Således lød TV 2 Nyhederne i går: »Jubelscenen var som taget ud af OL, da det går op for videnskabsmændene fra California Institue of Technology (som en del af det amerikanske rumagentur NASA), at det er lykkedes for dem at lande deres 900 kg tunge robot på Mars. Iført ens blå skjorter danser de rundt i kontrolrummet og krammer hinanden.« Efterfulgt af deres præsident: »Den succesfulde landing af Curiosity – det mest avancerede mobile laboratorium, som nogensinde er landet på en anden planet – markerer en hidtil uset teknologisk præstation, der vil stå som et landmærke af national stolthed langt ind i fremtiden.«
Erklæret efter at NASA altså havde gennemført sin vellykkede landing af det specialudviklede køretøj til 2,5 milliarder dollar (15 milliarder kroner) på ’den røde planets’ overflade.
»Det viser,« fortsatte Barack Obama, »at selv de bedste odds ikke kan hamle op med vores unikke blanding af opfindsomhed og beslutsomhed. Og aftenens succes minder os om vores prioriteringer – ikke bare i rummet, men også her på Jorden. Fornuftige investeringer i innovation, teknologi og grundforskning har gjort vores økonomi misundelsesværdig i hele verden.«
Desværre præciserede præsidenten ikke, hvad der i dag må høre til ’fornuftige investeringer i innovation, teknologi og grundforskning’. Dem, som sikrer, at »verdenshavenes stigning begynder at standse, og kloden begynder at heles«. For nu at citere Barack Obama selv! Fra hans egen præsidentvalgkamp i 2008. Det citat gør han som bekendt ikke brug af længere, men så gør vores egen klima- og energiminister, Martin Lidegaard, det. For en uge siden i et interview her i bladet: »Jeg tror, det her er knald eller fald for fremtidige generationer.« Dagen efter fulgt op af »En klimaskeptikers bekendelser – At kloden bliver varmere er et uomgængeligt faktum, lyder det fra en af klimaskeptikernes sidste bastioner. At den er menneskeskabt, er samtidig den eneste forklaring, der passer med videnskaben.« Illustreret af et fotografi med billedteksten: »Forskere fra NASA publicerede i sidste uge opsigstvækkende satellitbilleder af den grønlandske indlandsis, der viser, at dette års afsmeltning af isen er både langt mere omfattende og foregået langt hurtigere end nogensinde tidligere observeret«.
En kende skizofrent?
Efterfølgende igen (torsdag 2. aug.) blev disse naturvidenskabelige konstateringer fulgt op af et Ritzau-telegram: »Forsker-alarm: Havet kan stige 1,6 meter – Sommerens hedebølge i Grønland får danske og udenlandske klimaeksperter til at frygte markante vandstigninger. Hvis verdenshavene løfter sig med en meter eller mere, vil det ramme millioner af mennesker i Bangladesh, Egypten, Holland og USA, som er tvunget til at flytte. Storbyer som New York, Shanghai, Amsterdam og dele af København risikerer at stå under vand ...« Én af de opskræmte er Eric Rignot, professor og glaciolog hos det amerikanske forskningscenter NASA.
NASA! Som jubler over menneskehedens naturvidenskabeligt-teknologiske erobring af planeten Mars. Mens dens forsker, Eric Rignot, må konstatere, at samme stadig mere indgribende naturvidenskabeligt-teknologiske erobring af planeten Jorden kombineret med den der afledte befolkningseksplosion medfører, at vi nu »har kurs mod en stigning i vandstanden på en meter eller mere. Det er muligt, at den udvikling ikke vil fortsætte, men det er altså den kurs, vi har lige nu«.
Uden nødvendigvis at medføre skizofreni i streng patologisk forstand må det være svært at være moderne menneske uden præg af denne åbenlyse NASA-splittelse, som i disse dage kommer så åbenlyst til skue.
Når NASA på én gang skal fejre Mars og begræde Grønland.
Her hjælper hverken plan A (Fremskridtsreligionen) eller plan B (Tilbage til naturen før det moderne naturvidenskabeligt-teknologiske syndefald fandt sted). Og den nuværende plan C (Lidt af begge dele) har i de sidste mange årtier med COP- og Rio-verdenstopmøder i én uendelighed ikke ført til meget andet end konstant forværring. Både hvad angår yderligere merforarmelse af arternes mangfoldighed (diversitet) og øget overforbrug af snart sagt alle Jordplanetens materielle naturgoder. Altså ikke alene lige dem, der sikrer tålelig absorbering af CO2 og de andre klimagasser.
