Kronik

Skal vi allesammen på universitetet?

Regeringens målsætning, om at 60 procent af en årgang skal have en videregående uddannelse, er forfejlet. Den gavner ikke nødvendigvis økonomien, og kvantitet står i vejen for kvalitet
Flere end nogensinde er i år optaget på de videregående uddannelser, men dagens kronikør spørger, om det virkelig kan være rigtigt, at den gyldne løsning på dimittendardbejdsløshed alene er, at flere og flere bruger mange år i uddannelsessystemet. Arkiv

Flere end nogensinde er i år optaget på de videregående uddannelser, men dagens kronikør spørger, om det virkelig kan være rigtigt, at den gyldne løsning på dimittendardbejdsløshed alene er, at flere og flere bruger mange år i uddannelsessystemet. Arkiv

Jakob Dall

3. august 2012

Optaget på de videregående uddannelser slår alle rekorder. Der jubles. Men hvad er endemålet: Skal vi alle sammen på universitetet, så vi kan overlade ikke blot ufaglært, men også faglært arbejde til udlændinge om nogle år?

Jeg er enig i, at uddannelse er godt. Og i en situation, hvor mislykket økonomisk politik fortsat betyder, at vi har stor ungdomsarbejdsløshed, er det naturligvis bedre, at de unge bliver dygtigere og klogere, end at de går ledige. Til gengæld er jeg ikke enig i regeringens rigide målsætning om, at 60 pct. af en årgang skal have en videregående uddannelse. Og jeg savner en diskussion om uddannelsens rolle i samfundsudviklingen.

Regeringen fik bred politisk tilslutning til sin målsætning om, at 60 procent af en årgang skal have en videregående uddannelse. Liberal Alliance stemte som det eneste parti ikke for. Ikke fordi vi er uddannelsesforskrækkede, tværtimod. Men fordi rigide, kvantitative målsætninger ikke løser de uddannelsespolitiske udfordringer, vi står over for. Mens vi skovler studerende ind på uddannelserne, lider kvaliteten, og produktionsvirksomheder efterspørger gode håndværkere. Og nej, kvaliteten er ikke sikret med skåltalernes opstilling af kvalitetsmål i de udviklingskontrakter med universiteterne, der netop er indgået. Hertil kommer, at det i tider med stor dimittendarbejdsløshed kan det være svært at se, at den gyldne løsning alene er, at flere og flere bruger mange år i uddannelsessystemet. En del af dimittendarbejdsløsheden er et konjunkturproblem, som man skal være varsom med at lægge for meget i, men der er også et underliggende strukturelt problem. Det er f.eks. dokumenteret af CEPOS, at der er temmelig systematiske forskelle på universitetsdimittenders indkomst og ledighed over forskellige uddannelser. Og det gælder, selv om der kontrolleres for forhold som karaktergennemsnit fra gymnasiet og en række sociale karakteristika.

Forkert fokus

I det lys er der al mulig grund til at advare imod den kvantitative tilgang til uddannelse. For alt imens både gymnasier og universiteter har udviklet sig fra elite- til masseinstitutioner, er det tydeligt, at både forudsætningerne for og kvaliteten af undervisningen har gennemgået markante forandringer. Det er på mange måder en naturlig konsekvens af, at det ikke længere kun er elitens børn, der får lange uddannelser. Dette er ubetinget positivt, men det fordrer et politisk fokus i retning af ’hvor godt’ i stedet for blot ’hvor mange’.

Teoretisk er der to konkurrerende forklaringer på, hvorfor vi uddanner os. Den ene er signalteori: Vores produktivitet stiger ikke med øget uddannelse, men uddannelse bruges i stedet som et signal fra de i forvejen dygtige til arbejdsgiverne, om at de er højproduktivitetsmedarbejdere. I lyset af denne teori vil eksamenspapirerne betyde mere for dine fremtidige muligheder end det konkrete indhold af det, du har lært.

Den anden forklaring er teorien om humankapital, hvor uddannelse ses som et input i produktionen på linje med fysisk kapital og arbejdskraft. Her vægtes omvendt de færdigheder, der tillæres på studiet, over den titel man får, fordi uddannelsen rent faktisk vil betyde øget viden og dermed produktivitet.

Begge forklaringer er interessante. I det signalteoretisk perspektiv er det interessant, at en ambition om at få mange igennem uddannelsessystemet ikke vil give økonomisk afkast. Og i humankapitalperspektivet kan man substituere kvantitet med kvalitet. Set i en international sammenhæng kan det også være vanskeligt at se konkurrencefordelen ved at producere så mange kandidater som muligt.

Det er svært at forestille sig, at stordriftsfordelene skulle ligge i Danmark, så derfor må det være på sin plads at fokusere mere på indhold og på kvalitet end på antallet af gennemførte uddannelser.

