Kommentar

Kvindelige journalister skriver som mænd

Når litteraturforskeren John Chr. Jørgensen må lede forgæves efter den særlige kvindelige journalistiske stil, er det fordi den ikke findes
Debat
13. august 2012

Det har desuden overrasket mig, at det er meget svært at generalisere om en særlig kvindelig stil,« siger litteraturforskeren John Chr. Jørgensen i et interview om sin nye bog Da kvinderne blev journalister (7. august).

Jørgensens undren får lov at stå kedeligt flagrende. Og hvad mener litteraturforskeren med ordet ’stil’? Formentlig sproget. Det er imidlertid ikke så mærkeligt, at forskeren ikke kan generalisere om noget, der ikke står tydeligt, fordi – og nu vover jeg et øje – det ikke eksisterer.

Journalistik er ikke litteratur og bliver til på et helt andet grundlag. Litteratur er kunst, journalistik er håndværk. Hvilket er hele pointen.

Begge genrer bruger sproget, men der er fandens til forskel på et litterært og et journalistisk sprog. Hvor sproget i fiktion er åbent og lægger op til fortolkning, er journalistisk sprog langt mere lukket i kravet om præcision, klarhed og korthed. Journalisten kan for at formidle sit budskab bedst muligt bruge talesprog, metaforer og humor. Men sproget er ikke det afgørende. Det er indholdet. Sproget er det redskab, vi som journalister kommunikerer vores pointer med. Nogle journalister skriver bedre end andre og udvikler en egen stil.

Nogle genrer åbner mere end andre mulighed for et kreativt sprog. Men grundlæggende er journalistisk sprog en slags formel, man som journalist tilegner sig som en del af det journalistiske håndværk.

Journalistik er regelbundet

Hvis man slår ned på en forfatter som Dorrit Willumsen, vil man finde en forfatter, som i 1970’erne skriver sanseligt på et meget detaljeret niveau – på en måde, mange vil forbinde med noget kvindeligt. Selv om man altid kan finde eksempler på det modsatte, er det ikke sådan, forfattere skriver i senmoderniteten, hvor den enkelte uanset køn i meget højere grad skriver med sin egen stemme. Og nogle – som Ursula Andkjær Olsen – med mange stemmer. Litteraturforskerne mener vist ikke, at forfatteren i almindelighed siden 1990’erne har skrevet specielt kønnet.

Men indtil 1990 diskuterede og eksperimenterede adskillige kvindelige kunstnere med kønnets betydning for det kunstneriske udtryk. Forfatteren og dramatikeren Ulla Ryum var et godt eksempel. Jeg var selv i 1985 i regi af Forum for Kvindeforskning sammen med Ryum, daværende leder af KVINFO, Nynne Koch, og litteraturforskeren Inge-Lise Paulsen, dommer i en konkurrence om kvindesprog og husker, hvordan Ulla Ryum talte om, at kvinder skrev anderledes. Det gjorde hun i hvert fald selv som dramatiker. Ikke umiddelbart logiske, lineære tekster, men associerende væk fra centrum. Og tekster uden budskab. Som jeg forstod det, fordi hun opfattede det søgende og udforskende som noget kvindeligt, hun selv gerne ville udforske i sine dramaer.

Søger konflikten

Men her er vi jo meget langt fra journalistikken. Journalistik er i princippet lige så ikke modellerbart og spidst som nyhedstrekanten. Journalistik bygger på regler: Det nye skal først. Så uddyb. Så baggrund, og er der plads, kan der tilføjes detaljer. Men vær på vagt: Redaktionssekretæren skærer bagfra.

Journalistik er konfliktsøgende. ’Hvad er konflikten?’ lyder redaktørmantraet, når reporteren kommer hjem. Nogle gange er forklaringen, at konflikter er underholdende. Andre gange fortæller det dramatiske punkt, hvor forskellige synspunkter mødes, hurtigst det centrale.

Hvis den kvindelige journalist ikke lærer sig at spidsvinkle sin artikel, stille kritiske spørgsmål og veksle mellem refererende afsnit, egne observationer (hvis det er reportage) og kildeudsagn, er hun færdig på avisen.