Her må søges trøst i plan D. Som her i avisen blev lanceret 17. juli med ordene: »Vi skal omstille vores forbrug af naturressourcer, hvis Danmark og resten af kloden skal overleve. Og hvis regeringens finanslov skal overleve, i hvert fald med stemmer fra Enhedslisten, skal den nedsætte en bæredygtighedskommission. En kommission, der skal foreslå, hvordan Danmark kan omstille økonomi og ressourceforbrug. Sådan lyder et krav fra Enhedslisten forud for efterårets finanslovsforhandlinger. ’Vi skal omlægge den danske produktion og livet i Danmark, så vi reducerer ressourceforbrug og forurening, men samtidig sikrer, at de økonomisk dårligt stillede danskere ikke får det værre,’ siger Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, der mener, Danmarks ressourceforbrug skal ned på en fjerdedel af niveauet i dag.«
Hvem der overhovedet kan beklæde en sådan hverken teknikforgudende eller maskinstormende, men menneske- og dog også naturkærlig kommission, er sikkert et godt spørgsmål. Der må vendes tilbage til.
Kærej Ejvind
På din helt egen måde er du i stand til at holde fokus på det væsentlige. Lige så meget som jeg kan irriteres over flere af dine ekskurser, kan jeg påskønne (ikke nok) dig for din nødvendige fastholdelse af det basale. Tak, Ejvind.
Ejvind er den dystopiske diskurs' svar på vores håb. At have en modstander som ham er som at have en god ven i helvedet. Go on Ejvind.
Foruden åbenlyse skeptikere og rene benægtere er der også de skjulte, dvs. alle dem der opfører sig, som om alt var i skønneste orden.
Så længe folk passer deres arbejde og laver business as usual, er der ingen problemer. Herregud, der er nogle få, der læser de triste fremtidsudsigter og bliver triste af det, men flertallet glæder sig over landingen på Mars og den fundne Higgs boson artikel, foruden at de glæder sig til, at der igen kommer gang i væksten.
Nu har Ejvnd igen nævnt nogle triste forhold. ”Tak for det! Det var enormt positivt”.
Tænk, at manden uge efter uge, år efter år orker at gøre opmærksom på, at der er noget, der ikke stemmer.
Vi går sejrrigt frem. Taber man sin mobil, køber man bare en ny (ikke en gammel). Man kan også vælge at lade sig hægte af og gå på stand by. Er det det, vi skal? Altså lade være med at klappe ad Marsrobotten, nægte at se OL, WM og Vild med vækst? Hvad er det, vi skal holde op med fra nu af? Jeg vil ikke have svar af den her slags: ”Jeg vil gerne slukke lyset efter mig, men så vil jeg også have lov at se WM i fodbold”. Det er jo bare at slå en handel af med djævlen.
Hvis flertallet ryster på hovedet af dem i Cern, så ryster verden, og hvis flertallet nægter at klappe ad Marslandingen, så klapper hele systemet sammen.
Det er utænkeligt, at flertallet ikke mere vil marcherer i væksttakt. Vi kan kun marchere i én retning, og det er fremad mod - undergangen.
Jeg vil gerne lade mig belære af dem, der er klogere (der må være en hel del), og miraklernes tid er vel ikke helt forbi, men det er som om, at de der mirakler skal være temmelig store efterhånden for at udvirke noget mirakuløst.
Nu kan jeg godt for mit indre øre høre alle dem, der råber: Negativ! Negativ! Udmærket, så lad mig høre noget positivt.
Det gibber normalt i mig (af glæde), når jeg ser sådanne jubelscener blandt naturvidenskabsfolk. Måske fordi jeg selv er naturvidenskabeligt uddannet og derfor ved, at den jubel, der kommer til udtryk, sikkert ikke er en aggressiv vi-vandt-du-tabte-jubel, som den for eksempel kendes fra sportsverdenen, fra den økonomisk/finansielle verden, fra den militære verden og fra den seksuelselektoriske verden, men snarere en jubel i stil med et barns glæde over sit første modeljernbanetog.
