Klumme

Drenge kan lide konkurrencer, de vil gerne bevæge sig og lave projekter

Sådan lyder det fra Silkeborg Kommune, som vil gøre skoleundervisningen mere drengevenlig. Det irriterer mig
Sådan lyder det fra Silkeborg Kommune, som vil gøre skoleundervisningen mere drengevenlig. Det irriterer mig
28. august 2012

Da jeg gik på Rahbekskolen i 60’erne havde drengene fodboldbane på arealet mellem nedgangene til drenge- og pigetoilettet i kælderetagen (det var dengang man skulle i gården, når man skulle – også i snestorm). Rækværket foran trapperne fungerede som mål, og i hvert eneste frikvarter blev der udkæmpet drabelige kampe mellem 1A og 1B eller 2A og 2B og videre op til realklasserne.

Jo, der var rift om den bane, og derfor et slagsmålsforebyggende skema, som fordelte frikvartererne retfærdigt mellem klasserne.

Vi piger sjippede, hinkede, spillede bold op ad væggen, legede sanglege og kædetagfat – det sidste var drengene med til, når de ikke spillede fodbold. Efter skoletid udfoldede mine veninder og jeg trangen til bevægelse nede på gaden med evige tagfatlege, kroneskjul, cykelartisteri og rulleskøjter. Vi drev på opdagelsesrejse i Søndermarken og Frederiksberg Have. Det store nummer var at kravle gennem den gamle hule tjørnehæk på toppen af de stejle bakker foran slottet, med fare for at trille ned ad bakken og blive nappet af en parkbetjent.

Fordelingen af skolegården mellem piger og drenge gik godt, indtil kvindesagen på en eller anden måde sneg sig ind i vores søgende forvandling fra børn til pubertetspiger i 6.-7. klasse. Pludselig føltes det uretfærdigt, at kun drengene havde en boldbane, så pigerne i min klasse meddelte lærerne, at vi ville have banen halvdelen af tiden, så vi kunne spille rundbold og langbold. Drengene blev møgsure. Lærerne gennemtyggede konflikten i nogle dage, hvorpå de meldte tilbage, at banen var en fodboldbane – uanset, at der hverken var mål, sidelinjer eller straffesparksfelt.

Som modtræk forlangte vi at være med til at spille fodbold. Smart. Det ønske var der ingen legitime argumenter imod. Så drengene lukkede os modvilligt ind på holdene i næste frikvarter og gav os en lektion i, at man kan spænde ligestillingsbuen for højt: Vi blev bogstaveligt talt tacklet ud af banen, anklerne var spættede af blå mærker i dagene derefter. Drengene gjorde det ikke af ondskab, de forsvarede bare deres hævdvundne ret – og de vandt. Ellers var de såmænd både gode kammerater og interesserede objekter for vores gryende interesse i den forskel, som ofte kaldes ’den lille’.

Erindringen om håndfast at blive formet til en ’rigtig’ pige af ’rigtige’ drenge og lærere, som havde en rigid opfattelse af køn, har gjort mig agtpågivende over for kønsstereotyper. Som eksempelvis årets skolestartsnyhed fra Silkeborg Kommune som vil gøre skoleundervisningen mere drengevenlig: »Drenge kan lide konkurrencer, fakta, de vil gerne bevæge sig og lave projekter,« fortalte DR’s hjemmeside. På Silkeborg Kommunes hjemmeside forklarer ledende psykolog i kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, hvorfor mange drenge har vanskeligheder i skolen: »Det fællesskab, vi tilbyder i skolen, passer bedst til pigerne (…) pigerne er populært sagt bedre til at sidde stille og koncentrere sig, mens drengene tonser rundt.«

Hallo! Hvor i det billede passer mine steddøtres passion for at vinde i kort- og brætspil? Drenge, som i dagevis forsvinder med Harry Potter i et sofahjørne? De kvindelige sportsfolk, der har kæmpet om olympiske medaljer hen over sommeren? Drenge, som laver lektier uden vrøvl og får gode karakterer? Det stigende antal kvinder i naturfag? Mandlige humanister?

