Kronik

Utak er de riges løn

Danmark har fået en ny forfulgt minoritet: De meget velhavende, som føler sig både skræmte og forfulgte. Det er godt spin, at man efter massive forringelser for dem nederst i samfundet, ender med at have ondt af dem i toppen
De velhavende danskere truer med at flygte langt væk i den åbne sportsvogn ved tanken om, at der skal bidrages mere til fælleskassen. Men hvis I tænker jer bare en lille smule om, så tror jeg hurtigt, I kommer tilbage igen. I får så meget af velfrædsstaten, selv om det altid forlyder at det er de fattigste der malker den, mener kronikøren.

De velhavende danskere truer med at flygte langt væk i den åbne sportsvogn ved tanken om, at der skal bidrages mere til fælleskassen. Men hvis I tænker jer bare en lille smule om, så tror jeg hurtigt, I kommer tilbage igen. I får så meget af velfrædsstaten, selv om det altid forlyder at det er de fattigste der malker den, mener kronikøren.

Bjarke Ørsted

24. juli 2012

Mens Danmark, særligt i det forgangne årti, tiltrak sig international opmærksomhed og kritik for at stigmatisere og forskelsbehandle minoriteter, ser der nu endelig ud til at være en modreaktion. En ægte forfulgt minoritet kan naturligvis ikke tale for sig selv, så derfor var det andre, der måtte give dem en stemme, da debatten i sidste uge tog fart i aviser og på nationalt tv.

Og hvad er det så for en minoritet, der har fået stemme og medynk? Er det behandlingen af de etniske minoriteter, der har fået folk op af stolene? Er det den stadigt voksende gruppe af arbejdsløse? De psykisk syge? Eller måske den gruppe af førtidspensionister og fleksjobbere, der blev ramt af den netop indgåede skattereform?

Nej, det er såmænd de rige – de stakkels rige, millionærerne og de allermest velhavende, som føler sig forfulgte og endda både ’skræmte’ og direkte ’forhadte’.

Reaktionerne kom ikke mindst oven på Enhedslistens forslag om, hvordan man skaffer seks-otte milliarder kroner til den slukne statskasse. Partiet foreslår, at den rigeste gruppe – situationen taget i betragtning – skal bidrage med lidt mere. Det var Socialdemokraterne og SF’s politik for 10 år siden, men i 2012 er det »verdensfjerne kommunisters« angreb på en forfulgt minoritet.

Hvem tager de virkelige risici?

Blandt de forargede og chokerede var journalist Susanne Sekjær, der lagde ud med kronikken ’Hvorfor er folk så hadefulde over for de rige danskere?’ i Politiken i forrige uge og efterfølgende uddybede i DR2’s Deadline.

En af Sekjærs pointer var den klassiske: »Det er de velhavende, der skaber værdierne og tager risici, så det er kun fair, at de er rigere end os andre« (og det er nærmest synd for dem, at de bliver beskattet).

Det er et ofte brugt, men helt absurd argument, som afslører, at man har tilbragt lidt for lang tid i solen i Rungsted havn og alt for lidt ude i den virkelige verden.

Hvad er det for en risiko, disse rige mennesker tager? Den er, fremføres det, økonomisk. Allerede det kunne man bestride, men lad os antage et øjeblik, at påstanden er korrekt.

Man mener altså, at de rigeste har taget en større risiko end andre, og derfor skal vi lade dem være i fred med deres mange penge. Den slags argumenter giver kun mening ved at sammenligne med andre grupper i samfundet. Spørgsmålet er således, tager de rigeste større risici end andre?

Og her har vi problemet, for svaret er et rungende ’Nej, tværtimod’. Der har været rigelig romantisering af den Kansas-klædte og hårdtarbejdende dansker, og den stereotype forherligelse har jeg egentlig ikke lyst at bidrage yderligere til. Men når det er sagt, er det dog et faktum, at det er det store flertal, der tager de virkelige risici. Deres indsats er helbredet. Det er dem, der bliver nedslidte, får gigt, allergi, smadrede knæ, dårlig og ødelagt ryg og endnu værre arbejdsskader, som endda koster liv.

