Klumme

Drenge kan lide konkurrencer, de vil gerne bevæge sig og lave projekter

Sådan lyder det fra Silkeborg Kommune, som vil gøre skoleundervisningen mere drengevenlig. Det irriterer mig
Sådan lyder det fra Silkeborg Kommune, som vil gøre skoleundervisningen mere drengevenlig. Det irriterer mig
Debat
28. august 2012

Da jeg gik på Rahbekskolen i 60’erne havde drengene fodboldbane på arealet mellem nedgangene til drenge- og pigetoilettet i kælderetagen (det var dengang man skulle i gården, når man skulle – også i snestorm). Rækværket foran trapperne fungerede som mål, og i hvert eneste frikvarter blev der udkæmpet drabelige kampe mellem 1A og 1B eller 2A og 2B og videre op til realklasserne.

Jo, der var rift om den bane, og derfor et slagsmålsforebyggende skema, som fordelte frikvartererne retfærdigt mellem klasserne.

Vi piger sjippede, hinkede, spillede bold op ad væggen, legede sanglege og kædetagfat – det sidste var drengene med til, når de ikke spillede fodbold. Efter skoletid udfoldede mine veninder og jeg trangen til bevægelse nede på gaden med evige tagfatlege, kroneskjul, cykelartisteri og rulleskøjter. Vi drev på opdagelsesrejse i Søndermarken og Frederiksberg Have. Det store nummer var at kravle gennem den gamle hule tjørnehæk på toppen af de stejle bakker foran slottet, med fare for at trille ned ad bakken og blive nappet af en parkbetjent.

Fordelingen af skolegården mellem piger og drenge gik godt, indtil kvindesagen på en eller anden måde sneg sig ind i vores søgende forvandling fra børn til pubertetspiger i 6.-7. klasse. Pludselig føltes det uretfærdigt, at kun drengene havde en boldbane, så pigerne i min klasse meddelte lærerne, at vi ville have banen halvdelen af tiden, så vi kunne spille rundbold og langbold. Drengene blev møgsure. Lærerne gennemtyggede konflikten i nogle dage, hvorpå de meldte tilbage, at banen var en fodboldbane – uanset, at der hverken var mål, sidelinjer eller straffesparksfelt.

Som modtræk forlangte vi at være med til at spille fodbold. Smart. Det ønske var der ingen legitime argumenter imod. Så drengene lukkede os modvilligt ind på holdene i næste frikvarter og gav os en lektion i, at man kan spænde ligestillingsbuen for højt: Vi blev bogstaveligt talt tacklet ud af banen, anklerne var spættede af blå mærker i dagene derefter. Drengene gjorde det ikke af ondskab, de forsvarede bare deres hævdvundne ret – og de vandt. Ellers var de såmænd både gode kammerater og interesserede objekter for vores gryende interesse i den forskel, som ofte kaldes ’den lille’.

Erindringen om håndfast at blive formet til en ’rigtig’ pige af ’rigtige’ drenge og lærere, som havde en rigid opfattelse af køn, har gjort mig agtpågivende over for kønsstereotyper. Som eksempelvis årets skolestartsnyhed fra Silkeborg Kommune som vil gøre skoleundervisningen mere drengevenlig: »Drenge kan lide konkurrencer, fakta, de vil gerne bevæge sig og lave projekter,« fortalte DR’s hjemmeside. På Silkeborg Kommunes hjemmeside forklarer ledende psykolog i kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, hvorfor mange drenge har vanskeligheder i skolen: »Det fællesskab, vi tilbyder i skolen, passer bedst til pigerne (…) pigerne er populært sagt bedre til at sidde stille og koncentrere sig, mens drengene tonser rundt.«

Hallo! Hvor i det billede passer mine steddøtres passion for at vinde i kort- og brætspil? Drenge, som i dagevis forsvinder med Harry Potter i et sofahjørne? De kvindelige sportsfolk, der har kæmpet om olympiske medaljer hen over sommeren? Drenge, som laver lektier uden vrøvl og får gode karakterer? Det stigende antal kvinder i naturfag? Mandlige humanister?

Jeg er selvfølgelig tilhænger af, at folkeskolen gør en særlig indsats for børn, der falder bag af dansen. Men jeg er rent ud sagt møgtræt af antikverede opfattelser af køn. Karakteregenskaber har intet køn – de er alle sammen menneskelige. I årtier har forskningen vist, at forskellen mellem pigerne indbyrdes og drengene indbyrdes er større end de gennemsnitlige forskelle mellem kønnene. Når drengekønnets karakteregenskaber defineres som radikalt forskellige fra pigekønnets, risikerer man at gøre undervisningen uvenlig over for de drenge og piger, som ikke passer ind i stereotyperne. Og det er de fleste!

Fastlåste forestillinger om, hvordan piger og drenge er, begrænser alles mulighed for at udvikle deres personlighed. Folkeskolen har en selvransagende og selvudviklende opgave her.

Pia Fris Laneth er journalist, forfatter og foredragsholder

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Karsten - "Jan - jo, netop. Det er jo netop det jeg mener. Men det kræver altså at læreren er klædt (mere) fagligt på end de folkeskolelærere udi matematik og fysik i 7.-9.klasse end jeg er stødt på…."

Vi er jo begge en slags kolleger, meritlærere, så du har sikkert også været med til disse enerverende lærerrådsmøder, hvor luften var tyk af "kønnenes kamp" på bekostning af eleverne - og et bestemt lærersegment, jeg tør næsten ikke nævne kønnet, er totalt blottet for nogen som helst naturvidenskabelig dannelse, hvilket uvægerligt går ud over eleverne af - alle køn ......