Og da de fleste reportere gerne vil anerkendes som professionelle, lærer de sig den stil, der udgør konceptet, og som oprindeligt er mandligt skabt. Det gælder også kvindelige journalister, som først for alvor kom ind i faget i år – i 2012 – hvor vi udgør 39 pct. af den samlede gruppe danske journalister. Hvorimod vi kun var tre-fire pct. i 1912 og 22 pct. i 1980.

Som underviser i journalistik har jeg ikke søgt at fremme en særlig kvindelig stil hos de kvindelige studerende, for det ville være at gøre dem en bjørnetjeneste. For os, der vil noget med journalistikken – som ikke tager ordet for udelukkende at underholde, men gerne vil påvirke debatten – er det en pointe at lære sig håndværket. For kan man formen – kan man vinkle, researche, så pointerne står klokkeklare med de helt rigtige kilder – kan man komme af med de historier, man selv brænder for at fortælle. Det er der ikke noget specielt kvindeligt i.

 

Hanne Dam er journalist og ekstern lektor på Journalistik ved Roskilde Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Der er meget stærke kræfter i tiden, der af al magt forsøger, at nedgøre det kvinder præsterer.

John Chr. Jørgensen er overrasket over, at det er meget svært at generalisere om en særlig kvindelig stil. Det er han formentlig, fordi man i alle medier bliver bombarderet med opfattelsen af kvinder som useriøse og mindre troværdige og tillidsvækkende end mænd.

Kristen Bjørnkjær fisker også godt (kamufleret) efter beviser på noget i den retning:

”– I 20 år blev der ikke givet Cavling-priser til kvinder, før Charlotte Aagaard omsider fik en i 2004. Hvorfor mon?”

”– Eksempler på diskrimination?”

Men der er faktisk ikke rigtig bid. For selvom John Chr. Jørgensen har ledt, har han ikke fundet beviset på, at kvinder skriver anderledes journalistisk end mænd ;-)

Mascha Madsen

Skrivende ud fra den primære tænkning form = den asociative eller ud fra den sekundære form = den linære/logiske men sjældent mulitidimentionelle... @h =e fleste intelligent mennesker behersker vel begge former, selv om de er blevet forsøgt aflært det, især den primære associative måde at tænke og opleve på bliver underkendt, men dog bruger vi den alle en hel del, og det er nok hovedårsagen til at de fleste børn nægter at spise hengemt ost... Fordi lugten giver kraftige associationer hen ad sure uvaskede og gamle tæer ;-) men hvilken voksen ville ikke nægte at spise en smuk ret, der decideret lugtede som lort... Den slags skal tillæres som når Svenskerne spiser deres underlige nedgravede rådne sild...

selv slanger har de færreste lyst til at sætte tænderne i, selv om de aldrig har smagt deres kød før osvt... Fordi vi netop tidligt i livet har brugt associationsevnen til at indkredse hvad der er mad, og hvad der ikke er... Kategoriernes ubevidste mor.

ud over dette er der følelsestilknytnings sproget som mange kvinder igennem deres stærke focus på intimitet følelsesmæssig nærhed og evalueringer af samme har et meget udbygget ordforråd og verbaliseringsevner inden for, men der findes da også mænd der er vitouser i den retning... MEN I DEN FAKTUELLE VERDEN, SOM JOURNALISTIKKEN VEL HOVEDSAGELIGT ER, Er det informative følelsesneddæmpede nok det væsentligste og afslører næppe så meget om journalistens køn og værdier, måske lige i præferencerne for hvilke emner der behandles...

Men der er nu stærke følelser bag evnen til solidaritet... Skønt ikke påskønnet som virkemiddel af intellektuelle skarprettere :-)

Heinrich R. Jørgensen

Hanne Dam:
"Når litteraturforskeren John Chr. Jørgensen må lede forgæves efter den særlige kvindelige journalistiske stil, er det fordi den ikke findes"

Nemlig. Det er en fantasi, en skrøne, et falsum, en falsk forestilling, hvilket, John Christian Jørgensens mislykkede bestræbelser at få bekræftet, viser.

