International kommentar

Isen smelter – og det samme gør vores illusioner

Troen på, at Europa og Nordamerika ville lide mindst og sidst under klimaforandringerne, er nu lagt i ruiner
Debat
30. august 2012

Der findes ingen oplagte sammenligninger. Det er hverken som krig, pest eller børskrak. Historisk og psykologisk er vi dårligt rustede til at fatte det. Netop derfor nægter så mange at acceptere, at det sker.

Jordens atmosfærefysik er under dramatisk forandring: Tre uger før det sandsynlige minimum har den arktiske havis allerede slået den afsmeltningsrekord, der blev sat i 2007. Hver dag svinder den nu ind med den dobbelte hast af afsmeltningstempoet fra dengang.

Opvarmningen af Arktis foregår omtrent dobbelt så hurtigt som på resten af den nordlige halvkugle, dels på grund af selvforstærkende effekter: Når isen smelter, blottes et større stykke mørkere hav, som absorberer den varme, der tidligere blev reflekteret tilbage.

Denne store opløsning af isen og visheden for det sker nu så meget hurtigere, end klimaforskerne forudså, at en af dem udtaler:

»Det føles som om alt, hvad jeg har lært, er forældet.« I IPPC’s vurdering fra 2007 hed det, »ifølge nogle prognoser vil den arktiske sensommeris være næsten helt væk i sidste del af det 21. århundrede.« Nu forventer nogle forskere, at den arktiske havis kan være væk om sensommeren allerede inden for de næste 10 år.

Afsmeltningens hast gør det også af med en anden forudsigelse, nemlig forestillingen om, at de tempererede dele af verden – hvor de fleste af de rige lande ligger – vil blive ramt til sidst, mens de fattigere nationer vil blive ramt først og hårdest. Ny viden om den måde, hvorpå destruktionen af den arktiske havis påvirker Nordeuropa og Nordamerika, viser, at den teori ikke længere holder stik.

En artikel i Geophysical Research Letters viser, at den arktiske opvarmning sandsynligvis allerede er årsag til det ekstreme vejr, vi allerede har set ramme tempererede nationer.

Luftstrømme beskytter

Den nordlige polar-jetstrøm er en luftstrøm på flere hundrede kilometers bredde, der cirkulerer øst om den nordlige halvkugle. Strømmen fungerer som en barriere, der adskiller det kolde, våde vejr i nord fra det varmere og mere tørre vejr mod syd. Mange af ændringerne i vores vejr forårsages af de fluktuerende krusninger i jetstrømmen, der kaldes for Rossby-bølger.

Den arktiske opvarmning både bremser Rossby-bølgerne og gør dem stejlere og bredere. Resultatet bliver, at vi får mindre foranderligt vejr. Regioner syd for de bremsede fluktueringer må vente i uger eller måneder på at få regn, mens regioner nord for må vente i uger eller måneder på en pause i regnen. I stedet for vekselvis solskin og regn, vil vi få tørke eller oversvømmelser. Om vinteren vil en langsom, stejl jetstrøm kunne forbinde os direkte med de polare vejrtyper og trække kraftige snestorme og hård frost langt længere sydpå. Mekanismen ligger allerede bag en stor del af det skifte til mere vedvarende – og derfor mere ekstreme vejrtyper – som vi ser på den nordlige halvkugle.

Jeg har ingen idé om, hvilken slags vejr vi skal forvente os i kølvandet på den ekstreme isafsmeltning i Europa og Nordamerika nu til vinter og til næste sommer, men behageligt bliver det næppe.

Bemærk, at vi kun taler om et tab på omkring 30 procent af den arktiske havis i forhold til det langsigtede gennemsnit. Når afsmeltningerne stiger til 50, 70 eller 90 procent, bliver effekterne sandsynligvis langt værre.

Vores regeringer foretager sig intet. Efter deres opvisning i afmagt under Rio-miljøtopmødet i juni, nøjes de nu blot med at stirre tomt ud i luften, mens isen smelter. Deres eneste klare reaktion har været at tage skridt til at gøre det lettere at få fat på olie og fisk, når isen viger.

