Kronik

McDonald’s er også gastronomi

De danske madanmeldere vil ikke røre de multinationale fastfood-kæder med en ildtang. Mange af disse lever ellers op til de kriterier, der normalt lægges til grund for god gastronomi. Når de alligevel lægges for had, skyldes det en snobbet foragt for det forarbejdede, masseproducerede og globale. Det gør vores madkultur fattigere
De danske madanmeldere vil ikke røre de multinationale fastfood-kæder med en ildtang. Mange af disse lever ellers op til de kriterier, der normalt lægges til grund for god gastronomi.  Når de alligevel lægges for had, skyldes det en snobbet foragt for det forarbejdede, masseproducerede og globale.  Det gør vores madkultur fattigere
24. august 2012

For nylig læste jeg to madartikler i New York Times. Begge handlede om fastfood, men der var stor forskel i bedømmelsen.

Den første – skrevet af madbloggeren Mark Bittman – gjorde McDonald’s ansvarlig for fedmeepidemien i USA og skosede burgerkæden for ikke at leve op til gældende kostråd.

Den anden beskrev i en anerkendende tone den stigende interesse for mobile fastfoodstande i Paris. Ifølge skribenten blev der absolut ikke sparet på fedtet her – faktisk nævnes det, at kokkene tilsætter ekstra fedt til burgerkødet for at få det mere saftigt og for at karamelisere løgene. Men ikke en eneste sundhedsformaning var her at spore. Til gengæld blev det nævnt som et plus, at ingredienserne var lokale, at osten var ægte og pommes fritene hjemmelavede.

Kalorieindholdet for de to typer fastfood synes altså at være det samme, men det er McDonald’s, der fremstilles som en sundhedstrussel, hvorimod den lokale og hjemmelavede fastfood lovprises. Det indikerer for mig at se, at dæmoniseringen af fastfood ikke hviler på en begrundelse, der omhandler fedtprocenter og folkesundhed, men snarere handler om det, de store multinationale fastfoodkæder repræsenterer: det forarbejdede, masseproducerede og globale.

Lader man plakaten for dette års nordiske madfestival, Copenhagen Cooking, som begynder i dag, være en ledetråd, fremgår det med tydelighed, at vores gastronomiske værdisystem har ændret sig: De gode fødevarer er i dag dem, der ikke har været i berøring med civilisation og kultur – de skal indsamles selv og indtages i deres ’naturlige’ tilstand – heraf plakatens fermt stylede stenaldermand, der kommer op af havet med fisk han har fanget med træspyd. Det er klart, at et sådant gastronomisk ideal kræver, at forarbejdet og global mad klassificeres som ussel hundeæde. Som Claus Meyer udtrykte det i sin Sankt Hans-tale i sommer: »Hvorfor lader vi 98 procent af de spiselige planter, svampe og bær, der vokser vildt i naturen rådne op for i stedet at spise flere år forinden forkogte grøntsager fra Polen?«

Det giver derfor også sig selv, at den fastfood, der serveres på de globale fastfood-kæder udgør et tabu. Således kunne man i en artikel på netmagasinet Oestrogen.dk fra oktober sidste år tilsvarende læse Meyer sige, at »det vi prøver er at lave et bolværk mod ’McDonaldiseringen’ af samfundet«. Det skal ifølge Meyer blandt andet ske ved at »give børnene en adgangsbillet til en fantastisk verden af velsmag« og »et rigere madliv«.

Bedst til prisen

Det er min antagelse, at det er dette korstog mod »McDonaldiseringen af samfundet« – anført af den danske gastro-avantgarde – der er årsagen til, at anmeldelser af fast food-restauranter af den multinationale slags er helt fraværende i den hjemlige gastronomiske offentlighed. Det er en skam, for som adskillige fastfood-anmeldelser i de internationale medier vidner om, udgør fastfood faktisk »en fantastisk verden af velsmag« og et »rigt madliv«.

