Diskussionen om, hvilket slags samfund vi ønsker at leve i om 20 år, er handicappet af skadevirkninger fra nullerne. Det afgørende er ikke, om middelklassen er højreorienteret eller venstreorienteret; problemet er snarere, at den er desorienteret. Læssevis af storstilede planer, der alle handler om noget, der skal ske i 2020 eller senere, og stribevis af ’reformer’ præget af elendigt administrativt og ledelsesmæssigt håndværk (det burde eksempelvis have heddet kommunaldeformen) har reduceret såvel det politiske systems troværdighed som dets evne til at forvalte samfundet i praksis.
Det er selvfølgelig banalt, at man ikke kan skabe et velfærdssamfund uden velfærdsmennesker, men det har aldrig været en selvfølgelighed, at solidaritet handlede lige så meget om at give som om at modtage. Nullerne blev mildest talt brugt til alt muligt andet end at fortælle folk, at den demokratiske socialisme er organiseret næstekærlighed, og at det er den ideologiske kerne i tanken om velfærdssamfundet.
Det tages almindeligvis for givet, at velfærdssamfundet er rodfæstet og noget, vi som danske er enige om. Glemt er det, at netop denne betegnelse med sin positive klang var vores – socialdemokraternes – ord for det, vi ville skabe. De borgerlige, der historisk har søgt at bekæmpe skabelsen af et mere solidarisk samfund, kaldte det velfærdsstaten.
Ord, der forandrer
Murens Fald var kommunismens fald – ikke et ideologisk nederlag for den demokratiske socialisme. Kapitalismen og liberalismen kørte uhæmmet ud ad tangenten med deregulering og privatisering. Et ord som solidaritet forsvandt fra listen over almindeligt anvendte begreber i den politiske diskussion. Et andet ord, der forsvandt, var bæredygtighed.
Efter finanskrisen tales der med bevidstløshed om vækst, som om vi ikke i dag står over for langt alvorligere udfordringer med befolkningsvækst og et potentielt destabiliserende pres på klodens ressourcer.
Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen bidrog yderligere til perverteringen af den politiske diskussions terminologi: En taktisk vellykket appel til den brede middelklasses snævre økonomiske interesser med skattestop og uansvarlige låneformer kombineret med en vedholdende fremstilling af Venstre som velfærdssamfundets sande vogter gjorde det nemmere for middelklassen at tilgive sig selv, at den havde glemt, hvad det var for et samfund, vi var så stolte af at have skabt, og hvilke værdier der var de grundlæggende.
Også i udenrigspolitikken blev terminologien vendt på hovedet: Mange taler stadig om ’Muhammed-krisen’, men det er mere retvisende at tale om ’Anders Fogh Rasmussen’-krisen. Intet havde forhindret statsministeren i at sige, at han ikke brød sig om de bevidst provokerende tegninger i Jyllands-Posten, men at han jo som bekendt ikke kunne blande sig i avisens dispositioner. Også en statsminister har jo ytringsfrihed. Men han undlod demonstrativt at bruge den, og da han også nægtede at mødes med de muslimske ambassadører, måtte det uundgåeligt give indtryk af, at Danmark som sådan støttede provokationen. Anders Fogh Rasmussen flyttede Danmark et andet sted hen internationalt, end der hvor vi ligger i vores traditionelle selvforståelse, og vi forstod ikke, at de andre ikke længere kunne lide os.
Det er en del af danskernes selvforståelse, at vi er tolerante. Det blev der virkelig gjort noget ved i det tiår, hvor VKO regerede landet. For en meget stor del af befolkningen føles det som noget fremmed, at vi deltog i Irak-krigen uden et FN-mandat. I det hele taget er de senere års oppumpede dyrkning af militæret på en sund måde fremmed for os. Det er lige før, betegnelsen det danske ’forsvar’ også udgør et terminologisk problem.
Småstatssyndrom
Er alt dette ved at synke ind i hovederne på den middelklasse, der også om 20 år vil bestemme, hvem der regerer Danmark? Man siger godt nok, at vi ikke længere er et klassesamfund, men i så fald er det, fordi vi er blevet et middelklassesamfund. Vil vi være tilfredse med ikke at være anderledes end de samfund, vi traditionelt har været glade for ikke at ligne?
Vil man have svar på, hvordan Danmark vil se ud i 2030, må man naturligvis spørge, om globaliseringen sætter det danske velfærdssamfund under pres? Hvor anderledes kan et lille land som vores egentlig være i forhold til resten af den verden, vi samarbejder og konkurrerer med?
Vejen frem ligger ikke i at drømme sig tilbage til den tid, da velfærdssamfundet blev bygget op. Den ligger i at opdatere vores forståelse af os selv som en del af et socialt bevidst samfund. I at løfte vores grundlæggende værdier ind i de kommende års virkelighed.
