Kronik

Facebook – gensyn med landsbyen

Facebook giver os det fællesskab tilbage, vi mistede, da vi rykkede fra landsbyerne og storbyerne til forstæderne og erstattede det tætte tvungne samvær med familie, naboer og genboer med parcelhusgrund på 1.200 kvadratmeter og pendlerjob. Og hvor har vi savnet det!
Facebook giver os det fællesskab tilbage, vi mistede, da vi rykkede fra landsbyerne og storbyerne til forstæderne og erstattede det tætte tvungne samvær med familie, naboer og genboer med parcelhusgrund på 1.200 kvadratmeter og pendlerjob. Og hvor har vi savnet det!
10. august 2012

Henrik har mistet sin mor, som blev 78 år. Hun skal begraves på fredag. Henne hos Thomas og Else skal de have hjemmelavede frikadeller til aftensmad, og han har prøvet at luske nogle krydderurter i, selv om hun hader koriander. Michael og Tines ældste mangler en lejlighed i København, Birk har fået ny kæreste (igen), Anne har bøvl med sin, og Bjarke og Dorthe har været oppe at skændes om politik.

Det kunne være en dansk landsby eller en opgang i storbyen dengang, da vi stadig vidste alt om vores naboer. Men det er hverdagen på Facebook, som den tager sig ud en sommerdag i 2012.

Facebook er blevet nettets svar på landsbyen, og vi ved snart alt om, hvad vores netværk tænker, mener og gør. Mens alverdens bekymrede eksperter udi menneskelig adfærd ser de sociale medier som bevis på, at vi hellere vil iscenesætte os selv end være en del af et fællesskab, vil jeg påstå, at det for de fleste er præcis omvendt: Facebook giver os et fællesskab tilbage, som har været fraværende i et halvt århundrede eller mere. Et fællesskab, som vi har savnet.

Vi kender grænsen

Selv har jeg har været en overmåde flittig bruger næsten siden begyndelsen. Jeg er vel online mindst 12 timer om dagen på arbejdsdage. Det betyder ikke, at hele mit liv tilbringes på Facebook, men Facebook er åben, når jeg alligevel har computeren tændt, og det har jeg meget i kraft af mit job. Det er for mig en hurtig og naturlig måde at holde øje med andres liv og holdninger på, og jeg bruger også Facebook professionelt til at skaffe kontakter og til at holde dem ved lige og i øvrigt være ajour med, hvad der rører sig i min branche og i de brancher, jeg skriver om.

Jeg vil til enhver tid benægte, at jeg er afhængig. Men jeg vil gerne erklære mig som fan af den digitale verden med alt, hvad den rummer af netværk og lynhurtig kontakt og udveksling af viden. Den dag, de digitale redskaber kan indopereres som et neuralt netværk i min hjerne, står jeg forrest i køen.

Når jeg afviser det som afhængighed, skyldes det, at jeg ikke ser mit forbrug som sygeligt. Facebook erstatter ikke min kontakt til den fysiske verden, den udvider den. Tilsyneladende er der mange andre, der har det på samme måde.

Alligevel ser jeg stadig masser af bekymring over, hvad Facebook og andre netværk gør ved vores privatliv, vores omgangstone, vores fysiske samvær, vores måde at opfatte verden på. Blandt bekymringerne er som sagt, at Facebook i virkeligheden ikke er et socialt medie, men et asocialt. Vi har ifølge satiretegninger, hundredvis af klummer og debatindlæg og adskillige eksperter mere travlt med at begrave os foran skærmen og fremstille kunstigt gunstige billeder af os selv end med at deltage i det virkelige liv.

Men for mig at se er den skelnen mellem medier og virkelighed det kunstige. I modsætning til det engang så hypede Second Life, der netop tilbød kunstige rammer og mulighed for at skabe kunstige personligheder i et fiktivt univers, har Facebook overlevet adskillige år, fordi det er blevet en del af vores hverdag og en forlængelse af vores liv, som det alligevel tager sig ud. Vi skal ikke gøre noget specielt for at deltage, vi kan endda nøjes med at lure på de andre. Og nok kan vittighedstegninger af familier, der taler sammen via Facebook-chatten, selv om de sidder i samme rum, ramme nogle af os og få os til at grine skævt, men de fleste af os kan faktisk godt finde ud af, hvornår vi skal være online og offline.

Ud af parcelhusisolationen

Eksperternes bekymringer og avisoverskrifter som ’otte gode grunde til at lukke din Facebookprofil’ overhører vi. Facebook er alt for tillokkende. Den giver os det fællesskab tilbage, som vi begyndte at miste, da vi rykkede fra landsbyerne og storbyerne til forstæderne og erstattede det tætte tvungne samvær med familie, naboer og genboer med parcelhusgrund på 1.200 kvadratmeter og pendlerjob.

Min påstand er, at vi har savnet fællesskabet, men at vi har fået indrettet os, så det er svært at have på andre måder end i virtuel form. De dage er forbi, hvor de fleste af os efter endt skolegang blev boende i nærheden af vores barndomshjem. Vores forældre bor i én del af landet (og ikke nødvendigvis sammen), vores børn i en anden og vi selv i en tredje. Barndomsvennerne er lige så spredt, det samme er tidligere kolleger. Ofte bor vi et sted, hvor kontakten til naboerne er begrænset til høflighedsudvekslinger over hækken eller nede i gården.

Landsbyens sladder, hvor man hurtigt kunne blive opdateret om stort og småt over en kop kaffe, har de færreste af os adgang til. Derfor er man ude af sync. Vi er nysgerrige, sociale væsener, men at ringe rundt til alle er en uoverskuelig opgave, og det er heller ikke alle, man gider at tale med. Man vil bare vide, hvordan det går.

Derfor er Facebook en gave. Selv om vi kan stønne over opdateringer som »Uhm, har bagt rugbrød, det blev godt,« er der noget trygt ved at vide, hvad andre render rundt og laver. Jeg kan godt lide at følge med i andres liv og at give andre – kontrolleret – adgang til mit. Det handler om at dele sit liv med andre på de måder, man nu kan og vil, og med de begrænsninger, som Facebook og andre sociale netværk naturligvis også har. For selvfølgelig kan virtuel kontakt ikke erstatte fysisk – at sende en kyssende smiley i Facebook-chatten føles ikke som den ægte vare med bløde læber mod læber og rislen ned ad ryggen – og selvfølgelig er Facebook ikke et forpligtende fællesskab som det, der eksisterede i landsbyen. Det er heller ikke Facebook eller andre sociale mediers funktion. De er kommunikationsredskaber.

Ældgammel bekymring

Der er altid blevet set kritisk på nye kommunikationsredskaber i begyndelsen. Gutenbergs opfindelse af trykpressen, som gjorde det muligt at trykke bøger, var ikke populær i kirkelige kredse, der havde haft monopol på at kopiere bøger ved afskrivning. Kirken frygtede – med rette – at der nu hurtigt kunne spredes tanker og ideer, der ikke var under streng, kirkelig kontrol, og at det ville være skadeligt for sarte sjæle og forstyrre samfundsordenen.

Og for at tage et redskab, der er tættere på vores tid, var både eksperter og en hel del almindelige borgere stærkt bekymrede over telefonen, da den kom frem. I 1926 diskuterede en amerikansk uddannelseskomité f.eks. følgende væsentlige spørgsmål: Forbedrer eller forværrer moderne opfindelser som telefonen personligheden og helbredet? Gør telefonen mennesker mere aktive eller dovne? Ødelægger telefonen familielivet og den gamle tradition med at besøge venner? Erstat ’telefon’ med ’Facebook’, og diskussionen kunne finde sted i dag.

I en tid, hvor lokalpressen uddør sammen med sine sidste abonnenter, og hvor vi gerne vil holdes opdateret på, hvad der foregår i vores forskellige kredse uden nødvendigvis at skulle gøre en masse selv, er Facebook en fremragende mulighed. Den er visitkort, nyhedskanal, sladdercentral, debatspalte og alt muligt andet på én gang – kort sagt socialt klister. Den bliver sandsynligvis erstattet af noget andet på et tidspunkt, og til den tid vil nye eksperter udtrykke gamle bekymringer.

Og nu vil jeg så opdatere min profil med et »har omsider fået afleveret kronik om Facebook til Information. Burde sikkert have været mere bekymret over Zuckerbergs sociale netværk, men synes stadig, det er sjovt og nyttigt. Hvad mener I?«

 

Susanne Sayers er journalist og forfatter

Serie

Seneste artikler

  • Exit

    11. januar 2013
    Bang – et ordentligt brag, og manden i skuret, i stropperne, synker sammen. Det skete for mange kort efter befrielsen den 5. maj. Men få havde en udgangsreplik som Kaj Børge Martinsen ...
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Allan Ⓐ Anarchos
Allan Ⓐ Anarchos anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Heikel Vinther

Spot on Susanne! Tak for en rigtig god og tiltrængt kronik oven på den meget snak om Facebooks skræmmende påvirkning af os.

Jeg har det meget lige som dig og jeg føler mig bestemt heller ikke afhængig af sociale medier, selvom jeg er storforbruger af det både privat og professionelt. Af samme grund får jeg også meget forskelligt ud af min tilstedeværelse på Facebook, hvor jeg i stigende grad bruger det professionelt/fagligt til at finde ny viden. Tidligere var min primære videnstilgang RSS-læsere og trykte aviser, men nu har Facebook og Twitter overtaget den rolle, og jeg får konstant inspirerende input fra kilder jeg ikke anede eksisterede.

Det er en KÆMPE styrke ved sociale medier at ens kontaktflade og vidensradius i den grad bliver udvidet helt ekstremt. Det kræver selvfølgelig stadig et personligt filter for, hvad jeg tager ind af input, men også den modsatte vej ift. hvad jeg vælger at bidrage med. I forhold til hvad jeg vælger at bidrage med har jeg valgt at oprette en faglig Facebookside om webkommunikation, digitalisering og sociale medier på http://www.facebook.com/Webfronten som spiller bold med min personlige blog på http://www.webfronten.dk. Det giver god mening for mig og for dem som deler min interesse.

Martin Madsen

Jeg er ikke afhængig! Jeg er ikke afhængig! Jeg er ikke afhængig! Jeg er ikke afhængig!
Det er KUN 12 timer om dagen!

