Kronik

Adoption er moderne kolonialisme

Det er den bedste løsning for alle parter, siger vi bekræftende til hinanden, når barnløse gør et forældreløst barn fra fremmede himmelstrøg til deres eget. Men vores idealisme er ikke spor bedre, end den de koloniserende europæere benyttede i det 16. århundrede
Adoption er som regel en lykkelig begivenhed for adoptivforældrene, men ingen har på forhånd for alvor overvejet, at barnet altid vil have sit udseende mod sig. Hver dag resten af livet skal det gøre sig umage for at blive adopteret igen og igen, godkendt af samfundet og naboerne, af de andre i bussen. Kort sagt, at være adopteret er at være dømt til at leve i en permanent fremmedhed

Adoption er som regel en lykkelig begivenhed for adoptivforældrene, men ingen har på forhånd for alvor overvejet, at barnet altid vil have sit udseende mod sig. Hver dag resten af livet skal det gøre sig umage for at blive adopteret igen og igen, godkendt af samfundet og naboerne, af de andre i bussen. Kort sagt, at være adopteret er at være dømt til at leve i en permanent fremmedhed

Lars Berthelsen

2. august 2012

I grunden ved vi ikke, hvad vi gør, når vi river et fremmed barn ud af dets sammenhæng. Men vi er ikke i tvivl om, at adoption er det bedste, der kan overgå barnet. Hvis ingen vil tage sig af en lille pige eller dreng, som er blevet til overs, er det da vidunderligt, at nogle mennesker er parat til at give barnet en familie, et hjem og en normal opvækst. Selv hos folk, der ser helt forkerte ud, i et land med en kultur og en samfundsform, som det barn aldrig ville have bare hørt om, vil det få det bedre end på et børnehjem, på gaden eller i pleje for penge. Hvis det da overlever krig, sult og sygdom.

Omsorg, rigelig mad, varmt tøj, en normal skolegang, en uddannelse og kærlig oplæring udi kunsten at leve har vi spandevis af. Vi har den bedste vilje til at indlemme barnet i den hellige familiefiktion. Barnet fra Korea, Ukraine eller Ethiopien bliver ’vores søn’ eller ’vores datter’.

Alle respekterer spillets regler. Myndighederne har givet grønt lys, resten af familien, venner og bekendte, omgangskredsen, børnehaven, lærerne, lægen, alle deltager i eventyret. Barnet selv vokser til, indpasser sig, skal indpasse sig, det lærer sin rolle – sommetider så grundigt, at det bliver rollen.

Det barnløse par er nu blevet forældre, baglandet får titel af mormor og morfar og så videre. En splinterny dansker folder sig ud i den oprindelige asiater eller sydamerikaner. Eller snarere, lægger sig som et svøb om det lille menneske. Alle lader som om, og den bortadopterede finder efterhånden en plads i sin nye sammenhæng.

Skal adopteres hver dag

Ingen har på forhånd for alvor overvejet, at barnet altid vil have sit udseende mod sig. Hver dag resten af livet skal det gøre sig umage for at blive adopteret igen og igen, godkendt af samfundet og naboerne, af de andre i bussen. Hele tiden skal det forsøge at leve op til de lokale normer. Kort sagt, at være adopteret er at være dømt til at leve i en permanent fremmedhed. Ingen kan se på min brunkindede søn, at han ikke kom i går som flygtning eller illegal indvandrer, og inden han åbner munden, er hans ellers almindelige dansk allerede suspekt.

Kravene er altid de andres. Til sidst er der kun et halvtomt hylster tilbage. Der både skal smile og være velopdragen.

Det vi gør i al vores idealisme – hvor det ikke alene drejer sig om at stifte familie, men tit også om at redde verden – udspiller sig i de voksnes bevidsthed og kun der. Adoption betragtes kun sjældent i barnets optik. Vi er de store, de ansvarlige, de rigeste og de mest elskende, vi har overskud, energi og klogskab. Vi ved, hvad der tjener barnets tarv bedst.

Det gjorde de koloniserende europæere fra det 16. århundrede også. Deres barn var blot hele befolkninger. Principielt er der ingen forskel på at kolonisere og adoptere. Det er jo en civilisationsproces, og som sådan uangribelig.