På trods af de manglende argumenter for den danske 60 procents-målsætning er også hele taxametersystemet skruet sammen, så det belønner kvantitet i form af studentersårsværk (STÅ). Akkrediteringssystemet sætter ganske vist et kvalitetsmæssigt bundniveau, men der gøres ikke nok for at stimulere til konkurrence om at nå det højeste niveau i dansk som i international sammenhæng.

Det bunder selvfølgelig i, at det er hamrende svært at måle og dermed belønne kvalitet på en fornuftig måde. Amerikanske erfaringer med at benytte et naivt mål som karakterer alene viser, at det hurtigt kan blive direkte kontraproduktivt. Undervisere og forskere reagerer nemlig som alle andre på incitamenter, og belønnes uddannelsesinstitutionen for høje karakterer, er der risiko for, at karaktererne bliver højere, uden at niveauet nødvendigvis følger med.

En måde, man konkret kunne belønne institutioner, der leverer høj kvalitet, er, som Dansk Erhverv har forslået, at give et bo-nustaxametre til uddannelser, hvor de færdiguddannede opnår høj beskæftigelsesfrekvens og høj løn. Uddannelse skal gøre os klogere, skabe indsigt og erkendelse – men også sikre, at de færdiguddannede kan finde beskæftigelse. Alle videregående uddannelser på såvel universiteterne og professionshøjskolerne bør derfor have både akademiske og professionsrettede elementer. I dag er der en akademia-forskrækkelse på professionsuddannelserne, mens universitetsuddannelserne kun langsomt er ved at indarbejde professionsrettede elementer som f.eks. praktikophold.

Vigtigt dannelsesaspekt

Det skal dog understreges, at bonus for, hvordan kandidaterne klarer sig på arbejdsmarkedet, naturligvis ikke kan stå alene. Uddannelse har andre formål end de rent erhvervsmæssige. Dannelse, indsigt og erkendelse er ikke begreber, vi er gode til at tale om i uddannelsespolitikken, men disse elementer spiller en væsentlig rolle, hvis vi ikke blot skal gøre de studerende dygtige medarbejdere, men også kloge borgere.

At styrke denne tilgang til uddannelse er ikke lige så let som at justere på kvantitative parametre. Som politikere må vi imidlertid have modet til at erkende, at vi altid bør bestræbe os på at udvikle både sprog og redskaber til at sikre den udvikling, vi ønsker og formentlig ikke engang er politisk enige om. Derfor er det også vigtigt, at vi tør give uddannelsesinstitutionerne større frihed til selv at prioritere inden for givne økonomiske rammer. De ved trods alt mere om uddannelse, end vi gør på Christiansborg.

Den vigtigste opgave i de kommende år er at forhindre, at vi – med eller uden vilje – alene prioriterer kvantitet. Det er dejligt bekvemt at fokusere på det, vi nemt kan måle – f.eks. antallet af studerende, karaktergennemsnit og frafald. Resultatet bliver hverken godt for den enkelte studerende eller for samfundet. Jeg savner en debat om, hvad der karakteriserer god kvalitet på uddannelserne, om dannelseselementet, og om vi virkelig skaber et bedre samfund ved at sende så mange som muligt på universitetet. De diskussioner er der såmænd også masser af politisk sprængkraft i.

 

Mette Bock er uddannelsespolitisk ordfører, Liberal Alliance

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Da jeg lige har hyldet Ammitzbøl for hans kamp for frisindet (prostitution), vil jeg også tillade mig at hylde Mette Bock for en klog analyse. Men denne gang er det ikke ironi.

Lise Lotte Rahbek

Jeg synes ikke om ideen med, at mindst 60% af alle danske unge skal have en lang videregående uddannelse.
jeg tror simpelthen ikke på at Danmark, de unge eller de økonomiske balancer vil have et hæderligt udbytte af det.
Det handler vist mest om at opbevare de unge i uddannelsessystemet indtil bedre tider.

Når det er sagt - så synes jeg at artiklen sprogligt er sværtlæselig med passive omskrivninger og lange (unødvendigt) komplicerede ord.
Men det er klart, at hvis politikere insisterer på at formulere sig på et kompliceret niveau, så skal befolkningen naturligvis uddannes mere, for at vi bedre kan forstå, hvad politikerne siger. ;-)

Steen Ole Rasmussen

Jeg er helt enig med Bock i, at det drejer sig om at udvikle kvalitet i uddannelsen, og i at det er bedst at overlade det til uddannelsesinstitutionerne at afgøre, hvad der er kvalitet.

Derfor mener jeg, at erhvervslivet - der i øjeblikket sidder tungt på uddannelsesinstitutionerne, og som har haft held med at underminere institutionernes autonomi ved at sætte deres efterspørgsel på arbejdskraft og produktudvikling igennem på bekostning af uddannelsesinstitutionernes autonomi – bør smides ud af de ledende organer på fx universiteterne. Erhvervslivet har nemlig fortrængt alt, hvad man kan kalde legitim autonomi i forhold til det at definere uddannelsernes kvalitet fra uddannelsesinstitutionerne selv.