At der så sikkert som amen i kirken altid dukker uhumoristiske og kommentarer op i disse foraer, må skyldes, at nogen fra det ene køn uden noget belæg føler et behov for at kalde et andet for eksempelvis hadefuldt - og ikke kan se, at de selv har været ofre for denne ulidelige feminisme fra dengang vi var unge og stadig tror, det er interessant at høre på - noget krigerisk vås, de fleste efterhånden har lagt bag sig - og heldigvis for det ...

Når der bruges malende metaforer som de "bredmåsede" er det ikke for at nedgøre kvinder i almindelighed, hvilket ligger mega fjernt - der er hentydet til det samme lærerindesegment, som Pia Fris Laneth også nævner - de dér fra "kvindesagen" - og fatter ikke, at totalt uvedkommende og udenforstående kan føle sig hadet af den grund - det kan kun være fordi de mangler den nødvendige indsigt i emnet - mangler en nødvendig dialektik og åndens flexibilitet ...

Anne Rasmussen

Skoleklasse fra starten af 1900 tallet:
http://www.aabne-samlinger.dk/svm/skoletjenesten/kulturkoerekort/pdf_sko...

Man havde en mandlig lærer og man sad pænt og stille på stolene - både drenge og piger.

Anne Rasmussen

Skoleklasse fra starten af 1900 tallet:
http://www.aabne-samlinger.dk/svm/skoletjenesten/kulturkoerekort/pdf_sko...

Man havde en mandlig lærer og man sad pænt og stille på stolene - både drenge og piger.

Inger Sundsvald

Det er godt man ikke har kendt de skrækkelige mennesker, der har forårsaget et sådant had hos hr. Weis.

På det lærerværelse jeg har bevæget mig rundt på, har der ikke været antydning af hverken kønsopdeling eller kønskamp, men ofte et sted for afslappet og kærligt drilleri og endda flirt, for ikke at tale om gensidig respekt.

Det dér med had står helt for egen regning og siger kun noget om afsenderen - se ovenfor 17:33 ...

Inger Sundsvald

Jaja, man kan ligefrem FØLE respekten og de venlige og kærlige følelser.

Hvad nu hvis Silkeborg Kommune havde slået til lyd for en større undervisningsmæssig fokus på konkurrencer, fakta, bevægelse og projekter, uden at nævne drengene. Hvis nu argumentet slet og ret var, at en bredere tilgang kunne gavne en del elever, uden at komme ind på eventuelle. kønsforskelle, der måske gør sig gældende i denne sammenhæng. Ville der så være noget at kritisere?

Nu tænkte jeg altså mere på mine mandlige fysik og kemilærere, som måske nok lærte eleverne at regne f.eks. med en opgave omkring omkring hvor hurtigt man kunne fylde en spand med vand eller to spande med vand, f.eks. en toliters og en femliters vand, eller noget med at der kom 2 liter i minuttet ud ad den ene hane og 4 liter ud af den anden hane eller noget i den stil. Det lærer nok eleverne at regne, men giver dem ikke efter mine lærings-mæssige begreber en indføring i hvad naturvidenskab eller fysik egentlig er...
Må jeg derfor foreslå at udføre eksperimentet i praksis...

Jeg ved ikke om jeg har været med til lærer-råds-møder så meget, men jeg har været med til at opleve,at nogle kolleger, både kvinder og mænd, ingen samfundsvidenskabelig dannelse havde, altså ikke formåede at forholde sig kritisk til de tal som bliver nævnt i tv-avisen, f.eks. om arbejdsløse eller folk udenfor arbejdsmarkedet. Jeg har været med til team-møder, men det har mere været omkring mine fag, dansk og samfundsfag...

Jens Christensen

@Sundsvald 16:15: Søren Ulrik Thomsen trækker jo netop IKKE kønskortet i sin udmærkede artikel. Tværtimod fremhæver han problemerne med især tabloidpressens behandling af Khader, Espersen og Søvndal samt jo Thorning-Schmidt.

Elisabeth Andersen

@Karsten Aaen:
Tak for linket om hækling, awesome!

@Anne Rasmussen: Ok mener du at skolen anno 1900 skal være et forbillede for nutidens skole?

Jeg husker skolen ikke år 1900 men år 1960 med fysisk afstraffelse af de urolige drenge - jeg husker aldrig at pigerne blev fysisk straffet - det var sådan man skaffede ro i klassen.
Der var problemer med drengene også den gang og mange drenge droppede ud af skolen uden eksamen etc. Men der var trods alt ind i mellem en mandlig lærer som var på bølgelængde med drengene og som havde en stor positiv betydning for os drenge en betydning de kvindelige lærer aldrig kunne få uanset om vi respekterede dem eller ej
Der er bare visse kvaliteter ved kønnet som ikke kan fyldes ud af det andet køn. Drenge danner sig forbilleder fra de voksne mænd de møder piger ud fra voksne kvinder de møder
Problemet idag er at andelen af mandlige lærer er faldet og mange drenge ikke oplever en positiv mandlige kontakt i skolen. De oplever at skolen ikke er for dem men for pigerne og melder sig ud

Steffen Gliese

Jeg har sjældent brudt mig om mandlige lærere, bortset fra gymnasiet, som jo er noget lidt andet.

