der har nogle institutionelle instrumenter, vi ikke har.

Mht. at blande sig i virksomhedernes investering, så jo! selvfølgelig skal vi det, det er i høj grad os tilsammen, der ejer lortet, og det er også os, der ejer staten, der derfor er vores rimelige værktøj til at rette produktionen i en retning, der forbedrer vores samfund for borgerne en bloc, ikke kun de rige med udsigt til kortsigtede gevinster.

Desværre har John Dyrby Paulsen netop siddet i radioen og givet masser af gode eksempler på, at denne regering er totalt uden virkelyst og heller ikke tror, at det kan lade sig gøre at ændre samfundet væsentligt. Vælt dem!

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Hansen.

Nej, vi ejer ikke lortet. Selvfølgelig kan vi ekspropriere forskellige virksomheder, men er det virkelig det vi ønsker ?

Igen fra FN's declaration of human rights:
Everyone has the right to own property alone as well as in association with others.
No one shall be arbitrarily deprived of his property.

EL style revolution er jo noget, som kun en meget meget meget lille del af den danske befolkning tror på.

// Jesper

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Bare for at holde mig til det sidste, Jesper Frimann, det er heller ikke det, der efterlyses - men et ønske om at skabe et mere retfærdigt samfund kunne man godt ønske, især fra en påstået rød regering.
Sandheden er imidlertid den kedelige, at når man taler om forlig henover midten, kan der kun være tale om forlig med Enhedslisten, for regeringen ligger på samme side af stregen som VKO og Liberal Alliance.

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Hansen.

Det at du taler om, at vi ejer lortet, er jo revolution.

Og hvad er retfærdighed ?

Vi kan da godt i en engangs ekspropriering tage alt fra de 20 rigeste i landet.
Det vil hvad... financierer 1 års overførselsindkomster, det holder jo slet slet ikke.

Problemet/fakta (afhængig af perspektivet) for os i Danmark er jo at folk, at dømme efter hvordan stemmerne fordeler sig i folketinget, ikke længere synes det er retfærdigt, at der bruges så mange penge i det offentlige, og at det til dels foregår for lånte penge.

Det er det som regeringen prøver at løse med så lidt drastiske midler som muligt.

// Jesper

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Hansen.

Nej, det har vi jo ikke. Og her aner jeg at vi måske er enige.

Det drejer sig efter min mening om for Danmark at blæse og have mel i munden samtidigt. Vi er ikke store nok til at sætte dagsordenen i verden. Så vi er bundet af at være en del af en relativ åben kapitalistisk verdensøkonomi. Men vi ønsker et socialt (nogenlunde) retfærdigt samfund, hvor vi tager os af vores gamle, unge, syge etc etc.

Jeg mener at offentlige fonde, der ikke er under direkte politisk kontrol men som har klart definerede primære og sekundære målsætninger, som f.eks. at afkastet skal betale folkepensionerne og at de pengene skal investeres efter samfundsnyttige, grønne.... formål.

Og så skal vi have magten tilbage over vores pensions penge.....

Men det ændrer stadig ikke på at statsbudgettet skal balanceres og at vi skal afdjøfficerer det offentlige og at folk skal skabe værdi ikke mastubations talgymnastik.

// Jesper

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Michael B Pedersen

Der er stor forskel på offentlige investeringer, som f.eks. ATP modellen og så planøkonomi :)=

// Jesper

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

På tide at få præciseret begrebet ´den private ejendomsret´

Til hvad? Formuer grundlagt på privatkapitalisering af fællesskabets ressourcer?Nej! Formuer grundlagt på egen indsats - selvom også denne jo står på skuldrene af fællesskabet - Ja! Ingen ved deres fulde fem er interesserede i at ekspropriere ærligt tjente formuer, men tilbage står spørgsmålet om det formålstjenlige i, at store kapitalkoncentrationer kontrollerer samfundsudviklingen qua allokeringer, hvis første prioritering er at forrente indestående bedst muligt.

Dermed er det i stedet fællesskabets ressourcer, der bliver eksproprieret til fordel for private interesser. Den form for magtudøvelse er udemokratisk og farlig. Fællesskabet må bestemme over eget resort.

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

" Formuer grundlagt på privatkapitalisering af fællesskabets ressourcer?Nej!"