Øjeblikkelige konjunkturer, og det som Bock kalder strukturbetinget ledighed, vil hun med hjælp fra Milton Fridmans tanketorsk, Cepos, gerne holde skarpt adskilt.

Det faktum, at markedet er brudt sammen som følge af 30 års mislykket markedsfundamentalisme, monetarisme og hysterisk dyrkelse af inflation i uproduktive kapitalværdier, det vil hun gerne have lov til at se bort fra, når hun samtidigt reducerer uddannelsesinstitutionernes funktion til det at servicere hendes mislykkede arbejdsgivere og venner i finansverdenen.

Det forhold at uddannelse er dannelse, og at man som højtuddannet bliver i stand til at forstå, hvad hun står for, og derfor ikke falder pladask for hendes univers; at man derfor ikke kaster sig på knæ for hendes orden, det er ikke det samme, som at man i overordnet forstand er udtryk for noget kikset, dvs. reduceret til ”strukturarbejdsløshed”.

Personligt har jeg aldrig brugt mine topkarakterer og evner i den sags tjeneste, at gøre mig nyttig i et ekstremt destruktivt økonomisk kapløb, som hun ophøjer til målestok for succes. Min kritiske sans ville hun gerne reducere til betinget af, at jeg har valgt at læse filosofi. At jeg er udtryk for en unyttig prioritering, set i perspektivet af hendes begreber om nyttighed.

Det hører med til kvaliteten i uddannelsesinstitutionerne, at man især på universiteter, der lærer folk at tænke selv, får andre idealer end dem der identificeres med de succeskriterier, der hersker i den økonomiske ideologi, som samtlige politiske grupperinger har overgivet sig til, hvor markedet alene råde.

Den mere kvalificerede omgang med distinktionen mellem forkyndelse og formidling glimrer ved sit fravær her i artiklen, lige som den gør så mange andre steder. Vælg den første post, som foreslås i søgningen: https://www.google.dk/search?sourceid=navclient&hl=da&ie=UTF-8&rlz=1T4AD...

Nu er videregående uddannelser i Danmark andet end universitetet. F.eks. er pædagog, lærer og syge-plejerske-uddannelse også videregående uddannelser i Danmark, da de alle kræver en gymnasial eksamen for at komme ind på dem.

Og netop siden man ved at mange sygeplejersker, pædagoger og folkeskolelærere går på pension i de næste år, kan der være en idé i at uddanne mange her.

Mht. akademia-forskrækkelse på professions-skolerne, f.eks. i uddannelsen til sygeplejerske kan man spørge om det er bedst at de studerende bruger 60 timer på at lære om Habermas mv. men kun bruger cirka 6-9 timer på at lære at skifte forbindinger f.eks. Ikke fordi at jeg ikke synes Habermas og magt-sprog er vigtig for sygeplejersker, for det er det, men jeg kan lære de sygepleje-studerende at skrive rapporter mv. på 6-9 timer.....

Mht. universiteterne så ved jeg ikke hvilket årti Mette Bock lever i; i mange år, ja faktisk siden omkring 1990, eller lidt før, har universiteterne indført praktik i uddannelsen. Problemet med praktik på universitetet, at de studerende får SU, ikke løn under praktik-opholdet, præcis som pædagogerne, lærerne og folke-skolee-lærerne gør i deres praktik.

Man kan sige at det første ½ år efter uddannelsen efter endt uddannelse på sygeplejeskolen mm. nu er blevet et slags praktikophold, hvor den studerende får lov til at afprøve sine evner i praksis til den samme løn som han eller hun ville få ved at være arbejdsløs. (en uskik, efter min mening). På den måde er de borgerliges drøm om en indslusnings-løn blevet virkelig-gjort, hvor folk får en lavere løn, når de først kommer ud på arbejdsmarkedet, end de ellers ville have fået.

Og Mette Bock glemmer - præcis som alle andre politikere i det her land - at man ikke kan gætte hvilke uddannelser, der engang om 4-5 år (eller mere) vil være god chancer for at få arbejde med. For 4-6 år siden startede en masse håbefulde unge mennesker på seminariet, (en professions-højskole) for at læse til folkeskolelærer. Da de blev færdige i 2010 var der stort set intet arbejde til dem. Og hvad nytter Dansk Erhvervs forslag så?

Og heller ikke jeg synes at alle nødvendigvis skal have en uddannelse på universitetet mv. Men det kræver at politikere tager sig sammen og sætter sig ind i hvad en moderne erhvervs-uddannelse kræver f.eks. til frisør eller til automekaniker. Eller smed. I stedet for at tro at det at være automekaniker i dag er som i 1950erne eller i 1970erne, hvor man bare lige åbner motorhjelmen og så roder lidt og så man bilen køre igen. Sådan er det langt fra i dag. Også lager-arbejde i dag er højt automatiseret med robotter som henter varerne, som lagerarbejderne så blot skal sætte på paller eller på lastbiler. Eller sagt på en anden måde: Der er meget brug for højne den status som erhvervs-uddannelserne har i det her samfund og anerkende at tømre, smede, mekanikere mv. kan noget specielt.