Problemet som skribenten overser er, at vi kun lægger det frem, som vi gerne vil have andre skal se. Vi kan derfor ikke følge det tilfældige hos de andre, det som åbner dem i deres kompleksitet. Vi ser kun facebook-paradigmet - en særlig smagsstrøm skabt af, hvad vi gerne vil vise de andre. Ikke andet.

Torben Heikel Vinther

Hvorfor er det et problem, at vi kun lægger det frem, som vi gerne vil have andre skal se? Det synes jeg da er ret positivt. Dels er det godt med en vis grad af filtrering af hvad man poster på Facebook (så vi ikke får ALLE billederne at cup cakes og baby), dels er Facebook jo netop ikke en erstatning for det fysiske fællesskab men derimod et virtuelt supplement.

Jeg oplever tit at en samtale i den fysiske verden bliver mere interessant, når man allerede har set en lille flig af hvad ens ven har oplevet siden sidst ved at følge med i vedkommendes Facebookstrøm.

"Den giver os det fællesskab tilbage, som vi begyndte at miste, da vi rykkede fra landsbyerne og storbyerne til forstæderne og erstattede det tætte tvungne samvær med familie, naboer og genboer med parcelhusgrund på 1.200 kvadratmeter og pendlerjob."

Facebook giver jo netop ikke tvungne, forstået som nødvendige, fællesskaber. Facebook giver individualiserede netværk, som er noget ganske andet end nødvendige fællesskaber. Et nødvendigt fællesskab kan man ikke bare zappe ud og ind af, det må man blive i ... og dermed lære at omgås mennesker med forskellige holdninger og attituder, mennesker man ikke bryder sig om, mennesker, man ikke lige kan se 'nytten' i at være i selskab med - eller ligefrem afhængig af. Et nødvendigt fællesskab danner mennesker på nogle basale områder, indlejrer nogle eksistentielle præmisser, som man ikke beskæftiger sig med når man kan pleje sine selekterede netværk på en elektronisk platform. Og naturligvis trække stikket ud, hvis det begynder at kede én - eller på anden måde vække mishag. Dén 'kæmpe styrke' som nogle mener der ligger i at kunne udvide sin kontaktflade og umiddelbare vidensadgang, absorberes i mere end rigelig grad af de dannelsesmæssige svagheder, som følger med - og som over tid eroderer vores evne til at kunne være nærværende selvom vi er irriterede, tilstede selvom vi ikke bryder os om lugten og æstetikken, opmærksomme selvom det vækker ubehag. Bundne til hin anden, selvom vi har mest lyst til at stikke af.

Torben Heikel Vinther

@Peter Jensen - Jeg forstår godt din pointe, men jeg har skam også mange Facebook-venner, som hører under kategorien "nødvendige". Men du har ret i at det på Facebook er lettere at ignorere disse nødvendige fællesskaber men det ser jeg ikke som noget problem. Igen: Facebook står jo ikke alene men er et supplement til det fysiske fællesskab - nødvendige såvel som frivillige :-)

Analogien med landsbyen holder ikke, da fjæsbogens genererede fælleskab ikke indeholder den mangfoldighed som netop var i landsbyen. Alle de uønskede er siet fra og populationen er selekteret efter, hvem og hvad som giver flest "likes" og får profilens ejer til at tage sig bedst muligt ud. En moderne form for menneskehygiejne, hvor konformiteten er gud og afvigelsen en synd. Modsat landsbyerne som alle havde (har?) plads til en god tosse.

Derudover er der ikke noget fællesskab i, at sidde foran pixels genereret af binære koder. Men man kan da godt bilde sig selv ind, at det forholder sig således med den rette dosis af selvbrag.

Rasmus Knus:
Lige en krølle; landsbyerne var jo ikke altid lige flinke ved tosserne - men pointen er vel grundlæggende at det aparte/vederstyggelige ikke kunne ignoreres, hvorved man så at sige måtte blive i terrænet da man ikke kunne forflytte sig ind på et socialkonstrueret landkort.

Martin Madsen

Har du nogensinde besluttet at holde op med at bruge Facebook i en uges tid, men holdt du det kun i et par dage?

Ville du ønske, at folk ville lade være med at blande sig i dine Facebook vaner - at de ville holde op med at fortælle dig, hvad du skal gøre?

Har du nogensinde skiftet fra en slags socialt netværk til en andet, i håb om at det ville hindre dig i at bruge så meget tid på det?

Har du brugt Facebook om morgenen inden for det sidste år?

Misunder du de mennesker, der kan være på Facebook uden at Like ligegyldigheder?

Har du haft problemer i forbindelse med Facebook inden for det sidste år?

Har dit brug af Facebook skabt problemer hjemme?

Prøver du nogensinde at få »ekstra« Likes til en kommentar, fordi du ikke får nok?

Fortæller du dig selv, at du kan holde op med at være på Facebook, når som helst du vil, selvom du bliver ved med at logge på, også selv om du ikke har planlagt at det?

Har du brugt Facebook på arbejdet ?

Har du oplevet at timerne bare er gået uden at du bagefter kan huske hvad du har læst, mens du har været på Facebook?

Har du nogensinde følt, at dit liv ville være bedre, uden Facebook?

Frit planket fra AA's 12 spørgsmål

Jens Thorning

Landsbyens fællesskab var materielt, Facebook-fællesskabet er immaterielt. Førstnævnte. anses i vor kultur traditionelt for at være den foretrukne tilstand, jf- liv/død. Men det bliver værre endnu: Det vidtrækkende, nærmest grænseløse fællesskab på Facebook minder foruroligende eller forbløffende om beskrivelser af efterdøds-tilstande i teosofien m.m. Om det er godt eller dårligt vides (ved jeg) ikke.

John Fredsted

For at reetablere noget af det tabte fællesskab kunne man i stedet for dette virtuelle 'fællesskab' begynde at kigge på sine medmennesker, når man møder dem fysisk i det offentlige rum.

Jeg oplever rigtigt ofte, ja, det synes at være reglen frem for undtagelsen, at når jeg passerer en cyklist på Brabrandstien (på min daglige cykeltur ind til Aarhus C), så kigger vedkommende ikke på mig, men kigger stift ligefrem for sig, som om jeg ikke eksisterer. Som Peter Olesen skriver i artiklen Der skal så lidt til: "Det virker stødende, fordi det er, som om man ikke er til stede, når andre ikke anerkender ens eksistens."

Jeg lægger mærke til fænomenet stort set alle steder i det offentlige rum: I supermarkedet kigger folk ikke hinanden i øjnene (og de gider stort set ikke flytte sig for hinanden). I busskurene kan to mennesker sidde ved siden af hinanden fordybet i deres virtuelle verden (deres mobiltelefon), selvom de kunne give sig til at samtale med personen ved siden af og netop derved reetablere noget af det tabte fællesskab.

Pointen er, at der ikke er noget fællesskab på facebook. Det er ligesom et spil. Indeholde de samme afhængighedsskabende ligegyldigheder. Når man ikke spiller så er det betydningsløst og når man er "på" er det utroligt vigtigt. Det er båret af, hvad Derrida præcist karakteriserer som et spor af nærvær, der er bestemt som fravær af nærvær. En underliggende skizofreni mellem væren og skinværen. Et ikke-sted, hvor billedet af den andens potteplante fremskrives som epicenteret af forbundet eksistens. Det er som ovenfor beskrevet en illusion.

Steffen Gliese

Internettet frigør os til at skabe fællesskaber med folk, som vi har interesser og vilkår med, uafhængig af geografiske hindringer.
Potentielt kan vi blive meget klogere på, hvad mennesker er for nogle, hvor meget og lidt vi ligner hinanden, hvad vi for tiden næsten kun har kunsten til at gøre os opmærksomme på. Og det skal nok komme, i længden gider folk ikke at forstille sig.

Lars Christensen

@ John Fredsted. Nu har jeg godt nok ikke hverken cyklet eller taget bussen i Danmark meget længe efterhånden (12 års tid), men jeg husker den selvsamme følelse fra dengang, som du beskriver her og jeg tror egenligt det er noget bykulturelt. Nu bor jeg i USA og hvis jeg vil bekræftes i at jeg er her, går jeg bare ud af døren og går en tur, enten for bare at gå en tur eller går en tur til supermarkedet og jeg vil ikke kunne gå ret længe uden at blive anerkendt med et "How are you?" eller et nik og et smil. Det samme sker når jeg cykler og møder een der kommer i modsatte retning, så får man lige et nik og nogle gange endda et smil (hvis personen ikke helt vildt forpustet).
Den by jeg bor i er heller ikke så forfærdelig stor, cirka på størrelse med Roskilde, så de fleste her hilser stadig på hinanden, ligesom de plejede at gøre da jeg var en lille dreng hjemme i København.
Når jeg er hjemme på besøg, har jeg nok meget af den samme attitude som jeg vandrer rundt med herovre og jeg synes egenligt at folk er ganske åbne for et smil og et "Davs!", men man skal være initiativtageren ellers har du ret i at det kan føles som om man er "Palle Alene i Verden", vandrende ensomt rundt i en verden fyldt med mennesker forbundet med alle andre steder end hvor de er.

Facebook er efter min mening, det samme som at vandre rundt alene omgivet af mennesker der konstant snakker om ingenting, river billeder ud af pungen for at vise hvad de spiste i går aftes, billeder af deres succesfulde arbejdsliv, rejseliv osv osv. Forskellen mellem "kødrummet" og "cyperrummet" er bare at man altid vil blive anerkendt ude i virkeligheden, hvorimod man kan spendere evige timer på Facebook uden en eneste anerkender at man er der.

Den der sammenligner FB med en landsby, eller bare et sted hvor man er omgivet af familie, venner og bekendte, som man kan drikke en kop kaffe med og ikke bare kan "logge af" når de siger noget idiotisk, trænger til en dosis virkelighed med nærvær og samtale uden andet forstyrrende end lyden af et andet menneskes særegne lyde, måske endda en ordentlig familiefest med den larmende onkel fra Amerika og naboen der drikker for meget indkluderet og accepteret.
Så er der noget at snakke om senere!

"Like" og 2 linier med overfladisk kommentar udgør og erstatter sgu ikke den følelse af kontakt og indlevelse som fire mennesker der konstant taler i munden på hinanden over kaffe og konditorkager gør.

