Kronik

McDonald’s er også gastronomi

De danske madanmeldere vil ikke røre de multinationale fastfood-kæder med en ildtang. Mange af disse lever ellers op til de kriterier, der normalt lægges til grund for god gastronomi. Når de alligevel lægges for had, skyldes det en snobbet foragt for det forarbejdede, masseproducerede og globale. Det gør vores madkultur fattigere
De danske madanmeldere vil ikke røre de multinationale fastfood-kæder med en ildtang. Mange af disse lever ellers op til de kriterier, der normalt lægges til grund for god gastronomi.  Når de alligevel lægges for had, skyldes det en snobbet foragt for det forarbejdede, masseproducerede og globale.  Det gør vores madkultur fattigere
24. august 2012

For nylig læste jeg to madartikler i New York Times. Begge handlede om fastfood, men der var stor forskel i bedømmelsen.

Den første – skrevet af madbloggeren Mark Bittman – gjorde McDonald’s ansvarlig for fedmeepidemien i USA og skosede burgerkæden for ikke at leve op til gældende kostråd.

Den anden beskrev i en anerkendende tone den stigende interesse for mobile fastfoodstande i Paris. Ifølge skribenten blev der absolut ikke sparet på fedtet her – faktisk nævnes det, at kokkene tilsætter ekstra fedt til burgerkødet for at få det mere saftigt og for at karamelisere løgene. Men ikke en eneste sundhedsformaning var her at spore. Til gengæld blev det nævnt som et plus, at ingredienserne var lokale, at osten var ægte og pommes fritene hjemmelavede.

Kalorieindholdet for de to typer fastfood synes altså at være det samme, men det er McDonald’s, der fremstilles som en sundhedstrussel, hvorimod den lokale og hjemmelavede fastfood lovprises. Det indikerer for mig at se, at dæmoniseringen af fastfood ikke hviler på en begrundelse, der omhandler fedtprocenter og folkesundhed, men snarere handler om det, de store multinationale fastfoodkæder repræsenterer: det forarbejdede, masseproducerede og globale.

Lader man plakaten for dette års nordiske madfestival, Copenhagen Cooking, som begynder i dag, være en ledetråd, fremgår det med tydelighed, at vores gastronomiske værdisystem har ændret sig: De gode fødevarer er i dag dem, der ikke har været i berøring med civilisation og kultur – de skal indsamles selv og indtages i deres ’naturlige’ tilstand – heraf plakatens fermt stylede stenaldermand, der kommer op af havet med fisk han har fanget med træspyd. Det er klart, at et sådant gastronomisk ideal kræver, at forarbejdet og global mad klassificeres som ussel hundeæde. Som Claus Meyer udtrykte det i sin Sankt Hans-tale i sommer: »Hvorfor lader vi 98 procent af de spiselige planter, svampe og bær, der vokser vildt i naturen rådne op for i stedet at spise flere år forinden forkogte grøntsager fra Polen?«

Det giver derfor også sig selv, at den fastfood, der serveres på de globale fastfood-kæder udgør et tabu. Således kunne man i en artikel på netmagasinet Oestrogen.dk fra oktober sidste år tilsvarende læse Meyer sige, at »det vi prøver er at lave et bolværk mod ’McDonaldiseringen’ af samfundet«. Det skal ifølge Meyer blandt andet ske ved at »give børnene en adgangsbillet til en fantastisk verden af velsmag« og »et rigere madliv«.

Bedst til prisen

Det er min antagelse, at det er dette korstog mod »McDonaldiseringen af samfundet« – anført af den danske gastro-avantgarde – der er årsagen til, at anmeldelser af fast food-restauranter af den multinationale slags er helt fraværende i den hjemlige gastronomiske offentlighed. Det er en skam, for som adskillige fastfood-anmeldelser i de internationale medier vidner om, udgør fastfood faktisk »en fantastisk verden af velsmag« og et »rigt madliv«.

Det lader til, at anmelderne herhjemme har fortrængt det, men i 2008 udtalte chefkokken Ferran Adriá fra den prisbelønnede restaurant El Bullí i den britiske avis The Independent, at ingen, inklusive ham selv, kunne lave en bedre burger til prisen end McDonald’s:

»Jeg synes ikke, at folk burde sige, at McDonald’s ikke er godt, hvis de ikke kan komme op med et alternativ; hvad er alternativet til den samme pris? Det er det samme som at sige, at alle burde køre Aston Martin eller Rolls-Royce.«

Faktisk gik Adria så langt som til at sige, at resultatet ikke ville blive bedre, selv hvis McDonald’s hyrede 10 af verdens bedste kokke. Det er udtryk for en usnobbet anerkendelse af global fastfood som et værdigt gastronomisk produkt, som man leder forgæves efter hertillands, hvor man ellers løber hinanden over ende for at demonstrere foragt for det snobbede.