Jeppe Bundgaard

Der bliver skrevet meget, men faktum må være, at vi har taget et evolutionært kvantespring mht. til familemønstre, og måden vi opdrager vores børn på. Inden for et meget kort tidsrum, evolutionært set, har vi fuldstændig ændret hele strukturen, der kan spores helt tilbage til jæger samler-samfundet. Ikke at det er en dårlig ting, men jeg tror, det har/har haft store konsekvenser. Konsekvenser som vi endnu ikke kender det fulde omfang af. Sandheden er, at der tabes rigtig mange drengebørn på gulvet i disse tider og det kan vel ikke være i nogens interesse. Heller ikke i feministernes.

Lad dog Silkeborg kommune opføre den boldbane, og lad de vilde drenge OG PIGER brænde noget energi af derude, så de kan sidde stille i timerne.
Hvor svært kan det være....?

Christina Laugesen

Enig. Og hvis vi så ellers kan frigøre os lidt fra de overforenklede postulater, som f.eks. Jan Weis benytter sig af, så bliver debatten lidt mere interessant. Den stakkels mand må have fået noget alvorligt i klemme... tsk tsk.

Inger Sundsvald

Jeg kan jo kun sige, at piger/kvinder har været rigtig gode til at tilpasse sig de nye tider, så snart de fik lov til at være vilde, at konkurrere og uddanne sig.

Men jeg er ikke forbavset over at (nogle) drenge/mænd har svært ved at tilpasse sig det 21. århundrede, når de ustandseligt får at vide, at en ”rigtig” dreng/mand er en stor stærk fyr, der ikke er skabt til at sidde stille og lære noget, for slet ikke at tale om at have følelser. Mand og mand imellem bliver han fremstillet som et væsen helt modsat kvinder, og i medierne som en nar, der ikke kan finde ud af alle de dersens kvindeting og børneting, som de ikke skal begive sig af med, med mindre de vil regnes for at være bøsse.

Det er også utroligt at kvindelige lærere og feminister skal have skylden for at nogle drenge ikke kan skolen.
For det første kunne mænd i dag jo i større grad melde sig ind på seminarerne og blive lærere så drengene har nogle flere mænd at se op til i skolen. Men det gør mændene jo heller ikke (så er det jo nemmere bare at skyde skylden på andre). For det andet bør drengene måske også 'tage sig lidt mere sammen' idet man en gang imellem faktisk skal sidde på en stol og modtage undervisning i en skole præcis som man skal det på hf og i gymnasiet (og videregående uddannelser) Sådan er livet nu engang imellem, al skole kan ikke være ren leg.
Måske mener man kun det er et problem nu fordi pigerne klarer sig bedre og dét i virkeligheden er det man synes er problemet?
Måske skulle drengene blive bedre til at tage hjem og lave lektier (som mange piger sikkert gør og har gjort for at få gode karakterer) i stedet for at sætte sig foran pc'en og spille krigsspil og andet.
Og måske skal de ikke hele tiden have at vide at de skal være 'rigtige fyre' og at en sej fyr er en der ikke laver lektier men kun spiller bold?

Nå jo, jeg glemte lige: det er også de enlige mødres skyld.

Det er godt at se at de fleste her egentlig mener at det her med at kategorisere mennesker efter køn er alt for unuanceret til at det kan bruges til noget fornuftigt.

Jeg ved ikke hvad hønsestrik er, men jeg kan sy korssting og knapper, foruden hækle og strikke (ikke at jeg anvender det i nogen nævneværdig udstrækning). Desuden kan jeg reparere og bygge sommerhuset om, programmere varmepumpen osv.

Jeg spillede fordbold i frikvarterene, men også fangeleg med tøserne (endda shippetov), samtidigt som jeg fik en del bogligt ud af min skolegang.

Katergoriser det!

Egentlig må jeg være en rigtig mand for jeg "gider ikke høre mere vrøvl"

@Peter Jensen, Nej, så ville der ikke være noget at kritisere. Artiklens forfatter kritiserer netop de stereotype fremstillinger af vilde drenge og stille piger. Hun er, som jeg læser artiklen, ikke imod at skoleeleverne får bedre muligheder for at udfolde sig fysisk. Hun argumenterer for at man ser det enkelte barn med dets unikke evner og personlighed frem for at tillægge det bestemte egenskaber ud fra dets køn.

Jeg er helt enig med forfatteren og kan egentlig ikke se hvorfor det skulle være et problem for drengene, hvis man både tilgodeser de elever, der lærer bedst ved fysisk udfoldelse og de, der er til mere stille aktiviteter uden at man nødvendigvis begrunder det i en opdeling i køn. Tværtimod tror jeg det kan have en negativ effekt på drengenes lyst til at lære, hvis man på forhånd går ud fra at de ikke kan finde ud af at gå i skole bare fordi de er drenge.

I øvrigt kan jeg slet ikke genkende den meget omtalte femininisering af folkeskolen fra min søns skolegang. Hans lærere (som i øvrigt er ca 50/50 kvinder og mænd) går meget op i projektarbejde, de har mere idræt end jeg havde for 20 år siden og han har (desværre) aldrig hæklet noget som helst til mig, men har bygget alt muligt i træ. Det er på ingen måde mit indtryk at hans kønsidentitet bliver truet af skolen, men der er altså heller ikke nogen grund til at han skal tro at drenge og piger kun kan være på en bestemt måde.