Det er ærgerligt, at JCJ åbenbart ikke anvender videnskabelige kriterier i sin forskning, for hans konklusion er et glimrende eksempel på falsifikation af en forvrøvlet teori. Hans bidrag til den samlede viden fortjener ros og tak. Det er ganske besynderligt, at han ikke synes modtagelig for den konklusion, hans arbejder placerer direkte for højrefoden.

http://www.information.dk/307549#comment-628933
http://www.information.dk/307549#comment-628954

Mascha Madsen

Årh jo jeg tror der nu er gennemsnitlige forskelle, hvis samtlige kvinelige journalister lagdes sammen og i en anden gruppe alle de mandlige journalister, men problemet bliver jo nok både at gøre dette som i et matematikstykke og så at adskilde de som dybest set er subjektive holdninger hos den person der vurderer og analyserer... Som en kønsforsker engang udtrykte det; så er de indbyrdes variationer inden for samme køn nærmest større en de er kønnene imellem, men jo de ER til .

Mascha Madsen

Måske er hele analysens problem snarere at analysanten er mandlig ;-) eller ?

Michael Kongstad Nielsen

Hanne Dam har ret. Hvorfor skulle der dog være sådan en generaliseret forskel på håndværkets udførelse.

Derimod undrer det mig, at man ikke snært finder på noget nyt. "Stilen", eller "læsten" går stadigvæk ud på at starte tæt på nogle mennesker, deres oplevelser og følelser, for så at bevæge sig ud i historien set fra en mere objektiv synsvinkel.

Det er den fortællende indledning, jeg irriteres over og ofte spriger over, så man kommer direkte ned, hvor indholdet begynder. Disse indledninger stammer vist fra New Journalism,
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Massemedier/Journa...
men de gør efter min mening mere skade end gavn, da de prøver at "plante" de menneskelige, moralske og følelsesmæssige overvejelser i læseren, i stedet for at lade læseren selv skaffe sig et begreb om disse ting.

Heinrich R. Jørgensen

Mascha Madsen:
"Måske er hele analysens problem snarere at analysanten er mandlig ;-)"

Analysen (som fremlagt) er for mig at se svag, følelsesbaseret, udtrykt for uvidenhed, uoplyst, fordomsfuld, irrationel, ulogisk, uden gennemslagskraft, og logik, tænkning og (intellektuelt) mod er fraværende.

Ovenstående er alle femine karakteristika, og som alle andre feminine karakteristika, er de skrøbelige, uholdbare, inferiøre og rent ud sagt dårlige. Alle gode karaktertræk, er ikke alene i praksis maskuline -- de er per definition maskuline.

Maskulin og feminin er grammatiske køn, og anvendes typisk til at skelne mellem hvad der er godt og hvad der er skidt.

Grammatisk køn og biologisk køn har intet med hinanden at gøre. En maskulin mand er ikke nødvendig af hankøn, og en feminin mand (tidligere kaldt mandinde) ikke nødvendigvis af hunkøn.

John Christian Jørgensens analyse synes at være kvindagtig (bogen vil forhåbentligt give et ganske andet indtryk end artiklerne), og Hanne Dam er en stålsat kriger, der målrettet spidder det misfoster, der fortjener en hurtig og målrettet aflivning.

Som William S. Burroughs hævdede, er sproget en virus. Når der på dansk er ét ord ("køn"), og dette dækker over vidt forskellige betydninger der intet (INTET!!!!) har med hinanden at gøre, så skal kommunikationen og verdensopfattelsen gå galt.

Den historiske undertrykkelse af kvinder har ikke meget at gøre med størrelsen af biceps. I vestlig kultur har den repression gennem ca. 2.500 år været funderet på jura (arveret) og sproglige misfostre.

Mascha Madsen

Det var nu også for at drille skribenten, jeg skrev det

Mascha Madsen

Ja derfor er jeg selv også begyndt at opfatte maskuline fornedrende ord, så de ikke alle pr. Definition er maskuline, men høn næh jeg vil dælme ikke gå og kalde så mange mennesker for høns...

Inger Sundsvald

Jeg har nu tit undret mig over det grammatiske køn, når det på spansk er hunkøn når der er tale om krig og bomber (la guerra, la bomba) mens det naturligvis er hankøn, når det er en kriger (el guerrero) medmindre der udtrykkeligt er tale om en kvindelig kriger.
Der er rigtig mange væmmelige ting, der er grammatisk hunkøn på spansk.
En kvindelig læge er grammatisk hankøn (el medico).