Vi ødelægger vilkårerne

De koncerner, der forårsagede denne katastrofe, har allerede travlt med at drage fordel af den. Søndag anmodede Shell om at få forlænget en af sine prøveboringer i Chukchi-havet, ud for Alaskas nordvestlige kyst.

Gazprom udnytter den store afsmeltning til at gøre forsøg på at bore i Pechora-havet nordøst for Murmansk. Efter allerede at have forvandlet det arktiske område i Komi-republikken i Nordrusland til det russiske svar på Niger-deltaet (gentagne olieudslip efterlades på tundraen) udvider russerne nu deres olieudvinding til af et verdens mest sårbare økosystemer, hvor is, storme og mørke vil gøre oprensning næsten umulig.

Mens jeg skriver dette, har aktivister fra Greenpeace, som jeg betragter som helte, lænket sig til Gazproms forsyningsskib, hvorved de indtil videre forhindrer boreriggen i at fungere (se side 10-11 i gårsdagens avis, red.). Disse mennesker træder til, hvor alle regeringer fejler. David Cameron, der påstår at lede Storbritanniens grønneste regering, har ikke længere tid til at kramme slædehunde. I juni indgik han en aftale med den norske statsminister om at »igangsætte en bæredygtig udvikling af arktisk energi«. Bæredygtig udvikling betyder i denne forbindelse naturligvis at bore efter olie.

Er det sådan vores børn vil se på det: At vi ødelagde de godartede vilkår, der gjorde vores verden af vidundere mulig og siden udnyttede enhver lejlighed til yderligere at mangedoble skaderne?

Dumhed, grådighed, passivitet? Som alle sammenligninger smelter bort, vil disse ord også gøre det. Isen, den solide platform, som så meget hvilede på, svinder hen. Og snart vil vore prætentioner om fred, velstand og fremgang følge efter.

 

© The Guardian og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ditlev Nissen

@klaus
Tal for dig selv. fordi du er behagesyg og egoistisk behøves alle ikke være det. Se på din socialsering og hvad du har lært i skolen. Det dominerende er konkurrence frem for samarbejde. Det kunne være omvendt.

Niels-Holger Nielsen

Lars Villumsen

Er det dig selv du lyver for? Har du problemer med at se virkeligheden i øjnene. Det kan jeg godt forstå. Det ser ikke spor hyggeligt ud. Strudsepolitik er dødsensfarligt.

Niels-Holger Nielsen

Det er sidste udkald. To tipping points står til tipning: 1. Afsmeltningen fra Grønland og Vestantarktis, 2. Uddunstningen af metan fra det smeltende nord (både i havet op på landjorden. Det er budskabet, som den forsvindende havis peger på. Så, er det slut. Vi har seksten år til omstillingen, hvis vi vil undgå de mest horrible scenarier. Selv herfra bliver det en uhyggelig svær færd.

Niels-Holger Nielsen

Ikke for dig, men for dine børn og deres efterkommere.

Niels-Holger Nielsen

I disse tråde ha vi en stor bevidsthed om, at klokken er ved at have slagen tolv. Kan vi blive enige om det. Giv mig et tip!

Det er svært at være optimist, når ovenstående læses.

Verdens ledere har magt, men vil og kan ikke.
Befolkningen erkender ikke og påvirker derfor ikke lederne på demokratisk vis.
De globale kratluskere vil og har viden, men har ingen magt. Nøjes med at oplyse.
Skeptikerne kan ikke se problemet og taler imod.

Hvornår bliver ulykkerne så omfattende, at ingen er i tvivl. Noget tyder på at der ikke handles før, verden har været grueligt meget igennem.
Og hvad bliver det og hvornår.

Glimrende artikel af Monbiot.

Eneste fejl er sidste del af overskriften: "Isen smelter – og det samme gør vores illusioner".

Illussionen om at materiel vækst og kapitalisme er vejen til uendelig lykke og at klodens ressourcer er ubegrænsede synes fortsat at leve i allerbedste velgående.