En universitetsuddannelse er ikke i dag det samme som for 20 år siden og i morgen er den noget tredje, så tallet 60% er ikke helt ved siden af. Næ Mette Bock fra ufri bankaliance, det virkelige problem er de 20% der aldrig får en uddannelse efter folkeskolen, dem er der nemlig slet ikke arbejde til.
At der ikke er arbejde når de er færdige, er jo ikke de unges eller uddannelsernes skyld, det er på grund af forkerte politiske beslutninger.
Jeg er træt af den borgelige liturgi, at vi uddanner til arbejdsløshed. Arbejdsløshed er altså ikke en funktion at uddannelse, men en funktion af den økonomiske politik.

Niels Kondrup

Målsætningen om de 60% er rigid og ligegyldig, men forslag om bonus til de universiteter, der får flest i arbejde og til højeste løn (betyder højeste løn, at man er mest værd for samfundet:)?), er mere af samme skuffe. Hverken Mette Bock eller andre kan på nogle simple parameter og et "øjebliksbillede" stille sig til herre/frue over, hvilke uddannelser, der vil være mest værd i hele deres "levetid". Hvad der mangel på det ene år, kan man fodre svin med fem år senere, eller omvendt.

... Og så er det måske ikke så sært. at produktionsvirksomheder ikke kan få kvalitetshåndværkere, når der fra størstedelen af virksomheder og politikere konstant snakkes om udflytning af arbejdspladser og lavere løn. Hvem gider uddanne sig til noget, som nogle får til at lyde som et job, der snart ikke vil eksistere i Danmark.

Steen Ole Rasmussen

Lise lotte Rahbek
Jeg synes nu heller ikke, at 60 % kan være et mål i sig selv. Og du har ret i, at anbringelsen af de unge i uddannelsesinstitutionerne kan ses som skjult arbejdsløshed.

Men spørgsmålet, om det så er en skidt måde at skjule arbejdsløsheden, det skal så afgøres af, hvad de unge får ud af det.

Den meget snævre fokusering på at undgå fejl i strukturen, som Bock taler om, dækker over, at hun vil have at erhverslivet og de økonomiske succeskriterier skal afgøre, hvad der giver mening at fokusere på i institutionerne, samtidigt påstår hun, at hun vil en fri dannelse. Det er et paradoks, dvs. en selvmodsigelse.

Vi kan simpelt hen ikke gå ud fra, at erhverslivet kan definere, hvad der giver mening. Markedet er ikke eneste meningskriterium og det er beskæftigelsesudsigterne ved en uddannelse derfor heller ikke.

Vi har lært, at meningen er at gøre sig nyttig på et arbejdsmarked, der i mere end 30 år har været ude af stand til at bruge mere end 800 tusinde af dem i den arbejdsdygtige alder.

Uddannelsesinstitutionerne skal helt uafhængigt af markedsfundamentalistisk ideologi udstyre de unge med evnen til at udvikle og forme en personlig smag, efterspørgsel på et samfund, der er Mette Bocks overlegent. Det er helt nødvendigt, for at komme ud over de svigt, som markedet har gjort sig skyldig i over mere end 30 år. Markedet er ikke dommer. Erhverslivet og strukturarbejsløsheden er ikke uddannelsesinstitutionernes målestok! Men det kan kun ses på baggrund af kvalificeret dannelse, selvstændighed over for det marked, som Boch og hele de politiske system har ophøjet til ideologisk indhold i deres fattige eksistens.

Du har ret i at hun formulerer sig i indavlede termer.

Strukturarbejdsløshed skyldes i hendes optik, at folk er dannet bl.a. af institutionerne, på en måde der ikke er brug for i det erhversliv, der udgør den eneste værdige instans, når det handler om at afgøre spørgsmålet om institutionens funktionl. Sagt på en anden måde, erhvervslivets efterspørgsel afgør, hvad der bør uddannes til. Os, der bl.a. med hjælp fra uddannelsessystemet har lært at kritisere markedsfundamentalismen, og som ikke vil underkaste os det økonomiske systems kriterier for succes, vi er kategoriseret som overflødige, udtryk for strukturarbejdsløshed i Bochs terminologi.

Personligt falder jeg lidt ved siden af, fordi jeg ikke er arbejdsløs. Men alligevel, så er jeg en fejlkonstruktion i Bochs verden, fordi jeg ikke vil bidrage til væksten; Jeg gør alt hvad jeg kan for at underminere markedets patenter på det at være meningskriterium.

Selv om man ikke lever på overførsel, så kan man godt være arbejsløs i sjælen, af princip. Vi må på alle måder underkende markedet som meningskriterium, sætte indholdet i tilværelsen uafhængigt af markedsideologien. Der findes andre kriterier for mening, for eksistensberettigelse, end det at være efterspurgt på markedet!