Informations artikler om sociale medier bliver altid efterfulgt af en masse artikler hvor folk udgyder galde over Facebook etc, og højlydt erklærer at den slags har de ikke brug for, det er autentisk etc. Som så bliver liked (som vi siger på FB) af andre (ofte aldrende) læsere der kæmper for at bevare et rent liv, ubesmittet af modernitet og menneskelig forfængelighed.

Men det virker klart som om, at mennesker der ikke er på FB ved mindre om hvad deres børn og kolleger laver, end dem der er på.

Den hårde sandhed som skeptikerne prøver at undslippe er nok, at et kommercielt foretagende faktisk kan skabe et produkt der er så godt, så meget i samklang med menneskets kommunikative natur, at det har klare negative konsekvenser for ens liv at stå udenfor det. Selvom det også kræver nogle ofre at bruge det - af ro og koncentration fx.
Man kunne sige det samme om mobiltelefonen, og den diskussion er der vist ingen der fører længere. Mon ikke det bliver det samme med de sociale medier.

Steffen Gliese

Jeppe Trolle Linnet, det er i det hele taget et besværligt krav, at danskerne forveksler oprigtighed med inderlighed, så de næsten bliver fornærmede, hvis kassedamen i Netto sig "God weekend". Selv ville jeg ikke kunne holde ud at sidde sådan et sted uden at udtrykke nogle positive ønsker til de mange mennesker, hvoraf nogle i min lille by ville være mig bekendt.
Da jeg i sin for første gang var på La Glace var noget af det mest indtagende en serveringsdame, der simpelthen ikke kunne holde sin begejstring tilbage i den måde, hun annoncerede bakkens indhold på, så hun kunne finde rette modtager.
Og på facebook, på maillister og alle mulige andre socialisationsplatforme finder vi, der er vokset op med at have interesser, der ikke deltes af vore klassekammerater, endelig muligheden for at bryde oplevelsen af at være alene i verden.

Gorm Petersen

Jeg ser intet alternativ til et forbud imod Facebook.

Folk småsnakker i arbejdstiden. Derfor er Danmarks produktivitet faldet jævnt.

Gorm Petersen

JTL:
"at det har klare negative konsekvenser for ens liv at stå udenfor det."

GP:
Det er jo præcis definitionen på korruption.

Det har banet vejen for en korruption af sydeuropæiske dimensioner. Mange jobs besættes uden stillingsopslag. Det er ikke længere den bedst kvalificerede, men tjeneste/gentjenester der styrer, hvem der bliver ansat hvor.

Lars Christensen

@Jesper Trolle Linnet.
Ja, og ligeså ofte kommer der de samme kommentarer fra "unge/yngre" deltagere til disse kritiske udladninger om, at "de gamle fatter ingenting og forstår ikke ny teknologi".
Forskellen er måske at flere af os voksede op og blev voksne uden at behøve at "være på" 24/7, og at det faktisk var folk fra vores generation der udviklede og producerede disse nye teknologier, gør jo selvfølgelig at vi ikke forstår dem, ikke sandt?! Arrogancen fejler skam ikke noget hos de unge, som den heller ikke gjorde da jeg var ung.

Du tager grundigt fejl når du postulere at os "aldrende" mennesker ønsker os tilbage til en tid uden mobilen og internettet, hvad vi nok plædere for er balancen. Det er ikke et spørgsmål om "enten eller" men mere et "både og". Og det kan da heller ikke have undgået din opmærksomhed at vi ikke sidder og udtrykker vor kritik per post, men rent faktisk bruger internettet til at kommunikere med, nogle af os bruger endda (gisp!) vor mobiltelefoner til at skrive det her på. Nogle af os "aldrende" lever rent faktisk af og gennem den "nye" teknologi gennem vores beskæftigelse, nogle af os lever endda så langt væk fra vor familie og venner at sociale internetværk er en fin ide for at se billeder af de nyfødte derhjemme.
Men vi husker også at der var engang hvor man fik en personlig meddelelse per email, måske endda med billeder vedhængt, i stedet for en generel "status update" sendt til de nærmeste 500 "venner" om ens nieces nyfødte barn.

Det er jo ikke fordi vi ikke kan se brugen af og nytten af "det nye", men det synes for mig som om, at forskellen mellem min generation og den yngre er, at vi har en evne til at se hvad der er personligt og hvad der er upersonligt, altså overfladisk i modsætning til dybdegående og nærværende.
Det samme gør sig gældende når du og jeg sidder her og kommenterer hinandens kommentarer. Vi kan prøve at uddybe hvad vi egenligt mener per skrift, men kan ikke erstatte hvor meget mere forståelse vi ville have af hinandens synspunkter hvis vi sad i samme rum over en kop kaffe. Det skriftlige sprog er begrænset i den forbindelse, man kan nærmest kalde det overfladisk, for det mangler intoneringerne, gør sig ikke godt med sarkasme og ironi og kan ikke vidergive at jeg skriver denne kommentar til dig med et smil på læben.
Det er det der svagheden er i de såkaldte sociale internetværk, de viser ikke det hele menneske fordi de er begrænset af et mangelfuldt kommunikationsværktøj.
Så derfor bliver Facebook ikke en erstatning for landsbyen, ligesom email'en heller ikke var det og postkortet før det. Det er et fint lille værktøj, men gør ikke værktøjet til det primære, det vil altid være værktøjets bruger. Derfor ligger ansvaret for at kommunikere ikke på dem som ikke er på Facebook eller andre sociale medier, de ligger hos jer selv og hvis man vælger kun at kommunikere gennem sådanne, så bliver verden et meget overfladisk og begrænset sted. Man kan jo ikke bare smide andre mennesker ud fordi de vælger ikke at deltage i et elektronisk medie og hvis man gør, så har man da så sandelig en enestående overfladisk attitude til sine medmennesker. Lidt på samme uopdragne måde, som at man afbryder en samtale med det menneske man deler en samtale med i samme rum, for at svare på en tekstbesked på mobiltelefonen.

Selvfølgelig, det er bare min mening og den er mangelfuldt kommunikeret via internettet.

Jeg fik forleden noget så gammeldags som et postkort med et billede af hele ni Burgen am Rhein! På bagsiden en håndskrevet hilsen fra nogle venner, som er på en 14-dages cykeltur langs Mosel og Rhinen.
Der står jo selvfølgelig ikke alverden på sådan et postkort, men forskellen mellem et facebook opslag og et håndskrevet postkort er bl.a., at afsenderen har tænkt på lige præcis mig og brugt tid på at skrive, klistre frimærke på og putte det i postkassen - bare for at glæde mig. Det hænger på min opslagstavle og skal hænge der lidt endnu ...

Jeppe Trolle er jo inde på noget centralt når han sammenligner Inf (og lignende nyhedsblogs) med FB.

Strukturelt set er det langt hen ad vejen de samme mekanismer der gør sig gældende: Kommentarer -> likes / anbefalinger etc.

Personligt lukker jeg op for informeren som det næste hver morgen (først kaffe og brød) for at følge med i debatten. Kommentarsporene er i langt de fleste tilfælde mere interresant end artiklerne.

Og selvom jeg ikke føler mig særligt fælles med nogen af jer, så har jeg efterhånden et slags metapersonligt forhold til jer allesammen; når ham der med ungen på skuldrene dukker op trykker jeg anbefal nærmest pr. automatik, hvorimod det der afhuggede hestehovede får mig til at scrolle videre uden at læse etc.

Martin Haastrup

Vi tager lige den med sammenligningen mellem en politisk debat og fjæsbook: Forskellen er at de færreste render rundt og reklamerer for Gud og hvermand for debatten på Information!

Hvorfor har disse facebook brugere sådan et behov for at opreklamere og udbasunere og forsvare og retfærdiggøre og ikke mindst : reklamere for Facehook?

Jeg er hamrende træt af dette sekteriske virke som minder om Tupper-ware-dillen.

Jeg er hamrende træt af at blive forsøgt bestukket i tide og utide: Hvis du ikke er med på Facecrook er du bare yt!

Der er en grund til at jeg har min aftale med postvæsnet om REKLAMER - NEJ TAK på min postkasse.

Og hvorfor kan de hersens fjæsbogs-brugere så dårligt tåle kritik eller at man, som jeg bevidst, helt bevist vælger deres gejl fra? - Retter en berettigt kritsk sans mod det?? Det kan de slet ikke tåle - så kraklerer deres fernis - så krakelerer deres illusion om deres tomme fyldte liv - deres narkomani - jeg har aldrig og heller ingen anden med mig nogensinde talt for en kriminalisering af facecrook - folk må gøre som de vil - hvorfor er det lige at jeg ikke må? Hvorfor er det lige at jeg skal udsættes for folks Tupper-ware-facehook-hysteri: Hvis du er er med os er du imod os?

Facebook på den måde forekommer mig at være en sekt - et lukket univers - et fordommes univers - et ekskluderende univers - et narcissistisk opmærksomheds - konkurrence- ræs - minder mig om Harpos sang da jeg var knægt og ikke anede hvad ordene betod: "Moviestar - moviestar - you think you are a movie - star - aha ha ha - you think you are a movie - star".

Det er forskellen på Facebook og feks debatten her på Information: Jeg render ihvertfald ikke personlig rundt og skriver artikler om og reklamerer, i tide og og utide - for gud og hvermand. for debatten her på Information!

Hold jeres sekteriske grænsende til det religiøse, Jehoves Vidnes fjæsbogs-kampagne for jer selv - tak.

I er slaver og I elsker at være slaver. PC-narkomaner, chat, sjat, narkomaner. Mobil-narkomaner. Fjernsyns-narkomaner. Smartphone-narkomaner. Medie-narkomaner. Ego-narkomaner.
Kommunikations-narkomaner.

Men føre en almindelige sund forpligtende samtale - indgå i personlige involverende og forpligtende sammenhænge med andre mennesker det kan I ikke. Noget så simpelt - det er derfor jeg påstår at alle de hersens sociale medier er det stik modsatte af hvad de er blevet opreklameret til: De hindrer folk i at lære socialt. Peter Jensen skriver det så flot : For dem ikke man umiddelbart bryder sig om - dem zapper man bare væk. Og det sker på samtlige såkaldte sociale medier. Zap zap zap. Internettet er blevet den ny årtusinds evigheds-kanal-TV - hvergang du klikker med musen svarer det til når du når du zapper på flimmeren.