Jeg er selvfølgelig tilhænger af, at folkeskolen gør en særlig indsats for børn, der falder bag af dansen. Men jeg er rent ud sagt møgtræt af antikverede opfattelser af køn. Karakteregenskaber har intet køn – de er alle sammen menneskelige. I årtier har forskningen vist, at forskellen mellem pigerne indbyrdes og drengene indbyrdes er større end de gennemsnitlige forskelle mellem kønnene. Når drengekønnets karakteregenskaber defineres som radikalt forskellige fra pigekønnets, risikerer man at gøre undervisningen uvenlig over for de drenge og piger, som ikke passer ind i stereotyperne. Og det er de fleste!

Fastlåste forestillinger om, hvordan piger og drenge er, begrænser alles mulighed for at udvikle deres personlighed. Folkeskolen har en selvransagende og selvudviklende opgave her.

Pia Fris Laneth er journalist, forfatter og foredragsholder

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dana Hansen
Dana Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mads Kjærgård

Ja jeg kender også mange drenge, som helst sidder i et hjørne med en bog og som hader fodbold og projekter! Det er ærgerligt hvis man nu begynder at definere børn udfra nogle rigide kønsstereotyper, men der sidder for mange eksperter rundt om i kommunerne, som skal bevise de er deres løn værd og som derfor hele tiden er nødt til at opfinde "den dybe tallerken", som desværre i alt for mange tilfælde ender med at være det modsatte!

Bjarne Bisgaard Jensen

Gammel vin på nye flasker. Troede faktisk at vi var færdige med disse rigide forestillinger om drenge og piger, men nu forsøges de så vækket for gud ved hvilken gang. Talentløst spild af tid

Steffen Gliese

Jeg hader konkurrence, og jeg mener ærlig talt, at vi et lille land som vores skal undgå at klumpe os sammen, men finde hver vores unikke specialområde, i stedet for al den generalisme.

Steffen Gliese

Man får, hvad man fremmer, i min generation var vi Gud være lovet ikke særlig optaget af alle de fysiske aktiviteter, der fremmer aggression og uhensigtsmæssig personlighed med for store armbevægelser og for ringe indbyrdes hensyn.

Casper Hedegaard

Jeg tænker at man må nuancere begrebet køn.
Bare til biologiske køn og sociale køn i hvert fald, hvis man skal kunne snakke meningsfuldt om at skabe gode betingelser for elevernes deltagelse i skolen.

Der er forskning, der peger på at pigerne har bedre forudsætninger for at deltage i 'traditionel' stilsiddende undervisning, der kræver længere koncentrationstid.
Men derfra og så til at sige, at alle drenge bedre kan lidt lære gennem fysisk aktivitet holder ikke.

I mine øjne er det for stereotypt at DR melder ud at ALLE drenge kan lide noget bestemt. Som forfatteren til indlægget, og Mads Kjærgård i sin kommentar også påpeger er der også forskellige måder at være dreng og pige på.
Det bør anerkendes og inddrages i overvejelserne bag undervisningen for at man give børnene de bedst mulige betingelser i skolen.

Mascha Madsen

Ja men noget rigtigt er der nu om påstanden, og hvis vi sammenligner med vores fætre Chimpansen,Orangutannen og Gorillaerne så kan enhver se at de unge abedrenge især definerer sig I forhold til de øvrige hanners position magtmæssigt og at det er I dette hieraki de kæmper om position og ikke blandt hunnerne, der lidt som mennesketshunner nivilerer og ikke tillades position efter fysisk konkurence.

Når jeg har understreget ovenstående, vil jeg da gerne medgive at menneskehanner og hunner er væsentligt mere ens, men at jeg tror det er skadeligt at gøre det til en pligt at hykle at der ikke findes kønsforskelle og at man da kunne lade forældrevælge klasser til deres børn,so hovedsageligt er baseret på lighed I kønstræk og uden konkurence og så på den anden side klasser med væsentlig mere fysisk træning og konkurencer... DET TROR JEG VIL LØSE DEN VÆSENTLIGSTE PUKKEL AF UTILPASSEDE DRENGE... Som sært nok måske også er de med den mest testosteronfyldte krop.. VI SKAL VÆRE HER ALLESAMMEN, men lad da de mennesker der ikke er gennemsnitsandrogyne selv få lov at vælge, jeg er selv en "pige" som elskede drengenes konkurencer og var øverst I træerne og ikke kunne holde ud at pussenusse den ganske lange dag, giv da mulighed for nogle mere actionprægede aktiviteter...

jeg synes det er et fint initiativ Silkebotg skaber og lad os da endelig høre om en kompetent evaluering om et år eller to her I Avisen også.

