Kronik

McDonald’s er også gastronomi

De danske madanmeldere vil ikke røre de multinationale fastfood-kæder med en ildtang. Mange af disse lever ellers op til de kriterier, der normalt lægges til grund for god gastronomi. Når de alligevel lægges for had, skyldes det en snobbet foragt for det forarbejdede, masseproducerede og globale. Det gør vores madkultur fattigere
De danske madanmeldere vil ikke røre de multinationale fastfood-kæder med en ildtang. Mange af disse lever ellers op til de kriterier, der normalt lægges til grund for god gastronomi.  Når de alligevel lægges for had, skyldes det en snobbet foragt for det forarbejdede, masseproducerede og globale.  Det gør vores madkultur fattigere
24. august 2012

For nylig læste jeg to madartikler i New York Times. Begge handlede om fastfood, men der var stor forskel i bedømmelsen.

Den første – skrevet af madbloggeren Mark Bittman – gjorde McDonald’s ansvarlig for fedmeepidemien i USA og skosede burgerkæden for ikke at leve op til gældende kostråd.

Den anden beskrev i en anerkendende tone den stigende interesse for mobile fastfoodstande i Paris. Ifølge skribenten blev der absolut ikke sparet på fedtet her – faktisk nævnes det, at kokkene tilsætter ekstra fedt til burgerkødet for at få det mere saftigt og for at karamelisere løgene. Men ikke en eneste sundhedsformaning var her at spore. Til gengæld blev det nævnt som et plus, at ingredienserne var lokale, at osten var ægte og pommes fritene hjemmelavede.

Kalorieindholdet for de to typer fastfood synes altså at være det samme, men det er McDonald’s, der fremstilles som en sundhedstrussel, hvorimod den lokale og hjemmelavede fastfood lovprises. Det indikerer for mig at se, at dæmoniseringen af fastfood ikke hviler på en begrundelse, der omhandler fedtprocenter og folkesundhed, men snarere handler om det, de store multinationale fastfoodkæder repræsenterer: det forarbejdede, masseproducerede og globale.

Lader man plakaten for dette års nordiske madfestival, Copenhagen Cooking, som begynder i dag, være en ledetråd, fremgår det med tydelighed, at vores gastronomiske værdisystem har ændret sig: De gode fødevarer er i dag dem, der ikke har været i berøring med civilisation og kultur – de skal indsamles selv og indtages i deres ’naturlige’ tilstand – heraf plakatens fermt stylede stenaldermand, der kommer op af havet med fisk han har fanget med træspyd. Det er klart, at et sådant gastronomisk ideal kræver, at forarbejdet og global mad klassificeres som ussel hundeæde. Som Claus Meyer udtrykte det i sin Sankt Hans-tale i sommer: »Hvorfor lader vi 98 procent af de spiselige planter, svampe og bær, der vokser vildt i naturen rådne op for i stedet at spise flere år forinden forkogte grøntsager fra Polen?«

Det giver derfor også sig selv, at den fastfood, der serveres på de globale fastfood-kæder udgør et tabu. Således kunne man i en artikel på netmagasinet Oestrogen.dk fra oktober sidste år tilsvarende læse Meyer sige, at »det vi prøver er at lave et bolværk mod ’McDonaldiseringen’ af samfundet«. Det skal ifølge Meyer blandt andet ske ved at »give børnene en adgangsbillet til en fantastisk verden af velsmag« og »et rigere madliv«.

Bedst til prisen

Det er min antagelse, at det er dette korstog mod »McDonaldiseringen af samfundet« – anført af den danske gastro-avantgarde – der er årsagen til, at anmeldelser af fast food-restauranter af den multinationale slags er helt fraværende i den hjemlige gastronomiske offentlighed. Det er en skam, for som adskillige fastfood-anmeldelser i de internationale medier vidner om, udgør fastfood faktisk »en fantastisk verden af velsmag« og et »rigt madliv«.

