Læserbrev

Danskerne er et åbent folkeslag

Debat
10. august 2012

I Information den 26. juli skrev Mia Tarp Hansen en fin fortælling om den gæstfrihed og åbenhed, hun har oplevet i Rusland. Det er dejligt at læse, hvordan hun er blevet modtage. Glæden over det er forståelig; man bliver altid berørt af den slags, uanset hvor i verden man oplever det. Og det kan opleves alle steder. Også i Danmark. Her har gæstfrihed og åbenhed været praktiseret i årtier.

Alligevel skriver Tarp Hansen, at »det var næppe sket i Danmark« i sin fortælling om, hvordan hun som vildfremmed hurtigt blev inviteret med i private sammenhænge.

Men jo. Det kunne også være sket i Danmark, men ingen medier vil bringe netop den historie. Medierne bidrager til at videregive fordomme, skriver Tarp Hansen endvidere, og jeg er helt enig.

De videregiver fordomme til danskere om russere, men også til danskere om os selv. P.t. er den fremherskende fordom, at danskere er lukkede, navlepillende, og lige ser folk an, før de lukker dem ind.

Til at nære den fordom bringes fortællinger fra mennesker, der har været i udlandet, og som altid skammer sig over et eller andet træk ved Danmark. Og altid konkluderer, at vi har meget at lære af de andre.

Naturligvis har vi noget at lære af hinanden. På alle niveauer. Over for Tarp Hansens foreslåede russiske lære om gæstfrihed og åbenhed kan Danmark evt. berige russerne med en viden om, hvordan man styrer et land uden at myrde eller deportere egne borgere i millionvis.

Stor tillid blandt danskere

Hvornår mon vi åbner os for verden, spørger Tarp Hansen. Men kig dog på et atlas. Danmark ligger som land åbent over for verden – landets grænser er flydende. Rusland begyndte at åbne sig for verden for 20 år siden. Indtil da var det mildt sagt lukket. At tro, at vi herhjemme er alene om at se folk an, er en illusion. Det gør andre også. Åbenhed og tillid hører sammen. Internationale undersøgelser (se bl.a. World Values Survey) viser, at i Danmark svarer langt de fleste ja til spørgsmålet om, hvorvidt man normalt kan have tillid til andre mennesker. Rusland scorer til gengæld ikke højt på denne liste. Stor tillid og stor lukkethed rimer ikke på hinanden.

Den fordomsfuldhed, danskere møder sig selv med, må facetteres.

Alle skal lære noget af andre, men det gør ikke nogen af os værdige til skammekrogen. Tænk, hvis vi kunne bevæge os ud i verden med nysgerrighed over for de andres måder og glæde ved det, vi selv kan.

 

Birgitte Asmussen, Frederiksberg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Guderup

Hvad angår "den danske lukkethed", så har det luftige postulat jo primært baseret sig på bestilt arbejde fra "bekymrede", udenlandske politiske sympatisører, iværksat af de hjemlige interesser, der har set en politisk fordel i at fremme denne myte.

Hvis man ikke får sin vilje indenfor landets grænser, tager man til udlandet og finder nogle ligesindede som vil give én ret.

Som at tage slik fra små børn.

Hvem husker ikke FN´s særlige racisme rapportør, der aldrig havde sat en fod på dansk grund, men alligevel udnævnte landet til et racistisk helvede.

Så tag piveriet med et ton salt.

Sig det til mine naboer som aldrig hilser på mig.... (her er der selvfølgelig også åbent for at undertegnede er den som ikke tager initiativet)

Claus Oreskov

Nationalisten Birgitte Asmussen får så selv lige leverede nogle forvirrede fordomme om Rusland, som bare skal plantes i al ”uskyldighed”.

" Tænk, hvis vi kunne bevæge os ud i verden med nysgerrighed over for de andres måder og glæde ved det, vi selv kan. "

Dette ville have været en fin artikel, resten ...

Gorm Petersen

"Danmark evt. berige russerne med en viden om, hvordan man styrer et land uden at myrde eller deportere egne borgere i millionvis."

GP: I betragtning af hvor længe Danmark støttede Hitler i den selvsamme periode, har Danmark et medansvar for op imod 30 millioner russeres død.

Danmark deltog med Frikorps Danmark - sammen med 12 andre nationer - i det tyskledede angreb på Sovjetunionen i 1941.

Russerne tilgav os efterfølgende alt. De har aldrig nogen sinde taget et eneste dansk liv som hævn for den forbrydelse det var, at deltage i et uprovokeret overraskelsesangreb med så store tab.

Tabene ved felttoget i øst var større end alle andre tab tilsammen.

Vi skylder russerne alt - det var dem, der reelt bankede Hitler.

De skylder os intet !!!

Lise Lotte Rahbek

Vi kender jo ikke allesammen de samme mennesker, uanset om de er danskere, russere, kinesere eller polakker.

Men jeg er træt af selvrevselsen og det med at vi altid skal se til udlandet og udlændinge, for de gør det bare så meget bedre end danskere.
Nåhja.
Der er sådan en slags omvendt jantelov med indlagt olympisk loop og tripleakse i anskuelsen af, at hvis bare vi revser vores nationalkarakter og ikke skal tro vi er noget, så vil andre bedre kunne lide os...?

Måske skulle vi bestille tid hos en terapeut.

carsten maasbull

@Gorm Petersen

Det eneste vi skylder russerne er, at de heldigvis var langsommere til at nå den danske grænse i 1945 end englænderne.

Gorm Petersen

Og så lige at banke Hitler.

Krigen blev vundet fordi Hitler "løb tør for benzin". Det gjorde han fordi russerne hindrede ham i at nå frem til Kaukasus - kampe på jorden - uden for både RAF og USA's rækkevidde.

@Gorm Petersen:

Stalin støttede Hitler frem til Operation Barbarossa i sommeren 1941, og han kom udelukkende i krig med Nazityskland fordi han blev angrebet.
Ganske som USA valgte Sovjelunionen ikke selv at angribe Tyskland/Japan, men blev selv overfaldet.

Hvis vi endeligt skal rose nogen for at stå op mod Hitler, var der England/Frankrig, som fik nok da Hitler og Stalin delte Polen i 1939.

Lige så snart, man begynder at tale om folk i så store kasser (som 'danskere' og 'russere'), er det altså svært at drage rimelige konklusioner. Nogle danskere er navlepillende, andre er ikke. Fordumme såvel som tolerance og venlighed defineres ikke ved lande- eller bygrænser. I Århus hilser man på buschaufføren og ønsker ham god dag, når man stiger af - det gør man ikke i København. Skal man konkludere noget om 'århusianere' og 'københavnere' ud fra det? Eller skal vi hellere gå ud og kigge os i spejlet på bedste Michael Jackson-vis og lade det være os selv hver især, der tager første skridt mod en acceptabel opførsel? Det kommer der i hvert fald nok mere ud af...

Tja når en af ens venner bliver beskyldt af tilfældige mennesker for at være islamisk terrorist i bussen, selvom han er pærer dansk og hedder Tim, men fordi han ikke havde barberet eller klippet sig. Ja så må man stille spørgsmål til denne artikel.

"...kan Danmark evt. berige russerne med en viden om, hvordan man styrer et land..."

Jeg elsker, når et land får lov at agere subjekt og ikke holder sig til sin oprindelige form som proprium.

@Marie Trier: Enig!

Steffen Gliese

Danmark var bestemt et dejligt land langt op i 90erne, men så gik det ligesom galt og målene blev nogle andre, fordi økonomerne fremfor juristerne fik magten. Forskellen er indlejret i fagenes vekslende idégrundlag og moral: for økonomer gælder hensigten helliger midler, for jurister nærmest det modsatte.

Claus Oreskov

Oprigtig talt, så må man have et uendeligt lille selvværd, som dansker, hvis man tager anstød af Mia Tarp Hansen artikel. Nogle her på tråden flipper helt ud i megalomane selvhævdelse. Danskere få vi at vide, er faktisk så fortræffelige, at vi er hævet over kritik. Dette vidunderlige folk tåler ingen sammenligning med noget andet folk, og da slet ikke med russerne! Kære medborgere, så må jeg have knald i låget – for det smadre altså ikke min danske identitet, at erfare at der findes andre måder at leve på, og andre værdier ind dem, der er i kurs her til lands. Ligesom jeg ej heller går i spåner på grund af ledt sund selvkritik. Måske er det mere et spørgsmål om temperament og sindelag, end det er en realt objektivt stillingtagen, når nogen bliver så frustrerede over Mia Tarp Hansen artikel

Arash Shariar

Det er så typisk dansk hvad Birgitte Asmussen laver. For at argumentere for hendes sag smider hun lige en bombe af, "... man styrer et land uden at myrde eller deportere egne borgere i millionvis."

