Interview

Fjernes ophavsretten, dør kulturen

Ophavsretten er den pris, vi må betale for at have et samfund med et højt kulturelt niveau, mener ekspert i ophavsret. Afskaffer vi den, forarmes kulturen
Debat
17. august 2012

Danmark har allerede sat ind med en kulturel redningsaktion over for forældreløse værker, som ellers risikerede at forsvinde i glemslen, mener Morten Rosenmeier, professor i ophavsret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

»Problematikken omkring forældreløse værker er helt sikkert til stede, og det er alvorligt i nogle lande, men ikke i Danmark. Her har vi løst problemet på en måde, som i udlandet opleves som forbilledlig,« siger han.

For selv om rettighedshaverne til et værk ikke er altid er kendt, har man i Danmark indsamlet og digitaliseret millioner af forældreløse værker. 

»Systemet hviler på, at man får lov til at digitalisere forældreløse værker mod at betale nogle penge til CopyDan, som de så vidt som muligt prøver at sende videre til mulige efterkommere af ophavsmanden,« forklarer Morten Rosenmeier, som ikke mener, at problemet med forældreløse værker er aktuelt i Danmark.

– Dagens kronikør kritiserer beskyttelsestiden for at være alt for lang, og tusindvis af ACTA-demonstranter har for nylig vist deres utilfredshed med den eksisterende ophavsret. Viser det ikke, at tiden er løbet fra ophavsretten?

»Det tror jeg ikke. Vi lever lige nu i et samfund, hvor der bliver skabt flere værker end nogensinde før. Der er aldrig udkommet så mange film, så mange bøger og så meget musik, som der gør nu. Hvis det skal forsætte, er der nødt til at være rettigheder, som sørger for, at det kan betale sig at producere kultur. Hvis man forringer ophavsmandens rettigheder eller helt dropper ophavsretten, så forarmes kulturen,« siger Morten Rosenmeier og forsætter: »Ophavsretten er prisen for at have et samfund med et højt kulturelt produktionsniveau.«

Han karakteriserer den eskalerende modstand mod ophavsretten som en »ideologisk kamp« mellem rettighedshavere og en internetgeneration, som er skeptiske over for, at alting ikke er frit tilgængeligt.

»Det ideologiske i konflikten beror på en helt grundlæggende uenighed om, hvem der har retten til de kulturelle værker,« siger Morten Rosenmeier.

»Rettighedshaverne vil naturligvis have, at det skal kunne betale sig at producere kultur og for eksempel lave store Hollywood-produktioner som Batman, mens modstanderne af ophavsretten mener, at alt på internettet skal flyde frit.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kristian Lund

"[Morten Rosenmeier] karakteriserer den eskalerende modstand mod ophavsretten som en »ideologisk kamp« mellem rettighedshavere og en internetgeneration, som er skeptiske over for, at alting ikke er frit tilgængeligt."

Så har han ikke fattet en fis af diskussionen, og burde læse sin Lawrence Lessig.

Det er en ideologisk kamp, ja.

Men det er ikke en internetgeneration der er imod at alt ikke er frit tilgængeligt, som har startet den. Det er børnehavebørn i USA som har fået banket Mickey Mouse ind i hovedet fra spæd, men ikke må tegne ham på deres børnehave. Det er de folk der har skabt og bruger den software du lige nu bruger ude i din trådløse router, som bliver sagsøgt for at to liniers kode lignede to andre linier kode.

Det handler om hvem der ejer kulturen. Om vi alle skal have ret til at tage de elementer vi omgives af i vores sprog, film og musik, og bruge dem til at lave nyt af. Eller om vi hver især skal eje hver eneste fremskabt bid, og sælge og fremleje den så kun de rigeste har råd til at betale bare de advokater som Rosenmeier uddanner.

Det handler om, at når Britney Spears' hold af producere trækker på 2000 års musikhistorie, lader sig inspirere af rytmer og instrumenter fra tyve lande, bruger et frit tilgængeligt nodesprog til at kommunikere og musikere som har uddannet sig ved at spille andres numre - er det så pladeselvskabet som er den retmæssige ejer af resultater, eller var der måske bare en smule råmateriale som faktisk var vores alle sammens?

Ejerskab af viden er tyveri.

Lighedstegnet mellem Hollywood og højt kulturelt niveau er da godt nok noget af en påstand. Der findes ingen belæg for at forfatterens påstand er korrekt, der imod et par stykker på at den er forkert.

Kasper Guldmann Nielsen

"Hvis man forringer ophavsmandens rettigheder eller helt dropper ophavsretten, så forarmes kulturen"
Jeg er enig i, at det ikke er smart at helt droppe ophavsretten, men det lyder rent ud sagt mærkeligt at påstå at disse gamle regler fra før Internettets (endsige kopimaskinens) tid er perfekt afstemt til det moderne samfund.
Hvorfor skal der være 70+ års beskyttelse på et værk? Der er vel næppe nogle kunstnere der opgiver at lave hvad de gør hvis de kun kan tjene penge på dette specifikke værk i 40, 30 eller 20 år.
http://arstechnica.com/uncategorized/2007/07/research-optimal-copyright-...

