Kronik

Et fair og fleksibelt dagpengesystem

Vil vi have et fremtidssikret dagpengesystem, bør vi lade dækningsperioden stige i dårlige tider og falde tilsvarende i opgangstider
Dagens kronikører er tiltalt af et konjunktur-afhængigt dagpengesystem, fordi det vil holde hånden under købekraften og den generelle efterspørgsel i kriseperioder. Dermed gøres dagpengesystemet til en endnu bedre økonomisk stabilisator, end det allerede er, mener de. Arkiv

Dagens kronikører er tiltalt af et konjunktur-afhængigt dagpengesystem, fordi det vil holde hånden under købekraften og den generelle efterspørgsel i kriseperioder. Dermed gøres dagpengesystemet til en endnu bedre økonomisk stabilisator, end det allerede er, mener de. Arkiv

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

14. august 2012

Om mindre end et halvt år mister tusindvis af danskere deres eksistensgrundlag, fordi deres dagpengeperiode udløber. Så kan de få kontanthjælp, men kun hvis de ikke har opsparing, bil eller ejerbolig – eller en ægtefælle, der har bare en nogenlunde almindelig indkomst. Har de det, venter det nøgne ingenting.

Derfor diskuterer politikere på Christiansborg nu, om dagpengeperioden skal forlænges på grund af den økonomiske krise. Diskussionen udstiller, at der er behov for at gentænke måden, vi har indrettet vores dagpengesystem på. Det nuværende system straffer urimeligt de, der er arbejdsløse, mens der ikke er arbejde at få.

Argumenter med huller

I genopretningspakken i sommeren 2010 blev det besluttet at halvere dagpengeperioden til to år. Enhver afgrænsning af periodens længde vil være tilfældig og kan indebære, at nogle får mulighed for at blive længere på dagpenge end nødvendigt, mens andre ikke når at finde arbejde, før dagpengene slipper op. Når samfundet forkorter perioden, øges størrelsen af den sidstnævnte gruppe, mens den førstnævnte mindskes – forlænger vi perioden, gør det modsatte sig gældende.

Fortalerne for genopretningspakken erklærede, at nedsættelsen af dagpengeperioden ikke ville være et problem, fordi man i løbet af en toårig periode ville have genskabt væksten, så ingen reelt ville blive ramt. Det urimelige i denne argumentation er dels, at det rent faktuelt ikke lykkedes at forbedre jobmulighederne for de ledige. Dels at den halverede periode ville vedblive at være på to år i nedgangstider fremover.

Modstanderne af reformen fokuserede på, at det var brutalt at halvere dagpengeperioden midt i en krise. De forsvarede bl.a. nødvendigheden af den fireårige dagpengeperiode med henvisning til den aktuelt høje arbejdsløshed. Det argument viste sig at være baseret på en mere retvisende vurdering af jobmulighederne her to og et halvt år efter reformens vedtagelse. Men samtidig kan en lang dagpengeperiode let give problemer i fremtidige vækstperioder.

Det næste element i debatten handler om, hvilke motiver de arbejdsløse har. Ræsonnementet hos de, der ønsker en kortere dagpengeperiode, er, at de ledige bevidst fravælger at arbejde, fordi de foretrækker tilværelsen på dagpenge – og de, der ønsker en længere periode, har svært ved at benægte, at den slags tilfælde findes, selv om den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst er ca. 9.600 kr. om måneden i gennemsnit, ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets beregninger.

Forskning viser desuden, at de arbejdsløse med den laveste indkomst anvender færre ressourcer i jobsøgningen end dem, der har højere indkomst (Information 12. juli). Argumentet om, at indkomsttabet ved overgangen til kontanthjælp virker fremmende for den enkeltes jobsøgning, ser altså ud til at hvile på et løst grundlag.

Ræsonnementet hos de, der ønsker en længere dagpengeperiode, er en tro på, at mennesker kun er arbejdsløse pga. ydre omstændigheder – og de, der ønsker en kortere dagperiode, har tilsvarende svært ved at benægte, at vækst og beskæftigelse følges ad både i op- og nedgangstider. Mennesker har lettere ved at finde arbejde under højkonjunkturer end lavkonjunkturer.

Konjunkturafhængig model

Både den enkelte arbejdsløse og samfundet har interesse i, at personen kommer tilbage i ordinær beskæftigelse. Derfor mener vi, at følgende bør være kendetegnende for et fair dagpengesystem:

• Mennesker, der, uden egen skyld, er arbejdsløse, bør hjælpes af samfundet.