Artisteri

Fastfood udmærker sig imidlertid ikke blot, hvad angår velsmag; store dele af den globale fastfood-scene er faktisk også præget af gastronomisk innovation, kreativitet og nyfortolkninger af klassikere – kriterier der ellers lægges til grund for god gastronomi. Farvet af den aktuelle afsværgelse af global fastfood studsede jeg ganske vist, da jeg for nylig faldt over en jobannonce for fastfood-kæden Subway, der søger »sandwichartister«. Artister?! Det er en terminologi, der normalt ikke anvendes i forbindelse med fastfood, men forbeholdes gourmetkokke.

Men sagen er den, at de globale fastfood-kæder bliver stadig mere opfindsomme og eksperimenterende i udviklingen af deres menuer. F.eks. bragte Time i december nyheden om burgerkæden Wendy’s introduktion af foie gras-burgeren, avocado/wasabi-hamburgeren og sandwichen med porcini og grillet kylling.

Men i den absolutte fastfood-avantgarde befinder sig amerikanske Pizza Hut. For nylig introducerede kæden i sine mellemøstlige filialer et hybridprodukt ved navn »Crown Crust Pizza«: en pizza omkranset af små cheese-burger-vedhæng toppet med en speciel sauce, der er tilpasset de lokale smagsløg. En anmelder fra Serious Eats skrev herom:

»Det virker ikke, som om der er en rationel forklaring på, hvorfor denne pizza blev skabt.«

Men det er vel netop det krav, vi stiller til den seriøse gastronomi: at den skal lege med formen og udfordre konventionen?!

Personligt er min favorit Pizza Hut’s seneste kreation med navnet ’Hot dog stuffed crust’, en hybrid mellem en hot dog og en pizza, hvor hot dog-pølsen er svøbt i pizzaskorpen. ’Hot dog stuffed crust’ er anmeldt i både The Sun, Time, LA Times og The Guardian. Følgende citat er fra sidstnævntes anmeldelse:

»Den var ganske god. Sovsen holdt en anstændig balance mellem skarp og sød, osten var glat og ikke smattet, og chili- og løgfyldet gav det en smule pift. Brødet var fusket og underligt, men blødt som en bagel. Jeg nærmede mig snart enden af mit stykke med dets dejomsvøbte brunlyserøde fallos. Jeg tog forsøgvis en bid.Det var en hot dog-pølse. Den var gummi-agtig og industriel og saltet og røget. Men hvordan kunne den på sin egen beskidte måde være andet end lækker?«

Citatet fra The Guardian viser, hvordan man uden for Danmark – med visse undtagelser – behandler global fastfood med den samme seriøsitet som al anden gastronomi.

Forskel på onion rings

Nu vil den kritiske læser muligvis indvende, at fastfood er kommet til ære og værdighed, i takt med at de toneangivende restauranter de seneste år har sat fastfood-klassikere på menukortene. Men der er forskel på onion rings. Når Noma serverer dem i den nordiske udgave, er det vovet og innovativt, hvorimod en tilsvarende lovprisning ikke kan siges at regne ned over klassikeren – onion rings fra Burger King. I det omfang vi overhovedet hører om sidstnævnte, er det i en tone af afsmag eller i sætninger med ironiserende citationstegn. Burgere lavet af lokale råvarer får tilsvarende betragtelig spalteplads, mens der ikke vies en linje til nye produktlanceringer fra McDonald’s, Burger King, Domino’s, KFC og Subway etc.

Tabuiseringen af de globale fastfood-kæder begrænser rummet for smagsoplevelser og gør vores madkultur fattigere. Den aktuelle retorik om, at vi skal ’forbedre vores madkultur’, dækker over et projekt, der på et tvivlsomt grundlag stempler det forarbejdede, globale og masseproducerede som uværdig føde. Som forfatteren til den nyligt udkomne The Locavore’s Dilemma – In Praise of the 10.000 Mile-Diet, Pierre Desrochers, sagde i et interview i Weekendavisen forrige uge:

»Lokalt producerede fødevarer er ikke automatisk produkter med bedre smag, højere næringsindhold eller mindre sygdomsrisiko. Der er ingen grund til at føle sig skyldig over at spise globalt.«

Så kære anmeldere: Kom ud af jeres stenalderhuler og vis lidt respekt for de Chili Cheese Tops, vi elsker, men ikke må kunne lide.