Og meget anderledes bliver det ikke før arbejdere i alle lande får øjnene op for denne illussion, dette menneskelige bedrag og forkaster den som den parasit den er.

Jo, jeg tror, vi er mange herinde, som er oprigtigt bange for at vi er lige lukt på vej mod point of no return.

Men batter det noget udenfor disse tråde? Eller forslår det som en skrædder i helvede?

I de svingende 00'ere da der var gang i oekonomien blev der ikke gjort en hat for miljoeet. Derimod blev det til historiens stoerste forbrugsfest med dertilhoerende volddrift paa naturen.

Nu er vi i oekonomisk krisetid og har slet ikke tid til at taenke paa den slags miljoe-pjat da alle arbejder paa at faa gang i hjulene igen saa vi kan faa noget mere vaekst og dertil hoerende volddrift paa naturen.

Er jeg den eneste der synes det er komplet haabloest og ikke laengere har nogen tiltro til at der bliver gjort noget foer det er for sent?

han glemte helt at sejlads med billige varer fra kina til europa vil være meget nemmere over polarhavet

Kim Houmøller

Måske skulle vi tænke lidt over dette citat!

"Evigt ejes kun det tabte"

Stammer fra slutscenen i skuespillet Brand fra 1866.

John Robert Parkins

It never rains but it just pisses down

which means that when one bad thing happens, a lot of other bad things also happen, making the situation even worse

Det, som i mine øjne er det moderne demokratis store problem, er netop, at det ikke er "lederne", der har ansvaret, men os selv. På trods af, at man kan diskutere hvorvidt valgkampagner osv. er særlig demokratiske, er det stadig befolkningen, der reelt vælger repræsentanterne ("lederne") og i sidste ende også presser disse derhen, hvor befolkningen ønsker det.

Problemet er ikke "lederne", men at et velfungerende demokrati kræver, at vælgerne er oplyste. Og undskyld mig, men det er ikke min personlige opfattelse, at de fleste mennesker er særligt oplyste eller langsigtede i deres holdninger.
Givetvis inklusiv mig selv, alene af den grund, at hvis jeg skulle sætte mig grundigt ind i samtlige konsekvenser af mulige politiske handlinger, ville jeg ikke kunne bestille andet.

Man kunne så ønske, at repræsentanterne (de folkevalgte) havde denne indsigt, men det har de tydeligvis ikke. Og de har for øvrigt også vælgernes opbakning, at tænke på. Og her har vi en ond cirkel; befolkningen bakker ikke op om de nødvendige tiltag, fordi de ikke har den fornødne indsigt - lederne kan ikke gennemføre de fornødne tiltag, for så vil de blive væltet af befolkningen.

Den eneste reelle mulighed, jeg kan få øje på, er at en diktatorisk stat med den fornødne indsigt (som muligvis ikke engang kan dannes) gennemfører de nødvendige tiltag uanset om befolkningen vil det eller ej. Og at se dette ske, tror jeg desværre ikke vi kommer til før det allerede er gået grueligt galt.
Samtidig har jeg også selv en aversion mod dette scenarie, fordi jeg som alle andre ønsker at holde fast i den personlige frihed, som vi trods alt har.

Der findes ingen gode løsninger længere, og alle de forandringer, der kommer til at ske i fremtiden, kommer til at ske af nødvendighed, ikke af lyst.

Per Torbensen

Niels Holger Nielsen

Kan huske at mine metrolog venner i Hamborg,i midt firserne udtalte,at toget er kørt-klokken er ikke kvart i tolv men halv et.
De talte om de skadelige drivhusgassers virkning på miljøet ville vise sig omkring 30 år efter de var sluppet løs,at det var langsomme kemiske processer.
Så 70ernes forurening påvirker miljøet omkrin år 2000 og 80ernes forurening omkring år 2010 etc.etc.

Så hvis disse teorier holder vand ,er vi vel langt forbi
tipping point.