Som en eller anden klog person engang sagde det så klart...; så oprettede man demokratiet for at sikre alles ret til at blive hørt og have en mening. Men med tiden ender demokratiet I pligten til at være mere og mere ens (med flertallet) og en snævrere og snævrere normalitets-definition ...plads til forskellighed og glæde over mangfoldigheden også I det fællessamfund, efterlyses !

Steffen Gliese

Det er sådan, og har altid været det, at de drenge, der kan sidde stille, tage imod undervisning eller endog sidde stille og læse bøger frivilligt, har en fortrinsstilling i vores samfund - ikke for sjov, men fordi de beskæftigelser, der giver magt og indflydelse (og måske penge, men det er ikke så sikkert), kræver disse færdigheder. Det er næppe genetisk, snarere kulturelt, og derfor er det skolens opgave IGEN at hjælpe de lidt for motorisk aktive drenge og piger til den intellektuelle stimulering, der ligger i læsningen og den selvstændige formulering af de tanker og lidenskaber, denne kaster af sig. Så kan vi igen få noget social mobilitet i landet, uden at slække så meget på vidensindholdet, som flere årtiers borgerlige undervisningsministre har fundet for godt.

Mascha Madsen

Ja jeg tror så ikke en dyt på at der ikke er gennerelle genetiske forskelle mellem kønnene, mender er også meget store variationer inden for det samme køn og nogle gange er nogle af modsat køn temmeligt ens trods kønnet... &en det giver iflg. Min hovedregning også mindst 3 gruperinger og ikke 1 hvor alle er ens .

Mascha Madsen

Ja jeg tror så ikke en dyt på at der ikke er gennerelle genetiske forskelle mellem kønnene, mender er også meget store variationer inden for det samme køn og nogle gange er nogle af modsat køn temmeligt ens trods kønnet... men det giver iflg. Min hovedregning også mindst 3 gruperinger og ikke 1 hvor alle er ens .

Mascha Madsen

De motorisk aKtive drenge SKAL lære at sidde stille og lade sig intellektualisere ? ? ? Det er sgu da hjernevask og tortur...
PETER. Før du siger mere , så besøg lige en skole med de adfærdsvanskelige drenge der ikke kan tackles I folkeskolerne og som sidder 4 I hvert rum og glor ind I hver sin væg med ryggen til hinanden for at lære at koncentrere sig og læse lektier .... Pyh kender du Sissyfosmyten ? Tro mig jeg VED jeg har ret ...

Casper Hedegaard

Mascha Madsen:
Det må da være nødvendigt for drengene, der har svært ved at agere/kønne sig akademisk at tillære sig den adfærd, der forventes for at kunne blive en del af samfundet.
Diskussionen kan så gå på om man bør danne børnene i den retning ud fra deres egene forudsætninger, eller blot blind for elevernes forskellighed kræve at børnene agerer ens som elever inde i den der skole de går i.

Jeg giver Pia Fris Laneth ret. Der er alt for meget stereotypisk tankegang i kønsdebatten. Det er klart at man ikke kan katerorisere børnene efter køn på den måde at sige at dette er noget man må gøre for drengenes skyld.

Det samme mener jeg faktisk man kan sige om ligestillingsdebatten i almenhed. Det er ikke kvinderne, der får lavere løn eller er underrepresenterede i bestyrelser og ledelser landet over.

Det er de, der ikke råber op og gør opmærksom på sig selv hele tiden eller har rundsave på albuerne, der er underrepresenterede. Uanset køn.

Kønsdebatten er, på mange områder, forfejlet i DK i mine øjne. I et demokratisk samfund, hvor det på en måde er alles kamp mod alle, er det visse personlighedstyper, der klarer sig bedre end andre i forskellige sammenhænge.