Det lader til, at anmelderne herhjemme har fortrængt det, men i 2008 udtalte chefkokken Ferran Adriá fra den prisbelønnede restaurant El Bullí i den britiske avis The Independent, at ingen, inklusive ham selv, kunne lave en bedre burger til prisen end McDonald’s:

»Jeg synes ikke, at folk burde sige, at McDonald’s ikke er godt, hvis de ikke kan komme op med et alternativ; hvad er alternativet til den samme pris? Det er det samme som at sige, at alle burde køre Aston Martin eller Rolls-Royce.«

Faktisk gik Adria så langt som til at sige, at resultatet ikke ville blive bedre, selv hvis McDonald’s hyrede 10 af verdens bedste kokke. Det er udtryk for en usnobbet anerkendelse af global fastfood som et værdigt gastronomisk produkt, som man leder forgæves efter hertillands, hvor man ellers løber hinanden over ende for at demonstrere foragt for det snobbede.

Artisteri

Fastfood udmærker sig imidlertid ikke blot, hvad angår velsmag; store dele af den globale fastfood-scene er faktisk også præget af gastronomisk innovation, kreativitet og nyfortolkninger af klassikere – kriterier der ellers lægges til grund for god gastronomi. Farvet af den aktuelle afsværgelse af global fastfood studsede jeg ganske vist, da jeg for nylig faldt over en jobannonce for fastfood-kæden Subway, der søger »sandwichartister«. Artister?! Det er en terminologi, der normalt ikke anvendes i forbindelse med fastfood, men forbeholdes gourmetkokke.

Men sagen er den, at de globale fastfood-kæder bliver stadig mere opfindsomme og eksperimenterende i udviklingen af deres menuer. F.eks. bragte Time i december nyheden om burgerkæden Wendy’s introduktion af foie gras-burgeren, avocado/wasabi-hamburgeren og sandwichen med porcini og grillet kylling.

Men i den absolutte fastfood-avantgarde befinder sig amerikanske Pizza Hut. For nylig introducerede kæden i sine mellemøstlige filialer et hybridprodukt ved navn »Crown Crust Pizza«: en pizza omkranset af små cheese-burger-vedhæng toppet med en speciel sauce, der er tilpasset de lokale smagsløg. En anmelder fra Serious Eats skrev herom:

»Det virker ikke, som om der er en rationel forklaring på, hvorfor denne pizza blev skabt.«

Men det er vel netop det krav, vi stiller til den seriøse gastronomi: at den skal lege med formen og udfordre konventionen?!

Personligt er min favorit Pizza Hut’s seneste kreation med navnet ’Hot dog stuffed crust’, en hybrid mellem en hot dog og en pizza, hvor hot dog-pølsen er svøbt i pizzaskorpen. ’Hot dog stuffed crust’ er anmeldt i både The Sun, Time, LA Times og The Guardian. Følgende citat er fra sidstnævntes anmeldelse:

»Den var ganske god. Sovsen holdt en anstændig balance mellem skarp og sød, osten var glat og ikke smattet, og chili- og løgfyldet gav det en smule pift. Brødet var fusket og underligt, men blødt som en bagel. Jeg nærmede mig snart enden af mit stykke med dets dejomsvøbte brunlyserøde fallos. Jeg tog forsøgvis en bid.Det var en hot dog-pølse. Den var gummi-agtig og industriel og saltet og røget. Men hvordan kunne den på sin egen beskidte måde være andet end lækker?«

Citatet fra The Guardian viser, hvordan man uden for Danmark – med visse undtagelser – behandler global fastfood med den samme seriøsitet som al anden gastronomi.

Forskel på onion rings

Nu vil den kritiske læser muligvis indvende, at fastfood er kommet til ære og værdighed, i takt med at de toneangivende restauranter de seneste år har sat fastfood-klassikere på menukortene. Men der er forskel på onion rings. Når Noma serverer dem i den nordiske udgave, er det vovet og innovativt, hvorimod en tilsvarende lovprisning ikke kan siges at regne ned over klassikeren – onion rings fra Burger King. I det omfang vi overhovedet hører om sidstnævnte, er det i en tone af afsmag eller i sætninger med ironiserende citationstegn. Burgere lavet af lokale råvarer får tilsvarende betragtelig spalteplads, mens der ikke vies en linje til nye produktlanceringer fra McDonald’s, Burger King, Domino’s, KFC og Subway etc.