Husker fra min tid i Sisimiut omkring 83 ,at fangerne brokkede sig over at ,hav isen de brugte som tevand visse steder på isen var blevet for salt til at kunne drikkes-det havde de aldrig oplevet før(isen bliver tyndere).
Det var så mit tip.

Brandt , 11.32
Et par kommentarer hertil.

- Emnet bliver ikke et dagsordenspunkt til folketingsvalg foreløbig.(min spådom). Derfor ikke vælgerne mulighed for stillingtagen.
- Partierne er topstyrede i højere grad. Medlemmerne har mindre og mindre betydning. Derfor ha "græsrødderne", incl os der skriver her, minimal betydning.
- Der er tale om et grænseoverskridende forhold, hvor det er totalt ligegyldigt, hvad vi kunne beslutte. Derfor kommer det ikke på dagsordenen og henvises til copper og andre højere luftlag.
Selv Lidegaard mener, det er udenfor demokatiets muligheder at gennemføre "den store omstilling"
- Du modsiger faktisk dig selv flere gange, idet dine konstateringer netop angiver, at det kun kan være ledernes ansvar.
- Din sidste konklussion er jeg enig i.

Mascha Madsen

Nej sgu ,det er alle ansvar. Især de der ved de kan gøre lidt/meget !

også dit ansvar !

@Leo Nygaard:
"Du modsiger faktisk dig selv flere gange"
Så har jeg blot ikke udtrykt mig klart nok.
Min mening er, at der formentlig kun kan gøres noget, hvis det bliver op til en række *kompetente* ledere (hvad der ikke just vrimler med lige nu), som kan gennemføre de nødvendige ændringer ligegyldigt hvad befolkningen siger til det. Dvs. det BURDE være ledernes ansvar, fordi den almene befolkning slet ikke har (endsige kan forventes at have) horisont nok til at foretage sådanne valg.

Men sådan som vores system ser ud p.t. ER det befolkningens ansvar, hvilket er grunden til, der ikke sker noget. Hermed mener jeg, at uanset hvor topstyrede og desuden styrede af forskellige økonomiske interesser partierne er, har befolkningen som samlet enhed altid mulighed for at vælte et system på den ene eller den anden måde, og derefter indsætte et mere kompetent system. At befolkningen er alt for magelig - og kortsigtet - til at gøre dette, er noget andet. Ansvaret ligger stadig i bund og grund hos befolkningen lige nu.

Hvis der virkelig skal ske noget, er befolkningen derfor nødt til at vælte det eksisterende system og indsætte et nyt - som skal være en art totalitære ledere, som kan gennemføre de nødvendige ændringer på trods af befolkningens modstand (som opstår fordi en stor del af de nødvendige ændringer indebærer, at befolkningen går kraftigt ned i levestandard).

Som sagt er denne løsning ikke videre behagelig, men jeg ser den som det eneste håb, hvis man vil afværge den totale katastrofe.
Jeg tror dog ikke personligt på, det kommer til at ske. I hvert fald ikke før det er for sent (og når den almene befolkning får øjnene op for sådanne ting, er det som regel for sent).

Noget helt andet er, at man (også som sagt tidliger) begynder at kunne fornemme optræk til totalitære tilstande (f.eks. i USA, og også i stigende grad i EU), så muligvis har nogle regeringer faktisk allerede indset det, og prøver at snige diktaturet ind ad bagvejen.

randi christiansen

Forudsætningen for hensigtsmæssig adfærd er bevidsthed.

For øget bevidsthed forudsættes opmærksomhed.

Denne opmærksomhed kan vælges af den enkelte og af grupperinger, medier m.fl.

Hermed øges bevidst opmærksomhed – som er forudsætningen for hensigtsmæssig handlen – i en selvforstærkende proces.

Vi er i proces.

Vi kan optimere indsatsen, opmærksomheden – og her har medierne et enormt og altafgørende ansvar – og håbe, at det vil få flertallet, den kritiske masse, inkl. skeptikere og ignoranter af alle slags, til at vågne og påbegynde den koordinerede handlen, ´Den Store Omstilling´, som er nødvendig.