• Dagpengesystemet skal skabe et godt afsæt for at (gen)indtræde på arbejdsmarkedet.

Hvis vi gør dagpengeperioden for lang, kan det betyde, at målsætningen om at skabe et system, der giver gode muligheder for at opnå beskæftigelse, ignoreres. Gør vi den for kort, gives der ikke retfærdig hjælp til den ledige. Konjunkturernes betydning bliver vigtig for at finde kompromisset mellem de to hensyn. Der er forskel på at være arbejdsløs, når økonomien buldrer, og når fyresedlerne er en del af dagens uorden på arbejdspladserne.

Vi er derfor tiltalt af et system, hvor dagpengeperioden er afhængig af konjunkturerne. Man kunne forestille sig en klippekortsordning – en tænkning, der kendes fra SU-systemet. Arbejdsløse, der står i A-kasse, ville så modtage et fast antal dagpengeklip. Efter hver måned kunne det fra centralt hold vurderes, om den forgangne måned kan karakteriseres som høj- eller lavkonjunktur. I måneder med høj arbejdsløshed mister alle et halvt klip, når de modtager deres dagpenge – i måneder, hvor arbejdsløsheden er lav, mister alle arbejdsløse et helt klip. Fordelen ved systemet er, at det er konjunkturafhængigt og dermed tager hensyn perioder, hvor økonomien har det skidt. Samtidig anerkender det, at rigtig mange burde kunne finde job, når økonomien går godt. Hvis det er praktisk muligt, kunne et systemet indrettes fleksibelt i forhold til faggrupper: Det er jo ikke nødvendigvis fair, at en arbejder i byggebranchen betaler højkonjunkturklip, hvis der er sæsonbestemt lavvande i byggebranchen.

Øget økonomisk stabilitet

Fordelen ved det konjunkturafhængige system er desuden, at det vil holde hånden under købekraften og den generelle efterspørgsel i kriseperioder. Dermed gøres dagpengesystemet til en endnu bedre økonomisk stabilisator, end det allerede er.

Omvendt vil systemet øge statens direkte udgifter i perioder med høj arbejdsløshed. Problemet opvejes dog i nogen grad af lavere udgifter i perioder med lav arbejdsløshed, hvor dagpengeperioden bliver kortere.

Et rimeligt spørgsmål er selvsagt, hvordan vores forslag skal finansieres, hvis det bliver dyrere end det eksisterende. Her er det oplagt at hente pengene ved afbureaukratisering af beskæftigelsessystemet. Der må ligge et besparelsespotentiale i milliardklassen, hvis der strammes op. Vi har begge oplevet dyre og dårlige kurser, hvor en privat aktør tog sig fyrsteligt betalt for et heldagskursus, selv om kurset ikke varede mere end et par timer. Dobbeltkontrol og manglende koordination mellem forskellige instanser er reglen, snarere end undtagelsen.

Historierne om det meningsløse aktiveringscirkus er velkendte, så vi vil ikke gentage flere af dem her. Det står lysende klart, at der er brug for en omorganisering, der forhindrer, at kassetænkning, plattenslageri og privat profit skruer udgifterne i vejret. En del af løsningen kunne være at give A-kassen ansvaret for den første længere ledighedsperiode, så udgift, indsats og indsigt kobles direkte.

Vi håber, at den nuværende situation demonstrerer nødvendigheden af at tænke nyt om beskæftigelsessystemet. Det skal rimeligt afspejle, hvor svært det i en given periode er at finde job. Her vil en fleksibel periodelængde både være administrativ mulig og at foretrække frem for det nuværende stive system.

 

Andreas Albertsen og Peter Westermann er medlemmer af SF’s landsledelse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Forslaget vil kræve at politikerne indstiller sig på at italesætte en evt. krise allerede i dens opstart og det plejer at være op ad bakke. Spørgsmålet er så om man kan overlade vurderingen og justeringen til andre end politikerne, dvs. en uafhængig instans? Det bliver sikkert også op ad bakke. Men forslaget er ikke desto mindre relevant, fordi det peger på nogle indlysende problemer i den måde problemet søges løst under den aktuelle såkaldte krise.