Al den snak om hvis skyld det nu er at drenge generelt klarer sig dårligere tjener intet formål. Det er ikke nogen bestemtes skyld. De kvindlige lærer gør sikkert deres bedste i forhold til drengene.
Jeg tror ikke på at midlet er mere 'kæft trit og retning' som nogle foreslår. Det virkede måske engang men ikke mere. I dag opdrages børn jo til at være selvstændige og følge deres lyst det vil vi vel ikke tage fra dem igen? Det nytter jo ikke at børnene hjemmefra har oplevet at der lyttes til dem
og de så kommer i skole og bare skal sidde stille og holde mund?

Torsten Jacobsen

Der er flere her i tråden, som bliver ved med at stille spørgsmålstegn ved, om der er forskel på drenge og pigers evne til at tilpasse sig skolens krav om længerevarende koncentration og inaktivitet/stillesidden, samt mere generelt drenge og pigers akademiske parathed, altså i hvilken grad de er i stand til at modtage den lærdom de udsættes for, når de starter i skolen.

Det er ikke til diskussion! Der ER forskel! Drenge og pigers hjerner udvikles ikke på samme måde, og i samme hastighed i de tidlige barneår, og dette har afgørende betydning for hvordan den enkelte dreng og den enkelte pige møder indskolingen - og dermed også for, hvilken grad af success de kan opnå i deres skolegang.

Hjerneforksere ved dette, psykologer ved dette, og pædagoger ved dette. Det er ikke frugtbart at blive ved med at hævde det modsatte, blot fordi man er forelsket i tanken om, at køn er en rent kulturel og social konstruktion.

Når f.eks. Ann Bille kl 11.30 skriver, at:

"Måske skulle drengene blive bedre til at tage hjem og lave lektier (som mange piger sikkert gør og har gjort for at få gode karakterer) i stedet for at sætte sig foran pc’en og spille krigsspil og andet."

Så går det stik imod alt hvad videnskaben fortæller os om, hvordan små drenges hjerner er indrettet.
Set i dét lys er udsagnet så hamrende naivt, at det ganske enkelt ikke bør tages seriøst i den offentlige debat.

Køn er både biologi og en kulturel konstruktion. Det ene udelukker ikke det andet, men når kønskrigerne kommer på banen, bliver det meget nemt personlige kæpheste, frem for en åben og nysgerrig tilgang til emnet, der træder i forgrunden.

Af selv samme grund bliver Pia Fris Laneth stødt over et projekt i Silkeborg Kommune, som slet ikke beskæftiger sig med spørgsmål om køn. Projektet har ét mål: At finde en måde at tilpasse indskolingen til den nye viden vi har om, hvordan små drenge oplever verden.

Et sådant projekt udelukker på ingen måde andre projekter, som tilgodeser små pigers oplevelse af indskolingen. På samme måde er forskere og pædagoger naturligvis ikke blinde for, at drenge og piger ikke er homogene grupper. De kan godt tage hensyn til de stille drenge, og de vilde piger, mens de opererer med evidensbaserede generaliseringer om hvordan drenge og piger opfører sig.

Til de af jer, som ikke har nogen viden om, hvordan drenge og pigers udvikling er forskellig i de tidlige barneår, kan jeg kun foreslå jer at starte med det link, som Michael Møller linkede til i sit indlæg i går:

http://www.tvmidtvest.dk/nettv/?id=14337

Jeg bryder mig ikke specielt om formen på fremstillingen, men den er en udemærket introduktion. Ellers er Google din ven, og nettet en enorm kilde til horisontudvidelse.

Nicolai Hansen

I øvrigt så er den samme tendens til at se drenge som utilpassede og uvillige til at lære skyld i en overdiagnosticering af ADHD tilfælde, hvilket medfører overmedicinering.

@Torsten Jacobsen: Så små drenge skal have særbehandling og helst helt slippe for lektier? Er det fair over for pigerne? Og hvorfor var dette ikke et problem i 'gamle dage' men først blevet det nu? Og hvad er der galt med at man lærer drengene at de faktisk engang imellem skal sidde stille på en stol når de går i skole, sådan er virkeligheden, sådan er de andre uddannelser også og alt kan ikke være én stor leg.
Så skal drengene helt fritages for almindelig skolegang, for at lave lekter og aflevere opgaver? Og hvordan forklarer du så at der trods alt er en del drenge der afslutter ungdomsuddannelser og bliver ingeniører, læger og jurister?Og hvis pædagogerne allerede ved det du skriver så er der vel ingen problemer?

@Torsten Jacobsen

Alle ved godt at der statistisk set er flere drenge, der ikke har så let ved at sidde stille. Derfra og så til at stigmatisere drengebørn ved at sige hvordan drengebørn er, er der temmeligt langt i mine øjne.

Det handler om hvilke forventninger man har til børnene. Når man allerede fra starten forventer at drenge opfører sig på en bestemt måde og også derfor giver slip på kravene om at ikke forstyrre og så videre, så gør man dem en bjørnetjeneste.

Jeg mener, som Peter Hansen vist sagde i en anden tråd, at det ikke er synd for børnene at lære noget. Der skal stilles krav til børnene både drenge og piger. Nogle har sværere ved at undgå at agere på alle impulser som dukker op, men det er noget man skal lære for at kunne begå sig i skolen, i arbejdet eller samfundet i almenhed.

Der findes et mål med at gå i skole. Det mål må både elev, forældre og lærer samarbejde om at nå. Hver part har sit ansvar.