Lars Villumsen

@ Niels-Holger Nielsen

Muligt du har ret, jeg ved det ikke!

Ville du havde skrevet det samme til mig tilbage i 1975, eller vidste du da at videnskaben tog fejl?

Jeg er imod det forbandede svineri der udledes af verdens industrier, jeg er overbevist om at vi er ved at ødelægge klodens organiske balance ved vores vanvittige forurening og Co2 udslip og jeg er voldsom modstander af, at vi dræner verdens ressourcer i fartblind hastighed.

Men jeg er i tvivl om at de svar vi får fra videnskaben, nødvendigvis er de rigtige.

Jeg tvivler såmænd bare. Tvivler - ikke fornægter!

For at tvivle behøver man hverken være døv, dum eller blind, kære Niels-Holger!

Randi -Jeg vil indbefatte mediernes ledere i landets ledere, som har ansvaret. (4. statsmagt)

Madsen og Brandt - Mit og jeres ansvar for beslutninger ligge i vores kryds på stemme sedlen.
Hvor er det parti, som ansvarligt sætte dette øverst på programmet ? Hvis ikke, kan vi ikke udøve vores demokratiske ret og ansvar.
Selvfølgelig har vi ansvaret for vores eget liv og adfærd. Det er bare ikke det vi taler om her.

Brandt. Du fortsætter uklarhederne :

" Hvis der virkelig skal ske noget, er befolkningen derfor nødt til at vælte det eksisterende system og indsætte et nyt - som skal være en art totalitære ledere, som kan gennemføre de nødvendige ændringer på trods af befolkningens modstand "
????

Hvis du mener voldelig oprør fra et mindretal og indsættelse af et diktatur, har du ret. :-)
Hvis du mener en demokratisk valgt regering, er flertallet jo tilhængere !

Og videre : ".... har befolkningen som samlet enhed altid mulighed for at vælte et system på den ene eller den anden måde, og derefter indsætte et mere kompetent system. At befolkningen er alt for magelig - og kortsigtet - til at gøre dette, er noget andet. Ansvaret ligger stadig i bund og grund hos befolkningen lige nu."

Hvordan gør man lige det, når man er for magelig ???

Hvad med lidt realisme, Brandt.

Kristine Grøn Ansen

Et er hvordan klimaforandringerne og mindsket økologisk sammenhæng synes at kunne medføre problemer nu, men hvad skal vi gøre nu for at hindre værre konsekvenser om 50 år.

Søren Fosberg

Jeg er helt enig med Dan Johannesson ovenover som foreslår at sætte bæredygtighed som det overordnede strategiske mål. Men bæredygtig udvikling (et vanskeligt koncept) lader sig kun realisere under økonomiske vilkår som honorerer bæredygtighed. Det nytter ikke at vride hænder over menneskenes dårskab og egoisme og kortsyneshed, men vi skal lave et økonomisk system som bruger menneskenes egoisme og kortsynethed til at skabe en adfærd som er bæredygtig.

Det sker hvis vores økonomi tager højde for totalomkostningerne ved vores aktiviteter, herunder og især konsekvenserne af forurening eller mere generelt - de eksterne omkostninger. Som det er nu er det stort set gratis at forurene luft, jord og vand, omkostningerne ved forureningen bæres af samfundene men bliver ikke tillagt noget værditab som indregnes i investeringsbeslutningerne (resursen er "uendelig"). (Derfor vil man bore efter olie i arktis skønt vi alle efterhånden har forstået (kvalitativt) at det ikke kan betale sig at ødelægge klimaet).

Først når samtlige omkostninger er forstået og kvantificeret (gjort målbare) kan vi agere rationelt i forhold til at tage bæredygtige økonomiske beslutninger. Det gælder både beslutninger som privatpersoner eller som offentlig investor.