Mascha Madsen

Jo men et skib er jo også altid hunkøn.... Men nu er mænd jo også pr definition perfekte altså ind til de kommer til at stå i lyset af en kvinde, som ofte har blik for enhver mislyd ..... Men ikke på udseendet , der er det omvendt, der ser mændene enhver hængende pat og glemmer det varme glimt i øjet ! Dejlig som han er med patter og ølvom himself ;-) måske er det ved at vende, og det er årsagen til at d'Herrer ikke kan finde en mage der er simpelthen for meget der hænger til at kunne tænde viril midaldrende kvindes indre glød !

Inger Sundsvald

I øvrigt er en mand en mand.
Uanset om en mand er maskulin eller feminin, er han en mand (hankøn) og ikke en kvinde.
Men det kan da være at jeg misforstår dig, Heinrich?

Hans Jørgen Lassen

Sproget tvinger ingen.

Man kan tænke, som man vil og har kapacitet til.

Heinrich R. Jørgensen

Inger,

at ordet "mand" benyttes alene i betydningen "han", mener jeg er lodret forkert.

Engang skelnedes mellem han- og hunkøn, ved at betegne hunkøb med postfixet -inde. En mand, lærer eller skuespiller af hunkøb, var mandinde, lærerinde eller skuespillerinde. Ordet "mand" angav således ikke i sig selv, om der var tale om en han eller hun, medmindre der var tale om en konkret person.

Som generel (ikke-konkret) betegnelse, anvendes/anvendtes fællesbetegnelse for en vilkårlige mand (uden hensyn til han/hun køn), kaldet mand eller mænd.

Se f.eks. Salmonsens Konversationsleksikon, Ordsprog over det danske sprog, Den Danske Ordbog og evt. andre.

Ord i danske sprog (både nutidige og historiske) kan ofte jævnføres med andre sprogstammer med fordel.

Ordet "man" i moderne engelsk, angiver ikke nødvendig én person af hankøn. Det er kan være tale om hunkøn, og såmænd også enhver person (alle mand (h/h)), eller arten "man" (også kaldet "mankind").

Tjek f.eks. Online Etymology Dictionary.

Hvis du vil vide, hvad ordet for "menneskehed", "enhver person", "én person", "én person af hankøn", hedder på forskellige sprog, så er engelsk langtfra det eneste sprog, der hvor ét og samme ord kan anvendes i samme betydninger. Klassisk hebræisk har også ét ord her hele herligheden, nemlig "adam".

Fup og fiduser i lange baner, Inger ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Inger,

jeg kan ikke spansk, men dine eksempler kategoriserer det værdige og gode i maskulin, og alskens ulykker og ulyksaligheder i feminin.

Hvis det mønster holder stik, er det vel ganske logisk? ;-)

Og fair skal være fair - i løbet af 1970erne og 1980erne blev der i kvinde-bevægelsen seriøst diskuteret om kvinder havde en anden og mere blødere stil end mænd. Og om kunne se, at en novelle, en roman, eller et digt var skrevet af en kvinde eller en mand - eller en artikel. Netop i sproget mente man, at man kunne se dette....og mere alvorlige samt morsomme folk i kvindebevægelsen talte om at kvinde sig op....

Bare for at perspektivere dette med den kvindelige stil i sproget lidt...

Michael Kongstad Nielsen

Heinrich,

- hvad er der nu i vejen med det gode danske ord "køn"? Mig bekendt har det kun to betydninger:

1) de to grupper, menneskeheden og alle andre levende væsener er opdelt i,

2) pæn.

Hans Jørgen Lassen

Må jeg foreslå, at man opfatter skribenter som personer?

Deres køn, hudfarve, alder, størrelse i sko er dog bedøvende ligegyldige..

Mascha Madsen

Ja til alle de mænd, der føler sig truet af kvinderne som konkurenter på samme marked. ..; vi er kommet for at blive.....

Kan forstå på Lassen, at ord som han og hun er ligegyldige og burde smides væk ...

