International kommentar

Italienere er ikke så dovne, som rygtet siger

Der er ingen grund til at være forbavset over, at Mario Montis politik ligner Silvio Berlusconis. Overgangsregeringen kan ikke gøre andet end at følge forgængerens politiske opskrift, selv om den bygger på forkerte antagelser
4. august 2012

I mere end et år har Italien været under angreb på finansmarkederne. Det har ført til omfattende nedskæringer: Besparelser på velfærdsudgifter, hævet pensionsalder, kamp mod manglende fleksibilitet på arbejdsmarkedet, men ingen nye skatter for de rigeste. På dette punkt er forskellene mellem Silvio Berlusconis og Mario Montis regeringer små.

Monti har i modsætning til sin forgænger været nødt til at holde de løfter, som den nye regering afgav til EU-Kommissionen. Han har også været en helt anderledes regeringsleder, hvad angår stil, evnen til at indgå i en dialog med arbejdsmarkedets parter og viljen til at føre en – dog overfladisk – kamp mod skatteunddra-gelsen. Alligevel er der ingen grund til at være forbavset over kontinuiteten mellem de to regeringer.

For det første bidrager Silvio Berlusconis parti med flest parlamentsmedlemmer til regeringsflertallet. For det andet er mange af ’professorerne’ i Montis regering enige med ministrene i Berlusconi-regeringen i den grundlæggende analyse af samfund. Ifølge dem er Italiens problem de uforholdsmæssigt store pensionsudgifter, for mange velfærdsydelser, arbejdstagernes rettighederne samt italienernes manglende lyst til at arbejde.

Denne analyse afspejler imidlertid ikke sandheden. Det kan man hurtigt overbevise sig selv om,ved at konstatere, at de politikker, der er inspireret af den slags forestillinger om det italienske samfund, har slået fejl igen og igen i løbet af de seneste 15 år.

Påstande uden hold

Det påstås, at arbejdsmarkedet er for ufleksibelt, men ifølge Arbejdsministeriets tal bliver 80 procent af alle nyansættelser foretaget på midlertidige kontrakter, som hverken sikrer arbejdstageren mindsteløn eller nogen som helst garanti mod fyring. Mange job i Italien bliver udført gratis – f.eks. ville denne artikel, hvis den blev offentliggjort i en italiensk avis, ikke udløse et honorar.

Ansatte på midlertidige kontrakter har ikke ret til ferie, sygedagpenge eller barselsorlov, og for dem, der har en fast ansættelse, er lønnen lavere end i Spanien.

Det påstås endvidere, at det italienske velfærdssystem er for generøst, og at folk foretrækker at leve af det i stedet for at arbejde. Italien og Grækenland er de eneste europæiske lande, der ikke har en minimumindkomst.

Men faktisk er halvdelen af de italienske arbejdstagere ikke berettigede til arbejdsløshedsunderstøttelse. Den nationale fond for de 2,6 millioner »ikke-selvforsørgende« (handicappede, syge, ældre mv.) var før krisen på 400 millioner euro om året (dvs. 13 euro om måneden pr. person). Nu er fonden helt tom.

Italien bruger oven i købet mindre end det europæiske gennemsnit på en række velfærdsområder: 10 procent mindre på sundhed, 61 procent mindre på familier, 75 procent mindre på fattigdomsbekæmpelse.

Arbejder mere end tysken

Det påstås også, at italienerne, hvis de har et job, enten er offentligt ansatte eller uproduktive. Men i forhold til landets indbyggertal har kun Tyskland færre offentligt ansatte end Italien. Ifølge OECD’s tal fra 2010 arbejder en italiensk lønmodtager i gennemsnit mere end 1.700 timer om året, mens de tyske og hollandske lønmodtagere gennemsnitligt arbejder henholdsvis 1.400 og 1.337 om året.

Det er sandt, at produktiviteten faldt med gennemsnitligt 0,5 procent om året fra 2000 til 2009, mens den i Tyskland steg med 3,3 procent, men det skyldes manglende investeringer og midlertidige ansættelser: Værditilvæksten i produktionen er faldende, og arbejdskraften er mindre kvalificeret, fordi lønmodtagerne er ansat i kortere tid.

Det er derimod sandt, at Italien er gået i stå på grund af social uretfærdighed: Danmark har den højeste sociale mobilitet i EU, kun Storbritannien har en lavere social mobilitet end Italien. Børn af arkitekter bliver arkitekter, lægebørn bliver læger og så videre.

Montis to do-liste

Hvad burde Monti gøre for at få sit lands økonomi på ret køl? For det første burde han give Italiens industrielle system – det næststørste i EU efter Tysklands – en ny mission. Vi kunne f.eks. producere offentlig transport i stedet for de biler, som ikke længere sælger, eller skabe vækst i slow food- og kulturindustrien.

I de seneste 20 år er nogle af de største italienske industrikoncerner, f.eks. Pirelli og Benetton, i stigende grad satset på finansspekulation og ejendomsinvesteringer i stedet for vareproduktion. Den tendens skal vendes.

Lønindkomsterne burde hæves for at stimulere den indenlandske efterspørgsel, som er faldende selv på madvarer.

Skattebyrden burde omfordeles. I dag er lønarbejde det mindst givtige, og det er for nemt at overføre overskud til udenlandske skattely.

Desuden skal korruptionen, som er den egentlige årsag til stigningen i de offentlige udgifter, bekæmpes. Korruption koster staten 50 milliarder euro om året, det halve af prisen for verdens næstbedste sundhedssystem.

Alt dette burde regeringen gøre for at skabe vækst og finansiere statsgælden. Men Monti har ikke reformeret skattesystemet, for alvor bekæmpet skatteunddragelsen eller fået vedtaget en lov om korruptionsbekæmpelse. Hans flertal i parlamentet tillader det ikke, fordi det baserer sig på Berlusconis parti og midterpartiet UDC. Sidstnævnte var indtil 2008 allieret med Berlusconi og har mange korruptions- og mafiasigtede medlemmer. De italienske politikere siger til borgerne, at det ’af hensyn til EU’ er umuligt at ændre politik eller udskrive valg. Og så længe EU er det vigtigste for italienerne, er Monti tilsyneladende den rette mand.

 

Mattia Toaldo er historieforsker og blandt forfatterne af bloggen Italia2013.

© Mattia Toaldo & Information 2012. Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu