Læserbrev

’Passiv drikning’ på agendaen

Debat
29. august 2012

I dag mødes førende nordiske alkohol- og narkotikaforskere i København til en konference, hvor de nyeste forskningsresultater præsenteres. Et af emnerne er ’alkohols skadevirkninger for andre’, som er blevet udråbt som det næste paradigme inden for alkoholforskningen, og som måske vil revolutionere synet på forebyggelse, ligesom passiv rygning engang ændrede synet på rygning. Det nye er, at vi i de sidste 50 år, hvor den personlige frihed og en liberal alkoholpolitik har domineret, måske har overset, de enorme omkostninger alkohol kan have, ikke kun for den enkelte, der har et overforbrug, men for det omgivende samfund.

Da en britisk embedslæge i 2009 introducerede begrebet ‘passiv drikning’, var reaktionerne begrænsede. Måske fordi det er et dårligt begreb. For er det rimeligt at sammenligne passiv rygnings direkte kræftfremkaldende skadevirkninger med de gener, som folk oplever fra andres druk? Kritiske forskere fremhæver, at begrebet ’passiv drikning’ vil føre til en mere formynderisk alkoholpolitik med yderlige restriktioner på, hvor vi må drikke alkohol. På den anden side er der behov for et samlende begreb til at beskrive de omfattende og forskellige skadevirkninger, alkohol kan have på andre, lige fra vold, ødelagte familier, spritkørsel, ulykker, hærværk til generende opførsel fra berusede personer.

Viden frem for ideologi

Befolkningsundersøgelser har vist, at cirka en tredjedel af befolkningen har oplevet skadevirkninger relateret til andres alkoholforbrug. Dette burde have konsekvenser for den måde, vi udformer vores alkoholpolitik på. Det centrale spørgsmål er, hvilke udfordringer det giver, hvis vi har et bredere fokus, end blot de individ-relaterede sundhedsskader og ser på alkohols skadevirkninger i et bredere samfundsmæssigt perspektiv?

Svaret er ikke simpelt, og under alle omstændigheder skal det bygge på viden frem for fordomme og ideologiske dagsordner. Derfor er der behov for dansk forskning, som klarlægger hvilke afledte konsekvenser, der kan henføres til alkohol, og hvor udbredte de er. Det håber vi, at konferencen kan være medvirkende til.

 

Læs mere om Nordic Alcohol and Drug Researchers Assembly 2012 på: http://www.nordicwelfare.org/Events/Alkohol-och-droger/Meetings-2012/nadra/

 

Anders Blædel Gottlieb Hansen, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, og Kim Bloomfield, Center for Rusmiddelforskning, AU

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tjah der skal jo være udvikling i tingene (læs vækst) og nu er rygerne jo jaget ned under den sten de kom fra, så det er på tide at finde på noget nyt og her er ’passiv drikning’ jo oplagt.

Når problemet med druksutternes hærgen i nærmiljøet er løst, så har vi jo 'passiv ædning' osv.

Vor frue bevars

Grethe Preisler

Spring kammerat, den nye verden er efter dig!

Brian Pietersen

disse mennesker er forrygte oppe i øverste etage.

de skal ha kamp til stregen, ja over stregen.

Hvad med ofrene for passiv videnskabsmisbrug?

Lise Lotte Rahbek

Jeg har såmænd da intet problem med at der kommer en nærmere undersøgelse af alkohol og druk's skadeirkninger.
ja, jeg kan ligefrem synes, at det er en udmærket ide.

Men jeg er dælme ikke tryg ved, hvad det kan føre til at fordømmelse og sundhedspræk.

Jeg har lagt mærke til, at mennesker omkring mig har en indvirkning på mit liv. Nogle af dem har været rygere, nogen har været fulde, nogen har brugt makeup, nogen har været sure, nogen har råbt højt, der er også nogen som har været irriterende og provokerende og så er der alle dem, jeg har delt grin med.

Menneske er oeralt og de kan have de frygteligste virkninger på hinanden.
Måske skulle vi bare se og få mennesker forbudt.

Steffen Gliese

I dag har jeg drukket en dejlig frisk Grüner Veltiner, i går var det en Spätburgunder fra Baden, og det er altid en fornøjelse at møde nye smagsindtryk.
Jeg har lagt en Morges på køl, og hvis varmen varer ved, bliver jeg nødt til at tage en tår inden sengetid.