Ulla Holm er sociolog

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hjemme hos os bruger vi en del energi på at komponere 'En stor menu' så den ser ud og smager lige som den ægte vare - det inspirerer også de yngste drenges vurderingssans og kreativitet. Nummer to burger er ofte mere indivuelt sammensat.

Processen styrker prisfornemmelse, smags- og kvalitetssans.

@Ulla Holm:

Du er tydeligvis afhængig af junk-food siden du kan lovprise det sådan.
Det er ikke snobberi når madanmeldere går langt uden om junkfood, tilgengæld virker det som om du selv snobber nedad.

Prøv at lade være med at spise noget som helst McDonalds (eller andet junk) og ingen sodavand heller, i mindst 3 måneder. Derefter går du ind og køber en burger eller nogle chilli cheese tops. Jeg kan garantere dig at du ikke spiser halvdelen.Det er og bliver noget bras.

I øvrigt, prøv at se filmen Food Inc., den giver et godt indblik i hvorfor sådant junkfood ikke er 'gastronomi'. kan anbefales.

Prøv at finde noget tilsvarende til prisen? Hvad er det en menu koster på McD i Danmark 60-70 kr? I kbh er der i hvert fald rig mulighed for at få de samme kallorier og mere svag (og jeg vil mene også en smule mere kvalitet) end McD.

Reno christophe

Jeg spiser aldrig i Mc donald men jeg synes det er dejligt at almene og veletableret ideer bliver vendt på hovedet og analysere saglig.
Jeg kan i øvrigt ikke se den store gastronomisk forskel mellem mc donald og en pølsevogn, men den ene er mere accepteret end den anden ...

Faktisk er den hygiejniske standard i fastfood kæderne typisk i top, og råvarerne er da lige så gode ( eller lidt bedre) som dem, man finder i supermarkedet.

Man kan da udmærket vælge en god løsning i en burgerrestaurant - f eks en plain burger med salat og mælk ?

Claus Meyer er dygtig og innovativ, men man kan ikke tjene penge på "mad for normale mennesker" hvis man arbejder på det top-gastronomiske niveau i restaurationsbranchen.

Jeg spiser af og til på en burgerrestaurant og ved en pølsevogn - og begge dele er OK. Så er der så nogle gqnge, hvor man går ibyen og spiser og drikker på et "højere gastronomisk niveau" - det ene udelukker ikke det andet (-heldigvis)..

God artikel.

Martin Bæksgaard Jakobsen

Kære Ulla Holm

Du har en længere uddannelse, skriver godt og virker rimeligt velbegavet. Jeg har læst en del af dine artikler om mad og madkultur blandt andet her i Information og jeg undrer mig over din argumentationsstil.

Der skal ikke den store viden om retorik til at se, at de du manipulerer med hjemler og præmisser og drager ugyldige konklusioner for at argumentere for dine pointer.
Din indledende hjemmel bygger på, at to måltider har samme kalorieværdi og derfor er lige sundt. Det er ikke en gydlig konklusion; sundhed måles i andet end kalorieindhold. Og det er jeg slet ikke i tvivl om, at du godt ved. Men den ugyldige konklusion tjener et formål.
Du har nu etableret, at de to måltider er lige sunde, og når det ene 'dæmoniseres' (man kunne også vælge at sige 'kritiseres' - men nå ja, overdrivelser kan også have sin ret), må det så være på grund af det, det repræsenteres.
Det er heller ikke en gyldig konklusion. Med begrebet 'repræsentation' fjerner du fokus fra indhold og substans, og fører fokus over på form, meninger, associationer, kultur mm. Og så mangler du bare at give den kultur et navn - og det bliver så til 'snobberi'.
Problemet er, at du på ingen måde har etableret en lødig argumentatorisk kæde dertil.

Videre i artiklen 'glemmer' du dit indledende - og ret centrale for resten af din argumentation - fokus på sundhed, og lovpriser smagen af fast food. Fast food smager godt og det er afgørende for, hvorvidt det skal omtales i den finere gastronomi. Du underbygger det med, at det tilmed er så billigt, at det ikke kan smage bedre til prisen. Og at en sandwichkæde kalder deres teenagere, som ikke kender agurk fra tomat for 'artister' siger jo intet om kvalitet, smag eller andet af den sandwich. Det siger noget om virksomhedens pr-arbejde.

Du får præsenteret en række udsagn, der lovpriser fast food mad. Men du får på ingen måde argumenteret for, at fast food og klasisk højgastronimisk mad bør have samme status.

Du slutter så af med en fantastisk formulering:
"Den aktuelle retorik om, at vi skal ’forbedre vores madkultur’, dækker over et projekt, der på et tvivlsomt grundlag stempler det forarbejdede, globale og masseproducerede som uværdig føde".