Det lader til, at anmelderne herhjemme har fortrængt det, men i 2008 udtalte chefkokken Ferran Adriá fra den prisbelønnede restaurant El Bullí i den britiske avis The Independent, at ingen, inklusive ham selv, kunne lave en bedre burger til prisen end McDonald’s:

»Jeg synes ikke, at folk burde sige, at McDonald’s ikke er godt, hvis de ikke kan komme op med et alternativ; hvad er alternativet til den samme pris? Det er det samme som at sige, at alle burde køre Aston Martin eller Rolls-Royce.«

Faktisk gik Adria så langt som til at sige, at resultatet ikke ville blive bedre, selv hvis McDonald’s hyrede 10 af verdens bedste kokke. Det er udtryk for en usnobbet anerkendelse af global fastfood som et værdigt gastronomisk produkt, som man leder forgæves efter hertillands, hvor man ellers løber hinanden over ende for at demonstrere foragt for det snobbede.

Artisteri

Fastfood udmærker sig imidlertid ikke blot, hvad angår velsmag; store dele af den globale fastfood-scene er faktisk også præget af gastronomisk innovation, kreativitet og nyfortolkninger af klassikere – kriterier der ellers lægges til grund for god gastronomi. Farvet af den aktuelle afsværgelse af global fastfood studsede jeg ganske vist, da jeg for nylig faldt over en jobannonce for fastfood-kæden Subway, der søger »sandwichartister«. Artister?! Det er en terminologi, der normalt ikke anvendes i forbindelse med fastfood, men forbeholdes gourmetkokke.

Men sagen er den, at de globale fastfood-kæder bliver stadig mere opfindsomme og eksperimenterende i udviklingen af deres menuer. F.eks. bragte Time i december nyheden om burgerkæden Wendy’s introduktion af foie gras-burgeren, avocado/wasabi-hamburgeren og sandwichen med porcini og grillet kylling.

Men i den absolutte fastfood-avantgarde befinder sig amerikanske Pizza Hut. For nylig introducerede kæden i sine mellemøstlige filialer et hybridprodukt ved navn »Crown Crust Pizza«: en pizza omkranset af små cheese-burger-vedhæng toppet med en speciel sauce, der er tilpasset de lokale smagsløg. En anmelder fra Serious Eats skrev herom:

»Det virker ikke, som om der er en rationel forklaring på, hvorfor denne pizza blev skabt.«

Men det er vel netop det krav, vi stiller til den seriøse gastronomi: at den skal lege med formen og udfordre konventionen?!

Personligt er min favorit Pizza Hut’s seneste kreation med navnet ’Hot dog stuffed crust’, en hybrid mellem en hot dog og en pizza, hvor hot dog-pølsen er svøbt i pizzaskorpen. ’Hot dog stuffed crust’ er anmeldt i både The Sun, Time, LA Times og The Guardian. Følgende citat er fra sidstnævntes anmeldelse:

»Den var ganske god. Sovsen holdt en anstændig balance mellem skarp og sød, osten var glat og ikke smattet, og chili- og løgfyldet gav det en smule pift. Brødet var fusket og underligt, men blødt som en bagel. Jeg nærmede mig snart enden af mit stykke med dets dejomsvøbte brunlyserøde fallos. Jeg tog forsøgvis en bid.Det var en hot dog-pølse. Den var gummi-agtig og industriel og saltet og røget. Men hvordan kunne den på sin egen beskidte måde være andet end lækker?«

Citatet fra The Guardian viser, hvordan man uden for Danmark – med visse undtagelser – behandler global fastfood med den samme seriøsitet som al anden gastronomi.

Forskel på onion rings

Nu vil den kritiske læser muligvis indvende, at fastfood er kommet til ære og værdighed, i takt med at de toneangivende restauranter de seneste år har sat fastfood-klassikere på menukortene. Men der er forskel på onion rings. Når Noma serverer dem i den nordiske udgave, er det vovet og innovativt, hvorimod en tilsvarende lovprisning ikke kan siges at regne ned over klassikeren – onion rings fra Burger King. I det omfang vi overhovedet hører om sidstnævnte, er det i en tone af afsmag eller i sætninger med ironiserende citationstegn. Burgere lavet af lokale råvarer får tilsvarende betragtelig spalteplads, mens der ikke vies en linje til nye produktlanceringer fra McDonald’s, Burger King, Domino’s, KFC og Subway etc.

