Læserbrev

Kærgårds misinformationer

21. august 2012

I kronikken den 15. august besværer Niels Kærgård sig over, at jeg har påpeget, at han er uvederhæftig. Det synspunkt fastholder og forstærker jeg.

Kærgård gav udtryk for, at der ikke før midten af 1970’erne fandtes økonomiske modeller, »som ministerier og økonomer kunne benytte til at beregne effekten af indgreb i dansk økonomi«. Efter min kontante tilbagevisning heraf den 25. juni skriver han nu — altså først godt halvanden måned senere — at der med modellen Annual Danish Aggregate Model (ADAM) var lavet en scenariefremskrivning i foråret 1972. Hermed foregiver han, at ADAM var operationel før den såkaldte Simulation Model of the Economic Council (SMEC) i 1973. Kort sagt: Han modsiger direkte sig selv – og begge hans udsagn er lodret forkerte. Var denne nye misinformation mon medvirkende til, at der skulle gå godt halvanden måned, så læserne kunne glemme det første udsagn?

ADAM var endvidere ikke operationel i foråret 1972. Det, der i givet fald blev lavet, var interne ’laboratorieforsøg’. Jeg ved det af mange grunde, blandt andet fordi jeg udviklede den indkomstskattefunktion fra SMEC, der indgik, da ADAM senere blev anvendt i praksis.

I mit indlæg bragt den 25. juni om Niels Kærgårds manglende respekt for fakta, anholdt jeg ham også for hans aktive medvirken til at misinformere om finanspolitikken i midten af 00’erne, hvilket jeg også personligt har foreholdt ham tidligere. Dette har han ikke svaret på, og det forstår jeg godt. For han kan nemlig ikke begrunde, hvorfor det ikke er klart, at finanspolitikken var alt for lempelig i perioden.

Stop misinformationen

Direktøren fra Kraka, Jakob Hald, der i samme tidsrum vel var chef-økonom i Finansministeriet, har netop nu — bedre sent end aldrig — også bidraget til at fastslå, at finanspolitikken var alt for lempelig i midt 00’erne.

Dokumentet herom kan læses på Kraka’s hjemmeside – og den burde Niels Kærgård med flere grundigt studere, så misinformationen herom fremover kan stoppes. Men det er vel for meget forlangt af Kærgård, at han skal vedgå sit bidrag hertil, selv om det vedrører et helt centralt økonomisk emne. Et emne, som der nu og fremover skal betales en høj pris for med alt for høj ledighed, som det tillige fremgår af den netop frigivne Kraka-analyse.

 

Christen Sørensen, professor i økonomi og fhv. overvismand

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Kan det ikke være bedøvende ligegyldigt hvornår de skide modeller begyndte at bliver brugt.De kan meget vel være meget gode dengang i 70´erne.Men i dag ved alle at de er utilstrækkelige efter dereguleringen i 80´erne.Så hvad med at udvikle nogle nye,så politikerne ikke raver rundt som vingeskudte fulderikker i en tåget nat uden måne.

Steen Ole Rasmussen

En af grundene, til at der stadig knytter sig en hvis tillid til de dynamiske ligevægtsmodellers prognoser for fremtiden, er måske, at ingen hidtil har taget sig sammen til at lave de statistikker over modellernes fortid, der kunne beskrive værdien af deres fortidige prognoser for fremtiden.

Og når de lærte ikke selv kan huske om og hvornår modellerne kom til verden, ja så er grundlaget for at tjekke deres udsagnsværdier for fremtiden da også relativt begrænset.

Lidt statistik over fortidens modellers forudsigelser for sin fremtid vil måske også underminere tilliden til nutidens modellers forudsigelser for fremtiden, og det ville være aldeles uøkonomisk for dem, der lever af at fodre modellerne og sælge forudsigelserne for fremtiden til nutidens djøffer og politikere.

Da der er tale om økonomer, mere end almindeligt økonomiske økonomer, alt andet lige, ja så har de nok, uafhængigt af enhver af deres drømmemodeller, for længe siden regnet ud, at salgsværdien af deres prognoser, statistikker og forudsigelser for fremtiden vil falde alt for meget, hvis statistikken over modellernes fortid afslører sig som DREAM’s, DREAM’S AND NOTHING BUT DREAM’s.

Kjærgård kan ikke huske om og hvornår modellerne kom til verden. Det bidrager godt til billedet på vor tids højest feterede kaste af troldmænd og præster, dvs. ligevægtsøkonomerne, markedsfundamentalistiske vækstfanatikere, udbudsfanatikere og højt betalte fremtidsprofeter.

Hans manglende hukommelse kommer som sendt fra himlen. En rigtig øjenåbner for de troende masser, politikere og djøffer.

Lidt filosofiske overvejelser om relationerne mellem statistik, opinion og ligevægt: http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-87.pdf

Filosofien omhandler bl.a. videnskabens gyldighedskriterier. Det fatter man ikke meget af i journalistiske og moderne videnskabelig sammenhæng.

randi christiansen

Som Preben Vilhjelm for nylig her i bladet redegjorde for, så er der systemfejl - som består I, at udvalgte grupper favoriseres på bekostning af andre.

Et overskud på 80 milliarder er vendt til et stigende underskud på 100 milliarder.

