Kronik

Ny Nordisk Skole er en tynd kop te

Der er ikke meget at komme efter i Ny Nordisk Skole. Evnen til at finde et passende stykke staffage til branding af regeringens skolepolitiske initiativer er omvendt proportional med kvaliteten af dens idérigdom og historiske bevidsthed
Restaurant Noma har leveret inspiration til regeringens skolepolitiske manifest.

Restaurant Noma har leveret inspiration til regeringens skolepolitiske manifest.

Kristine Kiilerich

21. august 2012

Forskere, praktikere og aftagere på uddannelsesområderne skal de næste to år holde en række møder og udfærdige grundlaget for Ny Nordisk Skole. Den nordiske skoles styrker, udfordringer og forbedringspotentialer skal kortlægges. Med minister for børn og undervisning Christine Antorinis ord i »Manifest – med inspiration fra Nyt Nordisk Køkken« er der blevet iværksat en »forvandlingsrejse«. I forårets pressemeddelelse skriver hun: »Det handler om at skabe begejstring og om at forandre. På en ny måde.« Midt imellem sære punktummer, en opregning af de såkaldte forbedringspotentialer og den dekreterede forandringsbegejstring fremgår det med al tydelighed, at Ny Nordisk Skole, der også var temaet for sommerens Sorø-møde, skal uddanne fremtidens arbejdskraft, der både skal være omstillingsparat, innovativ, selvledende, teamorienteret og kritisk. Der er på ingen måde tale om nye ideer eller om noget særligt nordisk, og den forrige regering ville kunne skrive under på de fleste af punkterne.

Ganske pædagogisk opstiller ministeren sammenligninger mellem natur og råvarer på den ene side og læringsfællesskaber, børn, unge mennesker på den anden:

Det Ny Nordiske Køkken skal:

1. Udtrykke den renhed, friskhed og enkelhed og etik, som vi gerne vil forbinde med vores region.

2. Afspejle de skiftende årstider i sine måltider.

3. Bygge på råvarer, som bliver særligt fremragende i vores klimaer, landskaber og vande.

4. Forene kravet om velsmag med moderne viden om sundhed og velvære.

 

Den Nye Nordiske Skole skal:

1. Udtrykke den respekt for den enkelte og for fællesskabet, som vi gerne vil forbinde med vores region.

2. Afspejle og inspireres af den sociale og kulturelle mangfoldighed, der findes blandt vore børn og unge.

3. Forene udviklingen af faglige, sociale og motoriske kompetencer med udvikling af selvtillid og troen på at det nytter at anstrenge sig for at lære mere.

4. Forene krav om fagligt løft af alle med den nyeste viden om undervisningsmetoder, læringsmiljøer og ledelse.«

Tvivlsomme analogier

Det kan ikke undre, at magtfulde danske uddannelsespolitikere kreerer nye semantikker og serverer tvivlsomme analogier i en tanketræt samtid. Ideerne om Ny Nordisk Skole trækker eksplicit på restaurant Nomas forretningsprincipper og internationale succes. År efter år er det skattede og velbesøgte 2-stjernede Michelin-spisested på Christianshavn kåret til verdens bedste restaurant. Navnet, der sammentrækker to ord ’nordisk’ og ’mad’, er blevet et stærkt brand og normsættende for andet og mere end det kulinarisk-glædesbringende, og Noma rimer da også på norma (rettesnor på latin).

Men der er ikke noget specielt nordisk eller for dens sags skyld dansk ved at gøre tingene ordentligt: at anvende gode råvarer, tilberede dem på bedste vis og finde på nye smagsindtryk. Ej heller ved at æstetisk forfinede produkter helst skal kunne sælges, endsige noget særligt nordeuropæisk ved at forsøge på at blive hjemsted for ’verdens bedste restaurant’ og ’verdens bedste skole’. Verdensmesterretorikken har bredt sig i Vesterlandet i kølvandet på Bolognaprocessen og de rituelle PISA-tests, der formår at sende chokbølger igennem de enkelte nationers offentligheder og uddannelsesinstitutioner. Og da ikke alle kan være verdensmestre på samme tid, bliver de højlydte nationale proklamationer om at ville være ’de bedste’ stadig mere tomme og utåleligt ideologiske.