Sagt med andre ord at folk på overførelses indkomster må ikke sætte penge i banken ?

Sagt med andre ord at folk der sparer op til pension, skal have alle renter og gevinster konfiskerede ?

Sagt med andre ord, hvis du er offentlig ansat må du kun få nok i løn til at du lige kan klare dig, hvis du kan lægge penge til side får du for meget ?

Det hænger ikke sammen. Når det så er sagt, så er jeg ekstrem tilhænger af offentlige fonde/investeringer, hvis afkast kan financierer pensioner, m.m.
Jeg mener at finans sektoren har fået lov til at spinne guld på ærlige folks penge, og at folk skal have magten (også i samlet flok) over deres egne midler, dette gælder også pensions penge.

// Jesper

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Frimann - sikke noget sludder

Folk på overførselsindkomst er ikke i nærheden af noget, der ligner formue, og i øvrigt er det de meget store kapitaliseringer, jeg taler om, der ikke bør have frit løb.

Brugerbillede for Flemming Schandorff
Flemming Schandorff

Hvorfor denne udbudsmani i højreorienterede kredse?
Det er selvfølgelig grådigheden, der viser sit ansigt.
I de fleste tilfælde vil en analyse af en aktivitet, der er budt ud vise, at aktiviteten ikke leveres til billigere ydelse, idet alle tvivlsspørgsmål skal afregnes af den offentlige myndighed ved kasse 1, og så skal der reguleres for diverse prisstigninger, som ikke har noget med opgaven at gøre. Endelig er der spørgsmålet om, hvorvidt der leveres den samme eller en bedre ydelse. Der leveres aldrig en bedre ydelse, men tværtimod som regel en ringere ydelse, idet specifikationen af opgaven som regel er mangelfuld, da den hidtidige udførelse ofte har indebåret en positiv tilgang til opgaven som man i kontraktsproget kalder tillægsydelser, der skal betales for.
Og når vi så tager specifikt rengøring, så vil der ofte være tale om sort arbejde, hvor staten og kommunen snydes for skatteindtægter og afgifter.
Er jeg sortseer? Desværre nej. Jeg har haft med den slags at gøre i 35 år som tjenestemand, hvor jeg hver gang har kunnet dokumentere ovennævnte.
Den bedste dokumentation for mine udsagn er en rengøringskontrakt for en 3-sporet skole i storkøbenhavn. Der er både tillægsydelser, prisreguleringsmekanismer uden tilknytning til opgaven, underleverandører og dermed kulsort arbejde ofte udført af illegal arbejdskraft der i sidste ende snydes for deres mikroskopiske løn af underleverandøren..
Jeg kan kun anbefale at man stopper udbudsmanien og i stedet i stedet køber ikke faste opgaver i enkeltaftaler. Det giver en fantastisk god økonomi, hvis man har den forn ødn e indsigt.
Iøvrigt har man en vanvittig situation med hensyn til statens og kommunernes indkøb af blyanter, pc'ere o.s.v. altså løb ende forbrug. Den lokale institutions økonomi udhules, idet der er et overhead på aftalerne, som ikke kommer institutionen til gavn. Det bedste er lokale prisaftaler med de forskellige detailhandlere. Det giver både god økonom i institutionen, bedre omsætning i detailhandlen i kommunen og dermed bedre skatteindtægter, altså en absolut win-win situation.
Men det strider selvfølgelig mod CBS og KU's økonomiske teorier, men det er jo ikke første gang at disse tåber tager fejl.

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

"Nej, vi ejer ikke lortet. Selvfølgelig kan vi ekspropriere forskellige virksomheder, men er det virkelig det vi ønsker ?"
Frimann og Hansen :
Kunne I være så venlige at præcisere, hvad det er for en ´lort´, I taler om ?

Og Frimann bemærk venligst den ´omvendte´ ekspropriering, der nu foregår, med fællesskabets ressourcer.

Brugerbillede for Olav Bo Hessellund
Olav Bo Hessellund

Per Nielsen # 26. juli 2012 kl. 07:10:
”Du og jeg kan IKKE bestemme om virksomhederne skal investerr og om det skal være i DK”

Det har jeg heller ikke påstået, men peget på et problem.