Jeg er havnet i moralsk kvabbabelse over, hvad jeg kastede mig selv og spillets andre medvirkende ud i, da jeg som ukuelig 25-årig måtte tage min halvdøde sæd til efterretning, men ikke ville lade fem være lige. Kan man ikke få børn, kan man altid tage dem. Dengang kostede det endda ikke noget.

Jeg har ligefrem forsøgt at skrive mig ud af klemmen i en tyk bog – Kanonkongen barnet, essay om adoption, eksil og den tabte tid. Den fundamentale mangel, den historieløshed, jeg dengang uden tøven indlagde i fire små mennesker, er endt på min side af bordet som en joker med narrehat.

Af-adoption

Men man kan jo ikke inddrage et barn på for eksempel 10 måneder i til/fravalget. Selvsagt ikke. Adoption er en kontrakt, hvor kontraktens hovedperson er blind passager. Det kan ikke være anderledes, vil man sige. Men er vi som den store fiktions ansvarlige ikke lidt hastige til at glemme, at det barn, der forbløffende hurtigt viser sig at være et menneske, i grunden burde kunne af-adoptere sig, om ikke før, så som 18-årig og myndig. »Hør I to, jeg gider ikke have jer som forældre mere, lad os finde på noget andet, vi kunne for eksempel blive gode venner!« Jeg har hørt om et tilfælde, men det var konfliktuelt, og der måtte en dommer ind i billedet.

I vores verden vedrører ejerskab ikke kun ting og kapital, men breder sig ud i samfundet, ind i familien, i relationen forældre-børn. Blandt de mange motiver, vi kan have til at adoptere os ud af barnløsheden, er der også et, der hedder mit-barn-er-mit.

Kunne vi ikke forestille os en mere nuanceret adoption, der etablerer en særegen relation mellem det adopterede barn og de adopterende forældre? En relation, der ikke nødvendigvis sætter barnets jurdiske og moralske selvstændighed ud af spil? Kunne vi ikke give barnet mulighed for at træde ud af rollen, vælge sig en anden, uden at det absolut skal være en forbrydelse – eller et slag i ansigtet. Vi kunne anlægge en holdning under hele forløbet, der tilsiger os som adoptivforældre at betragte barnets frihed og udvikling til et individ (et udelt væsen) som det væsentlige mål for den kollektive fiktion. Det er der jo mange biologiske familier, der har fattet.

Gør vi det helt bevidst fra begyndelsen, opstår chancen for at nå frem til en vis ligestilling mellem kontraktpartnerne. Mellem de besluttende og den betuttede. Vi stiler mod at få et helt menneske ud af det barn, der ikke har bedt om noget.

Amputeret

For det adopterede barn mangler begyndelsen. Fortællingen er amputeret. Den eksistentielle opgave at få hold på, hvem man er, er blevet skubbet af sporet. Hvordan skal den lille sydkoreaner finde frem til sig selv, når kablet bagud er klippet over?

Nuvel, men det lille væsen fra Langtbortistan, der begynder forfra i en hvid, europæisk familie, mangler da bare en lille stump af sin tilværelse. Får det ikke en ny barndom, et nyt miljø, legekammerater, måske endda hjemmegjorte søskende, der resten af livet kan gøre det ud for en startblok? Kan det adopterede barn ikke bruge det til at finde og blive sig selv?

Det kommer an på, om man vurderer barnets baggrund i det fjerne til at være et udskifteligt element af dets tilværelse eller noget unikt og uerstatteligt. Her tænkes ikke på den genetiske bagage. Den er hvad den er, uudryddelig – og ofte ukendt. Men baggrund er en kultur og en natur. En historie eller forhistorie, anernes sammenlagte livsstil, deres smil, deres tårer, deres håb og skuffelser. Omstændighederne omkring fødslen, grunden til fravalget. Barnets baggrund i den forstand kan ikke være ligegyldig – eller også er alting ligegyldigt!

Min fortvivlede påstand er da, at vi adopterer et barn ud af sin mulighed for at blive den, det er – og det for altid.

Det var pokkers. Så gør vi os al den umage for bare at blokere et barns mulighed for at få selvindsigt, for at forhindre det i at få identitet, eksempelvis blive en rigtig dansker.