Jeg ved ikke, hvor du har opholdt dig de sidste 5-10 år, hvis du formulerer den sætning i god tro.
Masseproduceret fast food ER uværdig føde. Studier har vist, at vores kroppe ikke kan genkende store dele af indholdet i fast food som mad! Vi bliver enormt syge af det, der mangler vitaminer og mineraler og der er tilsat adskillige gift- og fyldstoffer, som langsomt men sikkert undergraver vestlig folkesundhed. Jeg orker ikke engang at linke til disse undersøgelser, da en simpelt googling fører til hundrevis, hvis ikke tusindevis.

Efter på dette spinkle grunlag foretager du endnu en retorisk svindestreg. Du citerer en anden for at have udtalt, at lokalt producerede fødevarer ikke nødvendigvis er sundere og smager bedre. Rent logisk set har du ret. Det er ikke nødvendigvis sådan - en lokal bonde kan godt have brugt mere sprøjtegift, tisset på sine tomater og være en så håbløs bonde, at det også smager dårligere. Men statistisk set er det sådan, at lokalt, økologisk producerede fødevarer næsten altid er en bedre madoplevelse - på alle de paramatre, man typisk vil vurdere denne. Og det er nu endelig også bevist, at økologiske fødevarer er sundere (grundet højere indhold af antioxidanter mm.)
Så du lyver ikke. Du fifler bare lidt med retorikker. lidt svarende til hvordan udsagnet, at 'uddannede piloter ikke nødvendigvis er bedre end ikke-uddannede piloter', da der nok skal kunne findes en enkelt ikke-uddannet pilot der er bedre en uddannet pilot. Og dermed er der konflikt med ordet 'nødvendigvis'...
Men typisk vil det modsatte være tilfældet.

Jeg kan kun spekulere over, hvorfor du vælger at føre argumentationen på dette niveau. I stort set alle dine artikler. Jeg ved ikke, hvad dit formål er. for mig virker det som om, du bliver provokeret af sundhedsbølgen og har lyst til at råbe ukvemsord af den.

Dit artikel er i hvert i sin essens ikke andet.

Lasse Glavind

Den har artikel er et forstemmende lavpunkt. for både Informations debatniveau og dansk sociologi. Christian Jensen har tilsyneladende besluttet sig for at gøre Ulla Holm til maddebattens svar på Bjørn Lomborg.

Det synes at være kriteriet, at bare man er hæmningsløs nok til at opstille stråmænd og falske modsætninger, så kan man skrive syv kronikker i Information og få medfølgende fri taletid i alle danske medier.

CJ, der jo kommer fra Berlingske, har tilsyneladende medbragt den der forvrængede forestilling om at være en undertryk majoritet som vælter ud af alle porer, når man læser Berlingskes ledere og debatunivers. Det er ren teaparty-logik, når man hele tiden skriver sine synspunkter ind i en fortælling om den politiske korrektheds tyrani.

Selvfølgelig er det på sin plads at diskutere avisernes anmeldelser af mad og årgangsportvin og alle de klassekonotationer, der i øvrigt indgår, men at opstille et besøg på McDonalds, som en autentisk og ligefrem revolutionær handling, der er simpelthen sociologi i så iltfattigt et miljø, at hjernen begynder at tage skade.

Lise Lotte Rahbek

Mad, som ikke mætter.. er det ikke en slags selvmodsigelse?

Hvis jeg bruger uforholdsmæssigt mange penge på en McD-men, så skal jeg jo stadig have noget at spise 2 timer senere, fordi jeg er sulten.
Det er simpelthen i mit budget uforsvarligt at spise fastfood.

olivier goulin

Enig i, at Ulla Holm mest synes at have et horn i siden på 'Spelt-segmentet', og på en umiskendelig DF-agtig facon forsøger at nedgøre eliten, og ophøje proletar-kulturen. Hun har tydeligvis en kæphest her, som er så åbenlys og pinlig, at det næsten ikke er værd at kommentere. Det er Pia Kjærsgård i en lidt mere artikuleret udgave.

Fastfood-industrien er en helt igennem vederstyggelig kultur, helt i tråd med de øvrige industrielt kultiverede og forarbejdede fødevarer, man finder på hylderne i de fleste supermarkeder.

Og her er det navnlig hele den bagvedliggende animalske produktion, der pænt er pakket ude af syne i plastik og cellofan, som er selve antitesen til æstetik og kultur; den er, for at sige det lige ud, et kriminelt svineri uden sidestykke.

Noma og McDonalds er lige yderliggående; den ene i sin underlødighed, den anden i sit metafysiske, sofistiske forhold til maden.