Inger Sundsvald

Mønstret holder heldigvis ikke helt stik. Et fjols er hankøn (un estúpido ;-)

… si’r konen til manden: ”Æsel” …

”Sandsynligvis er jeg virkelig et æsel - der er blot det problem: er jeg et æsel, fordi jeg er gift med dig eller er jeg gift med dig, fordi jeg er et æsel.” …

Inger Sundsvald

Mon ikke det mest var fordommene der fik Karen Blixen til at skrive under mandlige pseudonymer?

Lars Villumsen

"Giv mig den, giv mig den nu - jeg er så våd, åhh giv mig den nu!"

"Du kan råbe og skrige, kan du! - det er min paraply!"

F.eks. er de nok så ofte, som regel i totalt irrelevante sammenhænge, omtalte porrer - intetkøn (på dansk) - så måske skulle vi bare lade som om menneskeheden er intetkøn på niveau med porrer og tilhørende gødning, og dermed forhåbentlig spare os selv for alle disse ulidelige og evindelige kønsdiskussioner.

Så hvad med og bruge betegnelser som – hæn/høn/hån – hvilke tre forslag hermed sat til afstemning på vanlig demokratisk vis …

Heinrich R. Jørgensen

Marie Spliid Clausen:
"Viser det ikke noget om verdensbillede og sprogets kategorisering af skabninger og ting i verden, at ‘default’ koennet, jfr. Heinrich’s post, aabenbart er det mandlige, og at ‘default’ definitionen af et menneske er en mand?"

Mit gæt om ordenes historie går snarere på, at "mand" går/gik på det biologiske væsen (arten, i biologisk forstand), mens "menneske" går/gik på væsenets karakter (spektret fra egoistisk bæst og vilddyr, til selvbehersket fornuftsvæsen).

Dén skelnen er væsentlig, og på mange sprog er der ord for begge begreber. At ordene ofte anvendes arbitrært, er at andet forhold.

En skelnen der går på genitalier, er vigtig når marketingfolk skal vælge hvilket segment deres pornografiske lekture skal henvende sig til, samt en række forhold der normalt henhører til privat- og intimsfæren.

Mascha Madsen

Nåh så er Hattemændene på banen med trukket Colt .

Lise Lotte Rahbek

Det med sproget er nu ret interessant.

Gerd Brantenberg skrev "Egalias døtre" for snart mange år siden, hvor hun vendte op og ned på både sprog og kønsroller. Den satte sig et uudsletteligt indtryk hos mig, og mon ikke den stadig kan inspirere hist og pist.
http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/egalias-doetre-af-gerd-branten...

Inger Sundsvald

Uha! Det lyder som noget man(d) kan få mareridt af.

Heinrich R. Jørgensen

Michael,

ordet "køn" kan forstås i grammatisk forstand (altså en begrebsmæssig kategorisering af noget), og som en biologisk kategorisering der går på kønnethed.

Det grammatiske køn blev tidligere benævnt ved dets latinske betegnelse, genus. Til det begreb hører maskulin og feminin til -- som grammatiske kategorier.

På engelsk skelnes mellem "gender" (tilsvarende genus) og "sex".

Køn er ikke et adjektiv, der beskriver pænhed. Der kan ord som "skøn", "smuk" og ganske mange andre anvendes.

Se f.eks. Den Danske Ordbog.

Ord som smuk, pæn, skøn, osv., er ikke nødvendigvis karakteristika der knyttes til det fysiske væsen ("mand"), men ofte begreber sig væsenets karakter (det væremåde, det kvalitet). En pæn pige kan formodentligt være grim, hvis "pæn" går på det indre og "grim" det ydre. Skal ordene og sproget give mening, nytter det ikke hvis pæn også kan gå på det ydre, og "grim" det indre.

Heinrich R. Jørgensen

Der var også "Tag det som en mand, frue".

Michael Kongstad Nielsen

Fra omtalen af "Egalias døtre", citat:
"Kvindernes bedste argument for at bevare magten er: ”Jamen, I føder jo ikke børn.” Og det får mændene slynget i hovedet gang på gang."

Hertil er jo bare at svare, at det gør I heller ikke, hvis vi ikke hjælper jer.