Lise Lotte Rahbek

Arbejdsløse, der står i A-kasse, ville så modtage et fast antal dagpengeklip. Efter hver måned kunne det fra centralt hold vurderes, om den forgangne måned kan karakteriseres som høj- eller lavkonjunktur. I måneder med høj arbejdsløshed mister alle et halvt klip, når de modtager deres dagpenge – i måneder, hvor arbejdsløsheden er lav, mister alle arbejdsløse et helt klip.

I fuld bevidsthed om at jeg tager nej-hatten på her: Nej.
Arbejdsløse er ikke ens. Arbejdsmarkedet er ikke ensartet og der vil i perioder være gang i nogle dele af markedet, mens andre vil ligge stille.
Alder er bestemt også en faktor, nu hvor selv SKAT fyrer deres ældre medarbejdere og ansætter nogen, som er yngre.
En central instans som skulle vurdere konjunkturerne og om der kunne være råd til at nigen går arbejdsløse i næste måned giver mig kuldegysninger:

Nej, nej og nej!

Beklager. Jeg tror mere og mere på borgerløn.
Alle andre muligheder er overordentlig afminitrativt tunge og let manipulerbare af skrupelløse kommuner, lotto-økonomer og politikere.

Christian "Løntilskud" Madsen

Tusindvis af ledige ryger ud af dagpengesystemet ved udgangen af 2012, og mange falder udenfor rammerne af kontanthjælpsystemet. Således forsvinder tusindvis af borgere samtidig helt ud af selve beskæftigelsessystemet.

Borgere der ikke er i beskæftigelsessystemet kan ikke arbejde i praktik- og løntilskudsstillinger.

Men hvordan ser Arbejdsmarked Danmark anno 2013 så ud? Hvem skal i 2013 sørge for, at landets offentlige arbejdspladser i det hele taget kan køre rundt?

Den danske stat er meget afhængig af de mange højtuddannede, der i øjeblikket arbejder fuld tid på dagpengesats. Selvom denne gruppe fuldtidsarbejdere omtales som noget af en byrde for samfundet, må man ikke glemme, at det offentlige arbejdsmarked næppe kan hænge sammen uden de lavtlønnede højtuddannede. Aktiverede højtuddannede på dagpenge er med andre ord en god forretning for det offentlige, som jo får det hele for det halve.

Mit gæt er at en forlængelse af dagpengeperioden er tættere på, end mange går rundt og tror.

Flemming Andersen

Det er helt ufattelige krumspring man er villige til at foretage for at undgå indrømmelsen af at have foretaget en fejltagelse. Nu ved jeg godt at indskrænkningen af dagpengeperioden ikke var SFs livret, men at man gik med for at få er regeringsskifte, nuvel.
En indskrænkning af dagpengeperioden har ganske enkelt AFGØRENDE inflydelse påhele måde vi lever på i Danmark!!!
F.eks.: Hvis de anslåed 12-15000 familiers økonomiske grundlag virkeligt bliver ødelagt årligt og vi går udfra at de er statistidk dækkende er resulterer det i 6-7000 flere huse til salg på et ret kedeligt boligmarked. Sikkert med resultat i tvangsauktioner for de fleste. Det vil så være en stigning på mindst 150% fra det største antal tvangsauktioner vi har kendt nogensinde!!
Det vil selvfølgeligt medføre yderligere faldende huspriser, flere teknisk insolvente og dermed endnu flere tvangauktioner ved jobskifter og skilsmisser.
Idet belåning af friværdier igennem alle tider her i landet har været grundlaget for at kunne skaffe kapital til start af nye virksomheder, kan enhver med en smule fantasi, forestille sig at jobmarkedet bliver gjort væsentligt mindre af denne liberalistiske tvangstanke denne fejltagelse. Dermed er der endnu engang skruet nedaf på den vækst, som ikke er der i forvejen???
Og hele ideen om at skære ned på dagpengeperioden bygger jo blot på en anden liberalistisk tvangstanke, at det er politikernes opgave at tilpasse samfundet til "markedet", istedet for at politikerne gjorde deres job og skabte de rammer "markedet" skulle agere i.
Vi (politikerne) har skabt et danmark, hvor vi er medlemmer af et EU, der har til formål at skaffe billig arbejdskrft og varer(råstoffer). Det og kun det er grunden til at vort dagpenge system skal forandres, for ellers er man bange for at udefra kommende arbejdskraft vil dræne den danske kasse og det er jo så rigtigt set. Men at ændre dagpengeperioden er jo kun symptombehandling!!! Det vil ikke holde med dagpengeperioden. Fri bevægelighed over landegrænserne betyder nedskæring af alle sociale systemer og ydelser på sigt!!! Hvorfor, fordi der ingen steder i EU er arbejdspladser nok og derfor har ingen brug for de mennesker der udgør "arbejdskraften". Man har med andre ord, ved at lefle for markedet, med stor selvfølge lavet et system, der ikke giver plads og livsbetingelser for mennesker og det er DET der er opgaven, ikke endnu en tilpasning af dagpenge eller andre systemer, for det vil være endeløst.
Jeg siger ikke at en forlængelse er ligegyldigt, det er af yderste vigtighed for alle i landet at det sker hurtigst muligt, både for børn , voksne og gamle. Alle har en ret til at vide at dette land kerer sig om sine svage og beskytter dem ikke kun for de arbejdsløses skyld, men for den arbejdsløses børns skyld, for hans læges skyld, for hans fremtidige arbejdsgivers skyld o.s.v.
Men når det er gjort skal vi så tænke os rigtigt godt om: Hvordan sikrer vi varigt vort lands systemer imod "markedet" indflydelse på de områder hvor vi ønsker det bevaret......Og ønsker vi det bevaret. Mener vi virkeligt at det Danmark vi havde for få år siden og hvor der var lidt råskitser til et fornuftigt samfund, ikke er bedre værd end til at overlade til folk der KUN tænker på licitationer og billighed.
Måske burde økonomer helt sættes uden for døren, når vore ønsker om vort samfund sættes og først inviteres til opgaven at realisere ønskerne??
Helt sikkert magter de ikke opgaven at forstå værdien af et effektivt dagpenge system, for ALLE i samfundet Danmark og der for bør de ikke spørges om der er råd til det, for deres svar kender vi, men hvad mener vi danskere?? Hvis vi mener der er råd, så er der råd og det kommer både Margrete og Helle til at rette sig efter, sammen med SF