Jeg er lykkelig for at jeg har valgt alt lortet fra - lige fra start. Fri for at være slave og betale i dyre domme for det ovenikøbet. Endnu mere fri for alle de hersens fordummende reklamercommercials spammeri. Jeg har været uden TV i 7 år nu og jeg kommer aldrig tilbage! De penge som jeg brugte på licens ca 2400 .-/årli. Dem køber jeg istedet DVD're for, mine yndlingsfilm. En DVD fås for caq 50.- => 2400/50 = 48 nye film/årl. 4 nye film hvér måned! Og når jeg ser dem på mit PC- TV - som jeg selv har bygget - med to DVD-drev til en fuldstændig latterlig pris og som kører bare som smurt - jeg har ikke engang rigtig taget hul på det andet endnu - også på ca. 7. år - jeg bygger og designer mit system selv - så slipper jeg for alle reklamerne - jeg har magten over mit PC-TV. Det er ikke hverken mobil-telefoner eller andre telefoner, eller andre gadgets - eller radio eller TV eller TV eller internet - eller commercials - eller politikere eller ...fortsæt selv - som styrer mig og mit liv og mine behov - Det gør jeg selv

Og det koster mig ikke fem flade ører! Jeg er ikke i lommer på på hverken PC-TV-internet-mobilgadgets-commercial-osv pushere! = FRIHED.

På 7 år har jeg en samling DVD som snart nærmer sig flere end der er dage i året => det betyder at jeg nu kan genudsende for mig selv - my fav's når det passer mig 8-))

I øjeblikket hygger jeg mig med MATADOR - 8-)) - nostalgi. OG jeg holder mine pissepauser når det passer mig!

Jeg er ikke OFFER for TV DR's og andre kanalers genudsendelses-mani eller deres indholdsløse nærmest sataniske surrogat plastic-soap.

Og jeg betaler heller ikke medie-licens - alene dét bekræfter mig hvor vigtigt det er jeg aldrig nogensinde vender tilbage. Jeg fik lavet en aftale med min internet-udbyder og sat speeden ned til 255Kbs - som er grænsen. Det fungerer PRFKT til mig og mit behov for internet. - Som jeg også administrerer sundt ansvarligt og ikke spilder mit liv med løssluppen uansvarlig udskejelses-tidsfordriv : >Surfing. Aldrig! Mere!!! Jeg har fået klinket på den konto hvad jeg skal have klinket.

No more SJAT = chat. No more profiles på dating-restauranterne online! Aldrig mere!

Og al information som jeg møder når jeg søger efter viden - den forholder jeg kilde- kritisk til
For det er for nemt at at 'dele' på internettet og give sig ud for en eller anden ekspert. Viden søger jeg helst i bøger. Ligesom jeg helst lader mig opsluge af bøger som har et reelt indhold - selvom også der begynder nettets - sjat-snak at smitte af - meget af det der udgives idag er intet værd. Døgnfluer.

Så til husbehov er nettet ok for mig med min gamle tøffe Win98 - ver 2.0. Ha h haaaaaa....

Jeg har ikke brugt en krone på det lort! Kun allerallermest nødtørftigt! Frøken Windows og hendes faldskærms-fladskærmstrolde: SKAMDISK! (Scandisk) - og nu er jeg belvet så skrap en systemplanlægger - at jeg kan køre hende til alle mine behov og også evt et multi-boot system - altså når jeg nu desværre, måske må ofre lidt på en opgradering til XP eller derhenad - for at kunen få en scanner op ad køre. - FOR de laver jo ikke noget bagudkompatibelt mere!

DET KAN IKKE BETALE SIG - FOR DEM!!!

Du og jeg og alle ogs andre bliver helt bevidst gjort til betalende idioter og så sidder de på facebook og hylder at det skulle vi andre også bare - for det er sååå fedt at være blevet gjort til en betalende idiot som sidder og udleverer selv de mest intime detaljer om sit eget privatliv og tror sig at bo i en lille cyberlandsby - en verdensomspændende cyber-landsby. Jeg siger I har facepoop i låget!

Men det må i selv om. Godt det ikke er mig.

Beeep!. Bip bip...Beeep beeep...djinlge-ringetone...biiip.bip bipbip bip

Jeg har fået nok af jeres Facecook. Reklamer nej tak. Tak. 8-)

Martin Haastrup

* bestukket = AFPRESNING. Jeg er træt af facebooks-afpressere, som alle andre maniske mannequin-mekaniske fredsforstyrrende, mere eller mindre hjerneblæste hjernevaskede cyber-narko-sekteriske commercialites-afpressere. Reklamer - nej tak.

@Martin: Sådan helt taget ud af kontekst:

"dem ikke man umiddelbart bryder sig om - dem zapper man bare væk. Og det sker på samtlige såkaldte sociale medier. Zap zap zap. Internettet er blevet den ny årtusinds evigheds-kanal-TV - hvergang du klikker med musen svarer det til når du når du zapper på flimmeren.

Jeg er lykkelig for at jeg har valgt alt lortet fra - lige fra start. "

Skal jeg herved forstå at det er en uskik at zappe væk fra ting jeg ikke kan lide, men en dyd at vælge lortet fra? Hvori består forskellen?

Jeg reklamerer absolut ikke for facebook, men jeg genkender tendenser i andre andedamme formet over samme web2.0 skabelon, herunder information.dk, som tidligere påpeget.

Facebook på den måde forekommer mig at være en sekt - et lukket univers - et fordommes univers - et ekskluderende univers - et narcissistisk opmærksomheds - konkurrence- ræs

Det er hvad man får når man bygger et site op omkring 'likes' eller anbefalinger om du vil. Jeg er sikker på at mange debatører, hestehovedet inklusiv (måske især) vil bakke op om denne tese: at også information.dk's debatspor antager sekteriske og eksluderende træk.

Thumbs up if you agree.

Martin Haastrup

Og jeg gentager lige i stødet: Hvorfor f.... skal det være tilladt at lave sådan en skjult markedsføring forklædt som opgraderings-service: Time to upgrade! Din version af Windows er forældet! Opgrader din flash-player osv i det uendelige...suk

Det svarer til at man i TV's tid pludselig skulle finde sig i at skærmen blev frossen med en meddellelses-boks: Deres TV er forældet! Opgradér venligst til en nyere version! Vi tilbyder en liste af forhandlere nedenfor, hvor de kan vælge at skaffe dem et kompatibelt fladskærms-TV - så de fortsat kan modtage vores streaming features og kanal-pakke-tilbud. Kom og hør næmere. Hvis De ikke opgraderer ingen x dage må vi desværre meddele dem at De vil gå glip af alle disse spændenden nye muligheder som den sidste nye lelektronik byder på. ' osv i den dur.

Der ville have udbrudt et ramaskrig! I TV's tid. Idag? Folk flest iler ned til den nærmeste forhandler og skafer sig en version af Windows Vistnok. - og skyller lydigt underdanigt hele historien ned med en mega-manisk fladskærm i fantastiske farver.

Nikkedukker.

Big Brothers fjernsyns-fjernstyrede nakkede downloadede nikkedukker. Godt det ikke er mig. 8-)

Fra Søren Ingemanns "Og det var Danmark" :
Lille Ole og hans lillebror: Mor! Mor!! er vi også downloadede??! ...

Martin Haastrup

Rune - du snakker/kryber behændigt udenom: Min pointe mht forskellen på debatten her på den illegale - og F... er som sagt... 8-)

Når du begynder at forholde dig til det - kan vi måske mødes. Ellers fri mig for dit manipulerende udenomssnak. Tak.

Martin Haastrup

Og som rosinen i pølseenden vil jeg blot sige til alle de hersens mere eller mindre neo-liberale internet-fantast-nanoelectronix-producent-revolutionære-commercialitets-masturbanter: The millio-temmelig-nær-on-the-internet-experience: I skyder jer selv i foden med jeres forpulede opgraderings-overvågnings-show: For hvad sker: Folk flest bliver trætte på sigt, af at skulle lade sig gøre til betalende idioter for jeres markeds-stunt i den henseende = De sider som ikke kan ses med den browser man nu engang har valgt sig - dem lever man så lykkeligt foruden.

Jeg gør ihvertfald. Ha h haha ahaaaaaa.... 8-)

Opgraderings-tumber. 8-))

Bjarne Bisgaard Jensen

Er der andre end mig der er godt og grundigt træt af denne endeløse reklame for facebook og deres helt udokumenterbare fortællinger om deres fortræffeligheder, her at facebook erstatter det tidligere landsbyfællesskab. Et elektronisk fællesskab kan aldrig erstatte et nærværende og fysisk tilstedeværende ægte fællesskab, så derfor er diskussionen allerede fra starten meningsløs

Steffen Gliese

Bjarne Bisgaard, det kan det selvfølgelig ikke fuldstændigt, men ret beset kan det genskabe fællesskabstanken på områder, hvor man ikke længere har noget til fælles med dem, man lever omgivet af.

Bjarne Bisgaard Jensen

Peter Hansen. Det kunne man jo så forsøge at gøre noget ved i stedet for at sidde med hovedet begravet i computeren med skyklapper på for at se hvor mange likes man har i stedet for at finde ud af det i reality

Steffen Gliese

Bjarne Bisgaard, facebook er måske for unge mennesker for meget en livsstil, men for andre garvede computerbrugere er det et udmærket værktøj, f.eks. til at finde gamle kontakter og venner livet igennem. Eller for at holde sig ajour med det sprudlende danske kulturliv.

Martin Haastrup

Yderligere til Ruen Lund - det sekteriske ved facebook forekommer mig også at være den suspekte måde man laver hemmelighedskræmmeri på sammenlignet med debatten her på Den Illegale: Man må kun se profiler og kan kun finde oplysninger fra F. hvis man melder sig ind. = lukket fællesskab for 'indviede'. På Information er alle profiler åbne og tilgængelige for alle. Selvom du ikke er medlem har du adgang til alt materiale på Informeren.

Det er også forskellen og understreger igen denne underlige gøren F til en klub for særligt udvalgte = sekterisme. Det handler altså i virkeligheden slet ikke om at dele - det handler om at få folk på krogen. Det handler om at skjule noget. JEg tillader mig at gætte på at denne luk-lås funktion er til for at hindre folk i at opdage, hvis de meldte sig ind, at der i virkeligheden ikke er noget at komme efter, hvorfor ellers?