Måske er jeg naiv, men i mine øjne udforsker videnskabsfolk, som de er flest, ikke Mars med henblik på at underlægge sig den (og hermed ikke være påstået, at Ejvind mener netop det). Nej, de udforsker den for at blive (ydmygt) klogere på for eksempel livets, og dermed deres egen, oprindelse. Udbytningen af Mars, hvis det skulle blive en realitet en dag, kommer fra en hel anden komponent i den menneskelige psyke. Måske man burde nedsætte en kommission, der kunne kortlægge/udstille disse psykiske strukturer hos mennesket.
Jeg synes, Ejvind rammer plet med sætningen:
”Man kan ikke både fejre Mars og begræde Grønland”.
En af delene må det gå ud over. Nasa går op, og isen forsvinder. Sådan er det.
@Niels-Holger: Fantastisk udtryk, en ven i helvede.
Fra vor nedsendte medarbejder har vi modtaget…
Jeg tror på plan D.
Men er der egentlig den store modsætning mellem NASA´s præstation på Mars, og så den præstation vi alle skal i gang med under plan D?
Ikke at jeg tror på det store tekniske fix, der kan ordne det hele, men teknoligi kan så sandelig hjælpe med til omstillingen. Man må spænde teknologien for omstillingens vogn. Ligesom videnskabsfolkene stillede sig det klare mål at ville lande på Mars, så må man kunne stille sig nogle klare mål om reducere energi- og ressourceforbruget med faktor fire. Eller hvordan det nu skal stilles op.
God idé med den kommission, Enhedslisten foreslår, men lad den nu ikke blive en syltekrukke. Den skal have stramme tøjler og tidsrammer. Og hvordan finder man folkene, spørger Ejvind Larsen. Ja, godt spørgsmål. Det skal ikke være de samme, som det plejer. Og ikke vennerne, der mangler et ben og en fjer i hatten.
Jeg vil friskt fra hoften foreslå en pose med blandede bolsjer. En håndfuld geniale naturvidenskabsfolk, nogle sociologer, et par kunstnere, en dgter, en billedhugger, dertil et par arkitekter og nogle gode samfundsdebattører. Bare lov mig: - ingen tidligere departementschefer eller chefer for hel- eller halvoffentlige virksomheder, og skal vi ikke ogsåbare sige: "djøf-fri" zone, tak.
Climate change is here — and worse than we thought
Der er fuld hammer på klimakatastrofen. Skulle vi ikke overveje James Hansens beskatningsforslag, som den mindste fællesnævner?
Der er tale om et epokegørende studie i hvor vi befinder os i klimakatastrofen. Nu er det helt slut med dårlige undskyldninger. Desværre, som vi kan se, er det kun de få hårde bananer, som tør samles om emnet. Tilløbsstykkerne må man finde andetsteds i avisen. Længe leve os!
Hvad kan vi gøre for at få flere til at deltage i disse nødvendige diskussioner?
Niels-Simon
James Hansen er også NASA!
'"Such events used to be exceedingly rare. Extremely hot temperatures covered about 0.1 per cent to 0.2 per cent of the globe in the base period of our study, from 1951 to 1980," Dr Hansen said. "In the last three decades, while the average temperature has slowly risen, the extremes have soared and now cover about 10 per cent of the globe," he said.'
http://www.independent.co.uk/environment/climate-change/recent-extreme-h...
July Sizzles, Records Fall: Warmest Month on Record
Tomgram: Michael Klare, Post-Apocalyptic Fantasy Becomes Everyday Reality
The Hunger Wars in Our Future
Heat, Drought, Rising Food Costs, and Global Unrest
By Michael T. Klare
Eight Fallacies about Growth
by Herman Daly
'If the growth boosters will make a sincere effort to overcome these eight fallacies, then maybe we can have a productive dialogue about whether or not what used to be economic growth has now become uneconomic growth, and what to do about it. Until these eight fallacies have been addressed, it is probably not worth extending the list. It is too much to hope that the issue of uneconomic growth will make it into the 2012 election, but maybe 2016, or 2020, …or sometime? One can hope. But hope must embrace not just a better understanding regarding these confusions, but also more love and care for our fellow humans, and for all of Creation. Our decision-making elites may tacitly understand that growth has become uneconomic. But they have also figured out how to keep the dwindling extra benefits for themselves, while “sharing” the exploding extra costs with the poor, the future, and other species. The elite-owned media, the corporate-funded think tanks, the kept economists of high academia, and the World Bank — not to mention GoldSacks and Wall Street — all sing hymns to growth in harmony with class interest and greed. The public is bamboozled by technical obfuscation, and by the false promise that, thanks to growth, they too will one day be rich. Intellectual confusion is real, but moral corruption fogs the discussion even more.'