Sig mig, tror de to fra SFs landsledelse, at de stadig studerer eller what? Typisk er det jo et sådant forslag man kommer frem med i en rapport når man studerer på uni, ikke sandt. Dette med at man fra centralt hold skal vurdere og med klip mv. lyder noget studentikost for mig, dvs. uden hold i virkeligheden. Og hvad så med de enkelte brancher? Og det lyder også meget byrokratisk......

Endnu en gang: det handler ikke om hvor længe man kan få dagpenge, det handler om hvor timer man skal arbejde for at dagpenge. I Sverige skal man arbejde cirka 12 uger (480 timer:40), I Danmark burde man skulle arbejde cirka 481 timer, 629 timer, eller 962 timer (helst omtrent det samme som i Sverige). Og er der ikke noget med at i Sverige og i Tyskland betaler arbejdsgiverne en masse penge i social-bidrag til en fond?

Omvendt så jeg gerne at man forlængede dagpenge-perioden til 3 år.....for alle som er blevet ledige inden den 1.juli 2012.

Endnu et DJØF lappeforslag lagt oven i de 16000 sider stor regelsæt. Borgerne skal fortsat igennem reglernes hakkemaskine til stor glæde for alle de kontornussere, der har deres udkomme fra klientbehandlingen.
Hvornår går det op for befolkningen, at den herskende DJØF-klasse trækker dem rundt i manegen for deres egne penge.

Nej ! Systemet skal skrottet helt og erstattes en generel, personlig bistandshjælp uden betingelser.
Det kaldes Basisydelse, basisindkomst, bedre kendt som BORGERLØN..

Få har haft fantasi til at forestille sig at krisen i Europa og i Danmark ville blive så langvarig, med så lav vækst og så høj arbejdsløshed som vi ser i disse år.

Et fleksibelt dagpengesystem kunne bøde på en del af alle de menneskelige ulykker der sker under dybe og langvarige kriser.

Kriser opfører sig nemlig ikke præcis som vi gerne ville have det og de slutter ikke fordi dagpengene slutter.

Den nuværende krise er først og fremmest en efterspørgselskrise, hvor alle sparer og skærer ned samtidigt med fatale resultater for mange familier der rammes af høj og langvarig arbejdsløshed.

Befolkningen véd godt at der langtfra er job nok til at alle kunne komme i arbejde. Ganske mange mennesker må derfor undvære et af de vigtigste ting i livet: et job.