En person med psykopatiske træk f.eks. klarer sig ikke så godt som personale i en børnehave. Derimod klarer den type sig, til en vis grad, bedre når det drejer sig om karriere.

Verden er nuanceret. Det trækker bare ikke overskrifter eller kaster kampagnepenge af sig.

Artiklen slutter : " Fastlåste forestillinger om, hvordan piger og drenge er, begrænser alles mulighed for at udvikle deres personlighed."

1 - I praksis er de ikke fastlåste. Feminismen har efter mange år succes med at opbløde grænserne.
2 - Det er ikke kun forestillinger, men også biologiske fakta.
3 - Der er udbredt tolerance, få begrænsninger.
Men tendensen har i mange år været pædagogisk tøsepjat, frem for fysisk, inovativ, anarkistisk drenge liv.

Enhver kan vælge side, hvis pigerne/drengene har lyst eller ikke. Men lad venligst være med at nægte, at der er sider at vælge imellem.

Steffen Gliese

Den grundlæggende misforståelse er vist, at folk bare er på en bestemt måde! Børn er ikke nødvendigvis adfærdsvanskelige, hvis de lærer, hvordan de skal undgå at være det. Det har intet med hjernevask at gøre, det hedder socialisation, og det er hele grundlaget for at få et samfund af voksne, selvberoende, forstandige mennesker, der i fællesskab og indbyrdes tillid kan drive samfundet, de overtager fra deres forældre, videre.

Det slår mig pludseligt, at der går en lige linie fra det pædagogiske tøsepjat, over at der er flere og flere kvindelige politikere, til det umyndiggørende big-mother samfund.
Er drengeliv simpelthen uddannelse til aktivt demokatisk liv ?

Lise Lotte Rahbek

Leo Nygaard

Sidder du og antyder, at Claus Hjort Frederiksen og Anders Fogh Rasmussen og Inger Støjberg er af hunkøn?

Det var catans..

Mascha Madsen

Selvfølgelig skal alle da lære at skrive og at læse og at regne om de kan, men hvorfor ikke starte med den projektorienterede vej til indlæring, frem for den rent teoretiske , man kan godt lære en masse om vinkler og diametre og hastigheder og vindretninger mens man bygger sin egen vindmølle ,og om vægt og friktion når man udhugger sine egne møllestene , og om lufttryk når man skifte hjul på en selvbygget mooncar, som man så ydermere kan bygge lidt opmuntrende identitet ind I for det sure slid, se min bil se mit værk... Det er noget helt andet end at fremvise 50 regnestykker på stribe og få et lille flag af læreren som man så må male rødt fordi alle var regnet rigtigt !
Ligesom man kan lære at læse svære ord når man skal sætte sig lidt ind I den bedste måde at binde fluer til fiskestangen, og læse opskrifter når man efterfølgende skal stege sin egen fisk over pejsen ,man selv har bygget !

Mascha Madsen

Ja det hedder socialisering ,god fornøjelse besøg nu en af de skoler Peter og fortæl mig efterfølgende hvad der er brug for til de DRENGE der ikke kan følge den sædvanlige læreplan !

Tak for en sjældent eksemplarisk og oplysende beskrivelse af kønnenes kamp – den starter som bekendt i skolegården – som så meget andet …

Hvor boldspil er drengenes foretrukne aktivitet, sjipper, hinker og leger pigerne sanglege, tagfat mv. – men det ”føltes” åbenbart pludselig uretfærdigt …

Så i stedet for at bede skolen om også at få mulighed for at spille bold på en anden bane, ødelægges spillet for de raske drenge – pigerne ville bare have drengenes bane halvdelen af tiden – det nok som katastrofale krav om kvoter kan tage sin begyndelse – og det har vi ikke hørt det sidste til endnu – det rider alle fornuftige folk som en mare – endnu en fix femi-idé …

Der postuleres atter en gang til bevidstløshed, at der ikke er så fandens til forskel på drenge og piger, langt mindre end mellem kønnene internt – det siger forskningen nemlig – hvilken forskning og ”forsket” af hvem? …

Nu bliver klummeisten så ”irriteret” over, at drengene med den nødvendige nødhjælp prøver på at erobre noget af deres tabte riger tilbage – men det føles åbenbart også uretfærdigt …