En del af elevens ansvar er at deltage, men ikke forstyrre arbejdet i skolen.

Jeg tror at en del af problemet er at folk (og samfundet) sætter deres børn for tidligt i skole. Hvis de får en dårlig start i skolen, kommer det at følge dem hele vejen ud i arbejdslivet.

Hvis man ikke er skoleparat før man er 7, 8 eller 9 år, så må det være der man starter.

Vi har selv valgt at vente med skolestarten for vore 2 børn af samme grund. Det har vi aldrig fortrudt. I min datters klasse var der en, der stadigt bare sad og legede med biler da de skulle gå fra 0 op til 1. klasse. Det er en ulykkelig situation at sådan en dreng skal presses igennem pølsemaskinen når han ikke er klar til det.

Hvis skolearbejdet og indlæringen skal blive optimal, så må alle være modne nok til at tage deres ansvar. Det er ikke en pige-ting at kunne klare det. Det er det jeg opponerer imod.

Ann Bille:
"Så små drenge skal have særbehandling og helst helt slippe for lektier? Er det fair over for pigerne? "

Der er ikke fair over for drengene!

Jeg synes også børn starter for tidligt i skole i dag.

Torsten Jacobsen

@Ann Bille

Hvis du ser den video jeg linker til, vil du finde nogle gode svar på de spørgsmål du rejser. Du kan selvfølgelig også vælge at sejle videre i selvvalgt uvidenhed. Det er op til dig selv.

Dog vil jeg gerne kommentere på det, du kalder særbehandling af drenge.

For mig er den idéelle folkeskole et sted, hvor man møder børnene hvor de ér, frem for det nuværende system, hvor man forventer at børnene tilpasser sig rammer, der i høj grad er defineret af ideologiske,politiske, og ikke mindst økonomiske hensyn. Resultatet af det system kender vi. Nogle klarer sig godt, nogen klarer sig nogenlunde(men får slet ikke realiseret deres potentiale), og nogle falder i gennem. Drenge såvel som piger.

Små drenge har specielle behov. Små piger har specielle behov. Nogle børn har behov, som udspringer af helt andre ting. Alle kan de tilgodeses, ingen på bekostning af de andre. Det kræver blot kreativitet, åbenhed, og en vilje til at tænke i nye baner, i takt med at vores viden om børns udvikling og indlæringspotentialer bliver større.

@Torsten Jacobsen: det er bare forkert (også for drengenes egen skyld) hvis man har forventninger og holdninger fra starten af om at der endelig ikke må stilles kravt til dem om at de skal kunne sidde stille en gang imellem i skolen. Selvfølgelig skal man kunne stille krav til drengene i skolen.

"Torsen Jacobsen:
"For mig er den idéelle folkeskole et sted, hvor man møder børnene hvor de ér, frem for det nuværende system,..."

Det du siger er at man skal indrette et hjørne i klassen hvor man stadig holder børnehave for de børn, der ikke er klare til andet?

Torsten Jacobsen

@Brian Jensen

Jeg er meget enig i, at nogle børn kommer for tidligt i skole. Jeg er også overbevist om, at langt størstedelen af disse er drenge. Det skyldes, som sagt tidligere, at drenge- og pigehjerner ikke udvikler sig ens.

Jeg bryder mig til gengæld ikke om, når du skriver:

"En del af elevens ansvar er at deltage, men ikke forstyrre arbejdet i skolen."

Det er et meget stort krav at stille til en dreng eller en pige på 6-7 år, som netop er startet i indskolingen. Det er for så vidt også et stort krav at stille til børn på ældre klassetrin.

Den menneskelige hjerne er slet ikke fuldt udviklet i barneårene. Vores bevidsthed udspringer af hjernen, og det er derfor vigtigt at vi ikke stiller krav til den menneskelige bevidsthed, som den (hjernen) ikke kan honorere.

At børn bare skal tage sig sammen og udvise ansvar, er et ideologisk synspunkt i mine øjne. Et synspunkt, som bliver stadig mere meningsløst, i takt med at vores forståelse af hjernens betydning for bevidsthedsdannelsen vokser.

Torsten Jacobsen

@Ann Bille

Du opstiller en stråmand. Jeg har ikke sagt, at man ikke skal stille krav til drengene i skolen. Se i øvrigt mit svar til Brian Jensen.

Ikke alt hvad neurologer fremsætter som uomgængelige fact er nødvendigvis særligt velunderbygget.

Efter min mening er det endnu ikke bevist at de statistiske forskelle i adfærd, man ser i mellem kønnene skyldes biologien frem for de kulturelle og sociale forventninger til henholdsvis mænd og kvinder.

Se følgende link for nærmere forklaring:

http://www.newscientist.com/blogs/culturelab/2010/09/fighting-back-again...

Derfor kan det da være rigtigt at der er forskellige måder at lære på og at der statistisk set er flere drenge end piger, der har gavn af at lære med fysisk bevægelse osv. Men hvorfor skal det dog gøres til en rigid opdeling i alle drenge og alle piger?

"facts", skulle der stå...

Torsten Jacobsen

@Ann Bille, du skriver:

"det er bare forkert (også for drengenes egen skyld) hvis man har forventninger og holdninger fra starten af om at der endelig ikke må stilles kravt til dem om at de skal kunne sidde stille en gang imellem i skolen. Selvfølgelig skal man kunne stille krav til drengene i skolen."

