Klumme

Pædofili-fobien har efterhånden nået hysteriske højder

Men pædofili forsvinder altså ikke ved, at vi spærrer folk inde eller spytter på dem på gaden
21. august 2012

Jeg har lige set Thomas Vinterbergs nye film, Jagten, der handler om en mandlig pædagogmedhjælper, der bliver beskyldt for pædofili og derefter udsat for had og chikane i landsbyen. Manden er uskyldig, og filmen handler om, hvordan vi ser på pædofile. Han fik mig til at tænke på en af mine mandlige patienter, der er blevet idømt en behandlingsdom for at have downloadet børneporno fra nettet. Han er midt i 30’erne, havde en mellemlederstilling i et it-firma og var indtil for nylig gift, men da dommens indhold slap ud i landsbyen, mistede han i løbet af tre måneder både job og kone, og i dag kører han til nabolandsbyen for at købe ind for at undgå hadske tilråb i supermarkedet. Ud af alle de stigmatiserede samfundsgrupper i vores kulturkreds – og lad os huske at ’stigmatisere’ betyder at brændemærke – er pædofili behæftet med nogle af de mest negative fordomme. Flere af mine patienter har oplevet at komme hjem til en hoveddør fuld af graffiti, at kassedamen nægter at betjene dem, at de får dårligere behandling i sygehusvæsenet, chikaneres og udsættes for seksuelle og voldelige overgreb i fængslet, hvilket andre retslige patienter, dømt for for eksempel mord, voldtægt eller brandstiftelse, ikke oplever i samme grad.

Statistisk ved vi, at mange af de pædofile kommer fra særligt sårbare samfundsgrupper, og at mange selv har været udsat for overgreb. Og så findes der utrolig mange forskellige måder at have pædofile træk på. Nyere spørgeskemaundersøgelser viser i øvrigt, at mange flere, end vi tror, har seksuelle fantasier om børn, og dette tal langt overstiger de anmeldte tilfælde af pædofili. For eksempel ved vi igennem nobelprisvinderen Thomas Manns dagbøger, at han havde klare pædofile træk hele sit liv, uden dog nogensinde at handle på det.

Pædofili er jo primært en seksuel orientering, men i vores kulturkreds har det også fået en diagnosekode i WHO’s diagnosesystem, hvilket betyder, at det bliver betragtet som en psykisk sygdom. Dette var også tilfældet med homoseksualitet, der indtil 1990 blev betragtet som en sindslidelse. Pædofili er et meget komplekst, tids- og kulturafhængigt fænomen, for eksempel anses det i nogle kulturer for de voksnes opgave at initiere børnene i seksualitetens verden, og i århundreder var det almindelig praksis i Europa at gifte unge piger væk til ældre, velhavende mænd.

Pædofilien har også mange forskellige nuancer: Fænomenologisk kan det fremtræde i mange forskellige personlighedstyper og strække sig lige fra enkeltstående, øjeblikkelige impulser til faktisk kernepædofile, hvis primære seksuelle orientering er rettet mod børn. Forstå mig ret: Jeg synes ikke, pædofili er i orden. Men når man kigger bag i Ekstra Bladet, hvor der tilbydes sex med alt fra dyr til døde, og når man tager pornoindustriens enorme omsætning i betragtning, må vi erkende, at seksuelle fantasier, også de eksotiske og perverse, er en del af det menneskelige sjæleliv. Det er ikke forbudt at have fantasier, men i vores kulturkreds er det forbudt at have seksuel omgang med børn. Sådan synes jeg også, det skal være, men vi bliver nødt til at være opmærksomme på, hvordan vi omgås et så kompliceret fænomen.

I Danmark har pædofili-fobien efterhånden nået hysteriske højder og kan ses som en tidstypisk unaturlig seksualisering af børnekroppen, hvor små piger skal gå med bikinioverdele, og mandlige pædagoger snart er forsvundet fra vores institutioner, fordi de er bange for at blive anklaget for seksuelle krænkelser.