Heinrich R. Jørgensen

Jan Weis:
"hæn/høn/hån"

Jeg husker ikke hvilken dialekt (eller: hvilket af de danske sprog), men "hon" har tidligere været anvendt som en ikke-sexistisk udgave af "han".

Vi taler gamle dage (vistnok 1800-tallet eller før) -- ikke noget 1970'er pjat.

Inger Sundsvald

Sprog er interessante.

På spansk er der et lille kuriosum. Alle ord der ender på ”–ista” er hankøn. Derfor er ”el feminista” hankøn, ligesom ”el communista” og ”el taxista”.

Det er ord der ender på ”-ma” også, eks.: ”el problema”.

Anne Marie Pedersen

Eller:
Mandlige journalister skriver som kvinder

Når litteraturforskeren John Chr. Jørgensen må lede forgæves efter den særlige mandlige journalistiske stil, er det fordi den ikke findes

Michael Kongstad Nielsen

Heinrich,

Køn er køn. Der er kun ét ord.

Det er englænderne, der roder rundt i begreberne ved at bruge ordet "sex" ved siden af "gender". For "sex" kommer af det latinske "sexus" med usikker etymologisk oprindelse, muligvis "sectum" = liggende, og det ord burde alene handle om "the bedroom-stof", som de snerpede kostskoledrenge, der nu er dealere i The City, kalder det, altså det der sker, når to mennesker tiltrækkes af hindandens køn, og lader det få lov at udvikle sig.

Det ord er det ikke rimeligt at bruge til at bestemme køn, hankøn eller hunkøn, gender, male or female.

Heinrich - indsparket 18:41 er ironi ...

Jeg synes typisk tonen er mindre hård.. Kvinderne synes dog at vinde ind på mænd i forhold til afstumpethed, så der er kun grund til bekymring. Når det ikke længere er 'særligt' så er forskellen sikkert til at overse.

Mascha Madsen

Touche !

Heinrich R. Jørgensen

Jan,

ironi eller ej, så var det ikke fjolleri fra min side mht. "hon". Det blev anvendt. Beklager, at jeg ikke husker noget mere præcist en det...

Andre danske sprog bruger ikke "en"/"et" (to grammatiske køn, fælles/intetkøn), men blot ét (dvs. kønsløst) "a". Andre har (bevaret) tre grammatiske køn, masc./fem./neutrum.

Nogle sprog/dialekter skelner mellem "vi" og "vos". Der er årsager bag disse forskelle. Af samme årsag består store kulturelle og bevidsthedsmæssige forskelle i riget.

Heinrich R. Jørgensen

Michael,

de engelsk-talende roder også en del rundt i sproget, men forvirring ml. "gender" og "sex" bliver navnligt udtalt i det 20. århundrede.

Tjek nogle ord etymologisk, bl.a. gender, kin (svarende til køn), mankind (menneske), masculin.

Inger kan på samme side finde barista" og endelsen "-ster".

Michael Kongstad Nielsen

Endelig er der jo traveren, som kunne have godt af lidt frisk luft:

Den amerikanske uafhængighedserklæring siger:

" We hold these Truths to be self-evident, that all Men are created equal, that they are endowed by their Creator with certain unalienable Rights, that among these are Life, Liberty, and the pursuit of Happiness....."

Altså "Men", ikke "Women".

Mascha Madsen

"that all mankind are created equal,that they individually are endowed by their creators. With certain.....

Michael Kongstad Nielsen

Tak Heinrich for en god side, den vil jeg studere nærmere.

Jeg fandt tidligere i aften frem til, at "køn" etymologisk kommer af germansk "kunja", jf. engelsk "kin" (jf. kind), og endnu længere tilbage af indoeuropæisk "g´n jos", "g´enos", . der egentlig betyder "avlekraft", jf. oldirsk "gein" = fødsel. Det indoeuropæiske "gen" handler om at avle, hvortil kommer mange ord som latin "genus" fødsel, afkom, besægtede individer, race, art beskaffenhed, oldindisk "jánah" = slægt, latin "generere", "generation" osv.

Heinrich R. Jørgensen

Michael,

hvis "all Men" skal forstås som "all males of the human species", begynder det ærligt talt at være vanskeligt at se hvori dette "self-evident" består.