Pastor Niemöller ville nok have nikket genkendende til tidens trend:

http://en.wikipedia.org/wiki/First_they_came...#The_text

Søren Blaabjerg

Det mest irriterende og uforskammede af alt er folk, der er glade over noget, som de nyder ubekymret, sommetider sågar i vederstyggeligt overmål.

Det gælder derfor om at finde ud af en eller anden måde, hvorpå det kan karakteriseres som en samfundsskadelig, helbredstruende og livsforkortende last, der retteligt bør forhånes og brandskattes mest muligt om ikke helt forbydes, så de, der ikke selv har lyst til andet end at føle sig bedre end andre, ikke ustandseligt behøver at ærgre sig over folk, der på en eller anden måde er så frække skamløst at nyde dette livs syndige og usunde goder af hjertens lyst. Hvad ligner det i denne triste verden og disse for vort land så alvorlige tider?

Der er ikke noget der hedder passiv drikning....der findes faktisk en term for dette; det hedder codependency eller medafhængighed.

Dertil kommer at al forskning i alkohol faktisk viser at 1-2 genstande pr. dag, altså alkohol in moderation faktisk er godt for os.

Mht. Pastor Martin Niemöller kan vi jo tale om hvornår nutidens puritanere begynder at lukke kroer, værsthuse, teatre, biografer og afskaffe julen - præcis som the Puritans gjorde i England fra 1642 til 1660.

Og vi har altså allerede love og regler mv. til at tage os af berusede personer (detentionen), vi har regler for udskænkning af alkohol til berusede personer, spritkørsel er i dag meget ilde set (i modsætning til f.eks. 1970erne)

Og hvad er generende opførsel? Og er der beviser for at folk har begået hærværk i beruset tilstand? Og hvordan defineres hærværk? Jeg tror ikke at de unge mennesker som skriver graffiti på dsb's tog er fulde eller høje, (på stoffer) når de gør det...

Ødelagte familier - tjah. Her bliver man nødt til at indse at hvis ens mor eller far har drukket meget, eller en onkel mv. er der nok en stor sandsynlighed for at man også selv kommer til at drikke meget - alkohol altså.

Ulykker - hvilke ulykker? Arbejds-ulykker? Ikke så godt, da stort set alle danske arbejds-pladser ikke serverer øl mv. i arbejdstiden. Og på universiteternes rusture er der ej heller masser af øl og gammel dansk mere...
Trafik-ulykker - de fleste trafik-ulykker skyldes vel alt for høj far.....Løsningen her må derfor være at forbyde biler at køre over 120 km i timen, det må kunne gøres med en spærre....

Ang. vold er det da korrekt, at unge mennesker kommer op og slås, især i weekender, og måske især unge teenagere, eller unge mænd fra 16-22 år, især over kvinder. Og dette kan ske med eller uden alkohol, alkoholen forstærker måske bare den underliggende tendens...

I USA (som jeg har en del erfaring med) har man forbudt unge mennesker at drikke alkohol, før de er 21 år. (i de fleste stater). Forbuddet har stort set ingen effekt, de unge mennesker i USA drikker som svin....Og hvorfor? Fordi de ikke har lært det vi herhjemme kalder frihed under ansvar, at først må man lidt, så må man mere og mere.

Og jeg mener ikke hvilke restriktioner hvor vi må drikke alkohol de to forfattere til denne artikel taler om? F.eks. bliver jeg forarget over at folk drikker alkohol i toget, og så gerne indført et forbud mod at man købe alkohol i toget eller på tog-stationerne. Hvorfor ved jeg altså ikke - det krænker mig altså bare.

Og er det ikke det der er problemet her, alle kan påstå eller sige de er krænkede over et eller andet.....og så kan politikerne komme og lave et forslag om at forbyde dette eller hint....

Og til sidst kan politikerne forbyde abort og sex før ægteskabet....og så har det pæne småborgerskab igen vundet....præcis som i 1950erne....

hvor overfladen var pæn. glat og skinnende, men når man fjernede overfladen, var der hykleri og råddenskab indenunder...Og aldrig igen skal vi have dette samfund tilbage....aldrig...(hvor mødre gemmer fædres antabuspiller for rengørings-hjælpen for det skulle jo nødigt hedde sig....)

---

Hvor har de to forfattere til artiklen været henne de sidste tyve år?!? Omkring 1990-1995 skete der jo netop en ændring her, fra individ-baseret til system-baseret tænkning, hvor man netop inddrog familien mv. i behandlingen af misbrug af alkohol.

Og lad os holde fast i det: misbrug af alkohol.