Udgangspunktet må være, at globaliseringen er kommet for at blive. Det samme er Europa. Det truer ikke nødvendigvis Danmarks muligheder for at lykkes som fremtidens velfærdssamfund, hvis blot vi magter at forholde os positivt til begge dele. Det er imidlertid netop her, problemet opstår. Den største trussel kommer fra de skader, VKO-epoken påførte vores opfattelse af vilkår og muligheder i verden af i dag. Det er med andre ord det, som foregår inde i hovederne på os – vores mentalitet – der truer vores fremtid, for den forhindrer os i at søge indflydelse i den nye globale verden.
Halt EU-politik
Mentalitetsproblemet afspejles f.eks. tydeligt i vores EU-politik. Det er en pervertering af begrebet om national selvstændighed, når man fremstiller vores ikke-medlemskab af euroen som udtryk for denne. Tværtimod har vi funktionelt reduceret vores suverænitet ved at acceptere at abonnere passivt på andres beslutninger og i øvrigt have en aftale om nøje at lade kronen følge euroens kursudvikling. I stedet for at diskutere suverænitetsafgivelse burde vi fokusere på, at vi ved at gå sammen med de andre lande i EU gør det muligt for Danmark overhovedet at foretage sig noget reelt på de pågældende områder. Et nej til forbeholdene vil således øge Danmarks funktionelle suverænitet.
At genskabe ambitionen om at øve indflydelse på beslutningerne i EU vil være en nødvendig forudsætning for, at det bliver mere spændende og meningsfuldt for danskerne at spørge sig selv, hvilket slags samfund vi vil leve i. Den motivation døde i nullerne, og i dag slæber vi rundt på et posttraumatisk småstatssyndrom. Vi må hurtigst muligt tilbage til selvbevidste holdninger, der gør det naturligt igen at tale om Danmark som foregangsland.
Poul Nielson er tidligere socialdemokratisk minister for udviklingsbistand og tidligere EU-kommisær for udviklingsbistand
Så må Nielsons politiske kammerater i regeringen jo hellere komme igang med at genskabe Danmark som foregangsland !?
Nationalromantikken lever øjensynligt i bedste velgående hos den gamle energiminister - alting var bedre i gamle dage, da Socialdemokratier satte dagsorden for dette og hint. Det er ganske enkelt for nemt og bekvemt blot at skyde skylden for danskernes mentale habitus på en tidligere regering, men måske Nielson har drukket kaffe (eller øjensynligt noget stærkere) sammen med Metz for nylig :o).
Hvor står beskrivelsen af det samfund
Poul Nelson gerne vil arbejde frem imod - bortset fra at han mener, det skal gå gennem EU, altså?
I Danmark må man da tegne hvad man vil (eller næsten, der er jo nogen lovgivning på området). Hvis omverden bliver tøsefornærmet over nogle tegninger, må vi leve med konsekvenserne.
Med venlig hilsen
Lennart
Jeg synes Nelson har ret. Og jeg synes at de tre foregående kommentarer fra Thomas, Lise Lotte og Lennart er gode eksempler på det.
@ Lars Dahl
Skal vi holde op med at tegne?
Med venlig hilsen
Lennart
Kan nogen komme i tanker om bare én ledende SF'er, som kunne have sagt det lige så klart og tydeligt?
Den er vist adresseret til kameraterne hos sosserne.
"...den demokratiske socialisme er organiseret næstekærlighed, og at det er den ideologiske kerne i tanken om velfærdssamfundet."
Hm... Jeg troede det var en omfordeling af goderne, for at modarbejde markedskræfternes iboende tendens til at omfordele goderne på færre og færre hænder, og væk fra de hænder der faktisk udfører arbejdet.
Er ellers enig i analysen, men jeg synes ikke socialisme handler om at fordele velfærd og tvinge folk til at dele hvad der er ders - det handler om at man som stat kan garantere bedre velfærd for flere, og rette op på en allerede forkert fordeling.
(Eg. har Dyne-Larsen ikke tjent sine penge selv, men er kun én tand i en stor maskine af medarbejdere, offentlige veje som tillod transport, politi der tillod vare-opmagasinering, osv. Rigdommen fra dén maskines samspil med samfundet bør ikke tilfalde én person - den modsatte holdning - som holdes af Venstre, Konservative, Radikale, LA, og for nyligt lader det til, Socialdemokraterne, er baseret på en vildfarelse om at alle samfundet og medarbejdernes bidrag til en virksomhed er præcis 0 kroner værd.)
Nelson har sådan set ret - det han overser er, at danskerne synes Anders Fogh var fed og sagde og gjorde de rigtige ting (hvilket jeg for at slå det fast ikke mener han gjorde). Så vi er tilbage ved det forhold, at en nation får de politikere den fortjener. Og vi fortjente ikke bedre i 00'erne. Gør vi det nu, hvor det ser mere eller mindre planløst ud? Og hvor alle nationer er plaget af gæld og gæld og hvor ingen kan komme nogle vegne før gælden er betalt.
Jeg tror nu ikke, at det er hverken Anders Fogh Rasmussen eller 00'ernes mentalitet, som har haft den store indflydelse på min holdning.
Den har holdt sig ret konstant skeptisk fra dengang det hed EF.