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Michael B Pedersen.

Det er jeg sådan set græsk katolsk over for. Hvis jeg fik chancen for at vælge frit ville jeg vælge ATP.

Og jeg tror, at du lidt gør op ad det forkerte træ, eller måske også burde gø op at andre, for jeg tror mere det er de store private aktører, der ryster i bukserne. F.eks. er Danica en hel del større end Pensam.

Igen hvis vi skal have gang i økonomien i Danmark skal der ske et eller andet.
En ting man kunne gøre var at give pensions midlerne lidt friere tøjler. Mod f.eks. at stramme op på regler og kontrol med hele finans sektoren.
Altså fra politisk side skabe et nyt mere samfundsgavnligt forretnings område for finanssektoren.
Lad os f.eks. sige, at jeg og 19 af mine venner gerne ville købe os til en stor aktie post der ville give et bestyrelses sæde i f.eks. en virksomhed med en marked cap på 50 millioner.
Det ville vi måske kunne gøre via 20% af vores pensions formuer, men vi ville aldrig aldrig, som almindelige lønmodtagere kunne komme i nærheden af dette med frie midler.
Selvfølgelige kan vi købe aktier for vores pensions midler meeeen det gør os jo ikke til storaktionær.

// Jesper

Brugerbillede for Karsten Aaen
Karsten Aaen

Uden at tage stilling to udbud mv. er det reelle spørgsmål så ikke dette her:

Hvordan sikrer vi at det danske samfund også i fremtiden har nok læger, lærere, sygeplejersker, advokater, håndværkere mv. til efterkomme det behov der er. Og at der f.eks kommer nye lærere og sygeplejersker mv. når de lærere som er der nu går på pension. Og her kan man gøre forskellige ting - man få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, konsekvensen er det at det går ud over de ny-uddannede unge, eller måske dem midt i 40erne også.
Eller man kan sørge for at der bliver uddannet (for) mange af lærere, sygeplejersker, sosu-assistenter, håndværkere mv. - så de er villige til at gå ned i løn. Og dermed sørge for at der på sigt skabes grobund for at der bliver ansat nye og flere sosu-assistenter, håndværkere mv. Alt andet lige fungerer teorien om arbejds-udbud sådan. Men alt andet er ikke lige - som min gamle samfundslærer i gymnasiet altid sagde, og han tilføjede vist: kun i økonomernes fine modeller er alt andet lige.

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Frimann - er det samfundsgavnligt, at fondsbestyrernes fremmeste og første opgave er bedst mulige forrentning, sekundært til almenvellet og op til den til enhver siddende bestyrelse at vurdere?

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Flemming Schandorff

Jeg tror nu ikke lige det var det der mentes med udbud, men du har da nogle gode pointer.
Men når alt kommer til alt så bliver det offentlige aldrig fri for at købe nogle ydelser og produkter hos det private.
Men det skal efter min mening ikke være et mål i sig selv at ydelser eller produkter skal komme fra det private.
Bare se på sådan noget som SKI, og hele udbuds cirkuset, og hvor mange penge det koster, og hvor tit projekter og produkter fejler.

// Jesper

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Randi Christensen.

Hele lortet kommer fra Peter Hansens kommentar:
"Mht. at blande sig i virksomhedernes investering, så jo! selvfølgelig skal vi det, det er i høj grad os tilsammen, der ejer lortet, og det er også os, der ejer staten, der derfor er vores rimelige værktøj til at rette produktionen i en retning, der forbedrer vores samfund for borgerne en bloc, ikke kun de rige med udsigt til kortsigtede gevinster."

Og nej vi ejer ikke hele lortet. Jeg vil f.eks. påstå, at jeg ejer det lille stykke frimærke af Danmark, hvor jeg bor, DET ER MIT. Jeg har betalt for det, alle mine mange æbler i haven er mine, og den æblecider, jeg vil lave af det er MIN.
Og jeg vil have lov til at dele den med min naboer, og venner i min have bag
den 1/5.000.000 del jeg ejer af det firma jeg arbejder i er også mit. Min pensions opsparing er min, de renter og afkastet fra de investeringer jeg laver med den er mine, efter jeg har betalt min skat.

Derfor ejer 'vi' ikke hele lortet.

// Jesper

Sider