I det lys er argumentet ’større risiko – større belønning’ næsten tragikomisk. Statistikken taler også sit tydelige sprog; både den generelle helbredstilstand og den gennemsnitlige levealder er markant højere i de højeste indkomstgrupper.

Dertil kan man i den grad sætte spørgsmålstegn ved den påståede økonomiske risiko. Risikoen ligger hos banken, som har penge, fordi almindelige mennesker har lønkonto og huslån – og fordi staten har skudt milliarder ind i dem i flere omgange, da de befandt sig på afgrundens rand. Som erhvervsmand kan man måske blive nødt til at erklære sig konkurs og starte et nyt selskab op med et nyt navn, hvis det første fantasiprojekt glippede; og indrømmet, det er da en form for risiko. Men den er og bliver allerhøjest økonomisk.

Hvordan skabes værdierne?

Kan man så følge de riges ’vrede’ af andre grunde, for vrede var netop, hvad de udtrykte, da det blev foreslået, at de skattelettelser, de netop havde fået qua skattereformen, de facto skulle annulleres ved at gennemføre andre tiltag. Skal vi f.eks. anerkende, at det er dem, der skaber værdierne i samfundet, og skal vi være glade for at få en lille del af det overskud, der bliver skabt via skatter?

Næppe. Liberalister og marxister har diskuteret en del gennem tiden, men faktisk er man i teorien ikke specielt uenige på netop dette punkt. Selve udgangspunktet for Marx’ kritik af kapitalismens ulighed var den liberale økonom David Ricardos tanker. Det var i virkeligheden ham, der formulerede det fundament, som senere blev til marxismens teori om merværdi.

Det eneste, der skaber værdi og ret til ejerskab, er arbejdskraften, nåede Ricardo frem til. Marx var ikke uenig, og som han udtrykte det: »Det er en fuldstændig korrekt teori – om forkerte forhold.«

Problemet for Marx bestod så i, at der var (stor) forskel på den værdi, en arbejder skabte, og det fabriksejeren (uden en tilsvarende arbejdsindsats) kunne tjene ved at sælge produktet.

Dette er ikke stedet at gå ind i en dybere diskussion om disse teoretikere, men blot slå fast, at der er relativ enighed om én ting: Det er arbejdskraft – ikke spekulation og handel med fantasimilliarder på børsen – der skaber værdi, og det er de ellers konkurrerende ideologier – liberalismen og socialismen – enige om.

Grundlaget for al indtægt – inklusive den, der købes lystyachter for i Nordsjælland – er de 80-90 pct., dér hver morgen går hen på kontoret, fabrikken eller byggepladsen for at sælge deres arbejdskraft.

Velfærd som fundament

Sidst, men ikke mindst, har de velhavende også den bedst tænkelige ramme til at skabe og sikre værdier: En veludbygget velfærdsstat. Velfærdsstatens vigtigste funktion er sådan set ikke at sikre de svageste grupper (omend den i nogen udstrækning, særligt i Norden, også har gjort det). Det allervigtigste velfærdsprodukt er sikkerhed, tryghed, fred og stabilitet. Det er et samfund med minimal nepotisme og korruption. Det er veje, broer og anden infrastruktur, viden og en højtuddannet, effektiv og fleksibel arbejdsstyrke, der er grundlaget for, at man kan producere og omsætte selv den mest simple dims. Velfærdsstatens vigtigste produkt tilfalder altså de rigeste, og er selve grundlaget for at skabe succesfulde selskaber og virksomheder.

Der er altså ingen, der bør være mere begejstrede for velfærdsstaten end de rigeste. Det meste af deres velfærdskritik bygger på den forkerte antagelse, at vi udelukkende omfordeler samfundets værdier af altruistiske årsager.

Den diskurs er ikke bare et problem for samfundets svageste, men kan i høj grad også blive det for toppen, hvis de får det, som de vil have det: større skattelettelser og deraf følgende forringelser af velfærden. Progressiv beskatning og et veludbygget velfærdssamfund er ikke markedets modsætning. Tværtimod, det er dets forudsætning.

Meget af den seneste tids velfærdsdebat har altså taget udgangspunkt i den forkerte præmis, at det kun er en del af befolkningen, der nyder på andres bekostning.