Tabuiseringen af de globale fastfood-kæder begrænser rummet for smagsoplevelser og gør vores madkultur fattigere. Den aktuelle retorik om, at vi skal ’forbedre vores madkultur’, dækker over et projekt, der på et tvivlsomt grundlag stempler det forarbejdede, globale og masseproducerede som uværdig føde. Som forfatteren til den nyligt udkomne The Locavore’s Dilemma – In Praise of the 10.000 Mile-Diet, Pierre Desrochers, sagde i et interview i Weekendavisen forrige uge:

»Lokalt producerede fødevarer er ikke automatisk produkter med bedre smag, højere næringsindhold eller mindre sygdomsrisiko. Der er ingen grund til at føle sig skyldig over at spise globalt.«

Så kære anmeldere: Kom ud af jeres stenalderhuler og vis lidt respekt for de Chili Cheese Tops, vi elsker, men ikke må kunne lide.

Ulla Holm er sociolog

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

@Chris Nymand.:ja verden er farlig og det er farligt at leve, men lidt junkfood i ny og næ er ikke kropens undergang og ikke alle gider leve som asketer.

Dennis Laursen

Det er altid godt med nogle kontroversielle udtalelser i en avis, et medie osv. Men Ulla, din argumentation er - igen - på niveau med Ekstra Bladet (som i dine øjne sikkert er super-jounalistik; hvorfor det må undres, at du ikke skriver kronikker her).

INDRØMMET! Jeg er en af disse superhellige gastrosnobbere, eller hvad du nu ynder at kalde os. Jeg har nu aldrig været på Noma eller andetsteds, hvor 85 % af prisen er brand, og 15 % reelprodukt. Og jeg bruger da også jævnligt mit lokale pizzeria. Men alligevel...
Jeg vælger at boykotte f.eks. McDonalds; ikke kun fordi at deres mad er underlødigt (burgerbrød, som indeholder så meget sukker, at det mest er kagedej, etc.). Men også fordi, at jeg ikke ønsker at støtte op om deres udbytning af folk i den 3. verden, rydning af regnskov etc. Men denne adfærd lovpriser du vel? Det er den hvide mands ret at udbytte de laverestående civilisationer? Ligeosm det er overmenneskets ret at torturere, mishandle og tvangsfodre gæs med madmængder 3x hvad der kan være i dens mavesæk, for at frembringe et produkt som Foie Gras?

Og hvorfor er det du fortæller, hvad fast-food kæder tilbyder i andre lande? Det kan vi ikke bruge til andet end en turistguide! Jeg kan ikke bruge, at Wendys i USA tilbyder andre burgere end McDonalds i Danmark til en flyvende fis; med mindre jeg skal til USA.
Og lad os da tage fat i fast-food standarden i Danmark, som er mildest talt ude og skide! Og det er ikke kun McDonalds der udmærker sig i denne kategori; også de lokale, selvdrevne pizzeriaer, kebabsteder osv. er så håbløst standardiseret og underlødigt, at jeg dårlig nok gider at gøre brug af det. Alligevel skal jeg næsten dagligt modtage pizzareklamer i en periferi-radius på 30 km., fordi at pizzeria-indehavere i Valby, Taastup, Herlev og Roskilde tror, at jeg som Brøndbyborger gider at tage ud til dem for at købe et standardudvalg, som jeg kan få til samme kvalitet i mit lokale pizzeria.
Og kebab/falafelstederne, ja, det er det samme.
Men nu når vi er ved turistguiderne, kan jeg berette, at da jeg var i Prag, der var der et falafelsted, hvor man kunne få en stor, god pitabrød med falafel, med alt muligt lækkert fyld i; rødkålssalat, spændende, grove grøntsager etc. I Danmark har de virkelig flottet sig, hvis de har blandet persille i løgene.
Ja, Danmarks fastfood har meget at lade sig ønske.

Og hvorfor snakker du om korstog? Er det ikke mere berettiget at snakke om, at der i Danmark anno 2012 stadig er familier, der propper så underlødlig skodmad i deres børn, at det kan betragtes som fejlernæring? Indtil jeg var 10-11 år, der VAR McDonalds den største, gastronomiske madoplevelse, jeg nogensinde havde oplevet. Siger ALT om den mad, jeg fik hjemme.. (som i øvrigt bestod af pasta med pølser og ketchup, medister med kartofler og knorr-sauce, og i den dur). Og der er børn, der lever under disse standarder også. Og det er ikke alle, der er heldige, at få mulighed for at komme i en plejefamilie eller andet, hvor de får lov til at opleve ordentlig og sund, nærende mad, som man faktisk får energi ud af, og får noget, kroppen kan bruge til noget.
Se, DET er et reelt problem, som du hellere bør gribe fat i.