Hvordan kan man påstå at man på samme tid via F så gerne vil dele... - og plædere for denne hersens fantaaastiske ååååbenhed og landsby-fællesskabsmentalitet - og så samtidig udelukke folk som ikke ønsker at melde sig ind.

Der skyder de sig selv i foden i min optik igen. Og de fleste hopper på den og tror at fordi det er hemmeligt broderskab så er det noget meget fint noget - og når de så får kritik så tror de kan sammenligne F med debatten her på Informeren.

Men den sammenligning duer altså ikke. Noget helt tredie er at debatten her på Information er uafhænig af økonomiske interesser. Det er utrolig begrænset hvad der reklameres for her. Overalt på nettet og det indrømmes jo åbenlyst på F - handler det simpelthen om at målrette reklame-spammeriet mod den enkelte bruger - og når man får alle disse personlige oplysninger er der intet som er lettere. Og så er det jo bekvemt at man kan kalde det for en socialt medie. Uha, vi gør så meget godt for verdens landsbybefolkninger, mens vi lige scorer kassen i mia-størrelsen på vores annoncerings-kampagner ombord online.

Jeg river dem også lige i næsen igen den her sag om transvestitten som deltog i konkurrencen om et par silikonebryster og blev eksluderet...Hovsa!

Socialt medie? Socialt medie min bare! 8-)

susanne sayers

Jeg takker for de mange kommentarer, negative og positive. Nogle af betragtningerne er jeg enig i, andre mindre enig i.

En enkelt bemærkning til de skarpeste kritikere: Har I overvejet, at I lige nu selv bruger rigtig lang tid på at formulere indslag på et socialt medie? Om det sker i et debatfora som dette eller på Facebook, så er der faktisk ikke den store forskel. I har siddet foran skærmen, I har skrevet et indlæg om jeres holdning - jeg går ud fra, at I gør det, så indlægget på bedste vis repræsenterer jeres person og synspunkter - og I ser, hvad andre mener og mener eventuelt noget om det retur. Alt imens i altså ser de sociale medier som skrækkelige?

Men tak igen. En af glæderne ved sociale medier er netop, at man kan blive klogere af andres indlæg, og mange af jer har bidraget med nuancer, som bestemt også hører hjemme i diskussionen.

Mange hilsner
Susanne Sayers

susanne sayers

Jeg har indstillet min browser, så jeg ikke får alle de reklamer. Herligt. Og nemt. Som med så meget andet på internettet kan man selv bestemme, hvad man vil bruge sin tid på, og mit liv er for kort til dårlige reklamer. De gode ser jeg på Youtube.

Gorm Petersen

Jo mere vores holdning til korruption og dette "at netværke" kommer til at ligne den sydeuropæiske, jo mere vil vores (mangel på) produktivitet komme til at ligne Sydeuropas.

Der er en fin scene i bogversionen af "The Godfather".

Michael Corleone kunne egentlig bruge en mindre ansigts-operation, for at hindre næsen i at løbe hele tiden.

Den lokale sicilianske mafia-boss tilbyder, at lade sin svigersøn udføre operationen.

Michael Corleones problem er at takke nej, uden at fornærme.

Han ved udmærket hvordan svigersønnen har fået sit eksamensbevis.

Problemet ved at indføre et korruptionssamfund i stedet for en retsstat er, at det er helt fint at man kan netværke sig til et job.

Det er bare ikke særlig sjovt for kunderne i butikken.

Alt hvad der virker, er virkeligt. Jeg har printet 10.000 'like'-ikoner ud ,så jeg kan klistre dem på træer, maden jeg spiser, solnedgange, og i hovedet på mennesker jeg møder, hvis de ser pæne ud, eller siger noget jeg kan lide. Det letter besværet med IRLen, en del.

Martin Haastrup

Gad vide om Susanne Sayers havde overvejet hvordan hun ville se ud i ansigtet, hvis ikke der var nogen som var kommet med kommentarer til hendes artikel ovehovedet - her på dette 'sociale medie' Information? 8-)

Det forekommer mig også at Sayers som så mange andre forveksler et virkeligt politisk debatfora med en chatroom - et 'socialt medie'.

Det forekommer mig at Sayers intetsomhelst har lært - for hvis hun havde kunne hun uddybe. Det undlader hun studst og takker spidst af.

Sayers er tilsyneladende slet ikke interesseret i at tage nogensomhelst kritik til efterretning - hvad er det hun har lært??!

I min optik intet. For hensigten med at skrive sin artikel har intet grundlag. Hun indrømmer på samme sin narkotiske afhængighed af F og benægter på samme tid at have et problem.

Det er ligesom den gamle historie om alkoholikeren som bliver taget red-handed, i sin mørklagte lejlighed, stinkende af urinaler og bræk, flasker klirrende overalt hvor man vader frem - men alkoholikeren hæst skingert skriger: I kan ikke bevise jeg har et problem med alkohol - Alle flaskerne er jo tomme!

Efter 10 år med VKO og Foghs ambition om at Danmark skal blive verdens førende IT-nation - vil jeg blot foreslå folk og hvermand at ophøre med at lytte til og lade sig opdrage af de borgerliges livs og visdom-filosofi - hvis man altså gerne vil bevare en sund jordforbindelse, en anstændig sund afslappet omgang med andre mennesker - og ikke se fjender og terrorister allevegne som truer ens cyber-landsby-netværks filistrøse gedulgte grænsende til det religiøse sekteriske konkurrence opmærksomheds mere eller mindre neoliberale kommercialitets-foretagende.

Det er et stort illusions-nummer og Den kære Sayers totale mangel på evne og vilje til at imødekomme den kritik hun møder på sin artikel beviser det - endnu en gang.

Illusionen har ingen gang på virkelig jord. Det er fup og svindel og tidsspilde - ego-narkomani og perverteret naricissistisk filisteri stort set over hele linjen. Misbrug. Tidsspilde for folk som har brug for at blive bekræftet hvor vigtige de er - dyrkelsen af det falske selv - præstations-selvet - den kunstige borgerlige tanketank og livs-filosofi: Brug facaden.

Tomme ord - tomme floskler - tabloid-presse-mannequinner. Narresutter.

Og dét er selvfølgelig ubekvemt at skulle se i øjnene at man har ladet sig vildlede og forføre og endda betaler for det i dyre domme - PC-udstyr - netværks-forvbindelser og spildt oceaner af tid, dage, uger, måneder, år på at netværke sig gennem tilværelsen godt skærmet til bag skærmens skær.

Pyramide-spil. Cyber-narkotikum.

Sayers fjendtlige og aggressive kommentar som forsvar for sit eget misbrug - ved at klynke over alle de kommentarer her under hendes artikel - og sammenligne debatten med F - er så langt ude man kan komme. Indholdsløst , udhulet. Nullitet.

Hvad med et ægte tak for alle kommentarerne og en uddybning af hvad hun har lært af sine kritikere?

Nej, det springer hun let og elegant over - hun vil ikke dialogen - hun vil bare have at andre skal retfærdiggøre og bekræfte hende i hendes computer-misbrug - klik like...12 timer i døgnet!

Jeg ryster på hovedet.

Det er meget meget alvorligt. Folk bliver syge af det her. Det er som et narkotikum. Jeg har jo selv gjort mine erfaringer undervejs, siden Windows 95 - og iagttaget både abstinens-agtige symptomer: Aggressionen og tomheds-følelsen når man ikke får sit daglige bekræftelses-fix. Derfor bestiller jeg ikke andet nu end at råbe vagt i gevær - for de unges skyld. For børnenes skyld. For vores fremtids skyld. For den sociale virkeligheds skyld.
Det virkelige virkeligheds skyld.

Det er som et narkotikum de hersens medier.

Og jo før vi indser det som samfund jo bedre.
Men nej, undervejs i implementeringen af den Foghske neoliberale ambition om at forvandle Danmark og dets befolkning til verdens førende IT-nation - er alle protester blevet tromlet ned for fode.

Der var engang man var fuldt ud enig om at for meget fjernsynskiggeri ikke var af det gode - var usundt - ligefrem skadeligt - ødelæggende for øjnene også rent fysisk at sidde og stirre ind i en elektronisk skærm for længe. Det er meget anstrengende for øjnene, øjnene bliver overanstrengt af det -ligesom museskader osv.

Læg dertil hvordan den såkaldte interaktion påvirker en, dialogen med mediet i det hele taget.

Alle sådanne iagttagelser er blevet bandlyst at blive almindelig kendt - for det truer the big IT-business! Folk som ikke kan klare at sidde ved skærmen, som får muskelskader, kramper i muskelfibrene - museskader - bliver tværtimod dømt som hysterikere og hypokondere. - Bliver øjnene for trætte så få dig et par briller hos Synoptik - du får din alder i rabat!

En satanisk kynisme har bredt sig ud over befolkningen i al almindelighed når det drejer sig om at brugen af IT i hverdagen. Man bliver betragtet med moralsk og intellektuel foragt, som et analfabet hvis man ikke er med på IT-noderne.

Hetzet ud. Og samtidig taler de som er med - på unoderne om sociale medier og globale gensyn med landsbyen på Facebook - hvis betingelsen er at man SKAL være med på F for at få gensynet med landsbyen mener jeg man er godt tosset i hovedet - for hvorfor gøre det så besværligt for sig selv - når man bare kan vade ud af sin egen gadedør? Ringe på hos naboen - sige hej - osv?

En illusion. En tragisk illusion.

Martin Haastrup

Mao - Susanne Sayers inviterer tilsyneladende til debat omkring brugen af Facebook - men hendes reaktion på 'de skarpeste kritikere' udmønter sig i et pinligt postulat om at de-jo-selv-har-et-problem-med-brugen-af-sociale-medier!

Goddag mand økseskaft. Topmålet af usaglighed og plathed. Ensidighed og sekterisme som jeg allerede har vist det ovenfor: Sayers er slet ikke interesseret i en lødig politisk debat om brugen af Facebook, Sayers er interesseret i at få skulderklap og flere 'likes' for ikke at invitere til politisk debat/blande en politisk debat sammen med behovet for at få opmærksomhed og anerkendelse for sit (misbrug) af Facebook.

Det svarer nogenlunde til den holdning som jeg har forsøgt at redegøre for flere kommentarer igennem her på debatten, at vi må ikke kritisere Facebook og dens brugere og hvis vi gør det - online - så får man skudt i skoene at man-jo-selv-har-et-problem-med-sociale-medier-og-at-man-selv-jo-bare lefler-efter-opmærksomhed-via-sociale-medier-på-nettet-når-man-kritiserer-her-online.