Alt i alt: I, de velhavende, får måske lyst til at flygte langt væk i den åbne Porsche ved tanken om, at der skal bidrages til fælleskassen. Men hvis I tænker jer bare en lille smule om, så tror jeg hurtigt, I kommer tilbage igen.

 

 

Brian Esbensen er cand.scient.soc. med speciale i udviklingspolitik og internationale politiske forhold. Han fungerer bl.a. som mellemøst-redaktør ved magasinet RÆSON og udviklingspolitisk kommentator for Kristeligt Dagblad

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Haastrup

En noget tynd demaskerings-manøvre - der dog peger i retning af en til flere vigtige sandheder, som måske snart kan få almindelige mennesker, noget kalder dem for pøblen, nasserøvene, jeg kalder dem proletariatet, andre kalder dem lønmodtagere, lønarbejdere, lønslaver - kært barn og dets navne - til at stå på egne ben igen - istedet for på hovedet - for de såkaldt rige-s... intrigante kyniske (sataniske) offershow - Derfor får artiklen mit hak med.

Fortsæt med at ridse i lakken. - For en cat-i-lak er stadig ikke mere værd end en hund i fernis - når alt kommer til alt.

Kristian Rikard

Jeg ved ikke, hvem jeg synes er værst Sekjær eller Brian Espersen.
Men de er ret stygge i mine øjne - og så skriver de ikke særlig godt nogen af dem!

Lars Højsted Nielsen

Ja jeg synes altså det er bragende godt skrevet, og endda temmelig underholdende, og kan ikke finde på noget at tilføje.

Lennart Kampmann

Husk lige at takke Karsten Ree for de 750 mio han lagde i Amagerbanken. Så slap skatteborgerne da for en lille bid af regningen.

Med venlig hilsen
Lennart

olivier goulin

"Reaktionerne kom ikke mindst oven på Enhedslistens forslag om, hvordan man skaffer seks-otte milliarder kroner til den slukne statskasse"

Statskassen er aldeles ikke slunken, og hvis den er, så er det fordi pengene ødsles eller misforvaltes.

Skatteprovenuet i Danmark er rigeligt stort til at vi kunne have et velfungerende velfærdssamfund, og det har vi jo også i store træk.

Men start med at afskaffe disse idiotiske universelle ydelser, som betyder at selv den gruppe borgere, artiklen her omhandler, understøttes med børnepenge o lign. Det er jo fuldstændigt idiotisk.

/O

Mikael Lauridsen

@ Olivier:

Ret mig hvis jeg tager fejl, men mit gæt er at du sikkert høre til det gruppe danskere der også mener at det skal kunne betale sig at arbejde, og at du mener vi skal skabe incitament til at få folk til at arbejde mere.

Vil du venligst fortælle mig hvordan truslen om at miste f.eks. børnecheck eller folkepension kan motiverer nogle til at tage en ekstra tørn?

Det er også at give med den ene hånd for at tage med den anden. Men jeg medgiver dig at det vil skabe arbejdspladser da vi skal bruge flere offentligt ansatte til at holde styr på hvem der nu også tjener for meget og hvem vi skal tage pengene fra, og endnu flere til klagesystemet. (Jeg tvivler dog på at det er den gevinst man ønsker ved at differentierer på disse ting)

Jeg er ikke blind for at det offentlige system er uhyggeligt stift, tungt og umuligt at danse med, men løsningen er efter min bedste overbevisning ikke at indføre endnu mere bureaukrati og endnu flere kontrolenheder. vi skal den anden vej, vi skal gøre tingene mere simple så vi kan bruge pengene på folk og ikke tal og statestikker internt i systemet. (Dette er i øvrigt ikke kun et offentligt problem, mange, hvis ikke alle, store private virksomheder stås med samme problemstilling.)

olivier goulin

@Mikael,

Jeg kan overhovedet ikke se, hvorfor det skulle være noget problem at administrere en differentieret indkomstbaseret velfærd. Det er den slags, man bl.a. har computere til, som i forvejen foretager tusindvis af lignende kørsler.