Hvordan? Bæredygtighed som kvalitativt begreb skal formuleres kvantitativt. Det er svært og vil medføre en masse kævl. Men uden går det ikke. Bæredygtighed skal fra at være et festtalebegreb gøres operationelt og håndterbart således at man kan optimere sine økonomiske beslutninger i forhold til bæredygtighed. Skat på forurening er kodeordet.

De radikale havde det på deres program før valget, nu synes de at tie det ihjel. Det ville være rart hvis bare et politisk parti kunne mande sig op til at sætte fokus på beskatning af forurening med henblik på at udvikle et bæredygtigt samfund. Men selvfølgelig, problemet er globalt og kaster man et blik på USA lige nu (yak) kan man næsten ikke bevare optimismen.

@Leo Nygaard:
Et totalitært diktatur kan jo, som historien viser, faktisk godt indsættes via et demokratisk valg. Dette valg vil i sagens natur være det sidste.

Og faktisk kunne jeg godt forestille mig, at flertallet i befolkningen, når lokummet for alvor begynder at brænde, vil foretrække en statsledelse, som gør de nødvendige, omend upopulære, tiltag.
Ellers er muligheden, som du siger, et voldeligt oprør, som historien jo også er rig på.

"Hvordan gør man lige det, når man er for magelig ???"
Det gør man netop heller ikke, det er det, der er problemet. Mageligheden skal nok få ende, når vi begynder at mærke de alvorlige konsekvenser, men til den tid vil det naturligvis være "for sent" - dvs. katastrofen vil allerede være startet.

Er dette realistisk nok?

Nej, Brandt.
Dine historiske henvisninger kan ikke bruge i Danmark. Og husk, hele verden er med i det fælles problem.
Desuden vil lederne agere, når det bliver så slemt, at en stor af befolkningen vil. Og så vil det være overflødigt.
For nu at gå med på dine fantasier.

Det er ligesom i eventyret "Ulven kommer". Der er gået 50 år og Nå - Ja, det skal nok gå alt sammen siger folk da realiteterne er skæmmende.

Så længe vi ikke sammenkobler højere fødevarepriser sammen med global opvarmning, er vi fortabte. Personligt tror jeg løbet er kørt. Det hele er bare noget vi kan stemme om hver fjerde år, og alligevel sker der intet. Det vi ser nu på det økonomiske plan, er et langsomt sammenbrud som skyldes klimaforandringerne.

Andre vil nok kalde det en nødvendig forandring.

@Leo Nygaard:
Jeg kan faktisk ikke se hvor det er, vi er uenige. Eller hvad der skulle være så fantasifuldt?

Bortset fra din påstand vedr. de historiske henvisninger. Hvorfor kan de ikke bruges i Danmark?

Tilføjelse:
Og jeg ved da godt, at det gælder hele verden. Jeg har også bemærket tidligere, at denne faktor blot gør det endnu mere usandsynligt, at der skulle blive gjort noget inden det er for sent.

Brandt - Ydeligere kommentarer vil bare være gentagelser. Tænk selv videre og læs alle indlæggene om, hvordan verden kan og vil handle og hvornår. Og hvad vi her i landet kan og vil alene.
Det er det der er kærnen.

randi christiansen

Søren Fosberg - Professor Herman Daly, økologisk økonomi, er nået langt i arbejdet med at ´kvantificere´bæredygtighed.

Det sidste skridt, der skal tages, er den globale koordinering. Forudsætningen for den er vel bl.a., at alternativet, ´Den Store Omstilling´er helt klart beskrevet.

Arbejdet med at formulere og sprede det ´gode budskab´kan vi alle efter bedste evne deltage i. De gode indlysende tanker og ideer har en selvforstærkende effekt i kraft af deres indlysende nødvendighed

Mennesket vil ikke uddø som følge af klimakrisen. Vi er alt for hårdføre, ikke som individer, men som race - tænk på os som et skadedyr eller bakterie.

Grundet vores handlingslammelse og psykologiske inerti vedr. den forestående katastrofe, som et rådyr forstenet foran de fremadstormende billygter, kommer intet til at blive ændret. En mulig konsekvens, tror jeg, vil være ufattelige lidelser for milliarder, massivt reduceret livskvalitet for alle og en på alle måder forandret fremtid for mennesket.