Der er flere spørgsmål her, mener Birgitte Asmussen, at vores deltagelse i Irak, Afghanistan osv krigen derfor nu også kan blive brugt som en argument i spørgsmålet om danskernes kultur??

Mener Birgitte Asmussen mon at hun gennem denne artikel viser den store "åbenhed for andres værdier"??

Smart er det ikke når nogen prøver at hive deres eget niveau op ved at hamre på andre. Ønskede Birgitte Asmussen at vise og argumentere for os denne så dejlige åbenhed i DK, burde hun i første omgang selv åbne sit sind for så at sætte et eksempel for os andre. Her fejler hun groft!

Gorm Petersen

Frikorps Danmark var første eksempel på, at vi ikke er bange for at møde andre mennesker.

Irak og Afghanistan blev de 2 næste.

"Vi er der for at gøre en forskel" lyder parolen hver gang.

Trangen til at dæmonisere russere er så stor, at den fuldstændigt fordrejede Vestens holdning til krigen på Balkan. Rusland holdt lav profil, så Vesten kastede i stedet sit had på serberne, der blev set som russernes stedfortrædere, hvis forbrydelser blev eksponeret mangedobbelt, mens især kroaternes forbrydelser blev dysset ned.

På trods af, at Kroatiens daværende leder Franjo Tudjman under krigen offentligt hyldede "Ustasja-fascismen" og dennes leder Ante Pavelic (prøv at wiki-tjekke denne - selv SS-erne betragtede ham som psykopat).

Den Kolde Krig spøger stadig.

Efter krigen blev SS-erne rehabiliteret i vest, men retsforfulgt i øst.

Henrik L Nielsen

For at se på hvor åbne vi danskere nu er, så burde skribenten jo have brugt lidt mere plads til at give danske eksempler på Mia Tarp Hansens russiske fortælling.

Hvor mange danskere inviterer fremmede ind i deres hjem til private sammenkomster? Og hvor mange danskere i udlandet er modsat blevet inviteret?

Uden at kende tallene så er min klare fordom at tallet ville vise at danskerne var knap så åbne. Man inviterer jo sjældent naboen med mindre man har kendt dem i ti år.

Jesper Hansen

Nu skal man ikke hænge sig i fordomme, når man kan undersøge sagen med ærlig statistik. Den manglende gensidige tillid, er et udemærket billede at tage frem og kigge på, hvis man vil vide mere om, hvordan russerne egentlig er som mennesker.

Men der vil være mange andre statistikker der også kan være vigtige at kigge på.

F.eks. korruption, voldsstatistikker, kriminalitet, lavtudviklet pressefrihed, retspleje og retssikkerhed,

Fordommene om "Ze Great Russia" er vist temmelig overdrevne. Statistikkerne lyver vel ikke. Russerne er tilsyneladende et usselt og primitivt folkeslag, der overhovedet ikke formår gøre sig fortjent til verdens og de højereudviklede danskeres anerkendelse.

Med mindre at danskerne da ligefrem elsker korruption, vold, kriminalitet, manglende retssikkerhed osv.

Susie Daugaard

@ Marie Trier din kommentar afslører selv samme fordomme, som skribenten udtrykker. Mon ikke man hilser buschaufføren farvel i Aarhus, fordi man stiger ud foran i bussen, hvorimod man i KBH stiger af bag i bussen?

Susie

Gorm Petersen

EM:
Hvis vi endeligt skal rose nogen for at stå op mod Hitler, var der England/Frankrig, som fik nok da Hitler og Stalin delte Polen i 1939.

GP:
De var ved at rådne op af dårlig samvittighed over at have svigtet tilsvarende løfter over for Tjekkoslovakiet tidligere.

Og så oven i hatten - krigserklæringen var ren pro-forma. Det gjorde de stakkels polakker overmodige, så deres tab blev om muligt endnu større.