/O

Michael Rasmussen

Er kronikken ikke uinteressant - er spørgsmålet ikke mere om der er sammenhæng mellem de vi betaler i skat og de ydelser vi kan give trængende medborgere?

olivier goulin

Jeg er helt med på, at der er alt for mange og for nemme veje til at komme til penge, med alt for store omkostninger for almindelige lønmodtagere og skatteydere - og i virkeligheden, alt for lille risiko for investorerne.

Så argumentet vedr. investorernes risikovillighed er et skinargument. Det har muligvis været sandt engang, hvor en konkurs medførte personlig ruin. Men idag kan investorer og iværksættere køre lige så mange virksomheder i sænk med stor gæld til det offentlige, som bankerne er villige til at kaste penge efter. Og bag bankerne står staten og dens række af garantier og bankpakker.

Men det er i sidste ende os almindelige lønmodtagere og bankkunder, som får regningen i form af gebyrer og alt for høje udlånsrenter.
Dette er indrømmet et umoralsk cirkus.

Til gengæld har jeg intet imod, at folk, der ved flid og dygtighed er kommet til penge, endda mange penge, skal have lov til at beholde dem. Jeg finder det lige så umoralsk at plyndre dem gennem særskatter. Og det er klart, at der er en smertegrænse, hvor en del af dem vil vælge at forlade landet; måske ikke så meget af økonomiske grunde, men af principielle; man føler sig slet og ret uvelkommen. Reaktionen er forståelig, og mange rige har allerede forladt landet. Spørgsmålet er, om det rent skattemæssigt er en klog strategi at brandbeskatte de høje indkomster - og derved risikere at miste dem helt? Er der nogen, der har regnet på det i skatteministeriet?

Ulighed er en rød klud i ansigtet på ganske mange herhjemme. Jeg hører altså ikke til en af dem. Jeg under gerne de rige deres formuer. Men jeg bryder mig ikke om, at vi andre skal bære risikoen.

/O

Jens Overgaard Bjerre

Det mest idiotiske er, at et statsbetalt oprettet tv kører den slags historier. De fattige skal altså betale til den slags pis gennem tvangslicensen og skatterne.

Rasmus Kongshøj

De rige har det hårdt! Jeg foreslår derfor at vi laver et frivilligt socialt hjælpearbejde, hvor vi overtager deres penge, så de kan få lidt luft. Vi kan simpelt hen ikke være bekendt at lade de rige bære velstandens byrde alene.

Martin Hansen

Når den kronik fandt vej til Politiken, så var det nok ikke få at folk skulle få sympati med de rige. Den var ikke ligefrem velskrevet.

Jamen de rige har det jo så skidt, er folk ikke klar over alle de bekymringer der følger med alle de penge. Så i virkeligheden hjælper de rige de fattige ved at tage deres penge.

Lars Peter Simonsen

Det er da en go' artikel -og tilsyneladende uden ideologiske bagtanker, men baseret på fakta. Og det er der åbenbart nogle der bliver rasende over. Fred være med dem...

Mennesker der truer med at forlade landet, hvis de ikke får deres vilje, skal man lade gå. De vil alligevel presse for at få en større del af 'kagen' end deres indsats berettiger! Det værste er, at de ikke går, fordi de ingen steder i verden kan blive SÅ rige på SÅ sikkert et grundlag som i Danmark, som påpeget af kronikøren!
Det triste, for os såkaldt almindelige danskere, er, at de lykkes med at skabe og vedligholde en myte om være en urealistisk stor gevinst for samfundet!
Det triste, for de meget velhavende, er, at de i tråd med kronikørens udlægning, kunne blive endnu rigere, hvis de bidrog mere til det fælles!

Christian Bang Jensen

Eat the rich! De flytter jo alligevel ikke nogen steder hen...de har vel familie og tilhørsforhold her i Danmark skulle man tro...Var der ikke engang i Danmarkshistorien at man nationaliserede flere godser i Danmark...sådan noget ville aldrig kunne ske i dag, da man ville finde det synd for dem der ejer så meget mere end alle andre...tror slet ikke man har sproget til det mere...det er simpelthen blevet påvirket i for lang tid af neoliberale tendenser og floskler. Selv socialdemokratiet er blevet et borgeligt parti der søger at opretholde status quo, så de dem der har ikke mister noget i forhold til de mindre bemidlede. Selv muligheden for (general)strejke er forsvundet fra vores sprogbrug...så længe de kan få råd til en fladskærm og se noget fordummende lort i fjerneren er der ingen grund til panik.