Tabuiseringen af de globale fastfood-kæder begrænser rummet for smagsoplevelser og gør vores madkultur fattigere. Den aktuelle retorik om, at vi skal ’forbedre vores madkultur’, dækker over et projekt, der på et tvivlsomt grundlag stempler det forarbejdede, globale og masseproducerede som uværdig føde. Som forfatteren til den nyligt udkomne The Locavore’s Dilemma – In Praise of the 10.000 Mile-Diet, Pierre Desrochers, sagde i et interview i Weekendavisen forrige uge:

»Lokalt producerede fødevarer er ikke automatisk produkter med bedre smag, højere næringsindhold eller mindre sygdomsrisiko. Der er ingen grund til at føle sig skyldig over at spise globalt.«

Så kære anmeldere: Kom ud af jeres stenalderhuler og vis lidt respekt for de Chili Cheese Tops, vi elsker, men ikke må kunne lide.

Ulla Holm er sociolog

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dennis Laursen

@Jan Weis:
Det er ikke kun RUC, hvis kandidater, ph.d.'ere m.m., hvis kompetencer kan bestrides. Min opfattelse er bare, at RUC er lidt værre på det punkt; at RUC er universitetsverdenens svar på HF.
Men det er jo også bare en fordom.

Jesper Frimann Ljungberg

@Karsten Aaen

Jeg har selv, før vi købte hus, prøvet nogle af de gode restauranter i Danmark.

Og hvis jeg skal være helt ærligt så ville jeg til enhver tid vælge et enkelt besøg på f.eks. Henne Kirkeby Kro og så 19 måltider med en rugbrød sammenklapper med leverpostej, frem for 20 besøg på MacD.
At besøge sådanne restauranter er dyrt, ja men en oplevelse, der kan inspirere og som er noget godt man kan tænke tilbage på.

// Jesper

Peter Andreas Ebbesen

Sikke en omgang vrøvl i den artikel.

Noget der undre mig en del, er at på Århus Hovedbanegår har McDonald's lejet sig ind i den gamle Banegårdsrestaurant.

Det er så dobbeltmoralsk og hyklerisk som noget kan være.

Staten himler op om sundhed og motion, men samtidig får den underlødige lortevirksomhed lov til at leje sig ind på en offentlig matrikel.

Det hænger ikke sammen.

Der er ingen grund til at nedgøre denne imperialistiske og amerikanske globaliserede ædekultur – macdonaldismen …

… med mindre den ærede og ansvarshavende redaktør - da indtægter jo er altid velkomne, og måske kunne erstatte alle disse helsides madreklamer i farver for SuperBrugen m.fl. - har skjulte planer om at lancere en brugerundersøgelse ved hjælp af det nyeste fancy rundspørgefænomen for et eller andet junkfood tempel via – Crowdsourcing – målgruppen er muligvis Informations Venner, netpirater, gratister og betalende abonnenter …

Altså, si’r ernæringsvidenskaben, jo flere Big Mac’s, som fortæres, jo større BMI – Body Mass Index, dvs. jo federe bli’r man - hvad ellers er nyt …

Nyeste ”forskning” kan her afsløre den positive og interessante relation: jo større BMI, jo mere onani – altså fedme og masturbation går hand i hånd (sic!) …

Bon Appetit – Enjoy your Happy Meal – Happy eating! Get your laughing gear round a Big Whopper …

http://ing.dk/artikel/131506-crowdsourcing--ny-vej-til-bedre-eksperimenter

Dennis Laursen

@Jonas Nielsen:
Det er da ikke udtryk for, at man ikke tåler andre menneskers holdninger, hvis man kritiserer holdningsløshed (jf. at skifte holdninger hele tiden). Det er til gengæld et udtryk for, at man har det svært med vendekåber, pragmatikere og folk, der bare følger med strømmen, går samme vej som vinden blæser, og lignende.

"Så måske burde du lære at være objektiv. Det er mad og ikke religion/politik :o)"
Der er visse segmenter her i befolkningen, hvis de møder (konstruktiv) kritik af deres (skadelige) kost, og af hvad de putter i munden på dem selv og deres børn, som modbeviser det postulat. Hvis du er i tvivl, kan jeg blot opfordre til at gennemlæse debatindlæggene til denne artikel.
Og jeg kan som vegetar i dén grad modbevise dit postulat! For hold da op, hvor skal man som vegetar tit høre på de samme evindelig prædikener fra kødæderes side, for bare det, at man ikke har kød på sin tallerken.