En af idéerne var at deles om det arbejde der er, f. eks- i orlovsordninger og jobrotation, og så uddanne arbejdsstyrken mens ledige får en chance for at komme i gang.

Jeg synes helt klart at dagpenge perioden skal udvides.

Man skal bare 3 doble a-kasseindbetalingerne (eller 4 eller 5) således at der er råd til de ønskede dagpengeperioder.

Claus Sønderkøge

Hvorfor er det lige at det er borgerlige politikere som skal styre forholdene i fagbevægelsen?

Det er på tide at Fagbevægelsen mander sig op og bliver herre i eget hus. Den røde faner forpligter.

Et fuldstændigt overflødigt forslag som bygger på den antagelse at folk ikke gider at arbejde hvis de ikke får pisk.
Hvis der er arbejde så bruger folk jo ikke hele perioden, det må man kunne forstå selv i SF.

jens sørensen

Tænk, at man overlader til det radikale venstre at bestemme så fundamentale betingelser her i landet. - Det' fame utroligt!
Ikke engang i '30'erne ville man lade folk gå helt til bunds, selv om krisen dengang var endnu mere til at tage at føle på. Mere asocial og ignorant parti end det radikale venstre findes ganske enkelt ikke!

randi christiansen

Selvfølgellig meget smart med fleksible systemer - det falder bare på at ´nogen´ skal vurdere - ikke tryghedsskabende.

Konjunkturbestemte klip ?

Torsten Brinch

Det ligger vel helt i tråd med grundloven at bestræbe sig på at kun personer der ikke har midler til at ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige. Så det.

På den anden side, hvis noget betydeligt antal af disse personer er arbejdsduelige, eller mange arbejdsduelige personer er på vej ind i en sådan situation så bør regeringen med rettidig omhu bestræbe sig for at disse personer kan få arbejde på vilkår der betrygger deres tilværelse. Om det skal hedde borgerarbejde for borgerløn, så hører det med til jobbeskrivelsen for en regering, at denne opgave skal løses efter bedste evne, på en eller anden måde.

Flemming Andersen

Der var måske noget der med at overholde grundloven: Staten er forpligtet til at under støtte den der ikke er i stand til at få arbejde til at ernære sig, således at han ikke mister levestandart. Hvilket jo aldrig har fundet sted.
Omvendt er det rigtigt at ingen i grundloven er blevet lovet dagpenge som vi kender det idag. Det har været dækket af andre, nu udhulede, love, men oprindelsen var vist en lille smart økonom på arbejdsgiverside, der kunne det det gode for samfundet i at de arbejdsløse ikke mistede købekraft til skade for virksomhederne.
En "vurderet" ret til dagpenge minder jo lidt om tiden i 30erne med sognerådformanden der skulle vurdere den nødvendighed der aldrig var der.
Ingen kan have glæde af disse vurderingssystemer andet end dem der beskæftiget der.
Tænk nu positivt på hvordan vi ønsker at indrette vort samfund, på en hensigtsmæssig måde til gavn for alle.

Torsten - En rigtig betragtning, det med Gruldloven.
Men jeg mener ikke en borgerløn skal betinges. Sådan som Borgerlønsforeningen definerer den.
(se BIEN). Borgerløn er en ydelse, der lever op til grundlovens intention. Ikke et styringsredskab for arbejdsmarkedet.

Det er først og fremmest de private erhvervsliv, der kan og skal skabe arbejdspladser. Derfor skal en regering skabe muligheder istedet for begrænsninger.

En regering kan lette mulighederne for et fleksibelt arbejdsmarked i samarbejde med arbejdsmarkedes parter med det sigte, at vi kan solidarisk dele det arbejde, der til enhver tid er, og dermed imødegå svingningerne på arbejdsmarkedet.
Artiklens forfattere har det samme sigte, men med en anden løsningsmodel, som lapper videre på systemet istedet for at forenkle det. (se tilbage 10.50)

Jeg mener at dagpenge systemet paradoksalt nok medvirker til usolidarisk at holde folk i ledighed.
Blandt andet derfor skal det afskaffes.

Torsten Brinch

Det er ikke regeringens opgave at producere hjælpeløse borgere, det modsatte er faktisk tilfældet. Jeg er ligeglad hvordan det gøres, det er ikke mit job.