Jeg indså lige, at dette fortjener et mere uddybende svar:

Jeg slår til lyd for, at vi tilpasser vores krav, til den viden vi har om hvordan små børn med endnu ikke færdigudviklede hjerner oplever og interagerer med verden. Tro det eller ej, men det ved vi faktisk efterhånden en del om. Jeg kan kun endnu engang opfordre dig til at opsøge noget af den viden.

Der er ikke tale om meninger her. Der er tale om videnskabelig forskning, som gør os stadig bedre i stand til at tilpasse vores lærings-systemer og -institutioner til de børn de er sat i verden for at betjene.

En væsentlig hindring for en sådan gavnlig udvikling, er god gammeldags forstokkethed, og intuitiv 'visdom', som ikke tager udgangspunkt i empiri, men hænger uhjælpeligt fast i gamle dogmer om hvordan mennesker er, og bør opføre sig. Du forekommer mig at hænge fast i dine egne overbevisninger, uden nogen trang til at udfordre dem. Det er ikke mit ønske at fornærme dig, men jeg betragter det som intellektuel dovenskab, og det er en skam - for dig, og for det samfund du indgår i.

Torsten Jacobsen

@Marie Jensen

Den artikel du henviser til, handler om neurologiske forklaringer på forskelle mellem mænd og kvinder. Jeg er slet ikke i tvivl om, at der er mange fantastiske teorier på det område, men jeg ved for lidt om det, til at kunne kommentere nærmere på det.

Jeg taler ikke om forskel på mænd og kvinder. Jeg taler om forskelle i kognitive færdigheder hos små drenge og piger. Jeg taler om forskelle i hjernens udvikling hos små drenge og piger, som ER veldokumenterede. Med konsekvenser for den måde vi børe indrette vores indskolingssystem på.

For the record: Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at voksne behandler selv nyfødte drenge og piger forskelligt. Jeg er heller ikke i tvivl om at denne forskel kun bliver større, jo ældre børnene bliver.
Dermed bliver vores kulturelle forestillinger om, og forventninger til drenge og piger reproduceret fra den ene generation til den næste.

Heraf følger dog ikke, at drenge og piger ikke OGSÅ defineres af biokemiske og neurofysiske processer i hjernen. Hjerneforskningen er stadig en ung videnskab. Men de resultater den allerede har leveret, vil for mig at se få vidtrækkende indflydelse på vores forståelse af, hvordan den menneskelige bevidsthed er skruet sammen.

@Torsten Jacobsen

Jeg mener at børn skal have så meget ansvar som de tåler. Det er individuelt og variende med alder.

Det koncept bruger vi hjemme og det har ind til videre fungeret virkeligt godt. Jeg har også aftalt det koncept med skolen og forklaret hvad det kan have for konsekvenser når det gælder lektielæsning osv.

Igen: Det er ikke synd for børnene at de skal lære noget. Som i alle forhold skal man stille realistiske, men høje forventninger til hinanden og man skal vise sin interesse for hvordan det går, men ikke kontrollere.

@Torsten Jacobsen: Vi bliver bare ikke enige, og du misforstår mig også. Og jeg mener du tager ansvaret fra drengene der skal i skole og lære noget og du gør dem en bjørnetjeneste med dine holdninger.
Jeg har ikke mere at sige til dig.

Torsten Jacobsen

@Brian Jensen

Jeg er helt enig i alt hvad du skriver i dit sidste indlæg.
Jeg tror til gengæld ikke vi er helt enige om, hvordan man udbreder din forbilledlige personlige praksis til et helt skolesystem, og det er jo dét problem, som landets folkeskoler må finde en (bedre) løsning på.

Jeg har stor tillid til, at vores forskere og pædagoger vil finde stadig nye og bedre svar på, hvordan vi giver vores børn den optimale start på deres 'liv i læring'. Jeg har knap så stor tillid til samfundets evne til at optage og omsætte disse svar til praksis - dertil er der for mange ideologiske, politiske, og økonomiske hensyn der står i vejen.

Og når mennekser med en kønspolitisk dagsorden forplumrer debatten, så bliver det jo ikke just nemmere. Dét var og forbliver min hovedanke mod Pia Fris Laneths artikel, og mod flere af debattørerne i debatten her.

Jens Holger Laursen

Min viv har i 14 år hævdet samme standpunkt. Retorisk er det et fuldendt argument, og konklusionen om, at kønsstereotyper ikke er et godt udgangspunkt for diskussion, står levende klart.
Men det er også så helvedes politisk korrekt, at jeg bliver nødt til at trække i nødbremsen.
For kønstereotyper er også sådan et gummibegreb, der kan dække alle konkrete definitioner af kønsforskelle. Og det passer som fod i hose på det politisk korrekte budskab, at der ikke er forskelle på køn. Hvor feministerne er kommet længst, har de indført det kønsneutrale "hen".
Er der forskelle på køn? På at være mand eller kvinde, dreng eller pige? Afgjort. Selv feminister ved, hvis du tirrer en testosteronbombe, så eksploderer han.
Skribenten her er også selv fortaler for, at problemet ikke var, at der forskelle på kønnene, men at feministerne erklærede en ensidig krig, som de i øvrigt stadig stædigt fører.
De mange feminister, som jeg har haft æren af at kende, mener i bund og grund, at mænd burde opføre sig og føle verden lidt mere som kvinder. Samme skare har næsten uden undtagelser altid været elendige til at finde vej.
Jeg har skam været i lære, og måske også lært lidt, men det synes mig nu umuligt, at være andet end mand. Vi er forskellige, men det er netop i forskellene, at styrken ligger.