Langt de flest af os befinder os gastronomisk et eller andet sted mellem disse ekstremer, hvor æstetik, sundhed og økomi afvejes i et mere eller mindre fornuftigt kompromis.

Vi behøver ikke at gå til nogle af disse yderpunkter.
Det 'gode' måltid findes lige langt fra begge disse poler.

/O

Tak til Martin Jacobsen og Lasse Glavind for at bruge tid på at formulere de helt rigtige svar. Hvorfor skal vi bruge tid på at læse retorisk set noget sludder i information, bare fordi det er kækt sat op i rasmus modsat stil.

Henrik Jensen

Lise Lotte -

Ja gu er det for dyrt...jeg og min importbrud regnede en gang ud, at vi SAGTENS kunne lave en ordentlig gang aftensmad for os fire, ovenikøbet med økologisk kød eller kylling, for en brøkdel af prisen på en McDo...tur.

Lise Lotte Rahbek

Henrik Jensen

I min enpersoners husholdning med tendens til studiegæld holder fastfood slet ikke.
I aften skal jeg tilberede ½delen en ribbensteg (øko) jeg fik til 100 kr. Kartoflerne henter jeg i haven og så er der til pålæg de næste par dage.

Jeg får eddermame ikke meget fastfood til 50 kr. i pålægskvalitet til de følgende dage.

Og så har jeg sletikke været inde på næringsværdien og alt det emballage, jeg slipper for at smide ud.

Søren Kristensen

Jeg kunne godt tænke mig hvis der var et vegetarisk alternativ til McDonalds, et sted hvor man med samme træfsikkerhed (mindst én i hver by) kunne spise sig mæt, uden at blive ruineret, med hurtig betjening og en ensartet standard, ligesom jeg også godt kunne tænke mig et en øko-vegetarisk indkøbskæde, hvor man kunne få alt det politsk korrekte (ingen ironi her) til en rimelig penge. Men sådan er der jo så meget, man godt kunne tænke sig.

Harald Christiansen

Hej Søren.
Det er jo bare at starte det op:-) Det findes allerede i Tyskland og i Østrig, og selvfølgeligig i USA.
Det er skide godt hvis man ikke bor i hovedstaden og ikke bare kan melde sig ind i Kbh. Fødevarefællesskabet og købe lokale økologiske fødevarer distribueret uden profit for øje.
Det man ikke får der, kan man passende købe svine(vegansk svin)billigt i Spidsroden.

McD er noget svineri, på alle planer. Og det ændrer en selvvalgt martyrstatus og rasmus-modsat holdning ikke på.

Peter Rasmussen

Der er jo ikke et publikum at anmelde for, eftersom alle har været en tur på Mc Dondalds eller Burger King for lige at prøve det. Nogle kommer igen, andre ikke, og så er den vel ikke længere. At disse forvoksede grill-barer kalder sig restauranter, vil jeg iøvrigt mene, er på kanten af markedsføringsloven.

Jeg forbløffes mere og mere for hver gang jeg støder på en af Ulla Holms artikler.
Nu skal jeg ærligt indrømme, at jeg ikke engang har orket at læse hele denne artikel, men jeg antager, at jeg har forstået hovedbudskabet; "der skal også være plads til fastfood, blablabla..."
Jeg kan godt forstå, hvis man er træt af at høre om sundhed. Der bliver talt og skrevet meget om sundhed alle vegne. Men det bliver der altså af en årsag. Vi blivere mere og mere syge, og jeg vil postulere, at sådan cirka 99,999% af årsagen har at gøre med vores livsstil.
Det er selvfølgelig trættende, at få tudet ørerne fulde af sundhed dit og sundhed dat, men det bliver ved af den simple grund, at det ikke har virket endnu. Jeg forfærdes når jeg af og til bliver klar over, hvad almindelige unge mennesker (og sikkert også mange ældre end unge mennesker) lever af i dag. Og det er altså ikke indtaget af junkfood, der halter!
Jeg ved godt, at vi lever i en kultur, hvor "man skal have lov til at FORKÆLE sig selv lidt engang i mellem", men i mine øjne ville det være en meget meget positiv ting, hvis vi med tiden kunne få ændret opfattelsen af "forkælelse" til at omhandle mad, som gør os godt, i stedet for "mad", som tæver vores organisme sønder sammen.
Det lader til at Ulla føler sig trængt, fordi hun elsker junkfood. Men helt ærligt, junkfood burde i yderste fald betragtes som "rekreative stoffer", som man kunne indtage for oplevelsens skyld en gang hvert halve år maksimum. Vi har ikke brug for mere junkfood, vi har brug for mere MAD.