Toke Ernstsen

Hjælpeløsheden stiger proportionalt med magtesløsheden. Det er den (anti)sociale lovgivning et pragteksempel på i al sin lap-på-lap konstruktion, og den kan desuden tvistes politisk, afhængig af regeringsfarven.

Et ægte socialt element ville være en grundydelse til alle borgere. Og tiden må være inde. Historien er fuld af skoleeksempler på, at selv den næstbedste løsning eller vilje, om man vil, er ganske utilstrækkelig og mangelfuld, bl.a. fordi udgangspunktet er en mistillid, der fordrer et stort kontrolapparat. En borgerydelse, borgerløn, grundydelse, et eksistensminimum for samtlige borgere (kært barn har mange navne) ville administrativt være meget, meget enkel.

Men ikke alene bliver vores nuværende sociale lovgivning aldrig retfærdig. Den bringer endda de enkelte borgere i et modsætningsforhold, senest som ydere/nydere. Dette for samfundet giftige modsætningsforhold af misundelse og meget andet 'godt', ville blive endegyldigt elimineret med en borgerydelse.

Fordelene er faktisk så mange og ulemperne så få, at det er forbløffende, at der endnu ikke har været hverken politisk vilje eller et folkeligt krav om indførelsen af en borgerydelse.

Den største kritik går på det økonomiske aspekt: Vi har ikke råd. Siger hvem? For er der nogensinde blevet lavet alvorlige og seriøse beregninger på, hvad det for alvor ville koste samfundet, og ikke mindst, hvad der ville have være sparet - ikke alene i direkte omkostninger, men fx også i sundhedsvæsnet, politiet og kriminalforsorgen? For der er naturligvis en sammenhæng. Når mennesker presses økonomisk og socialt, stiger samfundets omkostninger på disse områder.

Men vi mangler at få afdækket, hvem der skal betale. Du? Jeg? Eller hvem? Og det er så en ny problematik. For skattelovgivningen er jo heller ikke, på nogen måde, retfærdig. Men hvem betaler rent faktisk allerede nu? Du og jeg? Næh, kun indirekte. For hvem betaler din og min løn? Og vores skat? Det gør erhvervslivet. Der, hvor vi tjener vores løn. Ville det mest logiske fremover så ikke også være helt at fjerne person-og andre skatter, og udelukkende beskatte kilden til al kapitalisering, nemlig erhvervslivet? Og nu kommer det springende punkt: Hvis stort set al anden skat erstattes med en nettoselskabsskat (altså i alle led, hvor der finder en omsætning sted), tyder foreløbige beregninger på, at en sådan nettoselskabsskat, for at kunne finansiere samfundets nuværende økonomiske behov inklusive en ny borgerydelse som erstatning for en masse andre sociale ydelser, ville blive på 15-20%!

Et egentligt ikke rystende højt tal, alt taget i betragtning.

Der er så mange fordele ved nytænkning, og så få ved vanetænkningen. Så hvorfor tøver vi?

Bravo Toke. Sådan !

En enkelt, men væsentlig bemærkning, Den selskabsskat du nævner er misvisende.
Ved selskabsskat forstår vi skat af fortjeneste, men den bør væk i lighed med indkomstskat, Begge dele er jo skat på privat flid og foretagsomhed.

Istedet skal den være en resurseskat med udgangspunkt i klima situationen og råvaremanglen her på planeten. Altsa grøn politik.

Hertil kommer skat på Danmarks vigtigste resurse, jordens overflade. Jordleje, som du kan orientere dig om andetsteds, hvis du da ikke allerede kender alt til dette. Mon ikke, du gør.
Tilsammen kalder jeg den Naturskatten, som er altomfattende begreb.

Problemet med grøn afgift kender vi alt for godt, nemlig grænsehandel.
Men klimasituationen mv er jo også grænseoverskridende. Derfor en relevant sag for EU.
Jordlejen kan vi derimod selv tilrettelægge.

Hvem betaler ? Det gør vi alle gennem vort forbrug.
Den der bruger meget betaler meget til samfundskassen. Den der har brugsretten til værdifuld jord betaler meget.

En sådan tankegang går naturligvis imod den hellige, materielle vækstfilosofi.
Selvfølgelig -- Det er en del af hele ideen !!!

En ide der er 100 år gammel.

Alan Strandbygaard

Var Dagpengesystemet ikke designet til netop at være buffer for tider med dårlige beskæftigelsesmuligheder, så både virksomheder og ledige fik fordel af det?

Hvorfor afmonterer man den i stedet?

Jeg er helt og aldeles afgrundsdybt skuffet over den nuværende regering. Aldrig har jeg troet at jeg skulle opleve et sådant forædderi.

Bjarne Bisgaard Jensen

Forrædderne går siftevis rundt med brødbetyngede miner og store smil og føler sig betydningsfulde. Hvorfor er slotspladsen ikke fyldt med vrede demonstranter

Claus Petersen

Faldt over denne her fra DR's hjemmeside.

"Hos AK Samvirke lægger man ikke skjul på, at det store tal kan trækkes ned, hvis man tror på, at mange af de mennesker kan tage sig sammen på falderebet og finde et job."

ak ja.

Niklas Monrad

Man kunne jo også bare agere solidarisk og sætte a-kasse bidraget op for alle i tider med høj arbejdsløshed og sætte det ned tider med lav arbejdsløshed ...

Steffen Gliese

Man afskaffede et rimeligt system ved at begynde at gradbøje 'arbejde' under SR-regeringen. Det er en gift, man aldrig skulle have hældt i samfundets åbne sår.

Arbejd for kontanthjælp med løntilskud

Er Vestagers dagpenge holdning ikke - når det kommer til stykket - et absurd teaterstykke, set i lyset af, at arbejdsgiverne og virksomhederne ikke står til rådighed for de ledige med ordinære job til overenskomstmæssig løn.

Handler det ikke om - når det kommer til stykket - at flere skal arbejde for deres kontanthjælp, at de langtidsledige nu skal tvinges til at tage et hvilket som helst job med løntilskud til arbejdsgiverne, i stedet for et job til en overenskomstmæssig løn.

Skulle det være tilfældet mener jeg, at Vestager og de Radikale ligger tæt opad de samme ønsker, som Krifa, KA og Amin og det blå compani på Vejlegården ser frem til, som en erstatning af den danske model.

End This Depression Now!
New book by Paul Krugman

A call-to-arms from Nobel Prize–winning economist and best-selling author Paul Krugman.

The Great Recession is more than four years old—and counting.

Yet, as Paul Krugman points out in this powerful volley, "Nations rich in resources, talent, and knowledge—all the ingredients for prosperity and a decent standard of living for all—remain in a state of intense pain."

How bad have things gotten?
How did we get stuck in what now can only be called a depression?
And above all, how do we free ourselves?

Krugman pursues these questions with his characteristic lucidity and insight. He has a powerful message for anyone who has suffered over these past four years

—a quick, strong recovery is just one step away, if our leaders can find the "intellectual clarity and political will" to end this depression now.

http://www.amazon.com/End-This-Depression-Now-ebook/dp/B007AJFSJW

En person tjener en god løn - køber et hus han lige netop kan betale - bliver desværre arbejdsløs og har ikke råd til huset mere.

Hvorlænge skal de øvrige arbejdsløse og bidstandsklienter vedblive med inddirekte at betale for at denne person kan opretholde sin i forhold til indkomsten for dyre livsstil ?

Er to år ikke nok til at finde en løsning ?
Dvs nyt job eller mindre boligforhold.

Er der nogen der har fundet enden af regnbuen ?

Mit point er (indrømmer det kunne være svært at læse ud af indlægget) at det er bedre med en høj ydelse i kort tid end en lavere ydelse i længere tid.

Samfundet kan ikke "holde røven oppe" på alle der bliver arbejdsløse på et urealistisk højt niveau forevingt.

Steffen Gliese

Steen Jensen, du lyder, som om du ikke har forstået, at Danmark er og vedblivende vil være et meget rigt land - så rigt, at det ikke engang kan udnytte al sin tilgængelige arbejdskraft, og der skal noget til.

Direktøres fordelagtige aftrædelseordninger fordømmes altid - men det er samme dilemma - de har forsøgt at undgå ved at indgå en lønaftale med en god aftrædelsesordning som en del af aftalen.

Direktørerne vil netop sikre sig en uændret livsstil hvis de skulle blive fyret. Dette fordømmes altid her på siden.

Men samtidig ønsker flertallet at den almindelige lønmodtager skal sikres mod netop det samme i meget lang tid.

Det er ikke synd for direktøren at han må sælge sit hus osv men nej hvor der det synd for den enkelte lønmodtager.

Dobbelt moral så det basker.