Dette er blot naturligt - en del af en uendelig cyklus af arter, hvis dominans vil komme og gå. Frivillige, globale samfundsstrukturmæssige ændringer er umulige. Jeg kan huske, at jeg fra barnsben har læst om at "isen smelter hurtigere end forskere hidtil har troet". Besynderligt nok skrives disse artikler HVERT år.

Flyt ud på landet, her eller i et andet land, enten som eneboer eller i et lille landbrugssamfund, bliv selvforsynende, følg døgnets rytme uden elektricitet, lær alt om naturmedicin så du har en chance for at overleve - så har du gjort hvad DU kan. Det lyder ikke rart for flertallet, og det er ikke noget man vinder stemmer på NOGEN steder. Istedet skal vi på allermest arrogante vis afledes med flere cykelstier, økologisk factory farming og biodiesel.

Alternativt - udvind grøn energi fra intetheden.

Så bare vent til metangassen frigives i endnu større mængder en hidtidig,den er 30 gange mere potent en co2.
Det er som at stå med en finger i hullet,mens dæmningerne til alle sider bryder sammen.

Niels-Simon Larsen

’Sammenbruddet’ er ikke noget, der kommer. Det har været her længe, og vi har indrettet os med det. Vi er ganske ’gode’ til at indrette os, lykkelige, frie og hjælpsomme over for dem, der har det værre end os, og dem, der har det bedre, er vi venlige overfor.

Men - man kan sige, at vores bevidsthed om, hvad der egentlig foregår, er temmelig lav, for hvad foretager vi os under det lange sammenbrud? Vi lader bare som om, det ikke foregår. Isens afsmeltning får os ikke til at rende ud på gaderne og skrige. Heller ikke sommerens katastrofer over store dele af kloden. Nu begynder vi at reagere på prisstigninger med et skuldertræk: ”Nå-e, så kvitter vi bare en af årets rejser”.

Spørgsmålet er, om vi VIL indse, hvad vi er midt i. Det er ikke sikkert. Måske kan vi kun leve i illusionernes verden. De plejer som bekendt at være tidsbegrænsede.

Det, der er svært at forstå, er ikke, at nogle siger, at de ikke kan holde ud at tænke på sammenbruddet, men at flertallet mener, at danskerne er et fremragende, oplyst og humant folk, når vi i virkeligheden er det modsatte.

Brian Pietersen

vi er ALTALT for mange mennesker.

Walk your talk !

Menneskehedens kollektive forstand er et grundvilkår.
Også når den bruges imod egen interesse.
Og det er jo ikke særlig forstandigt !
Set på den baggrund er dyr klogere.

Hej Randi, tak for dine interessante henvisninger.

Tor Brandt skriver:
"Det, som i mine øjne er det moderne demokratis store problem, er netop, at det ikke er “lederne”, der har ansvaret, men os selv. På trods af, at man kan diskutere hvorvidt valgkampagner osv. er særlig demokratiske, er det stadig befolkningen, der reelt vælger repræsentanterne (“lederne”) og i sidste ende også presser disse derhen, hvor befolkningen ønsker det."

Enig. Demokratisk fornyelse / folkelig innovation kunne være et svar på dette dilemma. Hvordan det skal gøres på parlementarisk plan ved jer ikke, men kommunerne kunne starte med at inviterer borgerne til at være med til at skabe og implementerer politiske dagsordener. Det vil kræve en væsens ændring i politikernes adfærd; at de skal stille spørgsmål fremfor at komme med svar. Det ville skabe en demokratisk kultur hvor borgerne formodenligt vil være mere engageret og betænksomme. Vi mangler blot en kommune der tør kaste sig ud i demokratisk fornyelse.
Se mere her: http://involvering.nu/ydelser/innovation/taenketank.htm

Det ligner en nedsmeltning som ikke kan stoppes .