Det er næppe troligt, at datidens sprogbrug (eller rettere: Thomas Jeffersons sprogbrug) skulle forstås således, at man kan udlede at det skulle være selvindlysende at personer af hunkøn var kreeret så markant anderledes end personer af hankøn, at der var tale om to ligevægtstilstande -- én for hankønnede, og en anden for hunkønnede.

Udsagnet "all Men" er straks mere polemisk, når det gælder datidens slaveri. Det er nok "created equail" de dengang mente reddede udsagnet på stregen -- det var jo også selvindlysende, at naturtilstanden som "lige" ikke var vedblevet i den tilstand. Der var mange slaver -- ikke alene nogle med sort hud, men såmænd også hvide/grisefarvede europæere.

Heinrich R. Jørgensen

Mascha Madsen:
"“that all mankind are created equal,that they individually are endowed by their creators. With certain….."

Dén udgave har jeg ikke set før. Hvor har du den fra?

Teksten er noget vås, af flere årsager. "Mankind" skal forstås konceptuelt og abstrakt, mens "all" nødvendigvis må knytte sig til noget fænomonologisk (og dermed tælleligt). "All men" giver mening, og ligeså "mankind", men ikke "all mankind".

Et udsagn om, at "mankind are created equal" er grammatisk forkert -- det ville være "mankind is created equal". Da der ikke er noget antal af "mankind" (intet konceptuelt kan kvantificeres), er det vås at tale om at ensartethed blandt hvad der ikke kan tælles.

I et forfatningsretligt dokument, hvis hensigt er at begrunde løsrivelse og selvstændiggørelse af et område med tilhørende befolkning, er det sidste man vil henvise til "individer". Dokumentet handler om et folks opståen, og den slags betyder i praksis, at ens tidligere fyrste med overvældende sandsynlig vil sende et tæskehold på besøg, der hårdt og brutalt vil teste om dette nye, selverklærede folk har rygrad og udholdenhed til at stå sammen om en sådan erklæring.

I en sådan situation, er al snak om individer, særstandpunkter, undtagelser, forbehold og lignende, et direkte anslag mod løsrivelsesprojektet, der er betinget af enighed og solidaritet.

Uanset hvor mange der hver især er "skabt", kan udtrykket aldrig referere til "creators" i flertal -- med mindre er der har stået et hold af "skabere" bag hver enkelt kreation. Det var næppe en udbredt opfattelse. Udtrykket "all men [...] their creator" udelukker derimod ikke et sådant særstandpunkt, i fald dette skulle have forekommet. Hvilket det næppe gjorde.

Hvad der kan undre er, at teksten anvender "their Creator" og ikke "by God", som var en gængs opfattelse (og stadig er det, over there). Næppe nogen ville have hostet over den formulering, men Thomas Jefferson fravalgte den. Den slags platte forestillinger lå ham naturligvis inderligt fjernt. Der er tale om to distinkte koncepter (skaber hhv. gud), og betydningerne er ikke arbitrære eller sammenfaldende. Jefferson var en oplyst person, og ikke et offer for rituel hjernevask.

I samme tekst er der mange andre sproglige observationer, der kan gøres. Der blev ikke sjusket med ordenes brug, så de valgte ord bærer en præcis betydning.

F.eks. udsagnet om "to assume among the powers of the earth, the separate and equal station to which the Laws of Nature and of Nature's God entitle them, a decent respect to the opinions of mankind requires that they should declare the causes which impel them to the separation".

Hvad menes med "the Laws"? Der menes præcist to. Det er en kondensering af "the Law of Nature and the Law of Nature's God", der bliver til "the Laws of Nature and of Nature's God".

Hele teksten er et mesterværk i struktur, argumentation, ordvalg og sproglig præcision.

Et bestillingsarbejde fra hr. John Chr. Jørgensen kan ej udelukkes ...

Inger Sundsvald

Tak for link, Heinrich (etymologisk).
Det er virkelig interessant.

John Jørgensen

Debattører, som måtte være interesserede i at læse, hvad jeg rent faktisk skriver om emnet i "Da kvinderne blev journalister", kan frit hente bogen på hjemmesiden koensforskning.ku.dk