Steffen Gliese

Overhovedet ikke, Steen Jensen, hvis direktøren ville tage til takke med dagpenge på ca. halvdelen af en gennemsnitsindkomst, ville ingen have ondt af det.

Det ændrer jo ikke ved at du ikke har det fjerneste imod at direktøren skal gå fra hus og hjem øjeblikketligt mens for lønmodtageren vil du kunstigt opretholde i en for høj levestandard i flere år

Hvorfor denne forskel - de er vel begge mennesker

Arbejdsløshedsunderstøttelsen skal i bund og grund forhindre sociale katastrofer i at indtræde bare fordi man er uheldig at miste sit arbejde - den skal ikke forsørge mennesker i det uendelige.

Steffen Gliese

Arbejdsløshedsunderstøttelsen skal gå i stedet for indkomst, til man kan få et job igen, Steen Jensen.
Direktøren tjener i forvejen så godt, at han kan lægge penge til side til en nødsituation, det gør den almindelige lønmodtager kun i meget begrænset omfang.

I den verden du lever i fungerer det sådan at de fleste både lønmodtagere og dem der tjener mere sætter sig i udgifter efter hvad de tjener.

Det har man lov til i Danmark i øjeblikket. (Nok mod din vilje).

Derfor bliver katastrofen lige stor for højt og lavtlønnede. Hus skal sælges, flytning af børn osv.

Men det sidder du bare og fryder dig over hvis en person har tjent over X antal kr pr måned.

Hvor stort må man bo før man selv skal spare op ?

Når man tjener 300.000 kr om året ?
Når man tjener 2.000.000 om året ?

Der bliver mange regler hvis du bliver statsminister :)

Steffen Gliese

Ja, helt klart imod min vilje.
Jeg fryder mig aldeles ikke over andres ulykke, det lader jeg højrefløjen om. Samfundet skal afbøde konsekvenserne for alle, og i den første bistandslov var det da også sådan, at folk skulle hjælpes i en social situation ud fra deres samfundsmæssige ståsted. Det faldt nogle for brystet, så det blev afskaffet, samtidig med at der blev strammet op overfor de studenter, der holdt sommerferie på bistandshjælp.
Hele tiden har politikerne spillet forskellige befolkningsgrupper ud imod hinanden i misundelse, ren del-og-hersk-politik.
Det samme er overklassens evige forsøg på at skyde de dårligt stillede de laveste motiver i skoene - men man blot undre sig over, at de allermest velstillede i dette samfund på 300de år fører en misundelseskrig mod dem, der intet har at falde tilbage på. De skulle ærlig talt skamme sig.

Steffen Gliese

Nej, tværtimod, Steen Jensen, det handler jo om, at man på boligområdet igen skal 1) erlægge 20% af boligprisen for 2) at kunne låne de 80% fastforrentede realkreditlån i 30 år. Så bliver priserne håndtérlige igen, så der bliver råd til at spare op, hvis man bliver arbejdsløs. Så kan lønningerne også reelt falde, men bevare købekraften.

Man kan jo vælge at sætte sig i faste udgifter hvor man kan klare sig uden de store katastrofer selvom man bliver arbjedsløs.
Det gælder både højt og lavtlønnede.
Det er derfor jeg ikke kan forstå at du vil fastholde et meget langvarigt redningsnet under de personer der sætter sig lige til "øllet" i faste udgifter.
I forventning om at du betaler når de mister deres arbejde.
Vi må jo tage konsekvenserne af vores egne handlinger - ikke bare sende regningen til de andre
.

@PH

Nej, tværtimod, Steen Jensen, det handler jo om, at man på boligområdet igen skal 1) erlægge 20% af boligprisen for 2) at kunne låne de 80% fastforrentede realkreditlån i 30 år. Så bliver priserne håndtérlige igen, så der bliver råd til at spare op, hvis man bliver arbejdsløs. Så kan lønningerne også reelt falde, men bevare købekraften.

Forstår det vist ikke helt - men hvis forslaget går på at man fremover kun kan optage 30 års fastforrentede lån og at der skal erlægges 20% i kontant udbetaling (der ikke kan lånes til) så vil huspriserne nok falde en del.

Med en masse insolvente nuværende husejere til resultat. De kan dermed ikke flytte/sælge uden store tab hvilket vil stavsbinde dem og sætte samfundet i stå.

Hvis priserne falder køber de fleste bare større og dyrere. Sætter sig til maks.