Hvis man tror, den slags ordner sig med tiden, hvis man mener, fornemmelsen af fremmedhed ender med at smelte bort i hverdagens vaner, at de andre en dag vil glemme ens særlige måde at tale på, tænke på, være og reagere på, ja så tager man fejl. Det slipper aldrig én. De slipper aldrig én.

 

Jacques Berg er journalist og forfatter. Han er adoptivfar til fire børn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristina Jensen

Philip B. Johnsen, der er nærmere nogle, som går helt i baglås, hvis man nævner tabuet IQ. Jeg ville ønske IQ blev anset som enhver anden menneskelig egenskab, som hårfarve, skostørrelse og andet. Fakta, som man kan bruge til at blive klogere på mennesker med. At denne viden har været misbrugt, er vi som verden og land blevet klogere på og har lært af. At forske i forskelle, så vi kan hjælpe folk bedre på vej, er ikke racistisk eller eugenik (som du insinuere).

Ovenstående er relevant i forhold til hvad for et barn man adopterer. Desto mere viden (både positiv og negativ) man har om barnets ophav, desto bedre kan man som forældre og samfund tage sig af barnet og stimulere dette, så det kan udvikle sine evner på bedst mulig vis. Det handler om at se barnet præcis som det er.

Artiklen statuerer en forskel (fremmedhed) fra skribentens ophav og det bør der ikke være noget nødvendigvis negativt i. Det er dog desværre hvad der bliver lagt i foskellene, kontra at dyrke dem og nyde paletten samt dyrke styrker og tage højde for udfordrende områder.

Philip B. Johnsen

Kristina Jensen, Jeg anser det for et problem at der ikke tages hensyn til de etiske, moralske og samfundsmæssige konsekvenser, af forskning i sammenkoblingen med herkomst og højere og lavere IQ , det har været og bliver brugt til, racisme og blåstempling af systematiske udnyttelse af ulande.
Jeg insinuere intet, det er efter min mening ikke klædelig forskning, og jeg tror ikke på en lykkelig fremtid for forståelsen for høj IQ delen af befolkningen, hvis det er den forskning der bliver lagt for dagen.

Kristina Jensen

Philip B Johnsen, du har tabt fokus. Der er ikke tale om fokus på højt intelligente, fremfor andre grupper. Og hvis der var, så er jeg sikker på de fleste ville ønske højt begavede hen i et lukket rum, hvor de helst skulle skamme sig over deres eksistens, idet alle føler sig intimideret af disse. For det er sandheden omkring det tabu.

At du forestiller dig, at det er etisk uforsvarligt at komme frem med fakta er først og fremmest fordummende, men også fordomsfuldt og stagnerende for forskning på så essentielt vigtige egenskaber vi omtaler her.

Artiklens skribent kommer ikke ind på hvilke egenskaber han føler er fremmed fra hans egne, omgivelserne og hans adopterede børn. Måske var artiklen ikke publiceret, hvis skribenten havde nævnt et af de 'etisk fornærmende' egenskaber, som gør hans børn fremmed for deres omgivelser. Det efterlader os til at gætte på hudfarve og generelt holdes vi i uvidenhed. Men det føles jo også rart for nogle...

Philip B. Johnsen

Nu er min holdning til at etik og moral ikke er repræsenteret i jeres IQ rase forskning fordummende..
Jeg har bemærket et fælles karaktertrek blandt høj IQ mennesker, de præstere ikke lige så godt, hvis de er sammen med udelukkende almindelige mennesker og har tindens til, at blive deprimeret eller frustreret over den manglende evne til, at se sammenhæng i komplekse problemstillinger.

Sammen i flok præstere høj IQ mennesker bedre, er generelt gladere, og mere velfungerende. Derfor er race og IQ sammenhæng et, meget interessant forsknings emne for høj IQ mennesket, for hvis de racer der ikke lever op til samme høje IQ standart blander sig med befolkningen i høj IQ tæt befolket områder som Danmark, kunne det betyde en decimering af antal og dermed en mere isoleret tilværelse for de tilbage blivende med dårligere præstation til følge.

Ingen adoptioner fra Afrika for lavt IQ.