Benjamin Bach

Jeg må hellere linke til den her igen. Det er min yndlingsfigur, og den hedder meget sigende også "Chart_1.png":

https://en.wikipedia.org/wiki/File:Chart_1.png

Den viser den amerikanske indkomstskat: Det har været fint muligt, selv i USA for de rigeste at leve med marginalskat fra 1944-1963 på 91-92% og en virksomhedsskat på 50%.

At slippe af sted med millioner af kroner og brokke sig over de danske skatteforhold er proportionsløst. Det burde være de brede skuldre, der bærer mest muligt. Måske mangler vi at hylde de rige lidt mere for deres faktiske skattebetalinger og påskønne med positive udmeldinger, at de betaler endnu mere...

Vi har en klimakrise og en kæmpe omlægning af infrastrukturen og industrien, der er nødvendig for vores fremtid. Nogen skal betale, og dem med penge burde stå forrest i køen; men åbenbart er der ikke det samme nationale fællesskab som i efterkrigstiden.

Lise Lotte Rahbek

Jeg hørte for nylig en beretning fra et af de lande, hvor de formuende var få og meget meget rige, og de fattige var mange.
De rige bor i bevogtede boligkvarterer, for ellers kommer der en hob fattige og stjæler af rigdommen.
De riges børn, de voksne og de gamle - ja, sgu endda deres kæledyr - er mandsopdækkede når de bevæger sig udenfor hegnet rundt om boligområdet, på grund af faren for, at nogen vil blive kidnappede.
De rige har konstante bekymringer om, hvordan de skal undgå at blive bestjålet, myrdet og udsat for afpresning.
Det eksisterer der en hel industri på baggrund af.

Så jo, det er synd for de rige.

Hvis det er de ovenfor beskrevne livsvilkår de ønsker sig at være rige på,
så har jeg ikke så store skupler ved at ønske dem god rejse til de lande, 'hvor de ikke bliver beskattet'.

Med hensyn til at flytte virksomheder til udlandet, så har det altid været en gåde for mig at det er gratis.

Den værdi der er opbygget i virksomhederne der gør at de har råd til at flytte til udlandet, er jo opbygget at de medarbejdere der har været med i virksomheden fra begyndelsen.

Virksomhedsejeren har jo også lukreret på det danske uddannelsessystem i form af veluddannede medarbejdere på sygehussystemet på infrastrukturen osv.osv.

Så hvis virksomhedsejeren finder ud af at han gerne vil profitmaksimere ved at fyre alle medarbejderne og flytte virksomheden til Kina eller polen eller hvad ved jeg - så belæg det dog med en fed afgift. Det er jo skadeligt for landet!!

Ekstra ulækkert finder jeg dog, at disse udflytninger sker i forventningen om at de medarbejdere frabrikken ansætter i udlandet ikke er i stand til at forbedre deres vilkår. Hvis de nye medarbejdere begyndte at stille lønkrav svarende til dansk niveau så var de jo lige vidt.

randi christiansen

Ærligt tjente penge er i orden indenfor en vis grænse - som vil være mere end rigeligt til at leve et ubekymret liv - problemet opstår, når store kapitalkoncentrationer akkumuleres og kontrolleres på få hænder.

Jacob Marquard

Artiklen har sikkert ret, problem er præmissen.

Når der i aviser og debat skrives rige, menes der typisk højtlønnede/veluddannede, som ikke nødvendigvis er rige.
Samtidigt er de generelle værdier i samfundet ved at ændret sig - veluddannede mænd tager bla. barselsorlov.

Når marginalskatten bliver for høj har denne gruppe meget lidt grund til at arbejde mere end højst nødvendigt.

Denne gruppe definerer sig og identificerer sig mindre med arbejdet end tidligere, familien, fritiden og hobbys er blevet vigtigere, og så nedsætter en høj marginalskat incitamentet til at arbejde ekstra - især da denne gruppe ikke får penge for overarbejde!