@Niels-Holger: "Hvad kan vi gøre for at få flere til at deltage i disse nødvendige diskussioner?"
Jeg, for min part, bliver dig desværre umiddelbart et svar skyldigt, for jeg aner det ikke. Eller måske rettere: jeg er stort set holdt op med at tro på mine medmenneskers evne eller vilje til at tage emnet alvorligt.
@Niels-Holger: Du holder gryden i kog. Tak for det. Mærkeligt nok ligger vi langt fra Frelsens Hær – eller de fra os. Ja, netop. Alle ’næstekærlighedsfolkene’ – hvor fa’en er de henne i de her spørgsmål? Deres gud skyldes jo ud med badevandet sammen med os andre (det mener moderne teologer).
Nå, det var ikke det. Jeg læser som regel dine link. Jeg går også ind på hjemmesiderne af Daly, Hansen, Monbiot. Af og til køber jeg The Guardian. Det tager tid at læse, for det er sjældent, jeg i øvrigt bruger sproget, men nu har jeg taget mig sammen.
Forstår din frustration. Det er meget få, jeg kan tale direkte med om vores alvorlige emner. Vi kan ikke blive andet end isolerede, når vi vil ind til sandheden. Vores venner rundt omkring i verden er ligeså desperate som os.
Vi er de sande kollektivister, men alene om at være det. De sande kristne (ordets gørere), men udenfor menigheden. De sande socialister, som holder fast ved udgangspunktet og derfor er i mindretal.
Nu har vi længe set et klimaspøgelse rejse sig. For os er det virkelighed, men andre fryser til is ved at tænke på det og skyder det derfor fra sig. Politikerne stikker hovedet i busken. Visse erhverveledere trækker i den grønne uniform og trykker en fed omgang mainstream miljø tam-tam ud af tuben og bilder folk ind, at det kan betale sig at være et godt menneske. De kan ikke stave til ordet, alvor.
Vi bliver ikke de mange. Forhåbentlig bliver vi ikke færre. Når jeg ser på mennesker omkring mig, ser det nærmest ud som noget naturstridigt, hvis de skal turde se klimaspøgelset i øjnene og gå imod det. De fleste reagerer som Peter Plys og han venner, når de står over for et problem. En klarer sig ved at klatring ligesom Tigerdyret, en anden ved hopning ligesom Kængu, en ved at udstøde en høj lyd ligesom Æslet og Plys selv klarer sig ved at gå hen til Jacob, der både kan læse og skrive.
Vi går hen til James Hansen, Herman Daly m.fl., for de er klogere end os, men vi er få, der gør det.
Katastroferne ruller ind nu. En dag indføres der undtagelsestilstand. I en anden tråd foreslog en, at vi skulle lave mobile diger, vi kunne sætte ind på udsatte steder. Det er nok for tidligt, fanden på væggen vil mange sige, for hvad er der i vejen?
Vi skal blive ved med at sige det, vi gør. Måske bliver vi lidt flere – også her i trådene. Det er et kolossalt spring i menneskelig udvikling, vi alle sammen skal igennem. Der er som om alle dybttænkte tanker skal samles i fokus nu og give os afsæt til en helt ny betragtningsmåde omkring det at være menneske på den måske eneste livgivende planet.
Min påstand er, at folk er rådville, mere end de er ligeglade. Vis dem er vej ud af problemerne og mange vil gribe muligheden . Derfor gælder det nu om konkrete bud på løsninger.
Spørgsmålet er så: hvor meget er folk villige til at afstå for at redde vores fremtid?
De må læse skriften på væggen:
Vi bliver materielt fattigere i fremtiden, om vi vil det eller ej - så det eneste reelle valg vi har, er om vi vil arbejde sammen om en tåleligere fremtid for os allesammen, eller om det skal blive alles kamp mod alle, hvor ingen til sidst er vinderne
@Ole: Ja, vil vi slås på nedturen, eller vil vi holde sammen? Det er et væsentligt spørgsmål.
Men, vi skal lige først blive enige, om der forestår en nedtur. Der er jo dem, der mener, at vi står foran en optur, og de lægger planer for år 2030. Jeg har ikke hørt om nogen endnu, der lægger planer for nedturen, og det hænger selvfølgelig sammen med, at de ikke tør tænke den tanke til ende.