Nomas chefkok hedder René Redzepi. Som rollemodel har han ikke just ry for at være en særlig demokratisk eller lyttende køkkenchef. I kontrast til Redzepi bliver ’vi’ i de nordiske lande tilsyneladende aldrig trætte af at rose os selv for opskrifter (!) og praksisformer, der bygger på ’lav magtdistance’, ’transparens’, ’demokratisk inddragelse’, en ’god balance mellem lighed og frihed’ og for ’vores’ udbredte forventning om og hang, tvang og vilje til ’selvansvarliggørelse’. ’Vi’ har smag for kompetencefornyelse, selvudbytning og empowerment, fleksibilitet, projektarbejde og livslang læring, evaluerings- og dokumentationskultur. Til gengæld formår ’vi’ ikke at sammentænke uddannelses- og dannelsesprocesser, endsige at arve traditionerne kritisk overskridende. ’Vi’ har ikke tid til at være grundige og opdrages og socialiseres til systemaccept.

Regeringen og ledende uddannelsesplanlæggere spejler sig i Noma og lancerer en positiv og utvetydig rollemodel. Der rides på en bølge og smedes, mens jernet er varmt. Slut med grædekoneri og selvkritisk spanking. Slut med langsigtede og tankevækkende bud på, hvordan industrisamfundets skole afvikles på grænsen til en kognitiv kapitalisme, hvor tanker og kreative ideer er i høj kurs. Socialdemokratiernes idékrise i hele Europa har mange forskellige udtryk. Herhjemme er det påfaldende, at det 20. århundredes ambitioner om at løfte arbejderne ind i tænkningens, kulturens og kunstens verden via uddannelses-, kultur- og kunstpolitik er blevet afviklet til fordel for en forhastet politik, der snarere vil give folk det, ’de vil have’, samtidig med at vi alle skal gøres til en salgbar og servil arbejdskraft. Konkurrencestatens arbejdsmarkedspolitik og den intensiverede konkurrence på det globale marked er de to afgørende parametre, der ikke kun spøger bag ved retorikken om Ny Nordisk Skole. Langt snarere synes de at angive det snævre spillerum, der eksisterer for at tale om og føre uddannelsespolitik i det 21. århundrede.

Semantik og konsensusklister

Samtidens politiske ageren på ministerielt topniveau drejer sig ikke alene om at lovgive og udøve magt. Uden et vist semantisk flair og en vellykket kamp om ordene – ingen offentlig opmærksomhed og derfor ingen politisk succes. Tidligere har de uddannelsespolitiske buzzwords heddet ’kvalitet’ (Bertel Haarder i 1980’erne), ’værdier’ (Margrethe Vestager i 1990’erne), ’kompetencer’ (bl.a. Ulla Tørnæs i det nye årtusinde), og så begyndte alle at tale om ’kreativitet’ og nu senest ’innovation’. Ingen af disse efterhånden noget vitaminfattige ord er gået helt i glemmebogen; men nu indgår de i en stor sammenkogt ret under overskriften Ny Nordisk Skole. Dagens ret er på én gang en værdipolitisk, kompetenceprofilerende og innovationskrævende stuvning. Lykkes eksperimentet ikke, og viser det sig, at manifestet blot bliver en velmenende sag, der ikke kan gøres til konkret uddannelsespolitik, er der ingen, der har tabt noget. Ingen af de involverede har pondus til at gungre tungere og med mere vægt end andre. Snarere agerer de konsensusklister, og ministeren kan vise, at hun både er i respektfuld nærkontakt med forskere, Dansk Industri, Danmarks Lærerforening og skolefolket.

Om ikke-uenighed

I dag hersker der ikke uenighed inden for dansk uddannelsespolitik. ’Vi’ skal være konkurrencedygtige, producere en effektiv og dygtig arbejdskraft, leve op målsætningen om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. En række ikke-uenigheder (selvfølgeligheder) binder de deltagende i dialoggruppen for Ny Nordisk Skole til at tale på en gensidigt rygklappende og indforstået facon. De store linjer blev lagt fast, før gruppen mødtes.

Der er ikke meget at komme efter i Ny Nordisk Skole. Evnen til at finde et passende stykke staffage til branding af regeringens skolepolitiske initiativer er omvendt proportional med kvaliteten af dens idérigdom og historiske bevidsthed.

Steen Nepper Larsen er lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Undervisningsministeren "kopierer / stjæler" ideen fra Ny Nordisk Mad , men ministeren leverer ikke noget indhold af substans - kun en sølle "kopieret" overskrift er identisk med ny nordisk mad ideen.

Sølle..

Men det er typisk for en vis gruppe af politikere, der har glemt hvad politik drejer sig om, og tror, at bare man kan "processen" og får plads i medierne, så er alt andet underordnet.