Lad os for himlens og kønskampens skyld ikke modarbejde den femi-intolerante og kønsdiskriminerende vendetta her midt i denne post-moderne domina-tidsalder på vej hen imod det hermafrodittiske paradis (Peter Sloterdijk) – håber ikke ironien er for hysterisk …

Iiiiih altså, skal man nu igen til at sætte drenge i én bås og piger ud af den? Kender da masser og masser af piger der gerne vil bevæge sig og lave 'projekter' og masser og masser af drenge der ikke gider røre sig eller konkurrere og vice versa.

Lise Lotte Rahbek

'Raske drenge kan ikke sidde stille og koncentrere sig undtagen nr de spiller pc-spil.'

Hvorfor ikke?

Fordi de er drenge-

Nå, men hvordan kan de så lære at spille pc-spil?

Det kan de bare.

Ok.. jamn dengang mændene opfandt skolesystemet, da kunne drengene da godt sidde stille og der var ikke en eneste pige til stede?
Det var da også kvinderne som gik hjemme og passede husstandens drengebørn i tidligere tider?

Hold nu op. Drenge er vilde og piger er stille og sådan er det bare i al evighed"
Knyt nu sylten din betonfeminist.

:-X

Ja lige præcis, da skolesystemet blev opfundet af mænds selv og der ikke gik piger i klassen da kunne drengene godt sidde stille og lære noget og derhjemme blev de opdraget af moder, men i dag er det åbenbart anderledes og umuligt for en dreng at gå i skole... måske man bare skal lære drengene at en gang i mellem i skolen er det bare sådan at man skal sidde på en stol og have undervisning, sådan bliver det også i gymnasiet og på uni. Ja, livet er hårdt.

Hanne Gregersen

@Hansen et al,
Det er en oldnordisk fordom at hævde, at der nødvendigvis skulle være en modsætning mellem intellektuel fordybelse og behovet/lysten for fysisk udfoldelse --- faktisk er trenden blandt landets ypperste hjerner, at man netop stimulerer evnene til intellektuel adfærd ved at få rørt sig lidt.
Det betyder dog ikke, at der findes et hav af undtagelser...... men der er defintivt ingen modsætning.
Iøvrigt er det en grov påstand at hævde, at (hold)sport generelt set skulle understøtte agressiv adfærd.... det stimulerer derimod sociale kompetencer over en bred kam.

Stereotyperne omkring drenge og piger er noget sludder langt henadvejen, og det kan nævnes, at den hurtigst voksende sportsgren blandt piger er: ja, rigtigt gættet, fodbold !

Steffen Gliese

Det kan man jo godt kalde Skt. Joseph Søstrenes Skole, Jan Weis, men jeg har bestemt ikke noget ønske om at være gået i en anderledes skole.
Havde jeg ikke haft den til at understøtte mine interesser og mål i livet, er jeg sikker på, det var gået mig ganske ilde.

Peter - den gang jeg gik i skole for mere end 50 år siden kunne næsten de fleste drenge i klassen få lov til at være drenge - en passende blanding af boglige- og sportslige aktiviteter ...

Men så skete der noget uheldssvangert - de bredmåsede kom nu til og sørgede for, at skolen alt for ensidigt tilgodeså piger og alt fra pigernes begrebsverden - vores drenge endte med at sidde og sy knapper i en klud og hækle grydelapper til mor - det fik vi sat en stopper for via en mandelærer, der kunne li' raske drenge, at spille bold og røre sig i naturen ...

Det må være det, du og mange andre er blevet udsatte for - husk at slå brættet ned, når du har pisset ...

Jacob Knudsen

"I årtier har forskningen vist, at forskellen mellem pigerne indbyrdes og drengene indbyrdes er større end de gennemsnitlige forskelle mellem kønnene."

Tror du ikke at man bliver undervist i det på seminariet? Hold nu, læreruddannelsen har nogle af de højest kvalificerede undervisere i hele verden, selvfølgelig tages der højde for drengepigerne og pigedrengene, at medierne forsimpler de didaktiske tiltag er der ikke noget nyt i...