Tilføjelse: Jeg går selv ind for personlig frihed, og er selvfølgelig indstillet på, at det skal være folks eget valg, om de ønsker at ødelægge deres egen krop. Ligesom f.eks. selvmord heller ikke bør være ulovligt.
Men man må kalde en spade for en spade, og junkfood er og bliver noget værre bras. Og det både med hensyn til ernæring, politik og etik.

Stig Rasmussen

Ulla Holm rammer igen spelt-segmentet med fuld skrue, god artikel.
I langt de fleste blindtests har folk ikke kunne smage forskel på om varen kom fra økologi eller ikke.

@Tor Brandt: jeg synes så ikke man ligefrem ødelægger sin egen krop hvis man spiser junkfood i ny og næ. Der overdriver du lige hellige hr. speltmand.

Henrik Jensen

Stig...laver du selv mad?

Tror det næppe. Du kan FØLE forskellen på en industrikylling og en traditionel kylling i kødets konsistens, når du skærer det.

I øvrigt fik jeg for tre år siden en infektion. Jeg måtte igennem to antibiotika-kure, fordi den første ikke bed. Grunden var, at jeg - ganske sikkert fordi jeg har boet så mange år i udlandet (og selvfølgelig spist der) - har udviklet en resistens overfor nogle af de vigtigste former for atibiotika...

Tro mig, det er ikke sjovt at høre lægen sige: "Nu prøver vi denne her. Stor dosis i tyve dage. Hvis det ikke hjælper, er vi på røven".

@Stig Rasmussen:
Det handler ikke om "spelt-segmentet", det handler om at vi som befolkning bliver mere og mere dødsyge på grund af alt det L***, vi propper os med.
For mig handler økologi og gode madvaner i det hele taget ikke så meget om smagen, som det handler om min egen sundhed, ansvar overfor jorden og resten af verden, og ansvar overfor produktionsdyrene (nu rører jeg personligt ikke animalske produkter).
Nu skrev jeg så i det hele taget heller ikke noget om dyrkningsmetoder, jeg ved ikke hvorfor du henvender dig til mig om dette?
Men hvis jeg skal sige noget om emnet, så burde der slet ikke være mulighed for at vælge mad, som er dyrket på en uforsvarlig måde. Så længe muligheden alligevel er der, mener jeg det er folks eget ansvar. Man man gøre hvad man kan og vil. Personligt vægter jeg min mad utrolig højt, og jeg vælger med glade diverse materielle goder fra til fordel for at kunne nyde en sund og forsvarlig kost. Jeg vil mene at langt størstedelen af befolkningen har mulighed for at gøre det samme (jeg lever selv på SU).

Søren Kristensen

HC:
- købe, svine, spidsrod, - jeg aner ikke hvad du snakker om.

I øvrigt er jeg for gammel til at starte noget som helst op og det med ikke længere af have lyst til til at spise pattedyr, kom sent - måske efter jeg har haft hund. Jeg ved faktisk ikke engang om det holder. Men lige nu er forelsket i tanken om at leve af planteføde og det er sådan set kun af magelighedsmæssige årsager at jeg efterlyser en restaurantkæde og et supermarked for den slags. Jeg tænker også at der burde være et kundeunderlag, for man hører jo tit om andre der heller ikke spiser kød.
Man kan jo håbe at en og anden studerende fra CBS læser med og får en god idé. Det kan højst gå galt.

Stig Rasmussen

Henrik Jensen: Du forsimpler det, men ok jeg uddybede heller ikke.
Forskellen mellem kvalitets ikke-øko-kylling og økologisk kylling er feks ikke målbar, medens forskellen mellem burkylling og de to nævnte er stor.

Det der udgør forskellen for mig er at kvalitets kød generelt placerer sig prismæssigt mellem bur og øko og smager bedre.

Økologi er bestemt ikke et carte blanche eller en garanti for god smag.

Stig Rasmussen

Tor Brandt , hvis dine idealer blev gennemført ville halvdelen af verdens befolkning dø af sult, hvordan du end vender og drejer det får du ikke samme udbytte af økologi.
Derfor syntes jeg det er et ok (omend en anelse hyklerisk)personligt ideal, så længe du er klar over du kun kan leve op til denne fordi du økonomisk er priviligeret til det og ikke trækker det ned over andre.

@Søren Kristensen:
Hvis jeg havde forstand på og flair for eller bare i det mindste interesse for økonomi og deslige, ville jeg starte en sådan kæde.
Jeg er i hvert fald en sikker kunde, hvis nogen gør det.
Og tillykke med dit valg om at afstå fra indtaget af døde dyr aflivet til formålet. Det sikrer dig et trin op i samsara :)

Og en plasticpressening i skoven er en liebhaverbolig.