Grethe Preisler

Hvor mange skolepolitiske "reformer" har vi været igennem siden midten af forrige århundrede?

Og hvor mange færre "funktionelle analfabeter " - målt i pct. pr. årgang - har disse reformer resulteret i efter implementeringen af den såkaldte enhedsskole og forlængelsen af den obligatoriske skolegang fra 7 til 10 år?

Eller med andre ord:

Er man bedre rustet til at imødekomme det globaliserede arbejdsmarkeds krav om kompetencefornyelse, fleksibilitet, omstillingsparathed og hvad vi ellers har af politiske buzz-words, når man bliver sendt ud i verden uden de elementære læse-, skrive og regnefærdigheder, man formodes at være i besiddelse af efter 10 års obligatorisk skolegang, end man ville have været efter 7 års obligatorisk skolegang med lige så ringe udbytte?

Sikke en gang galde...

Har forfatteren et alternativt forslag til hvordan skolen kan udvikles?

Det seneste årtis detailstyring og ensidige fokus på målbare færdigheder spiller jo fallit.

Det er færdigheder og evnen til at kunne anvende og kombinere dem, kritisk tænkning osv. som vi skal udvikle.

Selv asiaterne, der netop er meget gode færdighedsmæssigt, er begyndt at storhandle her i norden for at få projektkompetance.

Jeg mener ikke politikerne skal detailstyre hvordan skolen skal køres. Derfor er det helt rigtigt at der kun gives mere overordnede formuleringer af værdigrundlaget.

Man får aldrig implementeret en forandring hvis skolesystemet fra ledere og helt ud til lærere og forældre ikke er med på det. En helt basal metode for at sikre det, er at involvere disse i arbejdet med at finde ud af hvordan man skal udvikle skolen.

Lærerforeningen burde involveres i arbejdet sammen med forskere, så der udvikles et evidensbaseret materiale, der kan bruges lokalt i et konstant arbejde med at udvikle metoder og arbejdsgange.

olivier goulin

@Robert,

"Undervisningsministeren “kopierer / stjæler” ideen fra Ny Nordisk Mad , men ministeren leverer ikke noget indhold af substans - kun en sølle “kopieret” overskrift er identisk med ny nordisk mad ideen."

Er det ikke netop helt i tråd med "Ny Nordisk Mad" - Masser af form og koncepter - og meget lidt substans?

/O

Ny Nordisk Skole er ganske rigtigt indpakningen på endnu en omgang NPM-vask til grundskolerne; der er tale om en skueproces hvor regeringen på forhånd har lagt sig fast på at der skal 'måles' på matematik og dansk - og hvor kravet om et øget antal lærer-elev konfrontationstimer lurer i baggrunden.

Ministeriet søger at fremme en forestilling om inddragelse af praksisverdenen, dialogbaseret samarbejde osv. osv. osv. - men når alt kommer til alt hviler Ny Nordisk Skole på mål- og resultatstyring, delegering af ledelsesansvar, IT-fokusering, og nyttemaksimering. Altsammen velkendte 'værkøjer' fra NPM-kassen - og dermed intet nyt under solen ... men som ofte set før en hel del skjult magtforvaltning stukket under stolen.
http://www.youtube.com/watch?v=7eKakMGksRc

Niklas Monrad

Man kunne rent praktisk begynde med ikke at lade elever fortsætte til næste klassetrin, førend det er dokumenteret, at de kan læse, skrive og regne på det forventede niveau for det klassetrin de er ved at forlade...

Niklas

Der er masser af folk i verden, der kan stege, koge, fryse og fritere. Jeg antager at det er evnen til at bruge og kombinere teknikkerne, der afgør om man kan blive NOMA-kok.

Det er nøjagtigt det der er problemet i den detailstyrede og gennemmålte folkeskole idag. Man fokuserer kun på stege, koge osv, men negligerer de ikke-målbare evner.

Niklas Monrad

Brian,

Jeg siger jo heller ikke vi skal negligere det ikke målbare, blot at skal vi gøre os nogen som helst forhåbning om at uddanne dygtige, selvstændige, borgere må de som et minimum have de mest basale færdigheder for at kunne begå sig i den moderne del af verden.

Heinrich R. Jørgensen

Åbenbart ligger det hinsides politikernes evner udi visionær tænkning, at nævne at humane komperencer bør vægtes.

Når der nævnes andre kompetencer, såsom sociale kompetencer, må man formode at der menes noget med individets tilpasning og adfærd ud fra devisen om hvordan man opnår noget hos andre.