Det er mit indtryk at de fleste Unionstilhængere har været tilhængere lige så længe og er lige så urokkelige i deres holdning
Så igen handler det om dem i midten, de holdninger som kan flyttes.
Om det hjælper at fortælle de holdningsmæssige flytbare, at de er manipulerede med af regeringen i nullerne,
istedet for at prøve at beskrive den (positive) samfundsvision der ligger for EU-sammenslutningen på et så borgernært niveau som muligt, det ved jeg ikke. Men jeg tror det ikke.
De fleste mennesker ved godt, at vi bliver manipuleret med hele tiden.
Om frygt for at stå udenfor eller visioner for det at være indenfor skal være de retoriske virkemidler, det bestemmer meningsmanipu.. meningsdannerne selv.
Jeg havde håbet på, at man ikke skulle høre eller se mere til denne Nielson, men nej, han kan åbenbart pladre videre med sit forblommede vås, som han altid har været mester i.
Netop al hans nærmest radigale, verdensfjerne føleri og politiske korrekthed, har været medvirkende til at mange har afskrevet sosserne og deres uvæsen.
Netop den linie Nielson står for, er rigtig farlig for vores fremtid, nemlig straks ved den mindste anledning at sælge ud eller direkte bortgive vores folkesjæl, og underkaste os invasive arter.
Hvis vi ikke selv ved hvad vi vil, er der ikke noget at sige til, at andre vil tage over.
Tak til Poul Nielson for en fin artikel med substans. Poul Nielson skriver bl.a.:
”Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen bidrog yderligere til perverteringen af den politiske diskussions terminologi: En taktisk vellykket appel til den brede middelklasses snævre økonomiske interesser med skattestop og uansvarlige låneformer kombineret med en vedholdende fremstilling af Venstre som velfærdssamfundets sande vogter gjorde det nemmere for middelklassen at tilgive sig selv, at den havde glemt, hvad det var for et samfund, vi var så stolte af at have skabt, og hvilke værdier der var de grundlæggende”.
Det er så sandt som det er sagt, og nu bidrager de selv samme med nye tiltag.
Arbejdsrettens regler skal laves om, så kristelige foreninger kan ligestilles med en fagforening, og dermed ikke tillade konflikter, som vi ser på Vejlegården.
Reglerne er utidssvarende og den danske model er forældet mener højrefløjen. Regler og nye love om lavere løn og dårligere arbejdsforhold som gælder i Polen, de baltiske lande og andre EU lande er vejen frem for Danmark, siger Inger Støjberg.
Det siger hun alt imens hun sidder i ?det gode selskab? på Vejlegården og spiser stegt flæsk og persillesovs - for andres penge. Skræmmende!
Er det ikke snart på tide at Inger Støjberg, Ulla Tørnæs og Joachim B. Olsen kommer på banen og kommenterer Jesper-Kasi-Nielsens sponsorat til sig selv og hans skatteunddragelser, og Krifa?s sponsorat til den konkursramte håndboldklub AGK?
Tænk overskriftens påstand svare jo fuldstændigt til Romneys påstand om at Palæstnensernes fattigdom udelukkend skyldes deres kultur, der er noget fatalistisk ønsketænkning om facisme I måden at tænke på, så enkelt er markedsmekanismerne nu nok heller ikke skruet sammen, hvad med multidimensionelle-faktorer ?
Selvfølgelig har manden ret.
Når man har befundet sig i en stinkende mødding i 10 år, så kan man altså ikke vaske stanken af med en enkelt tur i bruseren.
der findes da forandringer I vores måder at tænke på over tid over gennerationer og "folkementalitweten" har helt sikkert ændret sig , men som jeg husker det var der mange der var imod EF allerede I starten, som der er det nu osv....og har vi egentligt så ensartet en mentalitet over en kam her I DK, det tror jeg ikke, måske er der blevet en hel del flere, der bare er forbrugere og skider politik et stort stykke og
Poul Nielson tror han kan finde lokale løsninger på globale (eller i hvert tilfælde europæiske) problemer.
Det kan naturligvis ikke lade sig gøre.
De demokratiske socialisme spiller fallit i det øjeblik den demokratiske kapitalisme er i stand til at opfylde borgernes basale matrialistiske behov.
I det øjeblik begynder socialisterne at se sig om efter andre behov at dække, og møder naturligvis modstand fra de borgere som selv vil bestemme over deres eget liv.
Tak for den tid vi har haft sammen Poul, jeg tager den selv videre herfra.
der findes da forandringer I vores måder at tænke på over tid over gennerationer og "folkementalitweten" har helt sikkert ændret sig , men som jeg husker det var der mange der var imod EF allerede I starten, som der er det nu osv....og har vi egentligt så ensartet en mentalitet over en kam her I DK, det tror jeg ikke, måske er der blevet en hel del flere, der bare er forbrugere og skider politik et stort stykke, men mit indtryk er at flere og flere helt unge er klar på en ny verdensrevolution I form af begrænsning af ureflekteret forbrug og omstilling til et mere mvalitativt løft I investeringer og fremtidsplanlægning, bare vent og se de er på vej vores nye dynamos motorer .