Dennis Laursen

"olivier goulin

Enig i, at Ulla Holm mest synes at have et horn i siden på ‘Spelt-segmentet’, og på en umiskendelig DF-agtig facon forsøger at nedgøre eliten, og ophøje proletar-kulturen."

Nu behøver man ikke at foretrække underlødig mad, fordi man er arbejder. Jeg er selv arbejder - og kender mange andre arbejdere - der foretrækker at putte noget ordentlig mad i munden, frem for junk. Og hvis det KUN er arbejdere, og ikke eliten, der spiser junk: hvorfor kan McDonalds så løbe rundt i steder som Frederiksberg - akademikernes ghetto?

@Ann Bille:
Virker det ikke lidt forskruet, at man skulle være "asket", hvis man ikke har lyst til at skade sig selv eller sine børn?

@Tor Brand: man skader ikke sig selv ved at spise junkfood i ny og næ. Det gør man altså IKKE. Koncentrer dig nu om din egen mad i stedet for at dømme andres.

@Ann Bille:
Hvorfor bliver du så indigneret blot fordi jeg taler imod noget, du holder af? Jeg har ikke til hensigt at dømme nogen, jeg ønsker bare at folk skal kende til sandheden.
Måske tager du ikke -synligt- skade af at spise junkfood i ny og næ. Men du kan være sikker på, at mikroorganismerne i din krop tager stor skade hver gang, du spiser et måltid på McDonald's eller lignende. Hvis jeg kender til omstændighederne, vil jeg hellere helt undgå at skade mig selv, end jeg vil "forkæle mig selv" med skadende substanser.
Indrømmet, jeg spiser selv nogle gange fødevarer, som jeg faktisk godt ved er mindre gode - men da er jeg mig så også bevidst om, at dette faktisk er udtryk for en slags afhængighed, som jeg gerne vil arbejde på, at skille mig af med.

olivier goulin

@Dennis

Klart.

"Elite" og "Proletar" skal her forstås som 'kulturklasser'.
De følger ikke nødvendigvis den traditionelle klassedeling.

/O

Martin Bæksgaard Jakobsen

@Anne Bille:
Vi lever faktisk ikke længere længere og længere. I USA har vi for første gang i mange hundrede år en situation, hvor forældre lever længere end børnene... Primært på grund af livsstilsrelaterede sygdomme.

Dennis Laursen

@olivier goulin:
Jo, men der er forskel på Brian-arketypen (for at blive i kasse-tænkningen) - også kaldt den blå socialdemokrat - som anser grøntsager som feminint, og så den oplyste proletar, som faktisk går op i hvad der kommer indenbords, og ikke mindst hvad børnene får at spise.

" Stig: "Verdens bedste kok" er en fiktion, båret frem af lige dele snobberi og spytsllkkeri - som jeg nægter at lade mig dupere af..

Wikipedia:
Gastronomi er læren om den højere kogekunst, hvor madlavning ophøjes fra et håndværk til en kunst i harmoniske og æstetiske måltider.

Mc d. er højst håndværk, ingen lære om den højere kogekunst, men læren om hvor lidt kan vi nøjes med, og hvor let kan det blive.

Lise Lotte Rahbek

Jeg tillader mig med begejstring at gøre opmærksom på,
at sæsonen for danske Clara Friis-pærer er skudt ind.

Sæsonen varer omkring 3- 4 uger, og så går der et år, før man kan få dem igen.

DET er mad. :)

Dennis Laursen

@Lise Lotte Rahbek:
Men takket været det kapitalistiske underlødighedsmarked vi har her i Danmark, så skal jeg rende fra Herodes til Pilatus for at få fat i de pærer. Ikke engang Irma har dem? Og da slet ikke økologiske? Og permakultur? Ja, hvad er det - ikke?
Til gengæld kan jeg få sprøjtede pærer fra New Zealand i min lokale Netto, der er min. 3 år gamle.
Nåja, det hedder jo, UDBUD - og efterspørgsel...

Lise Lotte Rahbek

Dennis B.L.

Jeg har lige købt min posefuld Clara Friis i Føtex. Ikke for at reklamere, overhovedet ikke, men jeg kan da pege. :-D
Når det er dansk frugt, kan jeg sagtens leve med, at det ikke er økologisk.