Man kunne have valgt en vision der handlede om autonomi, humanitet, karakter, samfundssind m.v., men valgte nogle andre.

Der vil ikke ske noget afgørende med folkeskolen, før den bliver forandret totalt. Enhver reform inden for det gældende er dømt til at mislykkes. Det nuværende system producerer funktionel analfebtisme på et rystende højt niveau. Det generelle niveau ser også ud til at være dalende.

Det er imidlertid det, som skolesystemet er designet til. Folk tror fejlagtigt, at meningen med det offentlige skolesystem er at give børn en god uddannelse. Det er det ikke! Formålet er at skabe lydige borgere, uden kreativitet og selvstændig tænkning, der tror på det, der til enhver tid er i de herskendes interesser at tro på.

Læs lidt af det, som John Taylor Gatto har skrevet. Hans forfatterskab sætter skolesystemet ind i en større kontekst. Derfra er der ingen vej tilbage. Så ser man, at en ny nordisk skole kun vil kunne rejse sig fra asken, når den gamle - metaforisk set - er blevet brændt ned til grunden.

Den legendariske lærer og kritiker John Taylor Gatto:
What does the school do with the children? Gatto states the following assertions in "Dumbing Us Down":

It makes the children confused. It presents an incoherent ensemble of information that the child needs to memorize to stay in school. Apart from the tests and trials that programming is similar to the television, it fills almost all the "free" time of children. One sees and hears something, only to forget it again.
It teaches them to accept their class affiliation.
It makes them indifferent.
It makes them emotionally dependent.
It makes them intellectually dependent.
It teaches them a kind of self-confidence that requires constant confirmation by experts (provisional self-esteem).
It makes it clear to them that they cannot hide, because they are always supervised.[9]

Dumbing Us Down
http://www.amazon.com/Dumbing-Down-Curriculum-Compulsory-Anniversary/dp/...

1) The Ultimate History Lesson: A Weekend with John Taylor Gatto (Intro + Hour 1 of 5)
http://www.youtube.com/watch?v=YQiW_l848t8

Grethe Preisler

@) Niklas Monrad: "Man kunne rent praktisk begynde med ikke at lade elever fortsætte til næste klassetrin, før det er dokumenteret, at de kan læse, skrive og regne på det forventede niveau for det klassetrin, de er ved at forlade".

Det er skam prøvet før. Den metode praktiserede man stadig i min skoletid, hvor børnene blev sorteret i egnede og uegnede til videregående skoleundervisning i forbindelse med årsprøverne på 4. eller 5. klassetrin.

De "bogligt begavede" blev derefter overført til mellem- og realskolerne. Mens de stakler, der ikke bestod mellemskoleprøven, pænt måtte blive siddende og slide bukseenden blank på folkeskolens bænke, indtil befrielsens time omsider slog efter 7 spildte år, og de som nykonfirmerede trådte ind i "de voksnes rækker".

Så regnedes de omsider for at have gået længe nok i skole til, at man kunne forsvare at sende dem ud på arbejdsmarkedet for at bidrage til egen forsørgelse.

En ikke ringe del disse på forhånd frasorterede elever blev "oversiddere". Dvs. elever der gik ud af folkeskolens 5. klasse som fjortenårige arbejdsmarkedsparate efter at være "dumpet" 2 gange ved oprykningsprøven til næste klassetrin.

Og så vidt jeg kan forstå på en mig nærtstående veluddannet person, der arbejder som voksenunderviser på et såkaldt "Tech College", er andelen af unge, der forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter, ikke blevet væsentligt mindre, end den var i min skoletid.

Dette til trods for at den skolepligtige periode i mellemtiden er blevet forlænget fra 7 til 10 år, når man tæller børnehaveklassen med.

Paster Morten Hansens indlæg om trivium (fra anden tråd):

Den vestlige - og til dels østlige - verdens skolesystemer er en del af det paradigme, der falder sammen for tiden.

Hvis man går et skridt tilbage til det preusiske rige, da man tabte en krig til Polen. Årsagen til dette - mente man fra højere sted i riget - skyldtes, at officiererne var for godt uddannede. Det betød bla., at det stillede for mange kritiske spørgsmål som fx. ‘hvorfor skal vi gå i krig’. Derefter lavede man et nyt skolesystem, hvor man blev opdraget til ikke at stille spørgsmål, blot at repetere, kopiere og imitere. Der findes en hel teori bag dette system, der viste sig succesfuldt udfra sin præmis: at skabe undersåtter, der altid adlød.

Dette skolesystem var så succesfuldt, at det blev eksporteret til hele den vestlige verden. Ja helt ude i Østen, i Japan, blev hele den preusiske forfatning kopieret i 1800-tallet. Japan var et af ofrene for vestlig imperialisme i opiumskrigens og slavehandlens tid. Deres kejser blev udskiftet med en nikkedukke og landet lå åbent for udplyndring af Det Brittiske Østasiatiske Kompagni. Den engelske krone har sine umådelige rigdomme fra disse brutale overgreb.

Ingen har vel som japanerne implementeret det ensrettende og fordummende skolesystem, som preuserne udviklede. Hvis nogen har undret sig over den underlige forbindelse mellem nazityskland og Japan under 2 verdenskrig, skal man tilbage i tiden for at gennemskue dette herre-slave-copy-paste-forhold. Og hvem var det i øvrigt, der financierede nazisterne: ingen andre end aktørerne, bankfolkene fra opiumskrigene og slavehandlens tid.

Senere i USA indførtes det preusiske skolesystem. Rockefeller’ne havde problemer med Standard Oil. Sammen med Vanderbild’erne og Garnegie’rne slog de sig på filantropi - for at tage sig godt ud blandt folk. De gav med den ene hånd og tog med den anden. Deres mål var et ganske andet end godgørenhed: villige duknakkede slaver i industrisamfundet. En anden af deres opfindelser var medicinalindustrien, der indtil i dag har skabt livslange afhængighedsslaver. Det er i virkeligheden opiumskrigen version 2.0: forgiftning og fordummelsen af hele befolkninger.

Det var også dem, der skabte det amerikanske skolesystem baseret på det preusiske. Samme mål: fordummelse.

Endnu to step baglæns i historien. Calvinismen er den hardcore protestantiske kerne, der er forløberen for det preusiske system. Disse mørkemænd havde en enorm indflydelse på både det tyske og senere det engelske skolesystem og i øvrigt tidens og eftertidens syn på mennesket. Vi regnes af dem for ubegavede kræ uden en sjæl og uden en vilje. Vi er en slags umælende kreaturer, der skal gennes rundt i folden af deres hyrder.

Det handler om sindelagskontrol - total kontrol. En ligeså indflydelsesrig gruppe, der trækker sit sorte spor ubrudt gennem historien er jesuitterne. Som den katolske kirkes gestapo-stormtropper og infiltratorer og hjernevaskere har de opdraget generationer af børn. Et dogme har været: giv mig det 5-års barn, og jeg skal give den voksne.

Viden er magt, sagde de. Det stod på porten ind til klosterskolerne. Javist var der lærdom, men den var for de få. Masserne skulle holdes væk fra egentlig viden.

Sidste trin baglæns i elevatorversionen af det historiske vue er romerstaten. Den form for skole fandtes allerede her. Den rigtige skole, hvor man lærte at tænke var forbeholdt frie mænd. Slaverne havde ikke ret til bøger og uddannelse. Ordet ‘liber’ betyder både ‘bog’ og ‘fri’. Biblioteker er for frie mænd, ikke for slaver.

Træningen i at tænke hed Trivium og Quadrivium. Trivium var grammatik, logik og retorik. I nævnte rækkefølge - en ombytning ødelægger resultatet.

Først lærer man at stille spørgsmålene: hvem-hvad-hvor-hvornår. Det er den grundlæggende metodik i den generelle grammatik (den specielle grammatik handler som bekendt om sætningsdannelser i sprog).

Dernæst går man over til logikken, der handler om spørgsmålet: hvorfor. I logikken søger man sammenhænge og årsager, og man søger at eliminere selvmodsigelser. Sund retspraksis baserer sig på logik og evnen til at gennemskue usunde logiske fejlslutninger - dem, man hele tiden hører i medierne, i debatter og ud af munden på politikere.

Retorikken er 3. led i Trivium, der handler om spørgsmålet: hvordan. Altså hvordan formidler man det foregående og hvordan anvender man sit materiale, når det via logikken er ordnet på den rigtige måde?

Quadrivium er det, vi i dag kender som naturvidenskaberne. Det handler om tal, rum og tid. Rækkefølgen her er også vigtig. Matematikken var læren om tallene. Geometrien var læren om tallene i rummet. Musikken var læren om tallene i tiden. Astronomien var læren om tallene i rummet og tiden. Altså fra det enkle til det sammensatte.

Sammensat og andvendt er Trivium og Quadrivium det perfekte redskab til at tænke.

De preusiske officierer, der stillede spørgsmål om, hvorfor det skulle slå andre mennesker ihjel, var alle trænede i de klassiske ‘frie kunster’, altså Artes Liberales, Trivium og Quadrivium, det frie menneskes, ikke-slavens ret til uddannelse og selvstændig tænkning. Da de i deres fulde ret valgte at anvende deres lærdom, skabte der hermed - utilsigtet - grobund for et skolesystem, der har taget kvælertag på verden lige siden.

Dette system har aldrig lært folk AT tænke. Det har lært dem HVAD, de skulle tænke.

Princippet om at snakke sig frem til noget bedre vil ikke virke her, da der ikke her på samme måde findes en Fransk/kontinental elite som kunne blive glad for at læse nogen manifester kopieret fra dem selv.

Der er også meget andet fra Ny Nordisk Mad som ikke kommer med her (tror jeg): den nordiske design (møbler m.m.) til at overbevise konsumenten, den nordiske mad, den nærmest fascistiske fokus på Nordisk renhed... Selv hvis de prøver med nogen møbler og arkitektur så tror jeg ikke at det vil have en effekt på børnene: det er de voksne som forstår sig på det. Købe iPad til børnene er også bare for dumt. Alt det her peger på at NNS måske ikke kan sælges til udlandet så godt som til danskerne selv, som så kan koble det sammen med 'succé'. Det tredje mål for NNS er altså sikkert den ene centrale pointe med projektet: "Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis." Hvis vi ellers ikke kan eller gider at gøre noget, kan man altid fokusere på branding.

Den anden vigtige punkt er: "Etablere forpligtende samarbejder med forældre, uddannelses- og vidensinstitutioner, forenings- og arbejdsliv." Det passer sammen med projektets åbenlyse fokus på at tage ansvaret væk fra Christiansborg, samtidigt som man gør uddannelseseliterne glade. Magten skal tilbage til folket, og vi kan alle sammen være med... haha. Men Danmark har vel rimelig lange traditioner med at inddrage 'samfundets parter' i alt, desværre. Nu bliver det sikkert til forpligtende aftaler med private virksomheder...

Man bliver næsten nødt til at håbe at Antorini ikke er så effektiv at hun realiserer det her projekt ordentligt og holder sig til den tynde kop te: så kan danskerne vel overveje en stemme på S. Hun burde overbevise os om at det kun langsomt vil gå den forkerte vej...
Men hvad vil der ske efter at regeringen taber valget, hvis en kvinde fra V begynder at bygge på Antorini's projekt!??

Her er den tragiske hjemmeside:
http://www.nynordiskskole.dk/

Niklas Monrad,

At man skal have færdighederne på plads er en selvfølge. Det fungerer bare ikke at måle, veje og rangordne skolerne på de let målbare områder fordi det automatisk forskyder fokus væk fra det at bruge dem.

NPM's ensidige fokus på målbare parametre er skadelig.

Jeg mener ikke man kan sige at man først og fremmest skal gøre det ene eller det andet. Det nytter ikke at kunne løse to ligninger med to ubekendte hvis man aldrig har indset hvad man bruger det til.

Det nytter heller ikke at man kun lærer at læse hvis man ikke har kildekritik og tekstanalyse med samtidigt.

At diskutere og analysere med de værktøjer man lærer, skulle også være en medvirkende faktor til at eleverne bliver mere motiverede.

Når man ensidigt fokuserer på færdighederne bliver det hele reduceret til rituelle handlinger, der ikke giver megen mening for eleverne.

Det vi gør i folkeskolen nu svarer til at tømrerlærlinge bare skulle lære at save og slå søm i.

Nick Mogensen

Tak for en god artikel.

Jeg tror grundlæggende at man kun med mådehold skal præsentere noget som et særligt nordisk talent. Jeg har svært ved at tro (og synes i øvrigt ikke tanken er et særligt stort kompliment), at geografien har givet det nordiske menneske helt særlige kreative evner?!

Kampen om ordet er en tendens, der er ganske tydelig i det moderne politiske og medievidenskabelige terræn. Noma har - selvom de indædt forsøger at præsentere det anderledes - ikke serveret megen dansk/nordisk mad i deres køkken. De har rigtignok brugt ingredienser fra norden, hvilket naturligvis giver maden et nordisk præg, men overordnet set har deres kulinariske vandringer været befattet med teknologi og madkunstneriske evner, som er så langt fra det generelle danske "te-selskab", at det synes at tjene mere som en eventyrlig tilføjelse, end noget reelt argument for at Noma laver den mad de laver.