Ergo enøjet fanatisme og sekterisme. Når en Facebook (mis-)bruger ikke har andre argumenter at komme med, at møde sine kritikere med - så beviser det blot at kritikerens kritik er berettiget.

Det er ligesom små børn : Æh bæh buh - det kan du selv være! - argumentations-niveau.

Jeg kunne også drage paralleller med DF som altid så gerne vil forsvare sin egen ytringsfrihed men når de bliver kritiseret for deres meninger og holdninger så lukker de munden på deres kritikere ved at kriminalisere de andres ytringsfrihed.

Moral er godt - dobbeltmoral er??!

Rend mig i Facebook-ambitionerne! Gå ad hekkenfeldt til med jeres selvbestaltede selvvalgte selvbekræftende opstyltede plastic-kRampagne.

Jeg kan ikke fordrage det og har aldrig kunnet.

Reklame-spammeriet - total hjernevaskede - at folk gudhjælpemig lader sig gøre til frivillige salgsagenter og markedsføringsagenter.

Det er ligesom en religiøs sekt. Ligesom 12-trins-sekten: Lydigt underdanigt underkaster man sig frivilligt dogmet om at aldrig nogensinde offentligt at kritisere 'programmet' - De Tolv Trin eller Anonyme ditte og datten. På samme måde med Facebook konsulenterne: Enhver kritik af deres tvivlsomme tilknytningsforhold besvares med at man jo selv har det samme problem når man kritiserer. - sådan kan bekvemt affeje enhver kritik.

Men jeg gentager sluttelig det har intetsomhelst med en saglig og mangfoldig politisk debat at skaffe om brugen og betydningen af Facebook - det er rendyret annoncering og skjult reklame.

Jeg kunne således spørge - betaler Sayers Information - eller Facebook Sayers eller Facebook og/eller Sayers Information for den her annonce??! 8-)

REKLAMER - NEJ TAK.

susanne sayers

Martin, jeg mente faktisk min tak for alle kommentarer, også de kritiske. For jeg bliver sjældent klogere af mennesker, der er enige med mig, men af folk der har andre synspunkter.

Derimod bliver ingen klogere, når retorikken bliver grænsende til hadsk og med motivgranskninger og beskyldninger, jeg ikke kan genkende som mine - og det skyldes vel at mærke ikke fortrængninger.

For at tage din sidste mistænkeliggørelse først: Jeg har naturligvis ikke betalt Information for at bringe mit indlæg, og jeg har heller ikke fået penge for det, hverken af Information eller andre. Det sidste havde været i orden - nogle medier betaler kronikører, andre ikke.

Men jeg er altså ikke på nogen måde associeret med Facebook andet end på samme vis som millioner andre: Jeg har en profil og bruger Facebook som et redskab. Et af mange. Jeg kommenterer også en lang række emner i mediers debatspalter - og derudover passer jeg naturligvis min tilværelse som underviser og selvstændig.

Jeg opfatter ikke på nogen måde mit indlæg som en reklame for Facebook. Jeg forklarer, hvorfor jeg er begejstret, og jeg giver mit eget bud på, hvorfor andre også er det, men der ligger ingen opfordring til at bruge Facebook i indlægget, og der ligger ingen kritik af de mennesker, der vælger det fra.

Som udgangspunkt er jeg positiv over for alle sociale medier af de årsager, som jeg har fremført. Det betyder imidlertid ikke, at jeg udelukkende er positiv, blandt andet er jeg stærkt skeptisk over for, hvor meget privat information vi i virkeligheden giver et kommercielt foretagende adgang til. Men det har andre skrevet om så mange gange, at jeg i sidste ende og i samråd med Informations debatredaktør valgte det fra i min kronik. Det samme gjorde jeg - og også i samspil med redaktøren - med mine betragtninger om nogle af de andre farer, blandt andet den meget fremførte om selviscenesættelse og af at give indtryk af, at alt i ens liv er en succes og dermed at sprede kimen til andres følelse af utilstrækkelighed i deres liv.

Det er en helt relevant betragtning, men jeg var enig med debatredaktøren i, at den er fremført mange gange før. Desuden mener jeg, at faren i dag er langt mindre, end den var for to-tre år siden. Folk deler - i hvert fald i min bekendtskabskreds på FB - i høj grad også sorger og personlige brølere. Der er ikke samme angst for det som tidligere.

Flere har i løbet af tråden - også helt relevant - fremført, at sammenligningen med landsbyen ikke holder, blandt andet fordi det ikke er et forpligtende fællesskab. Fuldstændig korrekt. Jeg skriver det samme selv i kronikken. Det er landsbyens funktion som sladdercentral og socialt klister, der er omdrejningspunktet, ikke alle funktioner i den. For selvfølgelig kan intet erstatte fysisk kontakt - hvad jeg også udtrykkeligt skriver.

Flere insisterer på at se mig som sygelig og moden til en FA - Facebook Anonymous og 12 trin og hele molevitten. Det står enhver frit for at vurdere, hvornår folk er afhængige, men for mig går skellet ved to forhold: Hvis Facebook (eller andre sociale medier) erstatter fysisk kontakt, hvis man hellere vil sidde foran skærmen end møde mennesker - så bør man overveje, om man har et problem. Men sådan har jeg det overhovedet ikke. Jeg ser masser af mennesker, og i min dagligdag indgår såmænd også solide og lange vandreture i min elskede natur (man kan ikke dufte havet gennem en skærm trods nok så mange billeder af det fra vennerne), rejser, koncerter, romanlæsning osv.

Den anden del, der for mig er afgørende for, om man er afhængig, er, om man kan slukke og være offline. No problem herfra. Det er jo en selv, der bestemmer, hvad og hvor meget man vil bruge sociale medier. Jeg har stor glæde af dem en stor del af tiden, i andre sammenhænge er de komplet ligegyldige og ubrugelige, og så kan jeg godt lade dem blive i værktøjskassen.

Naturligvis er spørgsmålet om afhængighed og sociale skader af medier da altid relevant, ganske som vi har diskuteret det med telefoner, TV, tegneserier, videospil og meget andet gennem tiden. Men så længe mit forbrug af medier er en forlængelse af mit øvrige liv og ikke erstatter det, er jeg personligt tryg. Til gengæld ejer jeg ikke et tv, fordi de fleste programmer interesserer mig ganske lidt, og resten kan jeg følge med i via internettet. Sådan er vi så forskellige.

Mit spørgsmål til kritikerne - om deres eget forhold til sociale medier - var ikke ment som et æh-bæh-buh, du kan selv være dum, men som et spørgsmål om, hvordan man på den ene side kan være så negativ over for sociale medier og på den anden side kan bruge så lang tid på dem selv. Jeg har svært ved at se, at det er konsekvent, og jeg synes egentlig ikke, at der er den store forskel på FB og et medies debatspalter. Der er jo ingen, der tvinger en til at komme med diverse mere eller mindre banale opdateringer på FB eller lægge billeder ud af nuttede katte - man kan nøjes med netop at debattere, hvad man selv synes er relevant og intet andet. Facebook er præcis, hvad man selv gør det til - hvilket for mig at se er mediets største styrke.

Reklamer på Facebook: Jeg får dem som tidligere nævnt i tråden ikke. Jeg bruger Google Chrome, hvor man kan vælge annoncer fra. Det har jeg gjort med slet skjult tilfredshed. På samme måde har jeg valgt diverse invitationer til tåbelige spil, non-stop opdateringer om visse venners ferier osv fra. Man har faktisk en meget stor grad af valgfrihed, som det måske tager 10-15 minutter at sætte sig ordentligt ind i. Hvis jeg ufiltreret fik alt, hvad min kreds sendte ud samt annoncer, ville jeg også løbe skrigende bort. Men det bestemmer jeg som sagt selv.

Endelig ser jeg ikke mit indlæg om Facebook og sociale medier som et politisk indlæg, og derfor giver det ikke mening for mig at diskutere det som et sådant.

Jeg håber, at noget af ovenstående uddyber min holdning, og selvfølgelig er jeg glad for, at indlægget bliver kommenteret. Det er jo for katten meningen med demokratisk samtale. Men hvis jeg ikke lige svarer omgående på eventuelt nye eller uddybede kritikpunkter, så skyldes det blandt andet, at vejret er helt vidunderligt, og jeg har tænkt mig at bruge søndagen ude i det.

De venligste hilsner
Susanne

Martin Haastrup

Hvad var/er egentlig formålet med at bringe din artikel Susanne??!

Du skriver at du efter aftale med Informations debatredaktør har indvilliget i at udelade visse passager af den opringelige kritiske - fordi du er enig i at disse ting har været diskuteret så mange gange før.

Tilbage står et mere eller mindre glat og let frejdigt billede af dit eget forhold til Facebook og du slutter i bedste stil med igen at understrege og uddybe let og elegant hvor ukompliceret dit forhold til Facebook egentlig er - ja, et ganske nyttigt arbejdsredskab for dig.

Kære Susanne, du har vist vist fuldstændig misforstået ihvertfald min kritik - for det er netop denne glatte, lette, skøjtende, lykkelige -det-er-ikke-noget-problem-for-mig-og-jeg-tror-ikke-det-noget-problem-for-andre...som jeg stejler ved - for jeg tror ikke på at det er virkeligheden.

læg dertil at jeg slet ikke forstår, hvis du er så glad for Facebook - hvorfor bruger du så tid og energi og ressourcer på at skrive en kronik om din lette lykke? ER din lette lykke et problem for dig?

Hvad er formålet med artiklen Susanne? Og således, hvis formålet kun er at 'dele' din begejstring for dit forhold og din brug af Facebook, pg du mener at du ikke har nogen problemer med det - så bliver dit indlæg altså opfattet som reklame for Facebook.

Og det er netop det forhold jeg stiller spørgsmåls tegn ved : Hvorfor er det så vigtigt for jer som bruger Facebook hele tiden at søge at overbevise alle os andre som ikke bruger det om hvor lykkeligt let og ukompliceret jeres forhold til og brug af Facebook er?

Det er så vigtigt for jer - du er jo kun en blandt adskillige, som stiller sig op og glat og let, lykkeligt bedyrer at Facebook bare-er-hvad.man-selv-gør-det-til. End of diskussion.