Dennis,
det var godt nok mange "jeg-antager-at-du-er-sådan-og-sådan"-beskyldninger, du kommer med over for Ulla Holm. Jeg får helt lyst til en McD-burger, når jeg læser dit debatindlæg, selv om det er mindst et halvt år siden, jeg spiste sådan en sidst.
Til en anden debattør (hvem var det nu?): I Tyskland har jeg engang spist en vegetarisk burger på en McD-restaurant. Restauranten ligger nær motorvej A7 mellem Göttingen og Hannover (hvis du skulle have lyst til at tage et smut forbi....).

Jeg mener stadig hvad jeg skrev før.

Men når man læser kommentarerne, så kan tolerancen over for "anderledes spisende" (tænkende) vist ligge på et meget lille sted i disse spalter.

Og den generelle viden om hvad der er eller ikke er i fastfood og andre fødevarer er hos en del af debatdeltagerne helt åbenbart utrolig "beskeden" og / eller præget af fantasterier - sådan lidt i samme boldgade som Romney's partifælle Akin ?

Jacob Knudsen

Præmisset lyder... At madkulturen bliver fattigere uden fast-food... Hvis nu mad var penge... Så ville fastfood være 50 ører, 1 kroner og 2 kroner... Ingen gider rigtig samle på dem, men de er gode nok lige at have en gang imellem...

I går var der på NRK2 (tror jeg det var) omkring kl.20 en spændende udsendelse om telomerase; telomerase er når nogen strenge vi har i celler (sådan som jeg har forstået det) enten bliver længere eller kortere. Strengene hedder telomerer - mere her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Telomerase

Hvorfor er dette vigtigt? Fordi cellens eller dna?strengens telemorase proces er afgørende for, hvor gamle vi bliver....de kan blive kortere eller længere...

Og det mest interessant ved udsendelsen var at man i USA havde gennemført studier af hvad det gjorde ved folks telomerase og deres telomerer, når de a) spiste sund og b) motionere eller c) slappede af eller mediterede. Telomererne blev længere...

Og folk havde spist usundt før de fik en kræft-sygdom f.eks. men som spiste sundere nu, ja der kunne man decideret målde, at deres telomerer var blevet længere.

Dette tyder på, at f.eks. mad fra McDonalds er usundt, mens f.eks. mere normal som som kartofler og kød mv. ikke er usundt. Dertil kommer, at McDonals vist stadig anvender friture (palmin) til at stege deres kød, fritter mv. i.

En god hjemmelavet burger med ægte ost - ikke det plastic-produkt McD anvender samt med onion rings stegt i letsaltet smør er langt at foretrække fremfor en McD burger. Og det er den, dels fordi man ved hvad der i den, og hvordan kødet mv. er blevet behandlet; pomfritter hedder french fries for a reason! De er jo intet andet end kartofler skåret i stænger og friteret, altså stegt på en pande. McD har industrialiseret hele denne proces.......og faktisk koster det en familie på 4-5 personer lige så meget at spise på McD som det ville gøre på en pæn low-medium income restaurant, som f.eks. Bones eller Jensens Bøfhus....

Dennis Laursen

@Lise Lotte Rahbek:
OK, det havde jeg ikke regnet med. Men det vil jeg da benytte mig af.
Jeg vil dog mene, at hvis frugt/grønt er økologisk OG dansk, så er det bedst. Eller, jeg vil mene at de ter bedst, hvis det er permakultur...

Niels-Holger Nielsen

Sidst jeg var på en af disse amerikanske monstre var for ikke så længe siden på Burger King/Rådhuspladsen. En sen tirsdagsaften omkring midnat. Jeg var skidesulten, men kors hvor var der ulækkert. Indpakning lå og flød på bordene, skraldespandene var overfyldte (jeg tjekkede ikke toilettet), bugerbollen slatten, osten uhyggelig og skidtet var næsten ikke til at gabe over. Bøffen var underlig grå. Jeg spiste ikke op, men skyndte mig væk fra stedet med de ukritiske nattesultne branderter og de udasede 'kokke' med de blanke øjne. OK, jeg fik stillet den værste sult, men kald det lige gastronomi en gang til. Eftersmagen var decideret flov.
Min kone har bestilt en overnatning på Falsled Kro med det hele og fyrre procents rabat. Så tager vi en taxa ned til biludlejningen og kører en tur til Vestfyn. Jeg håber, det bliver høj sol og gastronomi.

Connie Frøsig Jensen

Til Søren Kristensen!