Har i lyst til at forske jeg blå i hoved i racehygiejne så gør det, men hvis i som i 1938 skulle finde på, at tage folk ud der ikke er gode nok skal i ikke komme her og tale etik, så går det jeg som i 1945

Hugo Pieterse

Robert O Jensen:

"Formodentlig er der tale om en behandlingskrævende meglomania hos et stakkels individ med hollandske Boer-rødder, som lever en hensynende tilværelse med drømme om han er Nelson Mandela og Desmond Tuto intelligensmæssigt overlegen."

"og der er vi så heldige at Louis Armstong var den mest begavede og Nyborg et undermenneske"

Tja, sat overfor sådanne begavede kommentarer må selv jeg melde pas.

Jeg vil dog lige gøre opmærksom på, at jeg har brugt mange timer af mit liv, hvis ikke år, på at studere og efterligne sorte musikeres musik, og er en stor beundrer af musikere som Blind Blake, Mississippi John Hurt; Gary Davis og en masse andre, som jeg ikke kun beundrer rent musikalsk, men også har stor sympati for.

Mange af reaktionerne på mine kommentarer viser blot hvor krampagtigt nogle mennesker forholder sig til livets realiteter, hvis ikke disse lige matcher det kulturradikale verdenssyn, som efter 70 års bombardering med Frankfurterskolens bevidst samfundsundergravende propaganda (kritisk teori), i et stort omfang har erstattet både det kristne evangelium og selvstændig kritisk tænkning. En ny totalitær vanvidsideologi som erstatning for både Kommunisme, Nazisme og Kristendom, har inficeret den vestlige verden, som nu er på vej til den totale nedtur, fordi man nu prioriterer luftige ideer og følelsesbetonet argumentation, frem for hård videnskab og de uomgængelige fysisk/biologiske realiteter, der danner grundlag for alt liv på jorden.

I min søns klasse er der:

1 inder (Adopteret)
1 kineser (Adopteret)
1 dansk/iraner
1 dansk/kurder
2 pakistanere
2 tyrkere
1 englænder/svensker
1 dansk/færing
1 dansk/englænder
8 danskere
Der var også en pige fra Ukraine, men hun er desværre holdt op.

I alle mulige farver. Fra det mørkeste brune til det skinnende hvide.

Og børnene er fuldstændigt ligeglade med hvad farve de andre har.

Og så til noget emotionelt sludder fra artiklen:
"For det adopterede barn mangler begyndelsen. Fortællingen er amputeret. Den eksistentielle opgave at få hold på, hvem man er, er blevet skubbet af sporet. "

Da langt hovedparten af adoptivbørn er forældreløse, er dette er tilfældet uanset hvor i verden det adopterede barn havner! Der har ikke en skid at gøre med om barnet havner i Danmark eller bliver i Argentina eller bliver på et børnehjem der hvor de er blevet født.

Kan vi ikke godt få diskussionen tilbage på sporet?

Ang. Nyborg lyver han, snyder og bedrager og blander to datasæt sammen. Han har ej heller ført ordentlige optegnelser som man skal, hans data-rå-materiale er et rod. Han påstår noget som han ikke har bevis for.
g da hans forsknings-assistent bad om papirerne, så blev det hende nægtet. Og derudover så målte han børnenes kranier, afstanden til deres øjne og undersøgte om mennesker med blå øjne var mere eller mindre intelligente end mennesker med brune økne. Ren racisme er dette. Og hvorfor skulle Nyborg gøre alt dette, hvis ikke det var fordi, det skulle bruges til noget - til at påvise at mennesker fra Afrika f.eks. er dummere end hvide europæere....

Og hvad er IQ egentlig? IQ er en noget en franskmand (Binet) fandt på en sociolog, fordi man ville udnytte arbejdskraftreserven hos arbejder-klassen. Og derfor blev der lavet IQ og intelligens-test for at teste om man ville blive en god og lydig embedsmand. Og den engelske udgave IQ, eller den generelle g-faktor blev sammensat af præcis de discipliner en engelsk gentleman skulle kunne omkring 1900-tallet.

IQ er desuden en vestlig opfindelse, hvor man laver en test, som hedder sæt de her to ting sammen, bl.a. en sav og et stykke træ. Og folk uden uddannelse vil ofte sætte saven og træet sammen, mens folk med uddannelse vil klassifucere saven sammen med f.eks. hammeren, da de begge jo er tools (værktøj).
Den vestlige verden tror bare at dens måde at klassificere ting på er den bedste, så derfor må alle andre måder at klassificere ting på være udtryk for at disse mennesker er dumme og har lavere IQ end os i Vesten. (Vygotsky, den store sovjetiske pædagog arbejdede f.eks. meget med dette...)