Og så vil jeg da lige afslutte med at sige, at jeg har langt større respekt for mennesker, jeg er uenig med, men som kan argumentere for sine holdninger, og som kan give mig både modstand og indsigt, end jeg har for mennesker, som bare er en nikkedukke, og giver mig ret i alt hvad jeg siger.

Jonas Nielsen

@Dennis Baggers Laursen

Jamen jeg er ikke vegetar, men syntes da at vegetarmad smager godt. Gør det mig så til en nikkedukke nu hvor vi ikke er uenige?

Personligt ser jeg det som at være åben. og tolerant. Du ser meget sjovt på omverden :o)

Er du gal, hvor ville jeg føle mig taget et vist sted, hvis jeg betalte penge for Information. Den her artikel er jo dummere, end det meste man finder i ekstrabladet.

Jeg ville faktisk ønske, at jeg havde abonnement på Information, blot for at kunne opsige det med henvisning til denne artikel.

Er der ingen grænser for, hvad man vil tillade sig at bringe?

Dennis Laursen

@Jonas Nielsen:
Nej, for hvis du er en nikkedukke, så vil du lige pludselig og uden reflektioner blive vegetar. Eller nej, ikke helt. For jeg har aldrig oplevet "nikkedukker" der faktisk blev vegetarer, for at opnå min respekt, for at jeg skal synes om dem, eller hvad folk nu har af underlige motiver for at være nikkedukker. Men jeg har oplevet "økotarer" pludselig kalde sig "vegetarer", når de finder ud af at jeg er vegetar - selvom de gerne gnasker fisk... At folk kalder sig noget i mit nærvær, eller ytrer holdninger i mit nærvær, som slet ikke er i overensstemmelse med det de står for. Se, dét har jeg ikke respekt for!

"Personligt ser jeg det som at være åben. og tolerant. Du ser meget sjovt på omverden :o)"
Jeg beklager, men jeg er ikke helt med. Hvilken sætning refererer du til her?

@Niels-Holger Nielsen:
Det har jeg da heller aldrig påstået?

Hvis du mener noget i retningen af, "vi er ikke alle ens, derfor har vi ikke alle de samme uheldige virkninger af kaffe som Tor..."
Så vil mit svar være, at jeg principielt ser på kaffe som jeg ser på heroin. I know, det er en ekstrem holdning osv., men jeg mener virkelig at princippet er det samme; et stof, som indtages primært fordi det ændrer vores bevidsthed, og som faktisk har en relativt lav dødelig dosis.
Med det sagt, er det selvfølgelig folks eget valg, om de har lyst til at tage det eller ej - præcis ligesom det burde være folks eget valg, om de ønsker at tage heroin, LSD eller hash for den sags skyld.
Det er den hykleriske mentalitet omkring stofferne, jeg har det svært med. De fleste kulturer har nogle få stoffer, som er socialt accepterede, og alle andre er bandlyste. Herhjemme har vi accepteret kaffe, tobak (okay, det er så godt nok på tilbagetog) og alkohol (som ironisk nok er et af de allermest skadelige stoffer overhovedet). Men hash? Uha nej, da! Kokain? Fy føj! Jeg vil bare lige gøre opmærksom på, at størstedelen af danskerne indtager kokainens lillebror adskillige gange om dagen!

Jesper Hansen

Hvis vi vil bevare vort velfærdssamfund, i en globaliseret verden, er vi nød til at indse, at "slow food", er et afsluttet kapital i Danmarkshistorien.

I fremtiden vil vort samfund ikke have råd til at borgerne sidder i timevis på restauranter og venter på deres bestilling.

Vi er tvunget til at overveje hvordan vi bevarer Danmark konkurrencedygtigt. Vi må f.eks. støtte tiltag der kan få danskerne til at spise mere fastfood, eftersom hastighed og volume/kvantitet bliver en stadig mere betydningsfuld konkurrencefaktor i den moderne globaliserede verden.

En målsætning vil være at vi får halveret den spildtid danskerne bruger på at spise. Dette kunne ske ved at straffe restauranter med store bøder eller lukning, hvis de ikke kan stille maden på bordet højst 5 minutter efter bestilling.