Få uger efter var Polen taget, og England + Frankrig havde absolut intet foretaget sig.

Passiviteten blev først brudt da Tyskland i 1940 erobrede Frankrig.

Jo lad os da prise England og Frankrig.

Stig Rasmussen

Gorm:

Og så kom russerne pludselig i ryggen og gaflede halvdelen af Polen så polakkernes planlagte forsvar af Øst Polen blev ødelagt...

At Vesten svigtede Tjekkoslovakiet på det skammeligste er der ingen tvivl om, men bagefter indgik USSR en ikke-angrebs aftale med Tyskland og koloniserede alt hvad det kunne komme i nærheden af.

"... kan Danmark evt. berige russerne med en viden om, hvordan man styrer et land uden at myrde eller deportere egne borgere i millionvis."

I hvor mange årtier har skribenten været nedfrosset?

Claus Oreskov

@ Egon Maltzon & @ Stig Rasmussen. Da Hitler kom til magten i Tyskland sluttede Frankrig og Tjekkoslovakiet en militær bistandspagt. Hvis et af de to lande blev angrebet af Tyskland, skulle det andet land komme med militær hjælp. Da Hitler i efteråret 1938 truede Tjekkoslovakiet og krævede Sudeterlandet, indgik den franske regering sammen med England Müncher-aftalen med Hitler og Mussolini. Den gik ud på, at Tyskland skulle have lov til at tage Sudeterlandet og hvis Tjekkoslovakiet satte sig til modværge skulle England-Frankrig hjælpe Hitler. Tjekkoslovakiet selv blev ikke spurgt og opgav enhver modestand. Imidlertid havde Stalins Sovjetunionen lovet Tjekkoslovakiet militær bistand i mod Tyskland hvis de ønskede det. Interne skænderierne i den Tjekkoslovakiske regering og blandt oppositionen førte til så mange forvirrede og modstridende signaler at Sovjetunionen ikke kunne gribe ind. Med Müncher-aftalen viste England og Frankrig tydeligt at blot Hitler vendte sine aggressionshandlinger mod øst, så var de mere end villige til at støtte ham. Stalin forsøgte så forgaves at få en anti-tysk alliance med de europæiske nationer, men ingen ønskede at indgår i en sådan alliance. Der var ingen hverken i Europa eller USA Sovjetunionen kunne stole på og i den situation Sovjetunionen indgik Molotov-Ribbentrop-pagten. Man kan sige det var Stalins desperate forsøg på at redde Sovjetunionen. At Sovjetunionen ikke kunne holdes uden for en kommende krig vidste Staling allerede fra omkring 1920, hvor sårene efter: Frankrig, England, Japan, Canada og USA's invasion var frisk i erindringen. Al ny forskning peger på at Molotov-Ribbentrop-pagten, var for at vinde tid (Se f.eks. Kevin McDermott ”Stalin – Revolutionary in an Era of War. Her findes mange gode hanvisninger til den sidste nye forskning på området), således at den sovjetiske krigsindustri kunne komme på højde med den tyske!
Angående Stig Rasmussen jammer over Polens såkaldte deling, så kolportere han bare en borgelig fascistoid myte! Det som i virkeligheden forgik, var at Stalin fik de dele af Ukraine tilbage til Ukraine, som Polen havde erobret nogle få år forinden. Befolkningen var ikke polsk men ukrainsk, fattige ukrainske bønder som slavede for deres polske herremænd.

"At Vesten svigtede Tjekkoslovakiet på det skammeligste er der ingen tvivl om, men bagefter indgik USSR en ikke-angrebs aftale med Tyskland og koloniserede alt hvad det kunne komme i nærheden af."

Ja, det tror da fanden, at selv et militært fjols som Stalin kunne se nytten i ikke at komme i karambolage med den Wehrmacht, som Frankrig og Storbritannien uden at røre en finger havde ladet Hitler opbygge i strid med Versaillestraktaten og derpå ladet øve sig i Spanien og tilegne sig Østrig og Tjekkoslovakiet inkl. militært inventar.

@Susie: Jo, givet. Således min pointe om, at her intet kan konkluderes.

@Susie: Jo, givet. Således min pointe om, at her intet kan konkluderes.