Er det ikke omkring 500.000 mennesker, man regner med er misbrugere af alkohol? Hvorfor skal 90% af en befolkning lide under at 10% af dens befolkning ikke formår, enten med basis i sociale forhold eller i genetiske eller en kombination, ej formår at have et fornuftigt forhold til alkohol....

Uanset hvad puritanerne eller de højrefløjs-kristne i USA mv. siger - så vil unge mennesker altid være unge mennesker; de vil altid ryge, drikke og hore. Også uden at være gift...

Alkohols skade-virkninger? Ifht. hvad? Mon ikke de mere eller mindre bevidst tænker på de skade-virkninger som kommer af at konkurrence-staten ikke får eller har stærke, sunde, individer som den bruge til at konkurrere med andre...

Lone Christensen

Jeg synes det er godt der kommer fokus på de negative påvirkninger, svigt, skader m.m. et misbrug af alkohol medfører. Ofte har et msibrug store omkostninger både for personen selv og familien.

Vi har jo allerede indført restriktioner mht. at drikke i arbejdstiden, så jeg kan ikke forstå den nervøsitet I har.

Personligt kan jeg ikke se nogen grund til at helt unge mennesker behøver at drikke sig stjernestiv hver weekend mens de går i folkeskolen.

Bekæmp fattigdom og psykiske sygdomme, ikke de fattige og de syge.

Niels-Holger Nielsen

Passiv privatbilisme. Den må vi også have regnet på. Hvad med passivt overforbrug?

Niels-Holger Nielsen

Jeg glemte passivt parfumebrug.

Hugo Pieterse

Alle Syndernes Moder

Der er sikkert mange rygere som slikker sig om munden, ved tanken om at udsætte deres plageånder for det samme som de har måttet gå igennem de sidste mange år. Men der er en mere alvorlig side til sagen, end at glæden ved at se andre end ens lidelsesfæller blive tilsvinet, blive udstødt af sociale sammenhænge, og blive betragtet som asociale forurenende tabere.

For alkohol er 'Alle Syndernes Moder'.

Hvem har ikke røget sin første smøg i lettere eller sværere alkoholpåvirket tilstand?

Og hvem har ikke prøvet at have kvittet smøgerne komplet, for så straks at falde i igen til en fest hvor man fik lidt for meget at drikke?

Og bajerne er alt for billige. Som offer for tobakken bruger jeg omkring 300 kr. om ugen på min last. Og jeg ved godt at jeg kommer til at dø af det, generer min omgivelser, og giver et dårligt eksempel. Men for de samme 300 kr. kunne jeg have købt mellem 60 og 85 bajere. Ca. 7 om dagen, og nok til at få en rimelig stor brandert på hver eneste dag i ugen. Hvor mange penge vil samfundet ikke kunne spare ved at forbyde alkohol? Hvor mange ansatte bliver væk fra jobbet hver mandag på grund af dette opløsningsmiddel?

Samtidigt ville et totalforbud på alkohol kunne bringe danskerne tættere på de muslimske indvandrere og deres eksemplariske kultur, der forbyder indtagelse af alle rusmidler.

Måske er den udbredte brug af alkohol faktisk skyld i at så mange unge indvandrere føler at de er udenfor det store fællesskab?

Bekæmp "Alle Syndernes Moder", og få samtidigt ram på tobak, cannabis, fedme, fremmedfjendtlighed og prostitution!

Et total forbud mod alkohol bør have højeste prioritet i Det Radigale Venstres Partiprogram.

Jeg foreslår at der laves en lov der erstatter de farverige øletiketter, som giver det falske indtryk at det handler om uskyldige fornøjelser med grønne humlerænker og kongelige godkendelser. I stedet for burde etiketterne være forsynet med fotografier af skrumpelever, gennemtæskede hustruer, trafikdræbte skolebørn, ufrivilligt uintegrerede unge indvandrere (jeg ved godt at ordet "unge" havde været nok, men jeg præciserede det for de tungnemmes skyld), og anden symbolik der advarer om hvad man risikerer hvis man dyrker denne farlige, skadelige flere tusind år gamle danske tradition.

Og når vi så har udryddet denne uvane i det danske samfund, vil vi kunne gå skridtet videre, og se på hvad det er for nogen ulykker, som tilsyneladende uskyldige fornøjelser, som nydelse af musik kan give anledning til!

Tænk lige på alle de helt uskyldige mennesker, fra spædbørn til ældre, som dagligt bliver udsat for musik, helt uden at der bliver spurgt efter deres mening, eller tænkt på konsekvenserne.