I alle dele af samfundet, skal danskerne løbe hurtigere og øge produktiviteten. Alligevel finder folk sig i at mange af restaurant-kokkene tager sig endnu længere tid om at servere maden, end nogensinde før.

Der er brug for en mentalitetsændring, og dermed kan det forsvares, at vi af hensyn til signalværdien, indfører skrappe sanktioner mod fjenderne af fastfood. Skurke som Claus Meyer og Rene Redzepi må simpelthen rammes på pengepungen, hvis de ikke er indstillet på at servere et hurtigt stjerneskud.

Udviklingen har stået i stampe i mange år, og Danmark skal rykke hurtigt nu, hvis vi skal nå at komme med på den internationale fastfood-bølge, og dermed styrke økonomien, og produktiviteten.

Der er ingen tid at spilde. Tjep, Tjep!

@Niels-Holger Nielsen:

I forhold til hvad der gør os syge, og hvad der forbedrer vores helbred i forbindelse med kost, så jo, så er vi helt ens.

Dyr kan finde den mad, som indeholder de næringsstoffer som deres krop er i underskud af - den selvbevidsthed er tydeligvis mangelvare blandt menneskeracen, ellers tror jeg ikke McD havde været så indflydelsesrig idag.

Stig Rasmussen

Jesper Friman: Du misforstår mig.

Er der smags og kvalitets forskel på en økologisk kylling og en Netto frost kylling? - ingen tvivl

Er der smags og kvalitets forskel på en ikke-øko kvalitets majs kylling og en Netto frost kylling? - ingen tvivl

Er der smags og kvalitets forskel på en økologisk kylling og en ikke-økologisk kvalitets kylling? - Ingen.

Jeg køber aldrig det billigste, men det økologiske skuffer mig gang på gang, det er en skrøne at øko varer er smagsmæssigt bedre end ikke-øko varer.

Derudover mener jeg at Ulla Holm har en vigtig pointe, der er da ingen tvivl om at en burger fra Halifax eller Mash er 100 gange bedre end en McD burger(som jeg iøvrigt aldrig spiser hos), men ideen med at man spiser et mere sundt måltid hos dem end McD fordi det er bedre råvarer er jo netop en joke.

@Jesper Hansen:
Jeg kan ikke helt finde ud af, om dit indlæg er for sjov?

@Simon Kofoed:
Helt enig.
Jeg vil dog tilføje, at jeg er overbevist om, at mennesket per design også stadig besidder evnen til at vælge den rigtige mad. Tag f.eks. "den søde tand", som går igen for alle mennesker, hvis de da ikke har undertrykt den. Den stemmer godt overens med vores arts fortid som frugtspisende protomennesker fra regnskoven.
Problemet er imidlertid, at vi som den første art nogensinde har fået mulighed for, selv at fremstille "fødevarer", som overstimulerer vores naturlige sensoriske udstyr. De fødevarer giver os et kick, som vi aldrig ville kunne finde i fødevarer taget direkte fra naturen.
Den latente "evne" til at forfalde til berusende substanser er ikke noget unikt menneskeligt. Man har f.eks. lavet flere forsøg, hvor man har givet rotter kokain, og der efter givet dem mulighed for selv at skaffe sig et fix. De fleste rotter var efterfølgende villge til at udstå store smerter, bare for at få fat i mere stof.
Det, der sker, er at vi simpelthen "overrider" vores naturlige mekanismer, og der efter kan vi ikke længere stole på dem. Vores opfindsomhed har overhalet vores biologiske design, og vi lades selv tilbage som staklerne, der ikke kan tænke på andet end hvornår vi kan få vores næste BigMac-fix.

Jesper Frimann Ljungberg

@Stig Rasmussen.

Jeg er sådan set enig med dig.

Økologisk kan sagtens være et halvdårligt industri produkt, men du kan være rimelig sikker på at det økologiske grisekød du køber ikke er fedet op på rester fra slik og kage fabrikker, som jeg har hørt historier om.
Økologiske produkter typisk kortere holdbarhed, så hvis der ikke er flow nok der hvor du køber dine varer, så er der større risiko for, at du får varer der er ikke er kvalitetsmæssig i orden.
Det sker tit i min lokale fakta at når jeg f.eks. køber økologisk frugt til min søn, så er der en uforholdsmæssig stor del af det jeg må smide ud.