@Jan Weis: ja det er ALT sammen kvindernes skyld, ik? Men hvad med om I mænd ikke begyndte at søge ind på seminarerne og blev lærere så I kan præge ungerne lidt selv....?
Men det gider I jo heller ikke.

Er der nogen her, der lissom jeg, har frekventeret et lærerværelse i en ganske almindelig folkeskole - lærerene placerer sig i klynger efter køn - kønsopdelingen fejler skam ikke noget ...

Hanne Gregersen

@Hansen
Med 24 timer i døgnet skulle der nok være tid til både lidt fordybelse og lidt omgang med den lille runde sammen med gutterne......og måske også 3. halvleg, som kan hænde at indeholde en vis fordybelse :o)

Torsten Jacobsen

omkring 2/3 af de børn, der får specialundervisning er drenge, på trods af at der er stort set lige mange drenge og piger i folkeskolen.. Det er et faktum.
Et faktum, som Pia Fris Laneth burde forholde sig til.

Anekdoter fra 60'ernes delte skole har absolut ingen relevans for enhedsskolen i 2012 - faktisk vil jeg gå så langt som til at hævde, at Laneths skoleminder ikke har nogen form for relevans for andre end Laneth selv.

Silkeborg kommune, Billund kommune og DPU har ingået et samarbejde, hvor de i et 3-årigt projekt,, vil forsøge at gøre skolen mere imødekommende for de drenge, som har det svært med skolen i dens nuværende form. Det er efter min mening et initiativ man kun kan bifalde, og under ingen omstændigheder et værdigt mål for Laneths idiosynkratiske overfølsomhed i forhold til enhver italesættelse af køn, som et differentierende parameter.

I al sin agtpågivenhed overfor kønsstereotyper, misser Pia Laneth pointen totalt, og laver nærmest en misrepræsentation af virkeligheden. Men det er vel også beklageligvis hvad journalistikken degenererer til i disse år - misrepræsentation af virkeligheden.

Lise Lotte Rahbek

Michael Møller

Tak for det link - så blev jeg det klogere.
Godtnok var video-kvaliteten ikke god og jeg måtte stoppe halvvejs, men det var alligevel informativt.

Inger Sundsvald

Det er da også en blodig uretfærdighed, efter i så mange år at have haft det hele for sig selv, pludseligt at skulle dele med piger/kvinder, og blive udsat for NEDVÆRDIGENDE behandling.

Hvad gør en rigtig mand så, for at erobre det tabte land tilbage?

Han starter selvfølgelig en smædekampagne, hvor kvinder, som ikke opfører sig som små søde piger, bliver SVINET til, og fuldstændig frakendt enhver fornuft. Det foregår hver eneste dag, både i debatfora og i tv.

Hvad værre er, han/mænd får lov til det, selv på den pæne kanal DR2 og i Deadline. For åben skærm får sådan en som Henrik Dahl lov til at nedgøre Zenia Stampe, og bliver faktisk bakket op og hjulpet af Nynne Bjerre Christensen.

Læs venligst dette referat af hvad der skete, og fortæl mig så om I synes det er helt i orden.
http://jettehansenblogger.blogspot.dk/2012/08/henrik-dahl-og-trussen-fra...

Hvad mon det gør ved unge kvinder i dag, når de bliver udsat for den behandling? Og hvornår mon kvindelige journalister melder pas?

En ganske overordnet kommentar:

Måske man skulle forsøge sig med 12 års skolegang - fra år til år år 18 eller deromkring, før man vælger ungdoms-uddannelse. Har netop i anden forbindelse været i en anden by - jeg gik ind på en café. Og der mødte jeg en ung pige som netop var gået ud af gymnasiet. Og som skulle starte på social og sundheds-skolen til oktober (tror jeg det var).
Som 15 eller 16-årig mener jeg er de fleste unge mennesker slet slet ikke moden nok til at tage en beslutning om hvad netop de vil - de vil bare følges med deres kammerater. Og så på det igen være sådan, som det var i ungdom i 1980'erne, at det er den enkelte skole, der vurderer, om eleven er egnet - eller moden - nok til at komme i gymnasiet.