Jeg er lige begyndt at servere på "Govinda-Take Away", Åboulevarden 7 i Kbh. Kokken ejer et pænt stykke jord i nordsjælland , hvor han dyrker kartofler, gulerødder og andre rodfrugter. Med tiden ønsker han udelukkende at anvende økologiske råvarer.Her kan man købe en smagsfuld vegetar middag tilrettet med friske grøntsager som består af to varierede grøntsagsretter, basmati ris,dagens suppe med nybagte brød samt chutney til 75-,kr! Jeg undskylder, hvis jeg har overtrådt en lov om "ulovlig annoncering"! Jeg skriver udelukkende,
fordi du efterlyste et vegetar spisested :)

Stig Rasmussen

Det kunne være interessant at se hvor mange øko freaks der derudover også er rygere.....Hvad med dig Tor? - du kan vel ikke dyrke en så usund uvane hvis du spiser så sundt?

Karsten Aeen: Du har tidligere skrevet

"Der skal lovgives mod alle ting, som er usunde og som kan forkorte folks liv. Dermed dør de ikke som 60-årige eller 70-årige, men som 80-årige efter et langt og aktivt liv i konkurrence-statens tjeneste…….med arbejde, arbejde og atter arbejde fra vugge til grav….

Og Kræftens Bekæmpelse mv. er jo kun ude på en ting: at lege moralsk overdommer og forhindre folk i at ryge - hvornår mon de firbyder coca cola? Det er jo også så usundt - for børn…"

Hvorfor så ændre denne nihilistiske opfattelse når det drejer sig om Fast food?

Det sjoveste er at McD lukkede på Nørrebros rundel efter ungdomshuset forsvandt., da omsætningen dykkede.....

Holger Madsen

For en der aldrig har sat sine ben i disse usaske madkulturtempler, kan man selvfølgelig ikke have en efterprøvet vurdering af, om det er den rene gastronomi eller ej, de serverer derinde.
Men når vores sociolg her på dagbladet Information har sat sig for at finde ud af det, og kommet frem til, at det bare er den rene gastronomi de laver derinde, så må man vel tro på det.
Som amatørsociolg har det været interessant at følge de mange kommentarer til dette spørgsmål, og kunnet konstatere, at holdningen til om det er gastronomi eller ej, faktisk afhænger af ens politiske ståsted.!

Lone Christensen

Havde jeg råd ville jeg gerne udelukkende købe økologisk men jeg har valgt en middel vej. Feks. har jeg ikke købt æg fra burhøns i de sidste to årtier, køber gerne øko kaffe og mælk. Har prøvet en øko kylling da man kunne finde dem, men de synes at være forsvundet....

Jeg er ikke frelst og kan sagens finde på at købe en pizza på den lokale men spiser ikke på Mc D eller Burger King da jeg altid har synes det er pap-mad.

Når jeg skal forkæle mig selv, så laver jeg dejlig spændende mad fra Middelhavet med masser af smag og det er ikke just slankende men utrolig nærende for krop og sjæl! :-)

Lone Christensen

PS. Jeg skal prøve at bage spelt-brød imorgen for første gang. Så kan jeg vel snart kaldes en spelt-moster!? :-D

Brian Pietersen

robert kroll

er bøffen lige så god i en Mcd som i brugsen??

så har du godt nok en elendig brugs... jeg har aldrig nogensinde stødt på hakket oksekød der kan laves en så elendig bøf af som på Mcd.

Dennis Laursen

@Brian Pedersen:
Kan man argumentere for, at kødindholdet i McDonalds burgerbøffer er så lavt, at de er vegetarvenlige?

@Niels-Holger Nielsen:
Min personlige overbevisning er, at det ikke er sundt, at indtage stimulanser, uanset hvor socialt accepterede de er.
De få gange, jeg har prøvet at drikke kaffe, har jeg fået ondt i maven, en ubehagelig stresset fornemmelse i kroppet, og en klassisk "nedtur" bagefter - ligesom man får af andre stoffer.
Den vestlige videnskab udråber den ene substans efter den anden til at være "sunde", udelukkende fordi den har en fragmenteret tilgang til tingene. Det kan godt være f.eks. kaffe har en gavnlig effekt på en eller anden isoleret kropsfunktion, men holistisk og samlet set, vil jeg til hver en tid postulere, at det ikke kan være andet end mere skadeligt end gavnligt, at indtage substanser, som vores krop ikke er designet til at håndtere. Det skal den vestlige videnskab også nok finde ud af om en 50-100 år...