Dette er ikke et problem pga. de lavere skatte indbetalinger pga. den lavere løn, men mere fordi de så giver færre arbejdspladser længere "nede" i fødekæden!

De rige har det godt her i landet. I andre lande pakker de sig ind i bodyguards, pigtråd, skolevagter og overvågning. Kære rige nyd jeres frihed mens I tør.

Det kommer an på hvordan man definerer rige. Hvis det er en eller anden med 50 mio kr, så må jeg slå op i en godhjertet latter. Det er altså småpenge i det store spil. Men det er nu også et spørgsmål om samfundssind. For hvad skal man bruge alle de milliarder på - den ekstra 1%? Hvad betyder skatteniveauet for nogen der absolut intet mangler og heller aldrig vil komme til det?

Det jeg ser er at det hele er blevet til profit for profittens skyld efterhånden. Det er også det spekulationsmarked som der er oprør imod, hvad hele Occupy Wall Street handler om. Den der kortsigtede, ligegyldige spekulation hvor man ovenikøbet tager samfundet og demokratiet som gidsel, fremfor langsigtede investeringer i veldrevne virksomheder og forretninger der er et gode for samfundet,

Det burde de ærlige, intelligente, handlekraftige mennesker derude som har skabt deres formuer på redelig vis også støtte op om, fordi alternativet er, at deres formuer ikke vil være noget værd. Så utak er ikke de riges løn, mere end det er alle andres når vredens tårer først løber ned af kinderne.

Det er ikke 'de rige' der lider mest under skattetrykket men derimod de mindre selvstændige for hvem risikoen ved at starte virksomhed (ingen dagpenge mulighed, ingen løn under sygdom, personlig hæftelse og stor gæld), slet ikke står mål med gevinsten i den anden ende.

Den stenrige Saxo-bank-direktør Lars Seier flyttede til Schweiz i 2010, fordi han var utryg ved de danske skatteregler.

Det forhindrer ham dog ikke i at drive et politisk parti - Liberal Alliance - i Danmark, lige som han også betaler for netavisen 180 grader og støtter CEPOS.

Erik Hamre
Det er jo som artiklen siger, at velfærdsstaten er en forudsætning for markedet. Men man kan ikke udbygge det på den måde så man gav bedre vilkår for de mindre selvstændige med f.eks dagpenge i opstartsfasen, tilskudsordninger, revisorhjælp osv, uden at finansiere det igennem højere marginalskatter.

Og der er rigeligt med gevinst i at opstarte en virksomhed, hvis man altså laver et ordentligt produkt.Den personlige hæftelse afhænger nu også af virksomhedskonstruktionen, men der vil kreditorerne jo nok have en sikkerhed hvis man skal låne penge. De skal jo betales tilbage, og man skal passe sin bundlinje på den måde.

Der er flere ting man kan anfægte i artiklen. Brian Esbesen skriver:

"Statistikken taler også sit tydelige sprog; både den generelle helbredstilstand og den gennemsnitlige levealder er markant højere i de højeste indkomstgrupper"

Hvis han havde læst længere ned i statistikken så ville han have erfaret at lavindkomst grupperne drikker mere, ryger mere og motionerer mindre end højindkomst grupperne. Her er statistikken helt klar, disse vaner skader både den generalle helbredstilstand og den gennemsnitlige levealder. Også mere end fysisk arbejde efter moderne målstok.

Konklusionen syntes at være mere ønsketænkning end fakta. Forfatteren skriver videre:

"Velfærdsstatens vigtigste produkt tilfalder altså de rigeste, og er selve grundlaget for at skabe succesfulde selskaber og virksomheder.
Der er altså ingen, der bør være mere begejstrede for velfærdsstaten end de rigeste"

Hvis velfærdsstaten PRIMÆRT var til gavn for virksomhedsejere og rige så ville Danmark jo netop ikke have problemer med at holde på disse. Set i lyset af vores høje skattetryk og berømte velfærdssystem burde Danmark så være en magnet for inversteringer fra udlandet og vi ville tiltrække den rigdom der i dag søger til Monaco. Sådan forholder det sig jo naturligvis ikke. Velfærdsstaten er naturligvis primært til gavn for de mindrebemidlet. Som bonus og tak får de flittige skattebetalere så i stedet bl.a. en god infrastruktur og sikkerhed.