Jeg forstår altså ikke hvad der er sket med den danske folkeskole, jeg var i bedømmelses-praktik i min meritlærer-uddannelse. Og her var det tydeligt at de ældre frøkner, som var omkring 60 eller 65 år, ja de havde en anden uddannelse end de mere ny-uddannede lærere. Og at det for dem var vigtigt at komme hele den didaktiske cirkel rundt. Jeg har set klip fra skole-tiden i den by jeg bor i - fra 1950erne.
Der er tegninger af bogstaver i luften, der er formning af bogstaver i ler, og i papir, og såmænd også af ord.

Og hvad er der galt i at kunne sy? Jeg har tit, da jeg var yngre syet knapper i mine skjorter, noget jeg mener, alle mænd bør lære. Præcis som jeg mener at alle mænd bør lære at lave mad. Og hvad er der galt i at kunne hækle, eller lave pacthwork eller lave perle-plader.....det sidste siger jeg fordi jeg var til foredrag med en kunstner som havde lavet kunst med tusindvis af perleplader, bl.a. havde han lavet Obama (mener jeg det var) i perleplader - kunsteren altså, ikke Obama ;)

Mht. til at spille bold er det faktisk et stort problem mener jeg, at de fleste drenge i idræt helst vil spille fodbold - og det hele tiden. En sjælden gang kan man måske overtale dem til at spille basketball eller volleyball, men idræt er altså meget andet end bold-spil.

Rent historisk har førskole-undervisningen og undervisningen i 1.4.klasse og 5.-7.klasse stort set altid været foretaget af ugifte frøkener. I mellemskolen og i gymnasiet fik man så mandlige lærere.....

Og dengang hed det sig altså at kvinder ikke havde godt af (for meget) uddannelse, det kunne skade deres hjerner og deres underliv, deres livmoder ville begynde at vandre, og kvinder kunne, pga. deres sanselige og volatile natur, ikke sidde stille og høre efter, når læreren talte.

Ang. det der med hækling så check lige det her ud:

https://www.google.com/search?q=bioshock%2Bcrochet&hl=da&rls=com.microso...

https://www.google.com/search?q=Mass+Effect+%2B+crochet&hl=da&rls=com.mi...

Og se også her:
http://webratjen.tumblr.com/post/28622462192/crocheted-fenris-mech-from-...

Drenge skal nok blive interesseret i hækling mv. hvis de kan lave sådan noget cool stuff......i håndarbejde....

eller i Håndværk og Design som det jo hedder nu.

Så kan læreren tale med drengene og pigerne om hvilke tanker der mon ligger bag designet....

Karsten - der er såmænd ikke noget galt med hønsestrik - men hvad nu hvis drengene brænder for andre ting - bør de så ikke få frihed til det i den såkaldte rummelige skole ...

Da jeg engang underviste i matematik om mønstre havde jeg taget et par af fruens patchworktæpper med for at vise, hvad matematikske mønstre også kan bruges til - ikke for at lære eleverne at sy ...

I IT-branchen opererer man med såkaldt mønstergenkendelse - det fik de også at vide - astronomerne bruger den nærtbeslægtede disciplin morfologi, når de skal katalogisere galakserne - sikke meget man kan lære - hvis læreren selv er klædt på ...

Inger Sundsvald

Karsten Aaen
Ja, hvad er der galt i at kunne sy og lave mad og den slags?
- Det er nedværdigende. Altså for mænd, ikke for kvinder. Og hvis du ikke synes det, så er du ikke en ”rigtig” mand.
Lige bortset fra iflg. min opfattelse :-)

Den "fordummelse" kvinder er blevet udsatte for i århundreder - skal nu åbenbart smøres af på mændene - va? ka' du ikke lide at sy? synes du, det er nedværdigende, va? - en argumentation lige til før-børnehaven ...

Inger Sundsvald

Søren Ulrik Thomsen skriver i Politiken:
Jeg har aldrig set så smålig en kampagne som den imod Thorning
”Jeg har i hele mit liv aldrig set så langvarig, sammenbidt og smålig en kampagne som dén imod Helle Thorning-Schmidt.