Jesper Hansen

"kan Danmark evt. berige russerne med en viden om, hvordan man styrer et land uden at myrde eller deportere egne borgere i millionvis."

Et muligt bud på et eksempel på et russisk succeskriterie for storhed, hvor Rusland og Putin dog (endnu) ikke er nået op på højde med hverken Stalin og Ivan den grusomme.

Gorm Petersen

Frygten for "det sibiriske sumpmenneske" (Mein Kampf) er ældre end frygten for kommunismen.

De mange hjælpsomme hænder i Europa og USA, der bragte galningen Hitler til magten, havde russerne som hovedfjende.

I betragtning af mandens paranoide diagnose, blev Stalin tvunget til at vise en enorm tillid til Vesteuropa.

Hvad der oprindeligt havede bragt "sikkerheds-kammerat" Stalin til magten, var defensive foranstaltninger i forhold til de mange uerklærede småkrige Vesteuropa udsatte sovjet for.

Det er en myte, at historien om at to russiske soldater skulle dele eet gevær, er fra 2-den verdenskrig. Den stammer fra perioden med uerklærede mini-krige - starten af 20-erne.

Russerne er historisk et defensivt folkefærd, der har været udsat for aggressive naboer, og har besværligt lange grænser.

Hans Jørgen Lassen

Når der kommer turister forbi her på øen, hvilket sker i en jævn strøm, for at sige det mildt, så inviterer jeg dem altså ikke indenfor.

Hvorfor i alverden skulle jeg dog gøre det?

Som sædvanligt er det ikke et nulsumsspil.

Både russere og danskere kan være strålende værter, såvel som det modsatte.

At tro at man roser danskere ved at svine russere til ELLER OMVENDT, er barnligt.

Gorm Petersen

Rødbedesuppe med vodka giver god stemning.

Uanset hvem, der besøger hvem.

Claus Oreskov

Havde en sjov oplevelse på Kursk banegården i Moskva denne sommer. Der var kommet 3. nye ”tag selv og veje af” resturanger og vi stod to danskere og gloede opgivende på de mange muligheder. Pludselig kommer en mand hen til os og siger med overbevisning: ”prøv de og de kartofler, de smager fantastisk godt og denne skinke derovre går man aldrig forkert af” Så var han væk igen i vrimlen. Han skulle ikke sælge noget, han ville bare delagtigøre os i hvad, som han snydtes var bedst at få på tallerknen, mellem alle disse retter! Ville det samme være indtruffet i Danmark? Jeg ved det ikke – men i Rusland er sådanne episoder ret almindelige!

fynboer, Jeg er selv en af dem, kunne godt finde på at invitere fremmede ind, men det er fordi de er så nysgerrige.

Jyderne snakker gerne over hækken, men holder lidt afstand

Nordsjællænderne viser og gerne gerne nyeste sportsvogn frem

Bornholmerne elsker at tale til os på deres uforståelige sprog og grine af os hvis vi ikke forstår det.

Ærøboerne er de mest gavmilde ved indsamlinger og Nordslællænderne, de mest nærige.

Den sidste sætning er bevist, resten er fordomme.

Stig Rasmussen

Nic Pedersen:

"Ja, det tror da fanden, at selv et militært fjols som Stalin kunne se nytten i ikke at komme i karambolage med den Wehrmacht, som Frankrig og Storbritannien uden at røre en finger havde ladet Hitler opbygge i strid med Versaillestraktaten og derpå ladet øve sig i Spanien og tilegne sig Østrig og Tjekkoslovakiet inkl. militært inventar."

Ja, da , men kan vi så ikke bare stoppe med at høre om Stalins ofre som om han var en helgen? - han udnyttede Nazitysklands aggresivitet til selv at tilegne sig landområder, hvis han ikke ønskede krig kunne han sagtens have gjort dette samtidig med at han holdt sig inden for USSRs daværende grænser, udover Baltikum, Finland og Polen tvang han også Rumænien til at give afkald på store områder.

Stig Rasmussen

Claus Oreskov : Jeg tror selv du vil forsvare Holodomor og Katyn massakren som god politik af Stalin..

Stalins aggresioner ramte stort set alle dets europæiske nabolande mellem 1936-1941, Rumænien, Finland, Baltikum fik frataget enten hele deres land eller skulle afgive enorme områder ved trusler eller krig.