Brian Pietersen

Dennis... c¨,)

det tror jeg der skal fagfolk til at vurdere.
tror det skal i laboratorie for at fastslå om der er kød i... c¨,)

Jesper Frimann Ljungberg

@Stig Rasmussen.

Du laver en fejlagtig antagelse, som så mange andre, nemlig at økologisk betyder god kvalitet.
Det er ikke nødvendigvis sådant.
Som Henrik Jensen også skrev så "Du kan FØLE forskellen på en industrikylling og en traditionel kylling i kødets konsistens, når du skærer det.".

Når vi, hos os, tager os sammen og køber en god fransk kylling der måske har løbet rund i en indhegning i en skov, så kan den holde til 2 dages mad, hvis vi køber en industri kylling så holder den dårlig nok til et måltid. Og der er flere kalorier i industri kyllingen, og den vejer en hel del mere.
Nogen gange er mindre mere, så hvis man spiser ordentlig mad bliver man mere mæt af færre kalorier.
Så det kan da godt være at en kvalitets kylling (især hvis den desuden er økologisk) koster x3 af en industri kylling per gram. Men den mætter så også mere.
Men du har ret i at det er dyrere at holde sammensætningen af sin kost konstant, men bare omlægge den til økologisk. En hel de dyrere.

Når du kan få slam vand pumpet hakket svin med 16% fedt til 30 kr kiloet så er det selvfølgelige dyrere at købe økologisk friland med lav fedt % hos slagteren til 110-120 kroner kiloet hos slagteren.

Men økologiske kartofler, gulerødder med mere koster altså alle sammen under 10 kr kiloet.

Hvis man så desuden så går lidt mere eksotisk til værks er der uanede muligheder i linser, bønner, spelt kerner etc etc etc.
Jeg glemmer aldrig mig og 3 andre 90kg+ gutter som alle var slæbt med af konen til Indisk madskole, nærmest sidde og slås om vegetariske mongbønne frikadeller.
Så ja...

// Jesper

Jonas Nielsen

Hold da op en omgang madsnobberi. Jeg skal have mig en happy meal og det ser ud til at en del af jer kunne trænge til en ligeså :o)

McDonald’s kan slet ikke undværes i den danske madkultur. Hvordan skulle de autonome ellers overleve? Deres forbrug af fastfood er så stort, at da ungdomshuset lukkede, så blev det urentabelt at drive forretningen på Nørrebrogade. Der er også godt gang i salget af fastfood omkring Christiania.

Et enkelt blik på svineriet i Fælledparken den 2. maj om morgenen viser også, at proletariatets stormtropper støtter solidt op om globalt produceret fastfood.

Jeg spiser ikke selv skidtet, men det er nu mest på grund af smagen. Jeg lever af sashimi og grønsager mindst tre gange om ugen. Som regel udpeger jeg selv den fisk, som må lade livet for at jeg kan stille min sult. En gang imellem spiser jeg også rå hvalbøf, som er en af de lækreste retter der findes.

Hvad i alverden har det at gøre med snobberi, at man ønsker lødig mad?

Og hvad har det med noget at gøre, om "de autonome" spiser på McDonald's eller ej?

Dennis Laursen

@Frank Hansen:
HALLO... Jorden kalder Frank! Har du været i Fælledparken 1. maj? Hvis fordrukne og pubertære gymnasieelever i dine øjne er "proletariatets stormtropper", så trænger du godt nok til briller.
Og de autonome? Ja, de er i en kategori for sig selv... Men ja, ganske tankevækkende, at McDonalds på Nørrebro Runddel lukkede, da Ungdomshuset rykkede væk. Godt nok 3 år efter, men alligevel...

Dennis,
hvis vi endelig skal snakke om modenhed, så synes jeg faktisk, at dine kommentarer vedrørende Ulla Holm og hendes holdninger var ret umodne.

Og desuden mener jeg ikke, det er hykleri, hvis man kan reagere/argumentere på forskellige måder. Det viser blot, at man har flere end én skuffe i det åndelige skrivebord..... ;-)

morten hansen

Jeg vil gerne have lov til at forsvare begrebet fast-food og tage fat i mad-snobberiet.
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/08/mad-og-kunst.html
Det være hermed gjort.