Den ovennævnte patient har gået i terapi i over et år og har udviklet en nærmest paranoid berøringsangst over for børn, der i praksis har betydet, at han har afskåret kontakten med sin søster, fordi hun har to små piger. Han er jo allerede blevet straffet ved at få en betinget dom samt en dom til behandling. Men han har også fået ødelagt sit liv, fordi han selv og hans omgivelser har reduceret ham til at være pædofil.

Den psykiatriske behandling af pædofili er tit et langt og tungt terapiforløb, hvor den pædofile får indsigt i sine egne komplekse mekanismer og lærer forskellen på lovligt og ulovligt. Men pædofilien forsvinder altså ikke ved, at vi spærrer folk inde eller spytter på dem på gaden.

 

Birgit Wandahl Bundesen er læge i psykiatrien

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Haastrup

1-3.

Jeg er selv blevet udsat for pædofili i (præ-)puberteten. Det stod på ca. 6 mdr. og kostede mig 20 år af mit liv med efterfølgende gradvis men dramatisk udvikling af hash-misbrug, for at dæmpe de efterfølgende symptomer af angst, selvhad, selvforagt, angst, skyld og skam og foragt for sexualitet og følelser i det hele taget. Min mest grundlæggende livsenergi blev således total blokeret. Som følge heraf, led jeg i samme periode af uafbrudte mere eller mindre bevidste selvmordstanker/fantasier - Som et par gange, heldigvis, ikke lykkedes, da jeg udførte dem i praksis.

Jeg er fri af det altsammen idag efter langvarig og intensiv samtale og krops-terapi. Jeg går stadig til regelmæssig intensiv fysiurgisk krops-massage. + Zoneterapi. – For sundheds-vedligeholdelsens og selvudviklingens skyld. 8-)

Hvis den mand virkelig havde elsket mig, som jeg troede han gjorde, og stolede på, dengang, - Han var min ven, i en ekstremt trængt barndoms-/ungdomssitaution (Alkoholisme – Jeg var barn af alkoholiker - Børn/unge som vokser op med trængende forældre - udover selvfølgelig misbruger-forældre - er generelt i risikogruppe for at lade sig lokke. ’Trængende’ – se Alice Miller og længere nede) - Et sted (hans bolig) at stille min dengang spirende nysgerrighed på det sexuelle område. – Havde han virkelig elsket mig i praksis - så tror jeg i dag, set i bagklogskabens o g den dybe katarsiske erkendelses lys, ikke, at det havde været noget problem. - Udover selvfølgelig samfundets fordømmelse og den pt. herskende lovgivning på området. Jeg var på grænsen til den sexuelle lavalder - 15 år.

Jeg har således indset i dag, at problemet, med pædofili og sexuelt misbrug af børn i det hele taget, er en opdragelses-mæssig egenskab. Jeg tror ikke på, at man bliver født pædofil. Det er noget sludder.

Krænkeren som krænker, gør det fordi han/hun selv er blevet krænket.

Den ’sunde’ pædofile, hvis en sådan findes overhovedet i dag, derimod, har ægte kærlighed i sit hjerte og kunne aldrig drømme om, at misbruge/udnytte et barn/mindreårig sexuelt = blot for tilfredsstillelsen af sit eget begærs skyld.

En sådan ville kunne udvise villighed og sund evne, til at fortsætte et helt ekstraordinært opdragelsesmæssigt projekt/aspekt i et parforhold, som indebærer bevidstheden om forskellen i magtposition mht. den mere fremskredne alder og erfaring og rent fysiske udvikling, hos den voksne.

Hvis man skal kunne indgå i et sådant forhold, som også indebærer sexualitet mellem den voksne og den yngre (lige over den kriminelle lavalder f.eks. 16-17 år) uden at barnet/den unge tager skade, men tværtimod profiterer af det – kræver det en helt ekstraordinær bevidsthed omsat til levende livsnær pædagogisk praksis, som jeg ikke tror nogen er i besiddelse af i dag. Kun i teorien.

Men min egen erfaring bekræfter forestillingen af en sådan mulig konstellation, som værende ikke spor pervers eller sygelig. Men samtidig altså også, som tiden og menneskene flest er (egoismen og at den voksne som regel selv er trængende) kun en teoretisk mulighed idag.