Jeg har svært ved at se, hvordan ’vores’ tråde kan blive tilløbsstykker. Hvordan skal unge, der skal i gang med livet, kapere den sandhed, at vi er på nedtur? Forestil jer denne lille scene: Man sidder og snakker og siger:
” Hør nu her – læg lige det udstyrskatalog væk – du skal lige vide, at oppe lige øst for Grønland har vi den såkaldte Grønlandspumpe. Det er den, der holder Golfstrømmen i gang. Når nu havtemperaturen stiger og vandstanden stiger, kommer der uorden i det gamle system. Når isen smelter, bliver Grønland lettere, og når noget går op er der nok noget andet, der går ned. Jordskælv, du ved. Du har sikkert set det på National Geografic. De har også vist, hvordan det bliver at leve i en endnu mere overbefolket verden, hvordan vi må klumpe os sammen i boligerne, og hvordan vi vælter gennem gaderne. De elsker at vise sådan noget.
Man kan kalde det undergangsporno, men det sælger i modsætning til ’vores’ tråde. Der er også kommet seriøse undergangsfilm, Melancolia, Take Shelter. Der vil komme flere, og det kan betale sig. ’Vores’ tråde vil dog hele tiden blive forbandet. Vi burde hellere gå ud i solen og lade være med at være så triste, der sker jo så meget godt, og hvorfor beskæftige sig med det værste af det værste?
Det er jo heller ikke, fordi vi kommer hinanden meget nærmere ved at skrive her. Man kan få en vis fornemmelse af, at man ikke er helt alene, men de stramme regler forhindrer, at der sker noget videre. Det får sikkert nogle til at fravælge det som spild af tid. Jeg synes, at det er lidt af et mirakel, at der eksisterer disse tråde. Hvor gør der ellers det?
Enig med Ole Falstoft,
det er mere rådvildhed end manglende interesse og lyst. Hvordan får man lysten til at leve på en ny måde gjort farbar? Det er problemet og opgaven.
Det er jo ikke os over de 50 man skal sætte sin lid til. Vi er ikke for alvor i stand til at omstille os -
altså bortset fra os her på tråden
De unge derimod har optimismen og energien. Det er også dem der kommer til at skulle leve med forandringerne.
Jeg tror der kommer et oprør fra dem som er mere omfattende end 'occupy wallstreet'.
De unge har mange flere kontakter over landegrænser - end vi havde i deres alder - og ideer og holdninger spredes lynhurtigt bland dem fra land til land via de elektroniske medier
For dem er lande som Spanien og Italien ikke fremmede eksotiske for de kender og har kontakt med unge derfra
Der er ved at udvikle sig en form for global bevidsthed blandt de unge verden over som hurtigt kan manifestere sig
Os gamle regner de ikke med og det er forståeligt
Jeg er ikke enig i, at folk ikke er ligeglade, men bare er rådvilde: Så længe samtaler og diskussioner om klimatruslen og systemkrisen, samt dens årsager, er massivt fraværende i stort set alle sociale sammenkomster, så vil jeg tillade mig at klassificere mine medborgere som værende reelt netop ligeglade. For er det, der ligger én på sinde, det, hvorom man ikke er ligeglad, ikke netop det, man ønsker at tale om?
* ... er massivt fraværende ved stort set alle sociale sammenkomster ...
Rådvildhed eller manglende interesse? Jeg har et tredje synspunkt. Det er for overvældende at tænke på det globale kollaps.
Jeg har lige set nyhederne. Der er trods kriser på forskellige områder godt gang i den overalt, eller man forsøger at give os det billede. De må nok ikke give os noget, der får os til at flygte over på en anden kanal.
Eller tag Deadline, hvor meget oplysning kommer der derfra om det, der forestår? Ikke meget efter min mening. Det vil skræmme seerne væk.
Monbiot fortæller i dette lille stykke, hvor vi kommer fra. Der er selvfølgelig den sædvanlige tristesse over det, men det er skrevet med varme og stor indføling: http://www.monbiot.com/2012/07/09/anomie/
Ja, angsten for at se sandheden i øjnene er så bestemt også en mulighed, for når man ikke magter det, så ønsker man naturligvis heller ikke snakke om situationen. Men rådvild det mener jeg ikke, at man kan kalde folk. Jeg vil mene, at det snarere er os og alle dem, der har forstået alvoren, der er rådvilde, for vi aner vel efterhånden ikke vores levende råd om, hvorledes vi skal trænge igennem med budskabet (jeg gør i hvert fald ikke længere).