Markedet er bare del af det økonomiske system. Det er ikke samfundet eller det højeste meningskriterium. Boch kan ikke se det.

Steffen Gliese

De fag, der gør os bedst i stand til at forstå verden, Vibeke Svenningsen, i fortid og nutid - og derfor også fremtid.

Niels Kondrup

@Vibeke og Peter ... Det er der jo ingen der ved, men det er jo også derfor, at bonusforslaget er sært.

Vi ved dog, at man kan få to og en halv/tre SOSU'er for et folketingsmedlem, og hvis ikke SOSU'erne passede vores ældre og pædagogerne vores børn, så kunne vi, der tjener mere, ikke passe vores arbejde.

Henrik Darlie

"Skal vi alle sammen på universitetet, så vi kan overlade ikke blot ufaglært, men også faglært arbejde til udlændinge om nogle år?"

I Mette Boch's verden bliver danmark oversvømmet af udlændinge hvis vi uddanner flere danskere.

Men er det nu også rigtigt. Skulle uddannelse forhindre nogen i også at kunne udføre 'ikke faglært arbejde'? Og er det en naturlov at det så kun kan udføres af udlændinge? Jeg mener at der er tale om en falsk kobling, det er muligt at MB er for fin til at grave et hul, men det er der andre højtuddannede der ikke er, og det vil nok være disse jeg vil mene er de 'dannede'.

"En måde, man konkret kunne belønne institutioner, der leverer høj kvalitet, er, som Dansk Erhverv har forslået, at give et bo-nustaxametre til uddannelser, hvor de færdiguddannede opnår høj beskæftigelsesfrekvens og høj løn."

"Bonustaxametre" - er det hvad MB har at byde på?

"Den vigtigste opgave i de kommende år er at forhindre, at vi – med eller uden vilje – alene prioriterer kvantitet."

Med al respekt, så mener jeg at det er skrupforkert at dette er den vigtigste opgave i de kommende år.
Det mest presserende lige nu er økonomi, miljø og krig, og det er det sikkert også de kommende år. Det behøver man ikke være særligt højt uddannet for at kunne se.

"Det er dejligt bekvemt at fokusere på det"
der dybest set, sitationens alvor taget i betragtning, er fløjtende ligegyldigt. Og hvis man samtidigt kan få lusket sin dagorden om mere ulighed og færre udlændinge ind, så er det helt fint. MB er desværre et eksempel på at man sagtens kan have en høj uddannelse og samtidig være blottet for almindelig sund fornuft.

"Jeg savner en debat om, hvad der karakteriserer god kvalitet på uddannelserne, om dannelseselementet, og om vi virkelig skaber et bedre samfund ved at sende så mange som muligt på universitetet."

Hvorfor fortæller MB så ikke bare om det 'bedre samfund' hun ser foran sig? Og tror MB at samfundet bliver bedre med færre højtuddannede og flere bonustaxametre?

Om 5 år kan biler køre selv, helt autonomt.
Om 10 år begynder vi at se humanoide robottor i fabrikker
Om 20 år har vi humanoide robotter i hjemmene til at udføre alt fra rengøring til børnepasning og fabrikkerne er nu 100% automatiserede.

Derfor, jo, på det tidspunkt vil der stort set ikke findes faglærte/ufaglærte jobs og derfor vil det blive nødvendigt at uddanne sig hvis man vil have arbejde.

Niels Kondrup

Når der så om 10-20 år ikke er behov for et arbejdende folk, burde man måske uddanne sig 10 timer om ugen, arbejde 10 timer og så ellers rode med det, der interesserer en og hygge sig og tage sig af sine nærmeste. Gode ideer kommer alligevel oftest, når man har "fri".

Søren Kristensen

Hvis bare 60 % af en ungdomsårgang lærer at spise og drikke fornuftigt, så finder de såmænd nok ud af resten også inklusive at få sig en uddannelse. De sidste 40 % er alligevel fortabt på en eller anden måde. Den gode nyhed er at det slet ikke er sikkert de opdager det.

Altså fra min arbejdsplads, ved jeg da at de bedste software og hardware udviklere ikke nødvendigvis er dem som har taget universitetsvejen, men derimod teknisk skole, autodidakt eller andet.

Noget med langt mere praktisk erfaring og tænkning ud af boksen, istedet for at være låst fast i alt den teori man har fået proppet ind i hovedet på universitetet uden at have lært om teorien i praksis brug.

Der er i de senere år oprettet 6000 nye akademiske jobs i den kommunale sektor samtidg med, at de "varme hænder" spares væk da der ikke er råd til at lønne akademikerne med mindre der spares andet steds.

Har nogen undersøgt, hvor mange år man skal studere, før man tager skade og bliver "overstuderet"?

Det er en universel opfattelse, at de overstuderede ikke er rigtigt kloge, nærmest sindssyge. De overstuderede sidder som bekendt stærkt i dele af uddannelsessystemerne og prakker nye årgange af unge den mest vanvittige lære på.

For at kunne undersøge "de overstuderede" kræves en "universel konstant" at sammenlige med. Kunne man i Danmark anvende de seks folkeafstemninger om EU som konstant?

Kunne man tage opfattelsen af euroen med i en undersøgelse. Spørg f.eks.: Hvem i efteråret 2012 ønsker hurtig dansk tilskutning til den fælles mønt?

Vil en fornuftig mand derefter ud fra svarene kunne konkludere om skadevirkningerne af for meget studereri indtræffer efter 10, 15 eller 20 år. Eller er de overstuderedes åbenlyse pip medfødt?

Søren Kristensen

På en måde går vi jo allesammen, takket være informationsteknologien, på universitetet. Den tilbageværende opgave for de højere læreanstaltert er derfor nu som før, at sørge for at den sociale arv bliver videreført så sikkert som muligt, men hvorfor det lige skal betyde at hele 60 % af en ungdomsårgang udstyres med papir på lærdom, er lidt svært at gennemskue Jo, det er unægteligt en underlig målsætning, som kun på et meget hypotetisk grundlag afsplejler det faktiske behov for læring også i en fremtid hvor mange store virksomheder selv uddanner deres arbejdskraft. I alt virker det lidt som om politikerne har tænkt at hvis vi skal overleve som videnssamfund, så lad os da endelig uddanne mindst halvdelen af de unge til vidensarbejdere og gerne lidt flere. Men hvad nu hvis det i virkeligheden er den viden der skabes og læres ude i virksomhederne vi skal leve af? Så har vi en masse kloge hoveder, som først skal til at skovle den rigtige lærdom ind den dag de forlader universitetet. Hvor smart er det?

Kære medkommentatorer, der er et forhold i overser. En universitetsuddannelse er i dag ikke ensbetydende med en akademisk uddannelse. Og det vare nok ikke længere før det første universitet udbyder en tømreruddannelse.

Aha, så alle skal på universitetet, også sportsfolkene. Så giver det jo mening, det som Lars Løkke Rasmussen, cand. jur. fra Københavns Universitet, sagde under en rejse i Korea.

At han ser frem til, at 95% af en årgang får en universitetsuddannelse.

LIdt læsning og kendskab til tallene er nok til en uni-billet.

Jamen, det er jo typisk pip. Hvordan kan man slippe for at få en uni-titel hæftet på sig?

Steen Erik Blumensaat

Mette Boch er det ikke hende fra Indre Missions Tiende. Dem der modtager 500.000kr i portostøtte om året.

Det usle, ulærde og primitive, der er dårskab for verden, men visdom for gud.

Steen Erik Blumensaat

alt som tiden går
om alt vi viden får.

De seneste dage har vist os hvem der er agenter og forsvarer for Indre Mission.

Heinrich R. Jørgensen

Anne Marie Pedersen:
"Er universitet en beskyttet titel?"

Ja, men blev ændret med Universitetsloven under VKO. Nu er erhvervsskoler også blev universiteter.

Der er absure. Et universitet har fokus på kritisk tænkning -- det har erhvervsskoler ikke.

Jørgen Mathiasen

Uddannelserne underordnes aktuelle behov i produktionen eller markedet er dommer. Dansk uddannelsespolitik har i årtier under frihedens smældende faner og en betydelig mængde floskler anvendt alle tilgængelige instrumenter for at planlægge unges uddannelsesvalg med henblik på størst mulig økonomisk produktivitet. Eneste problem i forbindelse med denne planlægning er, at man om på søndage lejlighedsvis holder uddannelsespolitiske taler med udgangspunkt i noget helt andet og i andre politiske taler sammenligner planøkonomi med pest og kolera.

Det er overordentlig vanskeligt at undslippe den statslige plan, som Bock er optaget af. Skulle man være så heldig, at man har friheden til selv at gøre valget, noget som Liberal Alliances medlem må se på med en betydelig frygt, ville jeg anbefale en systemsammenligning. Det åbner vejen for, at man søger sin dannelse udenfor kongerigets grænser, og kan måske ligefrem ende i en eller anden form for verdensborgerlighed.

Heinrich R. Jørgensen

Det er en stor fornøjelse at læse Mette Bocks indspark, da det demonstrerer at der er i det mindste ét medlem folketingsmedlem, der formår at tænke klart og artikulere sig meningsfuldt og sammenhængende.

Det er også en stor fornøjelse at se Steen Ole Rasmussen pille al sammenhæng ud af MF Bocks retorik.

Kristina Jensen

Jeg gider ikke læse artiklen, da Mette Bock allerede i indledningen forvirrer begrebet 'videredgående uddannelse' med det at læse på universitetet, som er en LÆNGERE videregående uddannelse. De to begreber dækker IKKE over det samme.

Jesper Frimann Ljungberg

Nu har MetteBock jo også hele 3 videregående uddannelser fra Odense og Århus universitet, så man må da sige at hun har brugt sin quota af uddannelser og lidt til.