Man kunne måske sige at, også pædarasterne er faldet… - for materialisme og egoisme osv. De er selv trængende. De vil ikke elske med meget yngre, fordi de har overskud og virkelig elsker – men fordi de i den meget yngre, kan finde et objekt, som bekræfter deres overlegenhed og det sidste er udtryk for, at de netop ikke har overskud. Ingen er så lette at misbruge og forføre og lokke som børn/unge.

Den unge partner ville således, i teorien, kunne gennemleve et intensivt modningsforløb under trygge rammer, hvor blandt andet udforskningen af det sexuelle område vil kunne ske på sundeste og bedste og mest trygge vis.

Jeg vil påstå, at en sådan 'fader' eller 'moder' er virkelig den som vover at frit lade sig 'udnytte' = bruge som redskab for den yngres behov for erfarings-eksperimenter. - Er eller kan være en sund ting. I teorien.

Men i vor tid højest sandsynligvis en umulighed. Ingen voksne har den bevidsthed og sunde selvopofrelses-evne (længere) som kræves for et lykkeligt forløb.

Med tiden, når den yngre højest sandsynlig et bevidstheds niveau, som fordrer, at den ældre forlades til fordel for en mere jævnaldrende. Og, at den sunde pædofile vil kunne acceptere dette, ja endog forudse det, men alligevel samtidig stille sig fuldstændig til den yngres disposition – på alle livsområder!

Sådanne ting er i dag bandlyst i samfundet. Alders- og hetero-normer dominer totalt. Og misforstå mig ikke: Jeg mener at mindreårige/sexuelt umodne skal beskyttes mod voksnes sexualitet.

Men det er heller ikke omkostnings-frit at lave lovgivning på dette område, hvilket artiklen og den efterfølgende debat beviser med eftertryk. Men et eller andet sted, er vi tilsyneladende stadig nødt til at trække (alders-) grænsen. Og det er godt, mener jeg. Men det medfører også en masse fordomme om aldersforskel i parforhold. => 2.

Martin Haastrup

2. Manglen på kærlighed/uvidenhed/fornægtelse, er i øvrigt den, som forårsager sexuelt misbrug af børn i det hele taget - Det at man selv, ofte i den tidligeste alder, 0-3 år blev udsat for f.eks. mors lidt for hårde gnubbende tørringer på de uudviklede kønsorganer for at fremkalde et saligt smil hos babyen - gør, at man selv ,som voksen foretager lignende overgreb på sine egne børn/babyer, uden at man erkender det som misbrug. Det er normalt for en selv. Man har lært at (over-) leve med oplevelsen, som i øvrigt fortrænges og som forårsager en amputation af evnen til at udvise empati, medfølelse - en leven sig ind i at se og opleve verden/omgivelserne med barnets øjne fra dets eget standpunkt.

= Vi foragter menneskelig sårbarhed og svaghed. Barnet ses som et lille krævende egoistisk væsen.

Men det er vores synspunkt som er forkvaklet, tyrannisk og egoistisk og udtryk for den selv perverse sorte pædagogik vi selv blev udsat for som børn: At barnet er blevet sat i verden, for at tilfredsstille og leve op til sine omgivelsers behov og forventninger. I stedet for omvendt.

Denne el. lign skader, er så almindelige i dag, at det forekommer normalt, at man i den såkaldte opdragelses navn, systematisk begår al slags mere eller mindre alvorlig psykisk, fysisk og sexuel vold og tortur mod børnene i dag.

Man skal læse den berømte schweiziske psykoterapeut Alice Millers kontroversielle bøger for at forstå overhovedet: "I begyndelsen var opdragelsen" - "Den bandlyste viden" - "Det selvudslettende barn" m.fl. De erkendelser hun kommer frem til, er stadig kontroversielle 30 år efter og således i dag stadig høj-aktuelle.