Jeg må så indrømme, at jeg ikke forstår dit sidste kommentar.
Dyr der er fodret op på rigtig græs og har fået lov til at udvikle sig naturligt, smager efter min mening bedre og er sundere end dyr der er blevet fodret med bearbejdede rester fra deres forfædre og så billigt som muligt plante produkter, i et unaturligt accelereret forløb.

// Jesper

Stig Rasmussen

Jesper :

Det er nok der vore veje krydses, for mig er det primære valg smagen, dyrevelfærd eller/og om det er økologisk kommer i anden række.

Og enig med dig i holdbarheden, vi købte Årstiderne i vinters men efter 3 måneder med varer der holdt max 4 dage samt rødkål i kassen hver anden uge.

Min pointe til sidst er at om du spiser burger fra Halifax eller McD så er det nok lige skadeligt for din sundhed, (pomfritter bliver ikke sundere af at være øko kartofler nedsænket i jomfru olivenolie)men at førstnævnte smage langt bedre.

@Tor Brandt:

"Vores opfindsomhed har overhalet vores biologiske design."

Kan kun sige, at jeg er meget enig i dette udsagn, og resten af dit indlæg. Det er ret afslørende for vores art, der efter sigende er den mest intelligente på kloden, at vi er i færd med at ødelægge os selv indefra og udefra med diverse fødevareadditiver og selve produktionen af det hele. Det kan vi ikke blive ved med.

http://imgur.com/gallery/cLZ0d

Dennis Laursen

@Jesper Hansen:
Som Tor siger: er du ironisk?

@Jesper Frimann:
"Økologisk kan sagtens være et halvdårligt industri produkt[...]"
Præcis! Bare tag et kig på de økologiske frugter og grøntsager i en tilfældig Kvickly eller Fakta her på Vestegnen: der kan du let finde både blå appelsiner og brune bananer...

Jesper Hansen

Tor Brandt siger: "@Jesper Hansen:
Jeg kan ikke helt finde ud af, om dit indlæg er for sjov?"

Pudsigt. Præcis sådan har jeg det med Ulla Holms kronikker.

Nick Mogensen

@Martin Jakobsen. Velargumenteret kommentar.

Fastfood er ikke dårligt i sig selv. En gulerod er i sandhed fastfood. Det kan en klapsammen også være. Det handler ikke om, kun at spise vand og drikke broccoli, men om at brødføde sin motor med nogenlunde naturlig ernæring. Fastfood som McDonald's, Burger King eller andre lignende kæder, laver mad som simpelthen mangler ernæringsmæssig værdi. Det er som falskepengesedler. Det ligner mad, men er reelt udvander den føde begrebet 'mad', fordi næringsværdien, fiberniveauet osv. er himmelråbende lavt.

Jeg er sådan set indifferent over for Ulla Holms pseudo-logiske og pseudo-fornuftspragmatiserende stil. Man kan altid finde en årsag til at sige dette eller hint. Ulla Holm er en provokatør, men modsat fx Christopher Hitchens rammer hun kun et beskedent niveau udi argumenternes terræn. Man kan sige meget om mange ting, men på samme måde som tyndmave, kan indholdet grundlæggende godt være det samme. Nemlig noget pjat.

Martin Kaarup

"McDonald’s er også gastronomi"

NEEEEEEEEEEEEEEJ!

Påstanden i overskriften er så absurd, at jeg ikk'n engang gider læse indholdet.

randi christiansen

Gastronomi betyder madkunst/finere madlavning.

Hvis Ulla Holm mener, at det er, hvad Mc Donald´s tilbyder, så må hun lide af en højere form for sproglig og gastronomisk uvidenhed, som det er temmelig ufatteligt, at en avis som Information vil lægge spalter til - med mindre det er fordi, avisens redaktør selv lider af samme ´mangelsygdom´

Kristine Grøn Ansen

Burde de store fastfood kæders butikker ikke også som minimum en gang eller flere om ugen kunne tilbyde en stor portion økologisk havregrød til en tier, hvis der var efterspørgsel på det.

Sider