Jamen, hvad vil du have man skal sige? Hvad vil du med artiklen udover at promovere dig selv og dit lykkelige forhold til Facebook??! Hvad er formålet kære Susanne?

Jeg er ked af at sige det men din artikel, minder mig om en om lykkepiller, for nogen tid siden her på Information. I kølvandet på de meget meget alvorlige sider af lykkepille-brugen, med kvinder som havde fået deforme fostre og det viste sig at der var en sammenhænd mellem deformiteten og at disse kvinder var blevet ordineret seretonibaseret antidepressiva ('Lykkepiller') - i dette kølvand var det åbenbart meget meget vigtigt at reklamere for lige netop hendes fuldstændige lykkelige forhold til samme - lykkepiller.

Også i den sammenhæng måtte jeg spørge - hvorfor bringe en sådan artikel? - hvis man ikke selv har noget problem med det som sagen drejer sig om - hvorfor så gøre det til en problem? Læg dertil at det jo er lidt respektløst overfor alle de kvinders og ikke at forglemme fostrenes liv og levned.

Hvis man ikke selv har et problem med noget - hvorfor er det så nødvendigt ligefrem råbe det ud til hele offentligheden? Hvad er formålet med det??!

Jeg forstår det simpelthen ikke. Hvad er det man ønsker der skal debatteres? Hvad er det som er problemet? Når du gør alt for at understrege at du ikke har noget problem overhovedet med Facebook - og at de ting som du kunne have bragt, kritik af Facebook - det påstår du at du har fundet ud i enighed med en Informations-medarbejder, har været diskuteret så mange gange før - så det har du valgt at stryge fra din artikel.

Tilbage bliver så bare - ingenting udover din egen glæde og tilfredshed med din brug og forholdet til Facebook - gensynet med landsbyen - let, uproblematisk, lykkeligt, et redskab og intet andet.

Jamen det er da fint for dig -og hvad så?

Således kære Susanne får jeg blot min antagelse ovenfor bevist: Dit formål med artiklen er intet andet end at blive bekræftet i at Facebook ikke er noget problem for dig.

= Den hersens mærkelig selviscenesættelse - sekteriske - lette - lykkelige - uproblematiske - ukomplicerede og iøvrigt har jeg ikke så meget tid fordi solen skinner... - indstiling som bliver mere og mere dominerende. Ligegladheden - egoismen. At gøre sig selv til gratis reklamesøjle for Facebook. Hvorfor?? Hvorfor er det så nødvendigt for dig, som ikke har noget problem med Facebook at stræbe efter at overbevise gud-og-hvermand om at det forholder sig således?

Hvad er formålet for dig udover dette? Hvad er det vil sige os? Hvad er du ønske en debat omkring?
Hvad kommer din glæde og lette lykke over Facebook os ved? Hvorfor er din lette glæde og lykke over at have et fuldstændig ukompliceret forhold til F - kunne slå reklamerne fra - osv - hvorfor er den så vigtig? Hvorfor er den så vigtig for andre, det må du jo mene, siden du skriver en hel artikel om det og ikke blot nøjes med at 'dele' det med andre. Hvad er det egentlig du har på hjerte Susanne??! Hvad er det egentlig du vil sige? Hvad er det egentlig du vil debattere?

Hvis du ikke mener du selv har noget problem med Facebook - hvad er så problemet vi skal debattere her under din artikel? Hvad handler det så om? Ergo => Susannes eneste formål med sin artikel er blot at få bekræftet og slå fast med syvtommerom at hendes forhold til og brug af Facebook, ihvertfald er ukompliceret, let og mere eller mindre lykkeligt og problemfrit. = Selviscenesat reklamestunt - annoncering - gratis reklame-søjle for Facebook.

Susanne, du kunne ligeså godt have skrevet til Facebook at du stiller dig frivilligt op som ikon for den side som du personligt ikke har noget problematisk forhold til - hvorfor gør du ikke det og tjener kassen på det samtidig? For der er jo ikke noge problem for dig og alt det andet har-jo-været-diskuteret -før - så der er det bedst i enighed med en Informations-medarbejder at blive enig om at lægge låg på - og kun tale om de positive erfaringer med F. Sekterismen igen. Ensidigheden.

Susanne er glad for sit forhold til Facebook, let lykkelig og har ingen problemer -

Nå - Og hvad så??!

Hvad er det vi skal debattere? Hvad er problemet så? Hvad er formålet med artiklen?

Du undrer dig over at nogen skyder dig motiver i skoene - men du efterlader selv et tomrum desangående - og 'skyder skylden' på en Informations-medarbejder - bruger en sådan som alibi for at udelade -det som har været debatteret før - alt det problematiske - men således bliver man altså nødt til som jeg nu har pindet det ud - at spørge sig selv: Hvad er formålet med den her artikel? Hvad betydning har den for andre en dig selv? Din glæde over Facebook? Hvad er emnet? Hvad er problemet? Hvad skal vi debattere? Hvad er dit formål med at skrive dit oplæg til debat - når vi ikke kender dit formål eller kan få nogensomhelst ledetråd udover at du er godt tilfreds med dit forhold til Facebook og ikke har nogen problemer med det?

Hvad er det i virkeligheden udover en subjektiv stillen sig op og gøren sig til gratis reklame-agent for F??! Derfor spørger jeg højere oppe i tråden om du har betalt Information for den her annonce osv o.lign.

Og det er netop den udhulede tomme, meningsløse egoistiske meningsløshed, en masse ord om ingenting, ren reklame-søjle-selv.-iscenesætteri som jeg ville have ind i debatten for at have noget overhovedet at debattere om - udover bare kunne skrive til dig kære Susanne - Jamen tillykke med dit ukomplicerede forhold til F - det er da dejligt for dig og hvads så??!

Det har du med dit svar lykkes at forpurre. Kun din glæde over Facebook må debatteres bekræftes - åbenbart. Du nægter at gå dybere ind i evt problematiske forhold, som har jeg beskrevet ovenfor i detaljer - fordi - konklusioni kære Susanne, du er selv en del af problemet.

Det er netop denne skøjten, surfen henover problemerne med Facebook - selvbestaltede gøren sig til gratis reklame-agenter for F som er problemet. Dette selviscenesatte tupper-ware-agtige kommercialiserede reklame-show - forklædt som en seriøs debat-artikel.

Men altså som jeg har vist en artikel uden indhold at debattere udover at bekræfte artiklens forfatters mere eller mindre personlige ukomplicerede forhold til og brug af Facebook -og hvis man har problemer med F - så får man bare svaret - 'Facebook er hvad du selv gør det til!
- Det er ligesom at høre visse andre, ingen nævnt ingen glemt: Du er din egen lykkes smed! Hvis du ikke kan få et job/uddannelse/succes osv så er det din egen skyld - dit eget problem - dit eget ansvar.

De fattige må bare få sig et job... og den der retorik...

Det synes jeg er meget meget alvorligt. Det synes jeg er uanstændigt og perverteret grænsende til fascistoide sekterisk forenklede - Men det kan Susanne selvfølgelig ikke genkende - for sådan er hun ihvertfald ikke - samtidig med at hun selv stiller sig op og gør sig til fortaler for en lignende retorik når det drejer sig om F : Hvis du har problemer med F er det din egen skyld. Facebook er hvad du selv gør det til.

Forenklingens fordomsfulde lette lykkelige kunst.

Jeg bliver mere og mere vred over det! For det er løgn! Ja, det er endnu værre end en løgn - for det er fordreje og forvanske sandheden om selvforvaltning og gøre den til et ensidigt dogme.

Og det er netop det som er min pointe med min kritik af brugen af de såkaldte sociale medier - de er og bliver og gør folk til det modsatte : Antisociale - sekteriske - hjernevaskede -lette- ukomplicerde - dansen rundt om alle problemerne - en massiv total fornægtelse af alle problemer - og evt en baggatellisering - og evt en skyden de som kritiserer i skoene: JAmen, jeg forstår da ikke du kan krtitisere mig for min brug af Facebook, et socialt medie, når du selv skriver spalte op og spalte ned i socialt medie.

Nej, Susanne, det forstår du ikke, fordi du ikke vil forstå. Du vil ikke se, du vil ikke debattere de her problemer, for du er selv en del af dem. Og nu har jeg pindet det ud så alle vist kan forstå hvad jeg mener: Denne lette overfladiske selviscenesættelses-reklamekampagne for Facebook som man intet kan stille op imod for dem som inkarnerer den er selv en del af den og kan ikke forestille at det skulle være noget problem for nogen og at hvis det skulle være det så er det ihvertfald deres egen skyld fordi : Facebook er hvad du selv gør det til. Punktum.

Så hvad er problemet Susanne? Hvad er formålet med din artikel? Hvorfor er det vigtigt for dig at få bekræftet at dit forhold til Facebook er ukompliceret osv? Hvad er det vi skal debattere? Hvad er dit problem med dit ikke-problem??!

8-)

Narcissismens lukkede cirkel: bekræfter sig selv og vandrer rundt i en spejlsal - som bekræfter en selv i, at det er helt i orden, at blive ved med at vandre rundt i lukkede cirkler, hvor man bekræfter for sig selv, at man vandrer rundt i en lukket spejlsicrkel og bekræfter sig selv at man...

susanne sayers

Martin, jeg blev inviteret til at mene noget om Facebook, og hvordan de sociale medier påvirker os.

Jeg kan tale ud fra min erfaring, som er overvejende positiv af de årsager, jeg har nævnt. Hvis du vil gøre det til noget sygeligt, så fred være med det. Det er dit valg. Jeg har ikke noget særligt behov for at få bekræftet, at mit forhold til Facebook er hverken det ene eller det andet. Jeg finder Facebook nyttigt, andre mindre nyttigt, nogle slet ikke, og enkelte er direkte hadske over for fænomenet. Vi har hver vores indfaldsvinkler. Der er også en del i verden, jeg er skeptisk over for, men så længe andre ikke tvinger mig til at være en del af det, er det i orden med mig.

Hvis hele mit liv blev tilbragt på Facebook, ville jeg være bekymret for mit mentale og sociale helbred, men det gør det netop ikke. Og modsat af, hvad mange tilsyneladende mener, så er vi en del, der har Facebookvenner med holdninger og livsbaner, der er meget langt fra vores egne. Det sætter effektivt en bremser for tilløb til narcissisme, når man gang på gang åbner en debat, hvor mange holdninger luftes, og mange er uenige med det synspunkt, man selv har.