Det ligner også en profeti om at der vil komme en fødevarer krise som ikke kan stoppes .
Midvesten mangler vand , sydeuropa mangler vand australien mangler nogen steder vand og andre steder har de for meget .
Oversvømmelser og tørke .
Hvem tør træde i karakter og vedkende sig at de også er medansvarlige for den udvikling .
Politikernes manglende handlekraft påpeges som årsag .
Politikerne er valgt .
Vælgerne har derfor et meget stort ansvar for de valg som de folkevalgte kan og skal træffe når de har regeringsmagten .
Helle og Willy siger mange rigtige ting omkring miljø det er bare ikke det som har den store opmærksomhed når vi bliver spurgt om hvilken statsminister vi skal ha næste gang .
Så er det personfnidder og overskrifter fra sidste avis som har fokus og som styrer vælgerne .
Forbrugerne har også et valg nede på hylderne i supermarkedet , skal det være meget højt industrialiserede fødevarer som plukkes ned fra hylderen eller er det økologiske rodfrugter der ryger i kurven .
Det her er ikke nemt venner og det kræver en mentalitets ændring .
Spørgsmålet er om vi er parate til den fremtid som vi ser komme og den kommer langt hurtigere end nogen havde forudset .

Ditlev Nissen og Steen Petersen.
Meningsudvekslingen mellem Brandt og mig ovenfor handler netop om det med , hvordan kommer vi videre.( fra 30. - 23:27)
Brandt mener, at befolkningen har ansvaret, og jeg mener at lederne i bred forstand har ansvaret.
At vi har de politikere vi fortjener, er sandt i normal sammenhæng. Men Klodens fremtid er ikke en "normal" og overskuelig sammenhæng, slet ikke når tidsfaktoren inddrages.
Hvis pessimisternes udsagn om et snarligt tipping point, som måske allerede er passeret, er korrekt og udgangspunkt nr 1, må det være verdens kloge politikere og deres forhåbentlig endnu klogere rådgivere, der skal agere. Ikke et demokratisk flertal af den "dumme", storforbrugende og ligeglade befolkning.
Jeg mener naturligvis, at oplysning af befolkningen skal fremme mest muligt.

At det politiske liv, både her og hist, ikke er indstillet til så alvorlige ting, er utvivlsomt rigtigt. Det beskæftiger sig nødigt med det, der hindrer genvalg.
Alligevel har de ansvaret !
Derfor er det ulykkeligt, at de politiske partier bliver stadigt mere topstyrede og medlemmerne får mindre indflydelse, både gennem det faldende medlemstal og den faldende demokratiske indflydelse.

randi christiansen

http://involvering.nu/ydelser/innovation/taenketank.htm
Tjek her - godt forum for borgerdeltagelse

Leo Nygaard:
Undskyld hvis jeg gentager mig selv,
men problemet er jo netop at verdens ledere kun er ledere fordi befolkningen LADER dem være ledere. Man kan (med god ret) hævde, at der ikke findes nogen gode alternativer blandt de opstillede, som reelt vil kunne regnes for at gøre noget konkret ved situationen - men så må folket tage affære! Det er jo lige præcis det, demokratiet handler om - at ansvaret er kollektivt.
Noget helt andet er så, at jeg personligt tror, at den eneste realistiske chance for at redde situationen netop er, at lederne FÅR ansvaret, og derved også muligheden for at gennemføre de nødvendige ændringer på trods af befolkningens kortsigtede utilfredshed. Det faktum, at de nødvendige tiltag netop vil hindre et genvalg, er jo lige præcis det repræsentative demokratis (største) svage led.
Jeg kunne f.eks. personligt gå efter posten som diktator, men så længe det nuværende system har opbakning fra befolkningen, ville jeg ikke have en chance imod politi og militær. Hvis hele befolkningen (eller en stor del) derimod bakker op, er sagen en helt anden.
Befolkningen har historisk krævet sin ret. Nu ved befolkningen blot ikke, hvad den skal stille op med retten.

Sider