Men der er flere umiddelbare problemstillinger her.

I de gode gamle dage var uddannelserne typisk delt op i en forsknings gren og en mere praktisk gren. F.eks. Fysikeren og ingeniøren.
En uddannelse rettet mod forskning og en mod industrien. I dag er tingene mere mere rodet sammen.

I dag er der så meget inflation i tingene at industrien tror, at hvis de skal ha' en slaveprogrammør så skal han helst være Datalog.

Og sidst men ikke mindst så har sammensætningen af den akademiske arbejdsstyrke ændret sig.
For 30 år siden bestod den akademiske arbejdsstyrke med en længerevarende uddannelse af cirka 50% naturvidenskabelige og sundheds faglige. I dag er denne procent del nede på cirka 33%.

// Jesper

Kristine Grøn Ansen

Når 20 procent af de unge ikke har gennemført en længerevarende uddannelse, er årsagen ikke at der ikke er tilbud til de unge, men måske at de som børn og unge ikke kvalificeres til senere at gennemføre en uddannelse.

Måske skal man lave ferie og lørdagsskoler og satse mere på lektiekafeer til børn i lavindkomstfamilier, problemet er ikke at der ikke er løsninger, men at løsningerne koster penge, så måske burde man indføre skolepenge eller en uddannelsesskat af forældre, eller bruge færre penge på luxus til off ansatte der er nået op i lønklasser hvor de har mere end nok ?

Der sættes pt milliarder til side til feriepenge og meget andet til off ansatte hver måned, mens lavindkomstfamilier kan og skal klare sig for langt mindre. Måske bør der ikke være procentuelle feriepengesatser men faste grundbeløb til off ansatte ?

Eller måske bør man starte med at give mere motivation til gennemførelse af længerevarende uddannelser til de studerende der kommer fra en lavindkomstfamilie hvor forældrene ikke har en længerevarende uddannelse; et fradrag på kr 500 pr md så længe ens indkomst er under 300.000 når man har gennemført og bestået en flerårig uddannelse. Så vil flere gennemføre og dermed vil gruppen af uddannelsesøgende med problemer mindskes og det vil være nemmere at se problemer der hindrer uddannelse for dem og måske komme med mere hensigtsmæssige problemløsninger ?

Leif Højgaard

Jeg er 69 år og folkepensionist men ellers fuldtud arbejdsdygtig, dynamisk og fuld af energi. Jeg forestikker mig at jeg skal arbejde til jeg segner - måske til sidst som is-mand eller noget lignende. For sjov skyld har jeg netop meldt mig ledig på arbejdsmarkedet hos kommunen i jobnet.dk

- jeg ved næsten alt, og på mine gode dage kan jeg endog huske noget af det. Mit helbred, energi og engagement er i top og jeg har et bredt, praktisk og opdateret erfaringsgrundlag. Er udpræget *Teamworker *Resultatorienteret *Fuld af gode realistiske idéer - Har uddannelse og erfaring til at beklæde 16+ stærkt eftertragtede funktioner på arbejdsmarkedet indenfor teknik, it, økonomi og ledelse, som der pt er mangel på i Danmark...(positivlisten - http://www.nyidanmark.dk) *It-ingeniør *Produktionsingeniør *Maskiningeniør *Business Controller *Økonomicontroller *Databaseudvikler *It-konsulent *It-kvalitetschef *It-projektleder *Softwareudvikler *Systemadministrator *Systemudvikler *Afdelingschef *Finanschef *Regnskabschef *Teknisk chef * ...

Jeg er spændt på hvor megen feedback jeg får her på jobnet.dk

Umiddelbart tror jeg ikke på rygterne om, at der virkelig skulle mangle udbud på kvalificeret arbejdskraft i de nævnte kategorier - men lad det komme an på en prøve. Heldigvis er jeg opvokset i en gadehandlerfamilie hvor jeg lærte at vaske gulv, skure lokum og banke en biks op på rekordtid.

Som Steen OIe Rasmussen siger jeg, at ...Jeg gør alt hvad jeg kan for at underminere markedets patenter på det at være meningskriterium.

Selv om man ikke lever på overførsel, så kan man godt være arbejsløs i sjælen, af princip. Vi må på alle måder underkende markedet som meningskriterium, sætte indholdet i tilværelsen uafhængigt af markedsideologien. Der findes andre kriterier for mening, for eksistensberettigelse, end det at være efterspurgt på markedet!... - meget godt set.

Steen Ole Rasmussen

Kære Leif
Nu håber jeg ikke at du kommer til at tage arbejdet for andre, som måske kunne være i en alder, hvor de var mere afhængige af arbejdsmarkedet. Det synes jeg også, at man skal huske, hver gang man strækker sine små svage arme frem for at tage noget. Det, som man tager, mangler for andre!