Torsten Jackobsen:
"dertil er der for mange ideologiske, politiske, og økonomiske hensyn der står i vejen. "

Der har du desværre nok ret. Det seneste årti med mere og mere kontrol, mistillid og detailstyring i skolen fra politisk side har vist hvordan man absolut ikke skal gøre det.

Man skal vise tillid og delegere ansvar, samt stille klare, høje og realistiske forventninger til hinanden i og mellem alle niveauerne: politikere, forvaltninger, skoleledere, lærere, forældre og elever. Alle skal have del i måldefinitionen og ansvar for at nå det.

Det led hvor det går virkeligt galt nu er at politikerne ikke er sig bevidst om deres rolle og ansvar. Med tanke på det ansvar politikere sidder med, burde de alle have ledelseskurser på rimeligt højt niveau.

Rigtig mange børn kunne få noget ud af selv dårlig skoleundervisning, hvis de var opdraget hjemmefra. :-(

Hvad nu hvis hele misèren kan koges ned til, at lærerstabene ikke er fagligt dygtige nok - ikke har en fornuftig - pardon my French - kønssammensætning, der kan tilgodese alle elever af alle køn.

Hvad er problemet yderligere andet end at Danmarks Lærerforening sidder som en prop i hullet for at nytænkning kan vinde indpas i skolens undervisning - lyt kun til lille ABC næste gang han optræder i TV - og énhver vil kunne høre, at det er meget tæt på sandheden.

Så kan man glo sig blind på andre landes undevisningssystemer, men herhjemme burde det ikke være tvivl hos nogen oplyste iagttagere, at udviklingen de seneste 20-30 år har været katastrofal - men et ædrueligt bud på nærliggende årsager må man jo ikke anføre af hensyn til den politiske korrekthed - så bliver budbringeren halshugget – dog, dette er i sin væsentlige essens status på den hjemlige elendige og énsidige diskussion om skolens transformation til en post-moderne Pastoralskole og hvad det indebærer af mangelsygdomme i fremtiden.

I Pastoralskolen udøves såkaldt pastoralmagt -

”Pastoralmagt er en særlig ledelses- og styreform, der er opstået i kristne menigheder, hvor hyrden, altså pastoren, »gennem en konstant og målrettet omsorg« skulle sørge »for såvel flokken som helhed som alle dens medlemmers velbefindende«. Som magtform er omsorgen subtil. Den befaler ikke og undertrykker ikke direkte, men sørger gennem empatisk spørgen og lytten for, at individet kaster sig ud i selvransagelse, der kan hjælpe til at indse egne fejl og mangler. Dermed udøves der stadig magt, men på en sådan måde, at individet føler, det er til hans/hendes eget bedste.”

Altså en form for hjernevask, som nok skal hjælpe eleverne – her tænkes især på drengene - til at erhverve den nødvendige naturvidenskabelige dannelse - ironi må nødvendigvis forekomme …

Det er i folkeskolen, at grundlaget for de naturvidenskabelige profiler pløjes ned og eroderes bort.

At bibringe eleverne forståelse og indsigt på det matematiske og naturvidenskabelige område har været nedprioriteret i en generation.

Det begynder med lærerkræfterne og læreruddannelsen, hvor det er nødvendigt at udfordre dogmerne. Det vigtigste er ikke, om man har gået på seminarium, men om man med sin viden er i stand til begejstre og engagere inden for sit fag.

Det vigtigste er ikke, om man som lærer dyrker principper om metodefrihed, men at forskning fra Dansk Pædagogisk Universitet bringes aktivt i spil i forhold til det enkelte barn.

Mange forældre vil nikke genkendende til en situation, hvor børn slås med eksempelvis matematiklektier i timevis, fordi læreren ikke formidler en teknik, men lader børnene “ligesom” eksperimentere sig frem.

Den væsentlige pointe er, at mens uddannelsesniveauet og de faglige krav er hævet betydeligt i det øvrige samfund, så er der ikke sket en tilsvarende udvikling inden for lærerstanden.

Det kommer især til udtryk inden for naturvidenskaberne, men er ikke indskrænket hertil. Lærere er naturligvis sympatiske og flittige ildsjæle af alle køn, som ønsker og kæmper det bedste. Men de kommer oftere til kort på det faglige område, fordi de møder forældre, der har en længere uddannelse end dem selv.

Og som – naturvidenskab igen – måske interesserer sig mere for emnet, end den lærer, som underviser i et for vedkommende sekundært fag, uden den nødvendige faglige og didaktiske ballast..

I lærerens favør er tilbage især en pædagogisk dimension. Og den rækker måske ikke så langt, for akademikerne flytter i stort omfang deres børn til privatskoler. Det vil polarisere vores samfund. Efter den sociale revolution i det tyvende århundrede går det derfor nu den helt forkerte vej, hvor mønsterbrydere får vanskeligere vilkår end tidligere.

Og drengene, også de eventyrlystne af dem, er på vej til at tabe fremtiden. Folkeskolens gode intentioner med et primært fokus på elevernes egen læring og sociale kompetencer har vist sig utilstrækkelige i en verden, hvor gruppearbejde og fællesskab nok er væsentlige elementer i løsning af mange problemstillinger i samfunds- og erhvervslivet, men kan ikke stå alene.