Traditionen med danske danske krigseventyr på fremmed mark, uden FN mandat, blev ikke skabt af Fogh men derimod af Nyrup som mente at Danmarks vitale interesser var truet på Balkan i 90`erne.
Hvad tegningerne angår er det ikke en statsministers opgave at undervise muslimske ambassadører i hvordan pressefriheden fungerer i DK. Hvis ikke de er blevet klædt godt nok på hjemmefra, kan de tage et aftenkursus på det åbne universitet, som tilbyder flere flere relevante efteruddannelser.
Jeg er fuldstændig enig med Poul Nielson og Lars Dahl. Og det er ikke et spørgsmål om at tegne eller holde op med at tegne; det synes klart ud fra Poul Nielsons kronik. Men det er et spørgsmål om, at en stat som Danmark, som i flere årtier har været anerkendt som tolerant og bygget på medmenneskelige værdier, havde fortjent en statsmand, der havde brugt sin position til at udtrykke denne medmenneskelighed ved personligt at tage afstand fra tegningerne og mødes med de muslimske ambassadører.
Mascha Madsen, det er tydeligt, at de seneste 11 år radikalt har forandret danskernes mentalitet til det værre, på visse punkter det næsten ubærlige.
Tak til Poul Nielson for at anskueliggøre, at der stadig findes et ægte socialdemokrati - jeg tror næsten, at jeg på forhånd kan ønske ham tillykke med formandsposten, hvis han kører sin kampagne på dette.
Danskerne må aflægge deres syndsbevidsthed og give dem skylden, der har den: den tidligere regering og deres venner i finanseliten. Danskernes eneste synd var at lade sig besnakke.
At folk i dag skulle holde af Anders Fogh Rasmussen er vist lidt en tilsnigelse - ingen talte om ham, da han først var ude ad klappen, og Venstre synes at gøre alt for at tie hans formands- og statsministerperiode ihjel.
Problemet er nu nok mest at de fleste store aviser rundt omkring I de muslimske lande er statskontrollerede I hoved og røv, og at de almindelige mennesker der ikke kan forstå at sådan er det ikke I Danmark, hvorfor skal vi tilpasse os de værdier som hele vores demokrati netop er vokset væk fra; nemlig at kirken kunne blande sig I alt ?
Det må de jo bare lære at leve med der ude I verden hvor de fortsat er slavebundet af deres religioners diktat og dens symbiose med statsapparatetet og pressen, bare se Rusland hvos de små punkere kan blive dømt 7 år for blasfemi, Putin den gamle bigamist er da blevet genfødt med en fuldstændig giftgrøn glorie fordi han nu kan bruge kirken som medundertrykker !
Efter at have hørt Nyrup om kapitalfonde, Lykketoft om USA, og nu Poul Nielson forstår man, at socialdemokrater bare er slow learners, der skal bruge ekstra tyve år til at forstå sammenhængene. Det giver grund til optimisme.
Hermed dog ikke sagt, at alt endnu er klart forstået. Tag for eksempel denne passage:
"Murens Fald var kommunismens fald – ikke et ideologisk nederlag for den demokratiske socialisme. Kapitalismen og liberalismen kørte uhæmmet ud ad tangenten med deregulering og privatisering. Et ord som solidaritet forsvandt fra listen over almindeligt anvendte begreber i den politiske diskussion. Et andet ord, der forsvandt, var bæredygtighed."
Enten er det selvmodsigende eller også er det temmeligt uhyggeligt.
Sandheden er, at kommunismens sammenbrud med en pervers logik også var socialdemokratiets ideologiske nederlag, fordi det førte til socialdemokratiets overflødiggørelse i det storpolitiske spil og til de neoliberale rædsler, Nielson opregner.
Indse det som første skridt, så vi alle kan være fælles om en kamp for demokratisk socialisme.
Bedre sent end aldrig – men hvor var S, da transformeringen af danskernes indvendige side af hovedet startede som resultat af en klassisk fordummende salamimetode – der oven i købet offentligt blev lanceret af den neoliberale chefstrateg …
Nielsons aldeles korrekte analyse er retro, kommer mindst 10 år for sent. Havde S dengang da slet ingen egne analytikere, der seriøst kunne afsløre bedraget, det åbenlyse hykleriske politik- og kulturran, politisk-ideologisk tømmeri oven i købet fra dit eget parti, i de nye overraskende toner i dansk politik – nej, måske bortset fra en enkelt partiveteran ovre i Jylland ...
Men det kunne mange andre tænksomme hoveder, dem man ikke lytter til, de der kan deres historie – bare for at nævne et enkelt eksempel: ”En Bygning vi rejser” (Oluf Bertolt et al.). En fhv. S-statsminister rev en bog i stykker for åben TV-skærm og bedrev et pyramidalsk vælgerbedrag, det hjalp – de andre ...
Man valgte en ledelse, som var og stadig er totalt blottet, også for analytiske evner, en ledelse som de færreste efterhånden lytter til – eller som en kendt kommentator ironiserede – hun kan love hver dansker 100.000 kr. – men det er der ingen der hører …
Det posttraumatiske VOK-syndrom har sat sig som en – uhelbredelig, er jeg bange for - kronisk lidelse, også i de befolkningsgrupper, der mindst af alt trænger til at blive mere fremmedgjort og fordummet og helt glemme, hvor de selv kommer fra. At blive katolsk i hovedet er altså ingen garanti for, at man automatisk kommer til at tilhører den neo-liberale mellemklasse af samfundstømmere – VORK-klassen – men det hjælper …
Men sandsynligvis for sent, Nielson, tilslutningen i dag til dit parti viser med al tydelighed det historiske svigt. Skriv hellere en bog om ”En bygning vi river ned” …
Måske bliver det nemmere at forstå (og måske lidt mere sandt) at sige:
Det var ikke VKO der gjorde os til egoister, men de gødede jorden holdningsmæssigt ved at gøre det til en acceptabel, ja ligefrem "den eneste fornuftige", indstilling til omverdenen og fik derved flere end før til at udleve sin potentielle egoisme - også i stemmelokalerne.
Poul Nielson er cand. scient. pol..
Murens fald – var kapitalismens triumfen over kommunismen, og dermed sidste akt af den kolde erobrings krig!
Til kritikerne: små lande har det fortrin, at de ikke behøver andet end at finde nicher og iøvrigt i høj grad basere sig på indenlandsk omsætning, sådan som Danmark traditionelt har klaret.
Det var altså Fogh der bildte danskerne ind, at landet var en storstat og i verdensklasse med alt. Ikke noget med posttraumatisk småstatssyndrom her; og det er åbenbart den mentalitet, der stadig spøger i hovedet på Poul Nielson.
Det er jo til at dø af grin over at forsøge at bilde os ind, at vi bare skal tilslutte os den globale storhed og EU – så skal indflydelsen på egne og andres forhold nok komme, og modsvare vores genialitet og storhed.
Øh nej murens fald var totalitærstatens fald. Til fordel for folkets frihed, kapitalismen som totalt frisat og spydspids for al drivkraft I samfundene vil altid være amoralsk og grådig og hjerteløs, der kræves langt mere end kapitalisme for at løse verdens problemer nu, fremover og ja altid, vi er nødt til at vælge værdier som vore samfund skal bygges på og penge hvor vædifulde de ind I mellem end er er ikke en værdi etisk set ?
om vi kalder det fællesskab solidaritet eller kommunisme, vi kommer slet ikke uden om at vore fællesskaber og vore værdier og styringsredskaber af kapitalen, er det der er nødvendigt for at skabe bæredygtighed, menneskeværdige vilkår for alle og håb og tro på livet og fremtiden for vore børn og deres efterkommere....pengenes psykopatiske værdiskaberi er ikke nok !
Poul Nielson har ret. Vi kommer ikke uden om EU:
Selvfølgelig kommer vi ikke uden om EU, det har intet med storstatstankegang at gøre, tværtimod; og jeg synes, at det er bemærkelsesværdigt, at der netop på EU- niveau hersker langt mere forståelse for demokratiske dyder end blandt vore nationale folkevalgte for tiden.
Lise: "De fleste mennesker ved godt, at vi bliver manipuleret med hele tiden."
Nej, det ved de fleste mennesker ikke. Det er derfor reklamer og DF-populisme virker.
@ carsten maasbull
Anders Fogh Rasmussens stupide arrogance forhindrede ham i at gøre det, der var i Danmarks interesse, nemlig at gøre det klart, at Danmark grundlæggende er en kultiveret nation, der ikke ønsker at nedgøre andre menneskers tro.
"At genskabe visionen om at øve indflydelse på beslutningerne i EU vil være en forudsætning for, at det bliver mere meningsfuldt og spændende for danskerne at spørge sig selv, hvilken slags samfund, vi vil leve i"
Hvis vision, om man tør spørge, hr. fhv. minister og EU-kommissær? Og ikke mindst hvilken vision?
Visionen om Fællesmarkedets transformation til en global supermagt som USA og det hedengangne Sovjetunionen? Hvor danske lokalpolitikere kan gøre karriere og avancere til at "sidde med ved bordet" og øve så meget indflydelse på supermagtens overordnede økonomiske og militære politik, som et befolkningsgrundlag på 5 mio. giver dem vægt til at stemme for eller imod i Europa-parlamentet, når Kommissionen og Ministerrådet har strikket et lovforslag sammen til imødegåelse af virkningerne af den globale finanskrise?
Ih, hvor vi gungrer!
God analyse af Poul Nelson.
Men, som også andre har påpeget, det fiser ligesom lidt ud når der skal ses fremad.
For - ligger visionen om fremtidens Danmark i den pt. synkende skude - EU?
Efter min mening vil det først være efter en fuldstændig rekonstruktion af mekanismerne i EU, dvs. (i prioriteret rækkefølge): Reel demokratisk legitimitet i EU's beslutningsorganer, Fælles finanspolitik (mon?) eller opgivelsen af euro, regulering af lobbyvirksomheden i EU osv.