Måske Ulla Holm skulle undersøge, hvad transfedtsyrer og mættede fedtsyrer egenlig er og gør ved kroppen.

På den anden side er det ret underholdende, når hun regelmæssigt blamerer sig selv - på den studentikose måde.

@Stig Rasmussen:
Må jeg være fri for dine beskyldninger om at "trække noget ned over andre". Jeg har gentagne gange bemærket, at jeg går ind for personlig frihed og personligt ansvar.
Men jeg går også ind for, at folk har adgang til ordentlig information om tingene.
Og som sagt mener jeg også, at langt størstedelen af befolkningen har mulighed for at vælge sund mad, hvis de prioriterer det højt nok.
Og sidst men ikke mindst, aner jeg ikke hvad du taler om med hensyn til, at det skulle være globalt uforsvarligt, at omlægge til økologi. Snarere tværtimod. Men det er måske også Ulla Holm, du refererer til her?

@Ann Bille:
Af den ene årsag, at vi fylder os med medicin og får udført voldsomme operationer for diverse tilstande, som helt og holdent kunne have været undgået via simple livsstilsændringer.
Det var vel egentlig to årsager.

Brian Pietersen

økologisk mad er det eneste der er fremtid i...
hellere spise mindre men god mad end mad der er dårligere og ødelægger mig selv og ntur

det er ikke ret mange dage siden der var artikel i her, hvor man har kunne konstatere at dansk dyrkede afgrøder i det hele taget er langt sundere end vores naboers mv......

det hang sjovt nok sammen med der er mindre gift i madvarerne... men det behøver man jo ik være forsker for at finde ud af.. c¨,)

@Ann Bille

Jeg har en anelse om at levealderen har noget med penicillin og pacemakere at gøre...!?

I forhold til fødevare industrien finder jeg at det er det usagte og fordækte i branchen der er værst...hvis man bare vidste...så kunne (ville?) man handle derefter..

De venligste...Mads Bjergen....

Lasse Glavind

Hele det der begreb 'speltsegmentet' er opfundet i en lokal 'female pissing contest' blandt mediebevidste karrierekvinder på Indre Østerbro. Det er endnu en teaparty-stråmand. Se mig! Se mig!, råber de, og så postulerer de, at de kæmper for det autentiske Danmark, mens det i virkeligheden handler om at positionere sig i en lille lukket kreds af meningsmagere.

Brian Pietersen

jeg hart personligt fået det sådan..at kan forretningen ikke fortælle mig hvor madvarerne kommer fra, køber jeg dem ikke...

bla. Fakta, gider jeg snart ikke handle i mere, da jeg skal bruge for lang tid på at finde ud af hvor deres frugt og grønt er produceret henne...

jeg køber simpelthen kun dansk produceret, da jeg gerne vil leve i mange år endnu.

og vælger altid økologisk hvis jeg kan komme til det.

Stig Rasmussen

Tor: Det ændrer ikke på problemstillingen at du mener at middel og lavindkomst grupperne i landet skal omlægge deres i forvejen stramme madbudget til at være økologisk.

Jeg kiggede engang på det og fandt frem til at vores madbudget ville stige fra ca 4500/måned til 7500 hvis det skulle omlægges til økologi, det er måske penge du fint kan finde i dit budget, men det tvivler jeg på at gns familien kan....

Derudover tager du heller ikke højde for at økologiske varer kræver langtt mere dag til dag planlægning da de hurtigt går i fordærvelse.

Du kan jo læse denne artikel...http://www.information.dk/283675

@Stig Rasmussen:
Der er plads til det i mit budget, fordi jeg prioriterer det over stort set alt andet.
Det samme kan andre mennesker gøre, hvis de ønsker det. Jeg siger ikke, at de skal gøre det, hvis de ikke har lyst. Jeg siger, at de har muligheden, hvis de ønsker det. De fleste mennesker vil have have et stort fjernsyn med 300 kanaler og to rejser sydpå om året, end de vil leve sundt, og det er helt og holdent deres eget valg. Men kom ikke og sig, at de ikke har valget.
Med det sagt, vil jeg på ingen måde afvise, at nogle få bare ikke kan få det til at hænge sammen, uanset hvordan de vender og drejer det - som jeg også sagde tidligere. Men jeg vil helt bestemt mene, at det er de færreste.

Gastroavantgardens korstog maa jeg have lov at le. McDonaldsmad er paa ingen maade naerende og understoetter ikke kroppen i dens behov - tvaertimod.

For mig at se handler det ikke kun om pris og den meget langsommelige innovationsproces der sker i fastfoodbranchen. For mig handler det om dyremishandling, fedme, co2, baeredygtighed m.m. som ikke rigtig bliver naevnt. Det er alt sammen noget fastfoodindustrien aldrig kan "spinne" sig ud af, og det kan forbrugeren desvaerre heller ikke.

@Tor Brandt: det er i hvert fald lige så sundt for psyken at vælge rejserne fremfor økologien og det vil jeg til enhver tid gøre, man lever kun engang så hellere opleve verden på noget ferie end leve i ren økologi.

@Ann Bille:
Og igen er det dit eget valg. Om det ene er rigtigere end det andet, er en diskussion på holdninger, og har for så vidt ikke så meget med denne diskussion at gøre.
Spørgsmålet er hvorvidt man bør forherlige junkfood. Og igen vil svaret være, at junkfood er og bliver noget underlødigt bras i forhold til rigtig mad.

Stig Rasmussen

Tor Brandt, du er studerende og ene, et skift til økologi for en standard 4 personers familie multiplicerer udgifterne og i disse krisetider tvivler jeg på der er mange der lige kan lægge 3000 kr til side hver måned..

Du får et ganske udemærket widescreen Tv for 4-5000 kr, det er merudgifterne for økologi i 1½ måned....

Du har helller ikke svaret på den linkede artikel...

@Stig Rasmussen:
Kommentarer til artiklen:
"Tværtimod reduceres jordens indhold af næringsstoffer, ligesom jorden bliver mere ukrudtsfyldt." -> Dette er simpelthen lodret løgn. Jordens bakterier dør når vi bruger sprøjtemidler osv., og da vitaminer er afføring fra mikroorganismer, bliver konventionelle planter mindre vitaminholdige. "Ukrudtsfyldt" = biodiversitet. Det er et alt for komplekst system til, at jeg eller nogen anden kan påstå at forstå det til fulde. Faktum er, at hvis du piller ved en maskine, som du ikke har forstand på, vil resultatet blive anderledes. Og ekstremt sjældent til det bedre.

Hvad angår pesticider - der skrives: "Men i dag er midlerne gennemprøvede, og dem med negativ effekt er udfaset.". Det er kun ca. 60 år siden, man begyndte at bruge pesticider. Hvordan i alverden kan nogen påstå, at de har nogen som helst form for overblik over langtidsvirkningerne? Igen, fremmede stoffer i jorden og i vores maver vil højst sandsynligt have en eller anden effekt. Og den vil højst sandsynlig ikke være gavnlig.

Desuden er en naturlig del af den økologiske omlægning, at vi nødvendigvis må skære KRAFTIGT ned på den animalske produktion. Produktionen af kød, mælk, osv. er så hård ved jorden, at den ikke holder 50 år mere, uden at det får enorme konsekvenser.

Artiklen slynger overordnet om sig med påstande uden henvisninger. Jeg giver ikke så meget for dens indhold.

Med alt dette sagt, så var det for så vidt heller ikke mig, der bragte økologien på bane i denne tråd.
Jeg mener personligt ikke, at det største problem for folkesundheden ligger i valget mellem økologiske og konventionelle produkter, men langt mere i valget mellem hele, naturlige fødevarer og de raffinerede, processerede, fragmenterede junk-fødevarer, som rigtig mange mennesker spiser meget af. Desuden er det generelle indtag af plantefødevarer gået kraftigt ned til fordel for mere kød og mælk, hvilket giver sig tydeligt udslag i den kraftige stigning i hjerte- og kredsløbssygdomme og forskellige former for cancer.

Tilføjelse: Mht. nedgangen i indtag af planter - her refererer jeg til de sidste 50-100 år.
Heldigvis oplever jeg i den seneste tid en tendens til, at folk begynder at spise flere planter igen.

@ULLA HOLM

Problemet er hverken mængden af fedt, kalorierer eller den hygiejniske standard.

Desuden kan du nemt spise et "forholdsvist sundt måltid" 1stk-2stks plain burger, og ½ kildevand. Bum. skipper fritterne og den BIG SIZE coke..

MEN, og det er et stort MEN! .. mængden af konserveringsmidler gør kæder som McD farlige.

Lav evt. en søgning på Youtube efter "old cheeseburger" Den et have af videoer af folk der daterere deres "cheeseburger" over flere måneder, den ældste er 4 As far as I know.. og de ligner dem der bliver solgt i buttikken..

McD stopper deres mad med så meget konserveringsmiddel at ikke engang bakterier vil røre ved det.

Men det er desværre ikke noget vi har megen fokus på i danmark,

Eksempel, kan surhedsgraden "ved konservering" sænkes til under 4ph kan salmonella slåes ihjel på under 12timer.

Men med konserveringsmidler følger også et HAV af bivirkninger, bl.a. ASTMA og talrige allergier.

Sider