Jeg kan sagtens forestille mig, at nogle ville have et problem med Facebook, lige som nogle har et problem med telefoner, med porno, med tv-kigning, med videospil og så videre. Hvad er løsningen? At gøre alles forhold til de medier problematisk, skal vi forbyde medierne, eller skal vi konstatere, at alt, hvad der er nyttigt, også kan misbruges, og så satse på at forebygge misbrug? Selv er jeg for den sidste løsning.

Jeg har svært ved at se, nøjagtig hvor du vil hen med din kritik af Facebook. Jeg har fattet, at du er uenig i stor set alt, jeg skriver, og overbevist om, at jeg er en sygelig afhængig narcissist, så det behøver du ikke at gentage. Men vil du forbyde Facebook, forbyde omtale af Facebook, forbyde positiv omtale af det, eller? Hvis din holdning ikke er et forbud, hvad er så problemet i, at jeg og mange andre opfatter Facebook som et nyttigt kommunikationsredskab? Ingen af os prøver at tvinge andre til at gøre det samme.

Martin Haastrup

Kære Susanne tak for dit hurtige svar!

Du svarer stadig ikke på mine spørgsmål! - Men forsøger at skamme min kritik af Facebook og brugen af F og din og andres gratis systematiske frivillige reklameren for Facebook ud som værende udtryk for at jeg taler for et forbud. Hvorfor Susanne? Er det ikke tilladt at debattere kritisk om Facebook? Hvorfor er det at ville insistere på at OGSÅ og måske ISÆR fremhæve de kritiske ting omkring Facebook = med at ville et forbud?

Det er ligesom burka-debattens argumenter: Hvis du er ikke er tilhænger af et forbud er du for kvindeundertrykkelse! Eller Krig-mod-terror-retorikken: Hvis du ikke er med os er du imod os!

Problemet er ikke at du eller andre opfatter F som et udmærket redskab - problemet er at du/I stiller jer op overalt og agiterer for Facebook er bare sagen hvis man vil være med, vil være in, være på osv. Altså et sekterisk lignende, ekskluderende lignende. Jeg har allerede omtalt problemet med at alle de profiler og det vil sige også viden indsigter og debatter osv IKKE er tilgængelig medmindre man melder sig ind = opretter en profil.

Hvorfor må vi ikke se med? I vil så gerne dele??!

Hvorfor skal vi melde os ind??

Hvis du er enig i at der forekommer misbrug af medier - hvorfor omtaler du så ikke i artiklen? Hvorfor omtaler du ikke dine iagttagelser af misbrug og forslag og ideer til at forebygge disse?

Har Informations - medarbejderen også forbudt dig det? Fordi-det-har-vi-diskuteret-så-mange-gange-før?

Jeg må generelt sige kære Susanne at du i dine svar virker meget kategorisk og irriteret over at jeg overhovedet tillader mig at fastholde en kritik - og det er ubehageligt at skrive med dig - for det virker som om du bare vil have RET og LUKKE munden på mig? Og dine metoder med at skyde mig skoene af jeg fordi jeg gerne vil HØRE OM OG TALE OM PROBLEMERNE MED MISBRUGET af FACEBOOK og medier i det hele taget- så kører du den der af med at jeg ønsker et forbud?

Det passer simpelthen ikke! Det er meget dårlig måde at argumentere på - Uacceptabel.

Og det passer heller som du slutter af ingen prøver at tvinge andre til at bruge Facebook - Hvorfor blive vi så spammet til overalt 24/7/365 med at vælge facebook? Vi bliver systematisk bombarderet simpelthen. Ligegyldigt hvor meget man slår reklamer fra! Overalt, på alle varer, deklareationer, aviser, blade, you name it - Facebook! Vi er med på Facebook! Kom og se os på Facebook - kom og mød os på Facebook - deltage i vores konkurrence på Facebook
Og så skriver du og alle andre at Facebook er hvad man selv gør det til??!

Ok, jeg melder mig lige ind og vil du så påstå - at uden jeg overhovedet gør andet, end lave mig en profil så er Facebook hvad jeg selv gør det til??!

Forenklingens kunst igen.

Og det er sgu tvang når man bliver bombarderet overalt i døgndrift af Facebook-bannere osv!

Og jeg er træt af det! Og jeg er træt af at folk som du stiller sig op og yderligere bekræfter og støtter dette kyniske systematiske bombardement!

Og jeg er træt af at blive skudt i skoene at jeg gør mig til fortaler for et forbud at få skudt løgne i skoene om at fordi jeg ønsker en debat om noget systemkritisk så skulle det være lig med at jeg gør mig til fortaler for et forbud.

Liegså træt som du selv er at få skudt narcissisme i hovedet fordi du tilsyneladende har problematisk forhold til FAcebook og ikke kan genkende problemerne med misbrug.

Men du kan alligevel godt genkende dem, skriver du nu, misbruget, men du vil ikke tale om det din artikel, for det er du en Informationsmedarbejder blevet enige om at det har man diskuteret før. Så ind under gulvtæppet med den.

Og når jeg spørger dig hvad dit formål er med artikeln så svarer du stadig ikke - men bruger igen Information som alibi - du blev inviteret - javel så - men så svar mig lige hvad meningen med din artikel er udover at promovere din egen tilfredshed med din brug af Facebook? Hvad er emnet? Din tilfredshed? Hvad skal vi sige? Jamen fint for dig - og hvad så? Hvad er det du vil debattere Susanne?

Jeg kommer igen til samme konklusion: Pseudo-debat om ingenting udover din egen tilfredshed med din brug af Facebook = frivilligt reklamestunt forklædt som en debat-artikel. Og dét er netop problemet som jeg har sagt flere gange - ingen ser det, for alle deltager i showet - han har jo ikke noget på! Og når jeg så stiller mig op og fastholder en kritik en virkelig debat, et virkeligt problem, fremlæggelsen af et virkeligt problem, misbruget af medier feks ku vær en overskrift - så skyder du mig i skoene at jeg gør mig til fortaler for et forbud.

Hvad er det du har lært Susanne! Ihvertfald ikke at være social og bruge det du selv kalder et socialt medie til at LYTTE TIL ANDRES OPFATTELSER OG KRITIK! Du vil kun have bekræftelse på at din brug af Facebook er den eneste rigtige - for hvis man ikke har et godt forhold til Facebook så er det ens egen skyld = Facebook er hvad man selv gør det til.

Hvad er du vil kommunikere ud her?? Jeg har stadig ikke ku finde det? Udover din egen tilfredshed med Facebook som arbejdsredskab. Og igen hvorfor er det så vigtigt for dig og utallige andre at kommunikere ud jeres uproblematiske forhold til F og kalde det et socialt medie når det ikke handler om andet en ensidig reklame?

Jeg kan sgutte se noget i en reklame? Siden hvornår er reklamering blevet socialt? For hvem? For dem som laver den. Og jeg gider ikke mere høre på det og slet ikke at folk som du stiller dig op og påstår at du har skrevet en artikel som inviterer til debat når det nu er bevist også af dig selv og dine kommentarer, at du ikke ønsker nogen debat overhovedet. Du vil bare have ret og bekræftes i at dit forhold til F er uproblematisk! = Vi skal skrive LIKE i kor til dig - og hvis vi ikke gør det så er vi ude i et kriminaliserings-ærinde.

Sort-hvid-retorik. Skamme ud manøvrer. Usaglighed. Plathed. Manipulation. Det har ikke en skid med at være social eller kommunikation at skaffe. Der er rendyrket egoisme, propaganda og svindel og bedrag. Løgn. Illusion. Spil for galleriet.
Hetz i værste fald. Ensidighed. Sekterisme. Systematisk benægtelse og baggatellisering af misbrug af medier og mediers misbrug. Fordrejethed. Populisme. Anti-kommunikation.

Men det er vel bare mit eget problem for det er jo altsammen hvad jeg selv gør det til??! Og vil jeg forbyde folk at kommunikere? Undertrykke andres ytringsfrihed??! ...tshhhhh...Ligesom DF: Dobbeltmoral er dobbelt så godt - Ytringsfrihed er godt, når VI bruger den. Hvis andre bruger sin ytringsfrihed kritisk mod OS - så skal dne ties ihjel - hvis du ikke er imod burkaer og støtter et forbud - så er du FOR kvindeundertrykkelse. VORES fjende.

Jeg er FACEBOOK-FJENDEN. Ha hahhaaaaaaa....

Det er fuldstændig samme retoriske manipulation og kommunikation som enhver religiøs sekt: Kritik er BANDLYST!!! Og vi NÆGTER AT FOROLDE OS TIL DEN!!! TI den ihjel! Skam ud! Latterliggør! Isoler! Ekskluder! osv....

Føj for pokker.

susanne sayers

Kunne du ikke tage at læse, hvad jeg skriver i stedet for at blive ved med at læse noget andet ind i det? DET bliver jeg nemlig irriteret over.

Jeg spørger, hvilken løsning du ser, hvis Facebook er et problem. Jeg spørger, om det er et forbud. Jeg postulerer ikke, at det er et forbud. Jeg spørger. Du kunne sådan set bare svare.

Jeg har ikke fået forbud mod at skrive om noget som helst. Enhver artikel eller kronik består af valg og fravalg, og jeg står ved mine valg her. Det er din ret at være uenig, og det er du så.

Du postulerer til gengæld, at jeg ikke lytter, ikke kommunikerer, ikke svarer. For hvert svar, jeg kommer med, gentager du sådan set bare, hvad du allerede har sagt: at mine holdninger ikke gælder, fordi jeg ikke selv kan gennemskue mit narcissistiske misbrug. Det dræber da virkelig en samtale, at man er dømt ude på forhånd, og når alt, hvad man skriver, bliver set i det lys.

Jeg har gjort mig umage for at svare, selv om du i flere omgange er nedladende, aggressiv og skyder mig både motiver og holdninger i skoene, som jeg ikke har.

Så skal vi ikke bare konkludere, at du mener, at mit indlæg er en omgang hallelujareklame for det asociale Facebook-medie, som jeg har skrevet for at legitimere mit eget misbrug og min narcissisme og for at få en masse likes for at bekræfte min eksistensberettigelse?

Og at jeg selvsagt opfatter både mig selv og mit forhold til Facebook anderledes.

Sider