På nuværende tidspunkt ser det derfor mest realistisk ud med skabelsen af visioner indenfor rammerne af vores eget samfund. Og her har politikerne slugt en teknokratisk tilgang til virkeligheden og bøvser kun imaginære økonomiske kriseforestillinger op, som konstant skal få befolkningen til at føle oplevelsen af (den brændende platform) trusselen mod levebrødet/dagligdagen/familien/samfundet.
De politiske visioner er ofret til fordel for en perlerække (sic) af salamibesparelser og på den måde tydeliggøres det, at magten i dagens samfund befinder sig hos embedsmændene som initierer og vedligeholder de økonomiske modeller.
Politikernes rolle er udelukkende at sælge disse til befolkningen.
Tesen om at ”demokratisk socialisme er organiseret næstekærlighed” går for politikere som Poul Nielson ud på, at han og hans meningsfæller året rundt kan bruge lovgivningen til at opkræve langt over halvdelen af velfungerende menneskers indtjente løn i skatter og afgifter, så man kan dele en masse penge ud til over to millioner borgere anno 2012, der af forskellige grunde ikke kan eller vil livsforsørge deres egen tilværelse, og alle pengene til denne ”næstekærlighed” kommer udelukkende fra arbejdsgivernes og lønmodtagernes indsats i det private erhvervsliv.
Ligeså skal over 800.000 offentlige ansatte hver måned have løn, ferie og pension, som var de ansat i det private erhvervsliv som lønmodtagere, afdelingschefer, underdirektører, administrerende direktører og koncernchefer, dog med den indlysende forskel, at de under ingen omstændigheder vil stå personligt til ansvar for deres fejlagtige økonomiske dispositioner, mens de privatansatte lønmodtagere og ledere bliver smidt på gaden som arbejdsløse, hvis de optræder uansvarligt med de private virksomhedsejeres indtjente penge.
Er det Poul Nielsons definition på begrebet ”næstekærlighed”?
Tror nogen blandt dagbladet Informations læsere vitterligt på den politiske skrøne, at Danmark havde set positivt anderledes ud anno 2012 med hensyn til den førte økonomiske politik og velfærdspolitik, hvis bare det stadig havde været SR-regeringen, der sad ved magten på Christiansborg efter 2001? Tror man virkelig på det nonsens og politisk spin, når man sætter det i kontekst til udviklingen af EU som Europas Forenede Stater efter Maastricht-aftalens opstart i 1993, og som alle partier i Folketinget går ind for med undtagelse af Enhedslisten og Dansk Folkeparti?
”Murens Fald var kommunismens fald – ikke et ideologisk nederlag for den demokratiske socialisme. Kapitalismen og liberalismen kørte uhæmmet ud ad tangenten med deregulering og privatisering. Et ord som solidaritet forsvandt fra listen over almindeligt anvendte begreber i den politiske diskussion. Et andet ord, der forsvandt, var bæredygtighed”, skriver socialdemokraten Poul Nielson, hvis parti i SR-regeringen var med til at deregulere bankerne efter magtovertagelsen i 1994, og hvor de blot tre år senere privatiserede blandt andet TDC ved at sælge det til amerikanerne for sølle 23 milliarder kroner.
Siden er TDC blevet solgt videre adskillige gange til profitmagere.
Nej, befolkningerne i Europa er nødt til at forstå den historiske kendsgerning, at de europæiske socialdemokratier for mange år siden har forrådt befolkningerne i nationalstaterne sammen med de andre venstrefløjspartier, hvor de fungerer som usle håndlangere for de værste modbydelige superkapitalistiske konglomerater, der betragter kloden som èn stor markedsplads med fri bevægelighed af kapital, arbejdskraft, varer og tjenesteydelser, der reelt har sat grundtanken bag demokratiet som politisk styreform ud af kraft.
”De vil skabe et netværk af gigantiske karteller, som er mere magtfulde end nogen nation på jorden, og som skal kontrollere resten af menneskehedens fornødenheder. Danmarks tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) arbejder konstant med planerne om, at opløse nationalstaterne og skabe en ny verdensorden baseret på et kapitalistisk ejer/slave-system”, sagde den russisk-fødte journalist Daniel Estulin, der har skrevet bogen om Bilderberg-gruppen, på et pressemøde hos EU i Bruxelles i sommeren 2010 som optakt til årets Bilderberg-møde i Spanien.
Klodens superkapitalister har for lang tid siden vendt demokratiet og menneskerettighederne ryggen, og korrumperet de opbyggede vestlige socialdemokratier gennem deregulering af klodens finansmarkeder, udelukkende fordi superkapitalisterne hader den ærlige, hæderlige og anstændige konkurrence imellem mennesker og firmaer, mens de ved at socialisterne hader politisk anderledes tænkende individer, og reelt ønsker et samfund med politisk enhed under tvang som i de totalitære kommunistiske og islamistiske stater.