Vi skal ikke betale mere skat, vi skal have mere ud af den der allerede bliver betalt!

Martin Lund
Nu er velfærdsstaten jo ikke kun til for virksomhederne, og du lyder som en af de nyrige der ikke rigtigt har fattet at den er til for - alles - bedste. Ikke bare nogle få udvalgte grupper der hygger sig i Monte Carlo.

Men du har jo også fået skattelettelser i en lind strøm, vel at mærke fisket op af andres lommer. Den skat der bliver betalt af virksomhederne er uhyggeligt lav i Danmark, det er lønmodtagerne der betaler den og som også får den tilbage igen på den ene eller anden måde.

Men ellers, så skrid til Bulgarien. En 10% flad skat på alt, hvor folk bliver spist af vilde hunde i parken.

Til Martin Skov.

Virksomhedsskaten er i bund og grund ligegyldig. Det som for alvor tæller er de skatteindtægter som de ansatte i virksomhederne genererer.

Skattelettelser er IKKE "fisket" op af andres lommer.

De på arbejdsmarkedet har fået lov til at beholde en my mere af deres EGNE tjente penge.

Vi skal have mere ulighed i DK gennem markante reelle skattelettelser til de på arbejdsmarkedet finansieret af bl.a. beskæringer på overførselsindkomster, børnecheck etc.

Hvad er et velfærdsnarkosamfund som det danske værd, når vi skal låne 200 mio om DAGEN !!! og betale 25 MIA !!! i år i renter.

Det er IKKE holdbart.

Det er udgifterne, den er gal med IKKE indtægterne

@Martin Skov

Det er ikke mig, men forfatteren til artiklen der insinuerer at velfærdssystemet primært er til gavn for de rige.

Jeg er i øvrigt ikke rig, mit fromme ønsker er så ment blot at vi får maksimalt ud af vores skat. Hvis ikke vi har den bedste folkeskole, uddannelse, sikkerhed, infrastruktur osv osv, så er der heller ingen grund til at vi har det højeste skattetryk.

Maiken Guttorm

@Martin Lund

Når du nu nævner alkohol i flæng med rygning og motion, vil jeg blot gøre dig opmærksom på at i undersøgelser af KRAM-faktorerne - kost, rygning, alkohol og motion - stikker alkohol ud ved at have en anden indkomstfordeling. Her er er procentvis flere fra de nederste indkomstlag der ikke drikker, og samlet set er det velhavende der tager mest for sig her. Hvis du mener det er et vægtigt argument at opgøre mennesker i risikovurderinger og udgifter, bør du i det mindste have det med.

Du råber bare højt, hvis du mangler henvisninger.

Per Nielsen,
Ok, har du sniffet for meget narko nede på cafeen? Statsfinanserne er helt fine. Der er ingen problemer der. Udlandet skylder netto Danmark penge.

Og hvad er de såkaldte 'overførselsindkomster'.. jo det er sgu arbejdernes egne penge de får tilbage igennem børnecheck, social sikring osv. Så få dine fede, griske fingre op af andre folks lommer.

Men du er da et glimrende eksempel på hvor krævementaliteten i samfundet er. SKATTELETTELSER SKATTELETTELSER JEG VIL HAVE FLERE PENGE HAVE FLERE PENGE HAVE FLERE PENGE NU NU NU NU.

Jeg brækker mig krafteddermame.

Steffen Gliese

Folk, der skriger op om, at det er for dårligt, at det er så dyrt, når det ikke er superdeluxekvalitet, overser, at det er, fordi det gælder for alle, og derfor er det dyrere end i de lande, hvor det kun er for nogle, typisk ikke for dem, er bidrager mest.

Martin Lund
Det er også et fornuftigt udgangspunkt, men de fleste penge bruger man jo flere gange. Men der er prioriteringer af hvor man kanaliserer de penge hen i første omgang og hvordan man får dem tilbage i kassen så man kan bruge dem igen og det er en politisk diskussion.

