Klumme

Globalisering i praksis

Globalisering har de seneste 25 år været et magisk kodeord, når verdens udvikling skulle sættes på formel. I praksis ser det anderledes ud
27. august 2012

Flytte tilbage til Europa eller blive i USA? Dette på papiret enkle, men i realiteten enorme, spørgsmål stod overtegnede over for sidste år. Vi valgte at blive. Udsigten til at dække endnu et præsidentvalg, med alt hvad det indebærer af paradisiske udfordringer for udenrigskorrespondenter, lokkede, og de fire yngste medlemmer af familien var dertil ikke det mindste interesserede i at skulle skifte skole og sige farvel til alle deres venner for fjerde gang inden for 10 år. Børn er konservative og fred med det.

Da vi havde taget den store beslutning, resterede en anden. Hvor skulle vi bo, og skulle vi købe et hus i Amerika? Fra 2008-11 var den sag ordnet af den britiske regering, men i dag arbejder hele familien i det private erhvervsliv, efter at den nu tidligere britiske diplomat har ladet sig ansætte i et amerikansk softwarefirma. Vi besluttede os for at købe, og fandt et hus to gader fra, hvor vi havde boet i de seneste tre år. Flyttede ind og fik lov til at leje det i seks måneder først. Med den begrundelse at vi blev nødt til lige at finde ud af, om vi rent faktisk blev i Washington. Californien og New York lokkede, men grundet præsidentvalget stod det efter nogle måneder klart, at jo – Washington var valget.

Nu skulle man tro, at det at købe et hus var relativ simpelt, hvis man tjener penge nok og opholder sig lovligt i opholdslandet. Begge de krav var på plads. Men nej – det viste sig efter nogle opkald til diverse realkreditinstitutter, at hverken min mand eller jeg eksisterede. På det finansielle amerikanske marked var vi ikke-personer, og kunne ikke købe så meget som en skotøjsæske, fordi vi ikke var i besiddelse af en såkaldt US credit rating, som udtrykker ens kreditværdighed – og hvis man ikke i minimum to år har benyttet sig af amerikanske kreditkort, bliver man ikke registreret. Og vi havde – naivt – brugt vores europæiske kreditkort, selv om vi var i USA. Selskaberne er de samme. Kortene også. Og da vi havde flyttet vores adresser, blev regningerne trukket automatisk på vores konto i Amerika, og opgørelserne sendt til vores adresse i Washington. Det føltes rigtigt. Men det var forkert. Det viste sig efter paniske opkald til flere banker, at amerikansk lovgivning forbyder bankerne at benytte oplysninger om kreditværdighed uden for amerikansk territorium.

Oplysninger om vores pletfrie skudsmål i Europa, at den månedlige afbetaling på et lån ville være mindre end den husleje, vi allerede betalte og henvisninger til ejendomme, min mand og jeg ejer i Danmark, Storbritannien og Frankrig blev mødt med et beklagende skuldertræk: »We can’t use collaterals outside the US.«

Der var dog en vej ud. Hvis vi kunne lægge 20 procent af husprisen kontant, kunne vi tage et lån i en privat amerikansk bank, hvor regelsættet er løsere. For at frigive så mange penge, ville vi imidlertid blive nødt til at omlægge et huslån i London. Min mand ringede til sin britiske bank. Banken svarede, at han i årene 2008-11 kunne have omlagt alt det, han lystede. »Men nu bliver Deres løn jo udbetalt i USA, og ikke i Storbritannien, Sir. Så nu er det ikke muligt.« Løbet var kørt – og vi flyttede. I lejebolig.

Forleden brød den computer, som avisen i sin tid havde forsynet mig med som korrespondent i Paris, sammen. Da jeg forsøgte at købe en ny i USA fandt jeg ud af, at Apple ikke længere fremstiller danske keyboards i Amerika. Faktisk kan man kun købe keyboards, der er enten engelske, japanske, franske eller spanske (nej, heller ikke kinesiske). »Du må købe den online,« lød beskeden i min lokale Mac shop.

Men da jeg forsøgte det, fik jeg besked om, at Apple i Danmark kun sender computere ud til lande i EU. Men jeg kunne på nettet købe et uautoriseret tyndt, dansk, silikone keyboard, som jeg kunne klistre på min (amerikanske) Mac. Det virker skam – på Georg Gearløs måden.

Men næste gang nogen giver mig et foredrag om globalisering, og om hvordan alt, penge, job, varer, tjenester, kultur og identiteter bare flyder rundt til fri afbenyttelse, så vil jeg le behersket, mens jeg tamper løs på mit danske silikone-keyboard. Fra køkkenbordet i min lejede villa.

 

 

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent og blogger på USAnu.dk

Ugens personlige klummer: Mandag: DerudefraTirsdag: KampzonerOnsdag: I medierne Torsdag: I kulturen Fredag: 10’erneLørdag: Borgen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

"Et uautoriseret tyndt, dansk, silikone keyboard, som jeg kunne klistre på min (amerikanske) Mac."

Gisp!

Og vi som gik her i det kolde nord og troede, at livet i God's Own Country var let som et svanedun. I det mindste for folk, der har penge nok at rutte med.

Der røg den illusion.