Men jeg synes altså, at Ulla Holm gør et temmelig ringe job, når hun er ude i sit ærinde. Hun rammer simpelthen ved siden af. Man føler sig ikke omvendt eller overbevist efter hendes indlæg, tværtimod.

Fødevareindustrien er på ingen måde en velgører. Den uhæmmede og regeringssanktionerede tilsætning af sukker og kemi i næsten alle industriens produkter har betydet et ikke-erkendt mega-boom i sygdomme og livsstilsproblemer. Fysisk og psykisk.

Ulla Holm tillader sig at bruge ordet 'korstog'. Undskyld mig! Korstogene var mig bekendt top-down og ikke bottom-up, og ingen af fødevareindustriens tiltag er fra starten efterspurgt fra bunden af. Det der sker, når folk bliver udhungrede af dårlig mad, er, at den misbrugte krop-psyke skriger efter mere, fordi den er blevet 'hooked' på sit misbrugs-produkt. Sukker - madindustriens hovedkomponent - er ligesom kokain, bare i en langsom version. Det er fødevareindustrien i samarbejde med medicinalindustrien, der har ført korstog mod nationernes folk ved at fodre dem med deres gift, så de - bottom-up - efterspørger deres afhængighedsdannende møgprodukter.

Er Ulla Holm hyret af industrien til at føre propaganda, eller har hun bare fundet ud af, at det giver opmærksomhed at spille op imod noget?

Der findes meget bedre måder at argumentere for hurtigmad på og spille op imod madsnobberiet. Men det har Ulla Holm slet ikke opdaget.

Dennis Laursen

@Erik Karlsen:
OK, fordi at jeg foreslår hende at skrive kronikker på EB? (og nej, EB er IKKE lødigt! Bare et enkelt kig på siden, og man finder flere EDB-korrekturfejl i én artikel, end i den selv mest sjuskede 7-klasses stil)

"Og desuden mener jeg ikke, det er hykleri, hvis man kan reagere/argumentere på forskellige måder. Det viser blot, at man har flere end én skuffe i det åndelige skrivebord….. ;-)"
Eller også er det et udtryk for holdningsløshed og mangel på reflektion - eller den yndet brugt eufemisme: pragmatisme.

Ang. mad-snobberiet så tror jeg aldrig jeg vil tage på NOMA eller på Kong Hans....

Jeg kan stadig huske jule-frokosterne i min familie i 1970erne med min mors hjemmelavede - og jeg mener helt hjemmelavede - medisterpølse samt rullepølse. Dengang i 1970erne kunne man stadig få en god kamsteg hos slagteren til en flæskesteg, det er helt umuligt at finde sådan en nu - næsten.

På en cafe i Odense fik jeg en dejlig tunsalat med en slags æblekompot blandet i tunen, det kostede en del, men det var altså prisen - og ventetiden - værd. Generelt synes jeg at portionerne på de store restauranter generelt er alt for små - to bønner over kors - og så en miniature bøf skåret ud på en mærkelig måde og to kartofler evt. garneret med grangrene over på en bund af skovmos. Og så den obligate stribe sovs.....undskyld sauce.....

Det er altså ikke mad for mig at se, måske er det kunst?

Personligt synes jeg ikke der er noget hyggelige end at sidde i køkkenet efter en fest og få en god øl og et stykke med en god spegepølse, den gode sønder-jydske spegepølse kan her kraftigt anbefales...

Kenneth Krabat

Hvad angår de kulinariske kvaliteter vil jeg mene, at alle andre har sagt det, men

Ulla Holm, en ARTIST er på dansk en kropsligt orienteret scenekunstner som f.eks. en linedanser, mens en person, som evner at hæve niveauet inden for et givent område ved at tilføre personlig flair, hjerte, overblik, historisk indsigt og mod til at gå nye veje på dansk hedder en KUNSTNER.

Tak.

Joh - men på dansk virker det temmelig prætentiøst at oversætte f.eks. "make-up artist" med "maskeringskunstner", når vi nu har det gode danske ord "sminkør".

Derfor har kosmetologerne overtaget udtrykket (i den tro at det er nemmere at stave til?) - og tendensen til at udnævne diverse grader af ufaglærthed til 'artist' under den ene eller den anden form er noget, der er overtaget fra 'over there'.

Måske som en titulær trøst for den elendige løn?

Sider