Steffen Gliese

Vi ophavsmænd har jo det problem, at masser af folk gør det, vi gør, af ren fornøjelse uden nogensinde at forvente en krone.

Henrik Darlie

"»Ophavsretten er prisen for at have et samfund med et højt kulturelt produktionsniveau.«"

Der er mange der sagtens kan leve og have det godt uden et 'højt kulturelt produktionsniveau'. Der er også mange der ikke vil betale 'prisen'. Hvor mange er der mon så tilbage der har glæde af 'prisen for det højkulturelle produktionsniveau'?

Johan Kristian Sandmark

Jeg skaber masser af kultur hjemme i mit soveværelse, men tør ikke udgive det da jeg sampler en masse. Efter Djuma Soundsystems massive røffel for, at Atilla Engins danske producer fik nys om, at "hans" musik var blevet ulovligt samplet.
hvis der er nogen der dræber musikken er det ikke piraterne, det er pladeselskaberne!

"»Det ideologiske i konflikten beror på en helt grundlæggende uenighed om, hvem der har retten til de kulturelle værker,« siger Morten Rosenmeier."

Jeg synes faktisk ovenstående klip rammer hovedet på det ideologiske søm ret præcist. Det har nu ikke så meget med den praktiske sag at gøre fordi lobbyismen for ophavsret er drevet af penge og ikke har en pind med ideologi at gøre.

Men sagen er at der er to forskellige grundideologier. Den ene siger at jeg har lavet noget, altså må ingen andre røre det overhovedet uden min tilladelse. 100% kontrol til den part der har lavet noget. Når jeg køber mig lov til at se en film, er jeg så at sige heldig at filmselskabet giver mig lov til at afspille videoen, og de udstikker suverænt grænserne for hvordan jeg må gøre det (f.eks. må jeg ikke tage den med til en anden verdensdel hvis det er en dvd).

Der er nogle mennesker der virkelig følger denne ideologi med hud og hår (jeg ved ikke om de følger princippet for andres værker, men i hvert fald deres egne :).

Den modsatte ideologi siger at så snart jeg giver dig en kopi, så er løbet kørt og kontrollen ligger 100% ved dig. Både i praksis og moralsk.

Jeg tror de fleste mennesker ligger meget tættere på denne ideologi. Fair nok at man skal betale ophavsmanden og ikke lade som om man har lavet noget man ikke har, men at en mellemmand kan udøve kontrol næsten et helt århundrede efter ophavsmanden er død og begravet? Huh?

Men sagen er at lovgivningen følger den første ideologi, og med internettet og digitale mediers fremkomst er dette skisma pludseligt blevet umuligt at ignorere. Medmindre man er juraprofessor, selvfølgelig. :)

Finn Årup Nielsen

Man skulle måske have gået lidt mere til klingen på ophavsretsprofessoren Morten Rosenmeier. Ophavsretten er en god idé, men mener han at beskyttelsestiden skal udvides til eksempelvis 739 år? Er et af internettets løse rygter ikke at beskyttelsestiden er dikteret af Walt Disneys dødsår? Mener Rosenmeier af Disney-koncernen skal have lov til at udnytte Anders And og Co. i al evighed. Har varemærker ikke uendelig beskyttelsestid?

Rufus Pollock's idé henvist af Kasper Guldmann Nielsen med beregning af "optimal" beskyttelsestid er interessant.

@Finn Årup Nielsen:
Beskyttelsestiden er ikke dikteret af Walt Disneys dødsår, men der er et skræmmende sammenfald mellem hvornår den første Mickey Mouse-film havde premiere, og hvor lang tid efter premieren copyright varer. I USA har man indtil videre givet Disneys advokater (og lobbyister, for nu at bruge et pænt ord om bestikkelse) få deres vilje. Hver gang musen er ved at tabe sin copyright, lægger man lige nogle år til (i øvrigt i modstrid med forfatningen, men sådan er det jo...)

Christian Harder

Ophavsretten er den pris, vi må betale for at fastholde et samfund fra at udleve dets potentielle kulturelle niveau, mener jeg.

Danger mouse-misseren sætter glimrende Morten Rosenmeiers udtalelser i relief:

" (...)he did not rise to fame until he created The Grey Album, mixing a cappella versions of Jay-Z's The Black Album over beats crafted from samples of The Beatles' White Album. The remix album, originally created just for his friends, spread over the Internet and became very popular with both the general audience and critics, with Rolling Stone calling it the ultimate remix record and Entertainment Weekly ranking it the best record of that year."

http://en.wikipedia.org/wiki/Danger_Mouse

"Danger Mouse released The Grey Album in limited quantities to a few internet outlets. Due to the amount of attention the mashup received, EMI, copyright holder of The Beatles, ordered Danger Mouse and retailers carrying the album to cease distribution"

http://en.wikipedia.org/wiki/The_Grey_Album

Det kan selvfølgelig diskuteres til uendelighed, hvorvidt Danger Mouse's mashup var bedre end de originale albums. Det er dog indiskutabelt, at juraen (ophavsretten) blev en stopklods i forsøget på at udvikle kulturen.

Christian Harder

"Fjernes ophavsretten, dør kulturen"

Fandtes ophavsretten i oplysningstiden?