Flynn-effekten er der også; den siger at for 1 point vestlig IQ stiger, ja så stiger f.eks. afrikansk IQ-point 1,5-1,75 pga. uddannelse, uddannelse og uddannelse.
Dertil kommer at IQ udelukkende måler evnen til at tænke logisk, stringent og matematisk - også når det kommer til sproglige færdigheder. Altså igen: egenskaber vi sætter højt her i Vesten....

Ang. høj IQ (sådan cirka) og almindelige menneskers IQ, må det vel være sådan at mennesker med en høj IQ (over gennemsnittet) må lære at forklare andre mennesker hvordan de ser på tingene og ikke springe mellem-regningerne over, så normale mennesker også kan følge med. Ellers bliver mennesker med høj IQ meget ensomme, da ingen kan følge deres tanker....

For at bidrage til at denne tråd kommer tilbage på sporet:

Børn er totalt ligeglade med hvad farve andre børn og mennesker har. Sålænge børnene trives og har det godt og de andre børn er søde ved andre børn. Hvis et barn bliver sur på et andet barn, bliver det sur på det konkrete barn, ikke fordi Aisha er fra Tyrkiet eller Yupogon er fra Afrika.

Og jeg ved ikke hvilken fremmedhed hr. Berg taler om; som adopteret har jeg altid følt mig velkommen i Danmark, undtagen de sidste 10-12 år.... Gad vide hvorfor?

Kristina Jensen

Philip, du har ikke forstået mit skriv.

Karsten, hvordan skal en højt intelligent kunne dække, hvor den mindre intelligente har mangler i forståelsen? Det kan jo være hvor som helst!

Dine synspunkter er spændende, men blot postulater så længe du ikke dokumenterer disse.

@Hugo:
Er dette hvad du kalder hård videnskab og de uomgængelige fysisk/biologiske realiteter?:
'Forskellene mellem menneskegrupper går også dybere end hudfarven, højde eller øjenform. Det er både en videnskabelig påstand, og noget man kan fornemme intuitivt'
Og denne intutive følelse er også valid når det gælder påstanden om forskelle i IQ mellem de såkaldte racer?

@Karsten Aaen

"Og hvorfor skulle Nyborg gøre alt dette, hvis ikke det var fordi, det skulle bruges til noget - til at påvise at mennesker fra Afrika f.eks. er dummere end hvide europæere "

Det er ikke helt godt nok. I et stort vestligt land har man dels et befolkningsgrundlag der er stort nok til en statistiks troværdig analyse, dels en lovgivning der gennemtvinger en registrering af ens etniske tilhørsforhold.

I dette lan har det vist sig at:
Asiater (specielt kinesere, men også koreanere og japanere) ligger højest.
Derefter kommer eurasiere.
Langt efter disse 2 grupper kommer hispanics og blacks

Fra WiKipedia

http://en.wikipedia.org/wiki/Race_and_intelligence

"IQ tests performed in the United States have consistently demonstrated a significant degree of variation between different racial groups, with the average score of those with African ancestry lower than that of European ancestry and the average score of those with East Asian ancestry being higher than that of European ancestry. While the existence of racial IQ gaps is well-documented and not subject to much dispute, there is no consensus among researchers as to their cause"

" Even if race differences in brain size are assumed to be entirely genetic in origin, they still leave 91–95% of racial IQ gap unaccounted for, the lower number assuming that MRI would show the same results as Rushton's data collection"

Så der er et eller andet: Race (hvad fanden det så er), kultur opdragelsesmodeller, økonomi eller noget andet som frembringer store forskelle,

Robert Ørsted-Jensen

Philip B. Johnsen

Nu er der jo ingen tvivl om hvem der møder op til deres møder I Danmark

du behøver bare studere listen

der er der allesammen Dansk Front

David Ernest Duke (tidlige KKK leder)

David Irvings trofaste støtter i Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning

Daniel Carlsen vor egen Nazi Livgarder

Björn Björkqvist fra Svenskarnas parti (det gamle svenske nationalsocialistisk front)

De er der alle for at høre på oraklet Helmuth Nyborg og for som man ke se nedenfor at blive fotograferet skulder ved skulder med geniet.