"Befolkningsundersøgelser har vist, at cirka en tredjedel af befolkningen har oplevet skadevirkninger relateret til andres alkoholforbrug" siges det.

Det lyder skræmmende, men er det nu også det ?

Jeg har "set"/"mødt" 2 alkoholikere - disse 2 personers alkoholproblem er vel blevet "set" af 60 - 100 mennesker ( venner, kolleger, familie m v )gennem de seneste på år.

Altså - den nævnte trediedel af befolkningen "ser" hver i sær mestendels den samme gruppe af alkoholikere .

( Er der en svane i Peblingesøen, så ses den af nogle tusinder - det betyder ikke at der er nogle tusinde svaner i søen, og at vi har et "svane-problem" - comprende ?)

Som pårørende til en alkoholiker hilser jeg mere forskning i alkohol og dens skadevirkninger for både alkoholikeren og dennes omgivelser velkommen.

Det gør jeg dels, fordi jeg synes debatten er vigtig på samfundsplan, uden at den nødvendigvis behøver at føre til forbud o.lign. For mig er det her vigtigt, at debatten i det offentlige rum er vidensbaseret. Derfor bliver jeg glad, når forskere interesserer sig for emnet og kan gøre os alle klogere.

Dels har jeg en ret personlig interesse for denne forskning, fordi det for mig er forbundet med stor smerte at se "min" alkoholiker forsumpe og forspilde et godt liv med masser af muligheder. Ligesom det er smertefuldt at opleve gentagne svigt og følelse af afmagt. Derudover kommer en følelse af at stå udenfor den "herskende" kultur, hvor beruselse er en selvfølge i sociale sammenhænge uden at der nogensinde stilles spørgsmålstegn ved det.

Jørn Andersen

De tanker der tænkes i folks hoveder ,og virkningen deraf , siger stadig sparto til både rygning og alkohol.

Jeg ville havde været med på den, hvis det havde omhandlet euforiserende piller. Fordi det er så langt mere hyklerisk. Folk der drikker, anerkender som regel at de gør det for virkningens skyld. MEn i danmark er det helt okay at æde Dololer fra Dumle osv osv osv osv i stor stil; det bliver man ikke til narkoman eller zombie eller noget af. Det' bare helt O.K. Helt okay når direktøren kører fra nordsjælland ind til kbh i hans sovepille-skævert fra i går. Ingen bøder dér.
Det er SÅ fedt at være sammen med mennesker på piller. Det kan man slet ikke mærke; det er jo Lægens ordre. Nej, det er faktisk ironisk. I det mindste er der stadigvæk liv i alkoholikere.
Start med den stats-ordinerede narko først.

Jens Overgaard Bjerre

Alkoholisme er faktisk et kæmpe stort problem. Ikke kun for misbrugeren, som ødelægger sit liv, men også for alkoholmisbrugerens familie, specielt børnene. At have en far eller mor, som er alkoholiker eller misbruger, er et problem som kan side stilles med de psykiske skader, som med seksuelt udnyttelse af børn giver. Børnene lukker sig inde og deres selvværd bliver ofte smadret til ukendelighed. Og! de bliver som regel selv misbrugere.

Så hvis man ser det ud fra den vinkel, er det et problem som overgår passiv rygning mange gange.

(I øvrigt er dieselos lige så kræftfremkaldende som rygning, asbest og asenik og lignende giftstoffer. Se artikel fra Ingeniøren):
http://ing.dk/artikel/130036-who-dieselos-er-lige-saa-kraeftfremkaldende...

Robert Ørsted-Jensen

Jeg er for en gang skyld fuldkommen enig med Niels-Holger - passiv privatbilisme! Jeg mener - hvor mange af os passive privatbilister må lade livet hvert år?

Det er fandme mindst lige så farligt som passiv rygningen og der er (i modsætning til denne) sjældent tvivl om årsagen til skaden og den alt for tidlige bortgang få båtten stå sgu der og griner af ofrene.

.

Niels-Holger Nielsen

Prøv lige at høre Cordua & Steno i dagens program. Ren slapstick, men alligevel ret morsomt. (første time)

Robert Ørsted-Jensen

En historiker blev for nogle års siden spurgt hvem der i hans øjne var det 20 århundredes største massemorder. Han tøvede og tænkte sig grundigt om - og svarede så -

"Der kan ikke herske tvivl om at det er Henry Ford - ingen har slået flere mennesker ihjel end Henry Ford!"