Siden hun stillede op til formandsposten hos Socialdemokraterne, har tabloidpressen på deres grimme gule spisesedler igen og igen hånet hende for alt fra Gucci-taske over såkaldt skattesag til dårlige meningsmålinger, og for at komme endnu en omgang infami i forkøbet har hun altså nu været nødt til sammen med sin mand at kommentere, hvad man skulle mene kun angik dem selv, nemlig deres ægteskab. (…)”

http://politiken.dk/debat/ECE1734283/jeg-har-aldrig-set-saa-smaalig-en-k...

Ja kønssteriotypierne går begge veje
Dem er udtaler at der er forskelle på piger og drenge som er kønsrelaterede får 'læst og påskrevet' med det ikke brugbare argument om at
forskellen mellem pigerne indbyrdes og drengene indbyrdes er større end de gennemsnitlige forskelle mellem kønnene.
Det svarer til at afvise der er kønsbestemte forskelle i mænds og kvinders højde med at der er større forskel i højden mellem kvinder indbyrdes og mellem mænd indbyrdes end kønnene imellem
Læs lidt på statisik før I siger den slags nonsens

Tror man der ingen forskel er mellem kønene forstår man heller ikke hvorfor det er drengene der især har problemer i dagens skolesystem . Deal vel så blot øtage sig sammen' eller mærke en 'fast hånd'?

Skulle vi ikke hellere diskutere hvordan vi skaber en skole som er til for både de fysisk aktive og de fysisk mindre aktive drenge og piger? Og ikke som i dag hvor indlæring er betinget af om man kan sidde stille og høre efter i 5 - 6 timer om dagen?

Jan:
"en argumentation lige til før-børnehaven …"

Jeg må sige at jeg ikke oplever at du højner standarden her på tråden. Check f.eks. 15:06

/b

Inger Sundsvald

Nu er det jo dig selv, Jan Weis, der smører dit kvindehad og foragt ud over hele kvindekønnet:

Men så skete der noget uheldssvangert - de bredmåsede kom nu til og sørgede for, at skolen alt for ensidigt tilgodeså piger og alt fra pigernes begrebsverden - vores drenge endte med at sidde og sy knapper i en klud og hækle grydelapper til mor - det fik vi sat en stopper for via en mandelærer, der kunne li’ raske drenge, at spille bold og røre sig i naturen …
Det må være det, du og mange andre er blevet udsatte for - husk at slå brættet ned, når du har pisset …

Kvinder når ikke mænd til sokkeholderne, når det gælder nederdrægtigheder.

Jan - jo, netop. Det er jo netop det jeg mener. Men det kræver altså at læreren er klædt (mere) fagligt på end de folkeskolelærere udi matematik og fysik i 7.-9.klasse end jeg er stødt på....

---

Noget andet er at jeg gerne vil have indført et fag af en slags som hedder -reparer din bolig - eller hus og hjem - hvor elever i 8.-9.klasse lærer om støvsugning, mikro-organismer, køkken-hygiejne, bakterier mv. Og også om hvordan man blander cement, og mørtel og malingens struktur mv. og om pensler mv.

Mht. at sy mv. forsøgte jeg sådan det bare at finde ind til en slags motivation for at drenge også kan lære at hækle og sy....

Man bør skelne mellem lyst til og behov - drengene kan godt, for mig at se, have lyst til at spille bold eller gå vandre-ture mv. - men læreren ved at også drengene har behov for at læse, skrive, regne - og lære tysk og engelsk.....og matematik og fysik...

Inger Sundsvald

Ole Falstoft skriver:
”Skulle vi ikke hellere diskutere hvordan vi skaber en skole som er til for både de fysisk aktive og de fysisk mindre aktive drenge og piger? Og ikke som i dag hvor indlæring er betinget af om man kan sidde stille og høre efter i 5 - 6 timer om dagen?”

Jo, det ville være en begyndelse. Der er faktisk også raske piger, som har svært ved at sidde stille, og som elsker at drøne rundt. De fleste af de piger jeg gik i klasse med, hadede de grydelapper, og lærte aldrig at bage en kage, der ikke faldt sammen.

Det ville også være rart, hvis kvinder ikke blev omtalt som de ”bredmåsede” der argumenterer på børnehavestadiet eller endda før.

Sider