Jo da vi er på vej frem - igen

http://eugenik.dk/kronologi/20110603

Philip B. Johnsen

@Robert O Jensen
Tak Robert der kan bare se, så var jeg ikke helt ved siden af, jeg har som dig ikke boet i Danmark i mange år og har bestemt ikke fulgt med i denne klub.

Philip B. Johnsen

@Robert O Jensen
Tak Robert der kan bare se, så var jeg ikke helt ved siden af, jeg har som dig ikke boet i Danmark i mange år og har bestemt ikke fulgt med i denne klub.

Kristina Jensen

Så hvis man lader sig fotografere med dem man er hyret til at holde tale hos (som Nyborg holder taler i hele verden), så har man præcis de samme holdninger som dem?

Så må jeg hellere skynde mig væk med mit billede på denne side, idet jeg virkelig ikke vil forvirres med havende så misforstået tolkninger af ting, som folk på denne side.

Hvis vi skal tale om hård videnskab så holder
den traditionelle raceopdeling i sorte afrikanere, hvide og mongoler ikke biologiske/genetisk
De nulevende mennesketyper stammer alle fra Afrika
De sorte afrikanere er mere forskellige indbyrdes end de er forskellige fra andre befolkningsgrupper.

Derfor giver det ikke meget mening at tale om sorte afrikanere som en race - nogle grupper af dem er nærmere beslægtede med europærere end med andre 'sorte afrikanere' da den fælleseuropæiske-afrikanske stamform er yngere end stamformene mellem andre befolkningsgrupper i Afrika
(sorte afrikanere udgør en såkaldt 'parafyletisk gruppe')
Den hvide og mongolske 'race' er nærmere beslægtet med hinanden end de forskellige afrikanske stammer er, da de alle kommer fra en mindre population af afrikanere der udvandrede for ca 50.000 år siden.
De europæiske/mongolske befolkningers genpulje er et 'udpluk' af de afrikanske

Kristian Lund

Kristina Jensen sige

"Jeg ville ønske IQ blev anset som enhver anden menneskelig egenskab, som hårfarve, skostørrelse og andet. Fakta, som man kan bruge til at blive klogere på mennesker med."

Javel ja. Nu er IQ bare ikke en simpel egenskab såsom hårfarve. Den kan ikke måles på samme måde. Den er et abstrakt. Et påfund. En til stadighed tilrettet approksimering af en række egenskaber, som vi ingen idé har om hvordan hænger sammen. Den er, videnskabeligt set, fuldstændig til grin. Hærens IQ-test ifm. session, er hysterisk simpel ift. hvordan den forsøger at lige folde "sproglig intelligens" ind i historien (færdiggør denne sætning...).

IQ er ikke fakta som skostørrelser er det. IQ er gætværk på niveau med snak om "sociale klasser", eller "at være politisk rød". Fint nok, også at bruge i videnskab. Men tror man det er simple størrelser som vægt og farver er man helt afmarcheret (og et godt skridt på vej mod det eugeniske projekt, i øvrigt).

Karsten Aaen gav i sin post en meget god beskrivelse...

-

Fra Nyborgs undersøgelser:

"Først anvendtes en hierarkisk faktoranalysemodel, som tager højde for, at kvinder generelt er bedre end mænd til sprog, og at mænd generelt er bedre end kvinder til matematik."

At der skulle være en rent kønslig forskel, som ikke er kulturelt betinget, påvirket eller decideret opfundet, er for længst tilbagebevist. Det er en grundløs påstand, som intet andet har på sig end at den er blevet gentaget igen og igen.

Robert Ørsted-Jensen

Desuden er der biologiske forskellle mellem mennesker - ja - men racer eksisterer ikke som en biologisk definerbar kategori, og dette er ikke et spørgsmål om 'politisk korrekthed' som nogle af disse individer er i vane med at påstå - men derimod et fakta baseret på genetisk videnskab.

Anropologer kan måske anvende begrebet i mangel på bedre men der eksisterer ikke f.eks. en sort 'menneskerace'.

Sider