Det er helt nødvendigt at reformere læreruddannelsen, så standen igen kan drøfte udvikling med nutidens forældre i øjenhøjde, så de ressource-stærke elever bliver.

Det er usundt for et samfund, af det er de kortest uddannede, der er pålagt det største ansvar for udviklingen af vores børn.

Løft derfor læreruddannelserne til universiteterne, giv lærerne betydeligt mere i løn, anvend altid kun faglærere (en af forklaringerne på privatskolernes sejrsgang) og lad et supplerende semester i pædagogikum være adgangsbilletten til klasseværelset.

Betydningen af den gode lærer kan ikke overdrives, når de som forbilleder påvirker vores uddannelsesvalg. Det er her, det hele begynder …

Den selvransagende og selvudviklende tidsalder er altså begyndt - men alt for få steder ...

Inden alle vi mænd-esker ender som kastrerede hermafroditter kunne det måske være på sin plads – sammen med Halfdan Rasmussen’s Tosserier – at får et forløsende drengegrin …

”Noget om at være -

Jeg er mig der er ham der er ham der er mig
og mit jeg det er mig ikke dig.
Hvis en anden var mig ku det godt være dig
der var mig hvis jeg ikke var mig.
Det er klart det er rart jeg gik hen i en fart
og blev ental i første person.
Det er trist for enhver som har fødselsbesvær
og gå rundt og er slet ikke noen.

Jeg er glad jeg er mig for hvis ingen var mig
var det slet ikke mig der var glad,
og hvis ingen var glad for at være som jeg
var det trist og jeg ved ikke hvad.
Men såfremt man bliver født som en brik i et spil
og Vordame tar fat på en leg
hvor hun spør hvem man syns man bør være og vil,
er det klart jeg vil helst være mig. ”

Gad vide, om Vordame også bliver irriteret over det …

Majbritt Nielsen

Ole Falstoft
Bare fordi du ikke høre/hørte eller så/ser piger i skolen, på samme måde som drengenes "vildsskab".
Betyder ikke at delære det de skal og får en uddannelse. Men kan sagtens betyde at de ikke lære ret meget og ender som arbejdsløs og ingen uddannelse.

Men bare rolig, ligestillingen er også ved at komme efter her. For piger er også mere vilde i dag og kriminelle.
http://www.faktalink.dk/titelliste/pigevold-og-pigebander/hele-faktalink...

Og jeg tror du nok kommer til at høre flere piger der ikke gider ligge under for den stereotype om at piger er stille men "gladeligt" er med til at sabortere undervisningen i fremtiden.
Vi er ved at lære at ikke at være stille på alle områder. ;)
Negativ som positive.

Lidt ligesom fædre bliver fyret oftere og oftere for at have taget barsel.(of topic)

Mens man i andre lande er kommet meget længere med at finde ud af, hvad de nuværende skolesystemer er for en katastrofe for se fleste børn og unge, og har indset, at Pastoralskolen er en dyr blindgyde, hvor eleverne kun bliver dummere, poster man herhjemme flere og flere midler i en håbløs forældet skolestruktur - den skæve kønssammensætning i skolen medfører en "undervisning", som bedst kan betegnes som kedelig, kedelig, kedelig - set med drengenes øjne ...

http://www.zdf.de/ZDF/zdfportal/programdata/fd7a57c8-eb74-4bc1-8b82-6b42...

Marianne Mandoe

Sikke en gang bavl fra Silkeborg Kommunes side.
De må godt få min hammer......
Den dag de kan vriste den ud af mine kolde, døde hænder.

Gad vide om nogen ville have haft succes med at gøre mig til en pige-pige da jeg var barn?
Mig, der sammen med mine venner af begge køn, fræsede rundt i landskabet, kørte traktor-ræs før vi heeelt kunne holde balancen på vores cykler, legede cowboyder og inderjanere, skød med bue og pil, skød til måls efter hinanden med vores ineffektive og svage luftpistoler osv osv osv....
Det ville nok have været et "gud-nåde-og-trøste" den der havde prøvet at sætte mig i bås som en sød pige. Hehe....

Tror faktisk at de fleste piger også gerne vil den slags i dag. De får bare at vide fra det øjeblik de forstår andet end mad og ren ble at piger er på en bestemt måde og det har de bare at rette sig efter.

Et stort og hjerteligt tak til de uregulerede '70ere hvor vi børn fik lov til at gøre som vi ville. :-)

Lise Lotte Rahbek, Dana Hansen og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar

Hanne Weiss:

Holdsport er sgudda ikke en skid socialiserende. Det er benhård socialdarwinisme, og som sådan ikke noget at idealisere som du gør,

Hanne:

Holdsport er sgudda ikke en skid socialiserende. Det er benhård socialdarwinisme, og som sådan ikke noget at idealisere som du gør,

Marianne Mandoe

@ Jeppe Bundgaard
Den der struktur du snakker om som stammer helt tilbage til Jæger/Samler-kulturerne er for det første urigtig, for det andet noget der blev tænkt op af arkæologer og antropologer dengang der kun var mænd der var den slags. De tog den verden DE kendte og projicerede den over på den verden der eksisterede 1000ener af år før.

Det samfund jæger/samlerne levede i var ikke nær så opdelt. Mændene samlede når de jagede. Hvem er dum nok til bare at gå forbi en lækkerbisken bare fordi den gror og ikke løber, og kvinder jagede mens de samlede for hvem er dum nok til at lade middagen forsvinde bare fordi den har 4 ben og ikke rødder. :)

Sider