Hvor er de penge havnet, spørges der ? Hos bankerne, pensionskasserne, de i forvejen begunstigede.

Som ovenikøbet er lykkedes med den falske fortælling, at det er den offentlige sektor, som er for dyr, og som derfor må beskæres yderligere. Vilhjelm kalder det tyveri - jeg siger røveri ved højlys dag og undergravende virksomhed. Disse finansielle usurpatorer ser ikke, at de saver den gren, de selv sidder på. Ydermere tillader de sig at mistænkeliggøre lediges motiver, beskylde de ledige for at være årsagen til ulykkerne og med den begrundelse at stjæle resterne fra dem.

At venstrefløjen ikke i højere grad er i stand til at afsløre det bedrag, og sætte en anden dagsorden er mig en gåde.

Men tak til dem der forsøger - Preben Vilhjelm, Jørgen Steen Nielsen (Den store omstilling) denne artikels forfatter, Laust Schouenborg og andre.

At indsigten ikke synes at være slået igennem hos de ´store venstrefløjspartier´ S og SF eller i regeringen er en skandale og illustrerer, at fordi man har en akademisk uddannelse, er man ikke nødvendigvis et menneske med empati og alsidig intelligens.

Især Margrethe Vestager synes at abonnere på en traditionel økonomisk tænkning iført skyklapper. Det er uansvarligt, og med den udsultning af den offentlige sektor, som Anders Fogh skærpede, bedrager man en del af befolkningen for deres retmæssige andel af fællesskabets ressourcer – som Preben Vilhjelm uigendriveligt påviser.

Nu må det bedrag høre op – lad de, som forstår disse sammenhænge – vedblivende konfrontere opponenterne med fakta og således endegyldigt gøre op med den dårlige regeringsførelse, der alt alt for længe har fået lov at sætte dagsordenen.

Olav Bo Hessellund

@randi christiansen:
”At indsigten ikke synes at være slået igennem hos de ´store venstrefløjspartier´ S og SF eller i regeringen er en skandale ….”

Tvivler nu på, at det er manglende indsigt, der er problemet – snarere interesser.

Som Jürgen Habermas for snart mange år siden konstaterede, består der meget ofte en dialektisk forbindelse mellem erkendelse og interesse.

På et andet fagområde end økonomi ser vi det i vor tid nok tydeligst på et område af stor praktisk betydning for alle mennesker, nemlig det medicinske, hvor de mange aktører indenfor sundhedsvæsenet – politikere, forskere, medicinalindustri, patientforeninger m.m. – kan nå frem til meget forskellige vurderinger af vigtigheden af samme sundhedsfremmende tiltag afhængig af, hvor de befinder sig i systemet. Eksempler: hele forebyggelsesområdet, og mere specifikt: kolesteroldebatten.

Danmark er et lille land, og det bidrager nok til, at variationen af forskellige videnskabelige tilgange bliver mindre end i store lande som USA og Tyskland – eller anderledes sagt: indspistheden, socialt og fagligt, indenfor de forskellige fagområder får bedre vækstbetingleser herhjemme end i større lande.

Olav Bo Hessellund

Steen Ole Rasmussen:
Er nu ikke sikker på, at der ikke findes statistik om forskellige økonomiske prognosers pålidelighed.

Husker i hvert fald et foredrag, jeg engang hørte af tidl. vismand og formand for div. kommissioner, Jørgen Søndergård, hvor han netop sammenlignede de forskellige instansers mere eller mindre gode forudsigelser af den økonomiske udvikling over en årrække - finansministeriet, økonomiministeriet, vismandsrapporterne osv. Men jeg tør ikke sige, om der var tale om nogen officiel statistik eller det kun var hans egen opgørelse.

Har du selv forsøgt at finde det?

Steen Ole Rasmussen

Olav B. Hessellund
Hvis nogen finder det interessant, så kan de nok skrue en statistisk undersøgelse sammen, der antyder, tager sig ud ”som om”, at fortidens fremtid i form af fortidens forudsigelser om fremtiden, samtiden, har vist sig at være i stand til at tage udviklingen på forskud.

Jeg mener ikke at vi kan afskaffe prognoserne, end sige de forventningsstrukturer og den fortrolighed som vi orienterer os ud fra. Erfaringen falder nemlig fundamentalt set i forventninger til nutidens mere eller mindre umiddelbare fremtid.

Men, det er til at blive fuldstændigt udmattet af at tænke på, hvad det ville kræve at sætte en forpligtende undersøgelse i værk, som skulle etablere den statistisk dækkende dokumentation for udsagnsværdien af fortidens prognoser for fremtid og samtid.

Det er lidt som om, at vor tids højtfeterede ligevægtsøkonomer, de clairvoyante mainstream økonomer med deres rigide modeller, har en exceptionelt selektiv opmærksomhed, når det drejer sig om at huske hvilke af deres egne fortidige prognoser, der er værd at huske. Dem der ikke passede, dem hører vi mindre om fra deres side.

Og hvis man begynder at fokusere på markedet, det sociale som andet og mere end en rigid triviel model, ja så mister man stille og roligt respekten for modellerne, forudsigelserne: https://www.google.dk/search?sourceid=navclient&hl=da&ie=UTF-8&rlz=1T4AD...