I de forløbne år siden afstemningen om Maastricht-aftalen i 1993, har samtlige europæiske socialdemokratier og venstrefløjen generelt forrådt deres egne demokratisk opbyggede nationalstater ved ikke at regulere superkapitalisternes hærgen gennem fornuftig lovgivning, og nu er de så i stedet blevet lydige håndlangere for New World Order, hvor de er i fuld gang med at demontere den samme velfærdsstat, som de har opbygget siden afslutningen på anden verdenskrig.
Flere hundrede millioner civiliserede europæere med forskellig kultur og sprog – inklusive os danskere - kommer om få år til at leve med anarki, kaos, svigt, ondskab, sult og fattigdom på tværs af grænserne, hvor de stærke udrydder de svage, fordi de enkelte nationaløkonomier i dag styres af internationale konglomerater, hvor det i realiteten er nogle ganske få mennesker, der kontrollerer alle nationalstaternes økonomiske gøren og laden.
Men alt det lader sig kun gøre, fordi specielt de europæiske socialdemokratier med deres påståede ”demokratiske socialisme” og ”næstekærlighed” har forrådt demokratiet og menneskerettighederne ved at gå i ledtog med klodens værste superkapitalister, i stedet for at sætte dem til vægs med fornuftig lovgivning, for demokratiet med sin frie markedsøkonomi har trods alt vist sig, at være den bedste politiske styreform for alle frihedselskende mennesker.
Så, nej, der er ikke noget galt med danskernes mentalitet.
Danmarks fremtid er derimod truet af politikere som Poul Nielson.
Og alle de andre globaliserede EU-tilhængere …
Diskrepansen mellem Socialdemokraternes officielle udtalelser og poltiske tiltag og de udtalelser man får fra ledende Socialdemokrater af den gamle skole som Poul Nielson og Mogens Lykketoft er så grel, at man kun kan konkludere at en af parterne lever i en alternativ virkelighed.
Hvorfor er alle så fokuseret på at strømline finanspolitikken, det er jo kun penge, og på EU-plan betyder det fordeling af de fælles ressourcer efter behov, vi skal bare væk fra at låne indbyrdes og i stedet skabe en ligelig udligning som den, de nordiske lande har haft så stort held med på individ-niveau.
Ole Brockdorff, det er godt, at det private erhvervsliv i det mindste kan tjene os nogle penge, så de væsentlige, uomgængelige og fremtidsrettede forhold til vores samfund og egne liv kan sikres. At sikre livsgrundlaget er det mindste aktivitetsområde i et civiliseret og udviklet samfund, men de, der påtager sig det, får godt nok det maksimale ud af det i form af klynk og fejlagtig opfattelse af egen værdi for fællesskabet.
Hvilken glimrende artikel.
Hvor er det dog synd for Danmark, at der ikke længere findes socialdemokrater med Poul Nielsons holdninger repræsenteret i partiets ledelse.
@jan christensen
Hvis debatten skulle styres af hvor forskellige religiøse fanatikeres krænkelses-tærskel lå, ville det meget hurtigt blive meget stille i Danmark.
Så vidt vides er JP en privat virksomhed og ikke et statsorgan. De kan trykke hvad de vil, så længe de overholder dansk lovgivning. Hvad koranen måtte sige om afbildninger af forlængst afdøde personer er i den forbindelse helt ligegyldigt.
@Ole Brockdorff, jeg kan ikke lade være at tænke, at hvis jeg havde haft hus og have, og vi havde været naboer, kunne vi to have udgjort et pragtfuldt muppetshow-par over havehækken.
@ carsten maasbull
Det var en dum tegning. som ikke udtrykte andet end uvidende menneskers fordomme og der kom ikke noget godt ud af at den blev offentliggjort.
Anders Fogh Rasmussen kunne sagtens personligt have taget afstand fra den, og dermed reddet Danmark fra at få en masse fjender i de muslimske lande.
Men jeg kan forstå på dig, at selvretfærdig arrogance, hvor man lader hånt om andres værdier i et ligegyldigt ærinde, er vejen frem
Det er pudsigt at Nielson pådutter danskerne småstatssyndrom og mangel på forståelse af globaliseringen, når han ikke kan se at velfærdssystemet netop er i krise pga åbne grænser. Der er nu efter Danmarks Statistik 100.000 3.verdensborgere på offentlig forsørgelse her. I Nielsons og de radikales verdensforståelse er det global indsigt at fornægte dette faktum og deres eget ansvar i den situation, medens folk der advarer mod denne udvikling er uden global forståelse. citat: "Det er en fejl at tro at hele verdens befolkning vil flytte til Danmark." Hvis man har rejst i udviklingslande, eller blot læst seriøst om forholdene der, vil man vide at der bogstaveligt talt er milliarder der gerne vil være på offentlig forsørgelse i et rigt vestligt land. Og at Nielson og kompagni var naive engang er een ting, men det det er uærligt at at han overhovedet ikke kommer ind på det her, hvor han skriver om velfærd og bruger ordet globalisering i samme artikel. Ud med ham, han kan ikke læses med udbytte, selv om han får noget klaphatteros ovenfor.
Ja, hvor meget betyder mentaliteten, hvor meget tidsånden - og hvor meget den underliggende udvikling.
Poul: du har ikke ret i, at Danmark blot alligevel følger euroen, eller rettere: det gør vi, men der er pudsigt nok andre forskelle på at være medlem af eurozonen og ikke være det: nemlig at nationalbanken og finansministeriet har en anden rolle uden for zonen end de tilsvarende institutioner i eurozonens lande, der jo har hver deres pseudonationalbank plus ECB, og disse 'central'banker spiller en helt anden rolle i forhold til bankerne end vores dobbeltmonarki (nationalbank plus finansministerium, der hertillands kan skygge hinanden direkte og rent faktisk inddrage likviditet i modsætning til pengemaskinen ECB, der ved at spytte de elektroniske moneter ud, blot er med til at styrke finansmarkedernes balance og dermed gøre dem i stand til at fortsætte spekulationen). Den med likviditet og solvens, og at nationalbanken/erne er blevet primus inter pares i interbankmarkedet skal lige med.
Du kunne til nød sige, at Danmark dobbeltdypper: vi har fordel af, at euroen er der, og at vi ikke selv er med. Det er måske ikke sympatisk, men lad os lige få mekanismerne på plads, før vi trækker politiske konsekvenser om, hvad 'vi' kunne sige, hvis vi var med i euroen. Ærlig talt: tror du selv på den? Især når man betænker, at der ikke er noget, der tyder på, at det nuværende Danmark ville have blot antydningsvis progressive forslag. Men den danske regering er da med til at følge den finanspolitiske pagt (som vi hertillands uretmæssigt kalder finanspagten), så om vi gjorde det inden for euroen, hvad ville det sådan lige gøre af forskel og give af håb for Sydeuropa?
Desværre er dit sympatiske indlæg for naivt mentalhistorisk. Og dertil kommer, at det vel heller ikke er en tilfældighed, at dine socialkammerater nutildags ofte lyder som den fhv. regerings støtteparti på en mindre god dag.
Et sympatisk indlæg ødelægges af afslutningen, som - igen, igen - tydeliggør, at tilhængerne af Den Europæiske Union i sin nuværende form ikke kan eller ikke vil adressere modstandens essens.
Modstanderne er IKKE imod europæisk samarbejde, vi er modstandere af MÅDEN. Man kan tale herfra og til evigheden om indflydelse, Den Europæiske Union (som alligevel ikke var stendød) er IKKE et tillidsvækkende projekt.
Når Europæisk samarbejde gennemtrumfes, på trods af at det burde være en selvfølge, vækker det mistillid.
Socialister, som abbonnerer på det medlemskab, har solgt ud af de kerneværdier ”…at den demokratiske socialisme er organiseret næstekærlighed, og at det er den ideologiske kerne i tanken om velfærdssamfundet.” som Poul Nielson så retorisk smukt og forførende bringer i anvendelse.
Vi stadig nogen, der er for kloge til frivilligt at skrive under på visioner, som tydeligvis ikke er miljø-og socioøkonomisk retfærdige og bæredygtige – og så ovenikøbet fra opportunister der betrådte ´den tredje neoliberale vej´, privatiserede og solgte ud af fællesskabets værdier og belønnede kransekagefigurerne i den manøvre fyrsteligt (Dyremose og de 80 mill.)
Socialdemokraternes andel i privatisering og deregulerede finansmarkederne er et af deres allerstørste forræderier mod den vision, som Poul Nielson forsøger at bilde os ind, at han og Socialdemokraterne stadig kæmper for.
Måske tror han selv på sine smukke ord – jeg tror på handling og resultater. I disse pengemagtens og kleptokratiets tider har sandhed og retfærdighed trange kår. Så meget mere vigtigt ikke at lade sig forblænde af tom retorik, løfter om en gylden fremtid og skrækvisioner om konsekvenserne af ikke at underlægge sig EU´s nuværende regimente
Såvidt erindres er spændingsmomentet i Ambasadøren jo netop, at hans status i Liberia som konsul eller kriminel ikke er faktisk afklaret under hele forløbet, lige så såre han taler med andre end 'forretningsmænd' i CAR. 1000 rurale kilometer fra Monrovia.
Men Liberia burde nok nøjes med at indkalde ham som vidne i en sag rejst mod relevante embedsmænd hint sted, på baggrund af filmen, og leve med at tele-fremmøde er bedre end intet..
@jan cristensen
Hvis Enhedslisten mener at blasfemiparagraffen er for slap, står det dem naturligvis til enhver til tid frit for at fremsætte lovforsklag om at stramme den
Et skud lige midt i panden på den bestemmende middelklasse i ejerboligerne ...
Men desværre ser det ikke ud til, at VKO's ideologiens dage er talte, vi kalder den bare noget andet ... den nye konstellation har vist forstået, at den bestemmende vælgermassen godt kunne lide maden i de glade Rasmussen dage.
Gakker således ud og gør ligeså ... det kunne Nielson måske godt have tegnet lidt tydeligere op i den ellers, efter min mening, fremragende artikel.
Sider