Jeg er bare personligt træt af at høre på det evindelige ævl om skattelettelser fordi det ender med, at der ikke er råd til noget som helst. Man tisser lidt i bukserne med dem, og kan holde varmen.. men forfrysningerne bliver værre og værre efterhånden som det koldere og koldere.

Til Martin Skov.

Hvis statsfinanserne er helt fine, hvorfor skal vi så låne ???. At udlandet skylder DK penge, er da bedøvende ligegyldigt. Vi skal betale renter af bruttogæld IKKE af netto gæld.

Hvis du har 1 mio på en pensonsopsparing / alm. opsparing og skylder 2,5 mio i kredit forening. Hvad skal du så betaler renter af ???? 1,5 mio eller 2,5 mio

Jeg er sgu da bedøvende ligeglad med om det er "egne" penge, der sendes tilbage. Det er det også med forsikringspræmier, men det skal altså IKKE give underskud.

Hvilket forsikringsselskab kan holde til at have underskud år efter år efter år ???

Husk spand, hvis du vil kaste op.

Martin Kaarup

99% eller der i nabolaget burde jo nok anbefale denne artikel, ikke sandt :o)

Synes jeg læste nogget om at alle de der rige i bedste lyssky økonomiske kriminalitet har parkeret alle deres millioner i skattely udenfor Danmark, så hvorfor ikke udvise resten af deres corpus delicti?

Per Nielsen
Ja, jo.. hvis du får renteindtægter af de penge du har lånt ud, der er større end dem du betaler for de lån du har. Så er det jo fint. For nu lige at gøre kort proces med nationaløkonomien. Så forsikringsselskabet er en overskudsforretning, når folk altså ikke hele tiden vil have skattelettelser og betale præmien for den. Det sænker også omsætningshastigheden på pengene, så det hele går langsommere, og - alle - har mindre penge imellem hænderne. Der er faktisk en direkte sammenhæng imellem V (omsætningshastigheden) i den store finansielle ligning der forårsager finanskriser! Det samme der skete i 2008, obligationsmarkedet frøs til is da de opdagede der var svindel med cdo'er og kassen blev smækket så hårdt i, at det gav jordskælv verden rundt.

Det er banksektoren og boligmarkedet der er rådne her i landet. Førstnævnte er en noget større opgave,men de er i fuld gang fra Finanstilsynets side. Sidstnævnte kan man så gøre kort proces med da vi skylder pengene til os selv og ellers lige stramme gevaldigt op på reguleringen så man ikke gentager succes'en. Nå ja, glemte jeg at sige at man brugte sine pensionsopsparinger i bobleårene?

Sådan tilsidst hvis der er underskud år efter år, ville man så ikke kræve en højere præmie på forsikringen, sådan logisk set? Så man har nedsat præmien med skattelettelser i 2009 og 2012 .. det burde jo give et hint.

Til Martin Skov.

Jeg taler IKKE com udlandsgæld men om indenlandsgæld

Det er IKKE nødvenigt med højere præmie på forsikringen. Det er nødvendigt at gøre præmieudbetalingerne meget mindre

Leif Højgaard

Et evigtvarende skisma ved disse diskusioner er de grundlæggende måleproblemer og forskelle i måleskalaerne for skabelsen af værditilvæksterne. Dimensionerne for hhv 'arbejdskraftsejer' og 'virksomhedsejer' er at enhederne er inkongruente i størrelse og tid.

Hvor arbejdskraften disponeres og indsættes som hånd- og kropsbevægelser iflg arbejdspladsens indretning og operationerne og deres rækkefølge og i fastdefinerede tidsvinduer men uden økonomisk risiko - så disponeres ejerkraften[læs: de dynamiske synergi- og kombinationseffekter] i større forretningssegmenterede enheder[læs: klumper] og med længere rækkende økonomiske konsekvenser og med økonomiske/juridiske risici påhvilende 'ejerne'.

Der er således tale om usammenlignelige forudsætningsbetingelser, som aldrig meningsfuldt vil kunne lade sig bedømme rent indholdsmæssigt i en gensidig relativering.

Sider