Desuden så kunne fagforeningerne genvinde deres eksistensberettigelse, ved at forlage en mere individualiseret tilgang til arbejdstiden. Vi er mange der kunne nøjes med 3 timer om dagen, og som derfor må blive selvstændige, for at gøre dette muligt. Almindelige lønslaver de er 37 timer på om ugen, selv om de kun behøver det halve. Desuden så ville det sænke udbuddet af arbejdskraft, og dermed sætte prisen i vejret, hvorfor man kunne nøjes med endnu mindre arbejdstid, osv. Det ville virkeligt kunne afskaffe strukturarbejdsløsheden, skabe effektivitet i produktionen og skære alt det ideologiske fedt af.

mvh steen

Henrik Brøndum

Mit eget akademiske niveau er ikke saerlig hoejt, men dog godt nok til at se at vi her har aabnet den forkerte flaske.

Mette Bocks budskab,

at efterspoerge debat,
at pointere at kvantitet ikke er alt,
at det er svaert at maale vaerdien af uddannelse (det er dog i det mindste idelologisk konsekvent, det var derfor den liberale stamfader Adam Smith anbefalede at uddannelserne finansieredes af staten)
og at Danmark ikke har konkurrencefordele i relation til masseproduktion

flyver ikke hoejt.

At de saa yderligere pakkes ind i lidt "signal" teori og et totalt urealistisk argument om at staten boer betale uddannelsesinstitutionerne efter den loen kandidaterne opnaar goer det ikke bedre.

Informations redaktoer burde vaere mere kraevende, og faa en af de faa akademikere der beskaeftiger sig med uddannelse paa et hoejt niveau til at kridte banen op.

Lavpraktiske bemaerkninger, lommefilosofi m.m. kommer - som dette og debattens oevrige indlaeg demonstrerer - af sig selv.

Leif Højgaard

Statistik siden 1/8-2012 - Jobnet
--------------------------------
Antal henvendelser pr stillingetegnelse

0 *Produktionsingeniør
0 *Maskiningeniør
0 *Business Controller
0 *Økonomicontroller
0 *Databaseudvikler
0 *It-konsulent
0 *It-kvalitetschef
0 *It-projektleder
0 *Softwareudvikler
0 *Systemadministrator
0 *Systemudvikler
0 *Afdelingschef
0 *Finanschef
0 *Regnskabschef
0 *Teknisk chef
0 *CNC Operatør

Nul interesserede arbejdsgivere ?
Og så påstår man at der er mangel på kvalificerede folk ?
Det er vist ikke andet end teatertorden.

Leif Højgaard

Man kan vist godt regne med at arbejdsmarkedet ikke er interesseret i 50+ folk. Det havde jeg såmænd også regnet med. Så mit råd til folk er at man må forberede sig på at blive selvstændig omkring de 50.

Leif Højgaard

Steen Ole - det er bare en test og det som jeg arbejder med, er der ingen andre der interesserer sig for eller beskæftiger sig med eller mangler. Men endnu engang skal du roses for dine knapheds/mangel betragtninger. Når det er sagt så bør du udvide din synsvinkel til at omfatte faktorer som ligger på forskellige niveauer i forædlingsprofilen.

Godtnok udbyder jeg x antal økonomichef timer pr måned, som hvis jeg får jobbet bliver en mangel for en anden ansøger af stillingen. (det er inputsiden)

Men output fra mine økonomicheftimer er anderledes end det ville have været fra min rival idet det ikke kvalitativt bliver tale om det samme output. (det er out putsiden)

På den måde har min rival godtnok en mangel men min arbejdsgiver har fået en ekstra merværdi ud af engagementet.

Man må tage hensyn til både det kvantitative og kvalitative indhold i knaphed/mangelbetragtningen på både input- såvel som output siden. Problemet for de misforståede teknikere og økonomer er at de er inputfikserede.

Søren Blaabjerg

Det værste ved hele snobberiet omkring videregående uddannelse (heriblandt hovedet-under-armen-dyrkelse af kvantitet fremfor kvalitet) er, at en akademisk grad vist nok af rigtigt mange opfattes som en slags "fribillet" til en rellativt priviligeret og interessebetonet tilværelse, hvor man ikke er pisket til at slide til dagen og vejen og spekulere noget videre over praktiske ting.

- Take it easy, boy boy. Let the others do the hard work for you -

Desværre er der jo altså nogle, der relativt set må slide, for at andre kan være privilegerede. Hvis ikke så bliver købekraften (til køb af almindelige forbrugsvarer) af akademikerlønningerne så som så, for så vidt som samfundet, da overhovedet synes, det har råd til at ansætte sådanne luksusdyr.

Lise Lotte Rahbek

Søren Blaabjerg

Det vil afgjort sætte fut i den igangværende 'udvikling', hvor akademikere går ind og tager hk'ernes administrative jobs, hk'erne bliver kasseassistenter og rengøringsassistenter (hvis de kan komme til for østeuropæere uden overenskomst) og kasseassistenterne .. de flaste af dem er under 25, så de skal i uddannelse, siger politikerne.
Det er meget mærkeligt.