I navlepilleriets hellige tegn, behager det os (især politikerne) gerne, at fremstille danske menneskers egenskaber som særlige, men jeg tror dette tjener mere som populistisk løftestang end saglige vurderinger?!

Problemet er i mine øjne grundlæggende, at flid, sanselighed, kreativitet, mådehold, tolerance, menneskelige værdier og respekt for naturen er blevet blæst væk af 'kommodificeringsbegæret' hos mange politiske profiler. Vækst og lysten til kapital forøgelse, er det målestok der afgør om noget er godt eller skidt, efter den metaforiske device: En god kunstner er en der sælger mange CD'er eller malerier.

Jeg tror den menneskelige styrke kommer indefra - i tråd med Sokratisk tradition - hvorfor jeg ikke bliver særligt intellektuelt beruset af den linde strøm af innovations-gloser. Det virker alt sammen lidt mistænkeligt indholdsløst og dertil må det siges, at megen kamp om ordet og politisk-populistiske boksekampe tilsyneladende ikke har forstået, at noget ikke bliver godt eller sandt blot fordi det gentages et voldsomt antal gange. Det er næsten sammenlignelig med tynd kontrabas (nogle foretrækker at kalde det diarré); blot fordi antallet af toiletbesøg øges, er produktet nogenlunde det samme - blot mere fortyndet.

Niklas Monrad

Brian, jeg forstår ikke hvorfor du bruger så mange ord på at tillægge mig standpunkter jeg ikke har, eller har givet udtryk for.

Niklas Monrad

Grethe, din nærtstående vens observation viser vel at reformen, som afskaffede realskolen ikke har haft nogen positiv indvirkning...

Niklas Monrad

Ræk hånden op hvis du tror at man kan lave relevant kildekritik og relevante sproglige og matematiske analyser uden at beherske sproget ordenligt og uden basale matematiske færdigheder...

Nick,
Du har ret. Der ligger ikke noget i vore nordiske gener, der giver os "helt særlige kreative evner".

Derimod ligger der en del af forklaringen i det. nogen hånligt kalder rundkredspædagogik. Analyse og forståelse for at der er mange facetter på "sandheden" er en del af det man smider ud med badevandet.

Når nordiske medarbejdere i højere grad kan planlægge eget arbejde, tage ansvar osv. så ligger der en forklaring i den flade hieraiske mentalitet hvor man godt tør sige chefen imod når han har u-ret.

Bevidsthed om mål, metodevalg og selvkritik er en anden del af forklaringen.

Det er man ved at ødelægge samtidigt som vore fremtidige konkurrenter har indset hvorfor der er forskel.

Niklas Monrad

For mig at se bør det anses som et brud på basale menneskerettigheder at lade elever forlade skolen som funktionelle analfabeter

Niklas,
Du skriver:
"førend det er dokumenteret, at de kan læse, skrive og regne på det forventede niveau for det klassetrin de er ved at forlade…"

og

"På samme måde som man formodentlig ikke kan blive kok på NOMA uden at kunne koge et blødkogt æg …"

og

"må de som et minimum have de mest basale færdigheder for at kunne begå sig i den moderne del af verden."

Det er under minimum. Man er ikke tømrer fordi man kan save og slå søm i. På samme måde har man heller ikke nået målet for folkeskolen hvis man kun kan skrive, læse og regne.

Lad os få mere "rundkreds" tilbage, så de faglige færdigheder kommer til at hænge sammen.

Vi er sikkert temmeligt enige, men jeg oplever at du har for meget fokus på færdighederne.

Maria Montessori tænker jeg. På NRK2, mener jeg det var, var der en interessant udsendelse om denne store pædagog som blev børnenes advokat.

Hendes forskning - sammen med Vygotsky's i Rusland viser klart at børn vil lære, når de får muligheden for det, opmuntres og støttes med kærlige ord. Også børn - og især børn - som er udstødte eller ikke læser sig godt mv.

Vidste I at Christine Antorini, vor børne & unge minister har gået i en Montessori.skole; på den baggrund forstår jeg bedre hendes idéer om leg og læring. Sådan som jeg ser det hviler og bygger den danske folkeskole på Grundtvig, Montesorri, Pestalozzi, Vygotsky og en del andre personer som netop i deres forskning forbandt undervisning med praksis og praksis med undervisning igennem at reflektere over undervisning...

Når Anders Bondo taler om at læreren eller en elev skal hjælpe eleven med at blive bedre ud fra der hvor han taler ind i Vygotskij's tradition, når lærerne i de små klasser bruger udskårne bogstaver for at lære eleverne alfabetet eller når matematiklærerne sætter eleverne i 3.klasse til at undersøge hvor meget de får i lommepenge og afspejle det i et søjlediagram - er det Montessori's pædagogik der slår igennem.

Men det synes som om danske lærere har glemt dette....

Karsten:
"Men det synes som om danske lærere har glemt dette…."

Det er fordi de kun bliver målt på andre parametre. Desuden er det svært at beholde gejsten og idérigdommen når man bliver kontrolleret, detailstyret og alment nedgjort i hoved og r...

Grethe Preisler

Niklas Monrad,

Brud på basale menneskerettigheder eller ej - der er vist allerede forældre til funktionelle analfabeter, der (indtil videre uden større held) har forsøgt at sagsøge hjemkommunen for ikke at tilbyde relevant undervisning til deres ordblinde børn.

Men det kræver nok mere selvsikkerhed og civilkurage at indlade sig på retlige søgsmål mod kommunale sagsbehandlere og kassebestyrere, end man med rimelighed kan forvente af folk, der ofte selv er gået ud af folkeskolen som funktionelle analfabeter.

Ræk hånden op, hvis du tror, det er nemt for funktionelle analfabeter i socialklasse 4 eller 5 at bryde gennem muren til medlemmerne af "den kreative klasse" i de lokale skoleforvaltninger uden at blive rubriceret som kværulantiske socialnassere eller det, som værre er i videns- og informationssamfundets æra.

@ Karsten Aaen

Hvis Antorini har gået i 'Montessori skole' kan det sikkert hjælpe til med at forklare en del af hendes opførsel, og man må da derfor føle medlidenhed med hende.

Tænker lige over nogle ting vedr. Montessori:

- Hvis man som barn går i skole uden fokus på regler, krav, og disciplin, betyder det vel enlig at man hellere søger stabile rammer i arbejdslivet når man har vokset op?

- Er det ikke sværere at have en objektiv og fair måde at måle resultater på?

- Læste på Wikipedia at Montessori også bl.a. havde i tankerne at skabe fred i verden: betyder det ikke at sådan nogen skolegang kan være mindst lige så propagandistisk som en mere objektiv skole med fastere rammer?

- Hvis pointen med Montessori, leg i skolen, m.m. handler om at "lære bedre", kan det vel også opfattes som en slags smartere hjernevaskning. Måske er det et unfair eksempel for dem, men man kunne i hvert fald tænke sig at det her skolesystem også kunne have gavn af Montessori skoler:
https://en.wikipedia.org/wiki/Education_in_North_Korea

- "matematiklærerne sætter eleverne i 3.klasse til at undersøge hvor meget de får i lommepenge og afspejle det i et søjlediagram"
Er det ikke et godt eksempel på en dårlig måde at indtænke kapitalistisk tankegang i folkeskolen? Det er også det jeg er bange for at Ny Nordisk Skole vil komme med, da det jo vil lægge mere vægt på 'praktiske dimensioner'.

Punkt 2. fra det NNS skal:
"Fremme udviklingen af livsduelige børn og unge med vilje og evne til at skabe værdi for de fællesskaber, de indgår i under deres opvækst og uddannelse og senere, på arbejdsmarkedet og i deres civile liv."
Punkt 6:
"Styrke anvendelsesorienteringen og de praktiske dimensioner i undervisningen og den pædagogiske praksis."

Heinrich R. Jørgensen

Det kan ikke anbefales kraftigt nok, at sætte sig ind i klassiske læringsmetodikker Trivium og Quadrivium. Disse må være sigtet.

John Taylor Gatto er en glimrende formidler, at et godt udgangspunkt.

Lennart Kampmann

Glem ikke Quintillian - endnu en gammel knark med forståelse for hvordan eleven opnår mest muligt.

Med venlig hilsen
Lennart

Steffen Gliese

Man går vel i skole for at blive ført a jour med det, man ikke ved, fordi man kommer ind i en allerede eksisterende verden.

Steffen Gliese

Målingen i sig selv er et problem, som med alt er det, at folk yder deres bedste og mere end tilstrækkelige, når de får lov, men når nogen går dem i bedene svinder lysten og resultatet forringes.