På den baggrund, mener jeg ikke, at der er nogen grund til at have medfølelse med pædofile, pædaraster o.lign. som ikke har nogensomhelst erkendelse af det misbrug de selv har været udsat for og som de fortrænger og udvikler en pervers og destruktiv tendens til at fortsætte med at leve ud, i misbruget af mindreårige.

Det bliver et stof for den perverse pædofile. At ydmyge, udnytte og ødelægge andre, som man selv blev ødelagt. Et narkotikum som sikrer, at smerten og hadet og foragten over egen overgreb aldrig kommer op til overfladen. Sygdommen gives videre. Smitten gives videre. Børns liv og sexualitet ødelægges - de søger efter en voksen, som de kan betro sig til, gøre erfaringer med, og hos - føle sig forstået og rummet hos og med - Men oplever i stedet at blive kynisk udnyttet.

Mit egen historie bekræfter desuden, at det ofte er så subtilt og udramatisk - Børnelokkeren spekulerer i og bekræfter sig selv, gennem barnets spirende nysgerrighed (Deraf mine mangeårige skyldfølelser: Han havde jo ikke gjort mig noget ondt! Tværtimod! Jeg ville jo selv! Dette skyldkompleks, med de tilhørende selvmordsfantasier, blev der endelig løst op for, da jeg fik at vide af min terapeut, at der ikke var noget i vejen med min sundeste sexuelle nysgerrighed - men derimod med, at han udnyttede den - Men altså, uden fysisk vold og tvang (han hverken tvang mig til oral eller anal-sex) - som gør og gjorde det endnu sværere at afdække som et misbrug: Jeg fik gratis casettebånd og cigaretter af ham - 'som betaling'…

Men han var ikke forelsket i mig, han foregav at være det, at interessere sig for mig, men i virkeligheden var han iskold og total ligeglad med mig. Vreden over det, kunne nu mærkes og bearbejdes i mig og af mig. Det har taget ca. 20 år til…!

Han følte ingen særlig kærlighed - ingen forpligtelse i sund forstand - Han havde kun behov for at blive bekræftet i sin overlegne rolle, at udnytte min sundeste nysgerrighed og bagefter kunne smide mig væk som brugt karamel-papir. Jeg kunne ligesågodt have været en dukke. En onani-tilskuer- og medhjælper.

Desuagtet, tror jeg stadig på, at der (i teorien) kan findes en sund form for pædofili (Med barnet/den unge som er nået til puberteten vel og mærke!) - Men det kræver en helt ekstraordinær dyb grad af psykoterapeutisk og social-pædagogisk selv-erkendelse : At man er sit fulde ansvar som voksen, som den overlegne, fuldt bevidst. At man i praksis kan sætte sig i barnets (jeg mener den unge som er kommet i puberteten) sted - og til fulde kan respektere og forstå og forholde sig til dets behov, følelser og skiftende sindsstemninger – Kan og vil lade sig 'udnytte' som en voksen - en forælder-erstatning, hvor man også - til forskel fra den traditionelle forælderrolle tilbyder, at stå til rådighed som sexual-objekt for den yngres behov for trygt at kunne udforske og orientere som novice på området.

En evne til at fuldstændig tilsidesætte sig selv for den yngres skyld - En evne til fuldstændig personlig selvopofrelse.

Det er de færreste forundt i dag. Ingen har hverken viljen eller evnerne til en sådan selvopofrelse i dag. Egoismen er problemet, som altid er egoismen problemet.

Men det er kun de pædofile, som bliver udsat for hetzen og hysteriet, over misbruget af børn. Der har ganske vist været sager, om såkaldt almindelige forældres vanrøgt, systematiske udnyttelse, vold, skamferinger osv. - Men den skjulte uudtalte vold i opdragelsens hellige navn (små klap i enden, små dask, lette lussinger, råben, skrigen, rusken osv...) og magt-misbrug, undertrykkelse, fordømmelse, hånen, stillen rigide krav og ambitioner, som overstiger børnenes evner osv. - børn fra de er født, ja selv i fødsels-øjeblikket (At nægte mødre bonding på hospitalerne) udsættes børn for misbrug: Anbringes i sterile kolde plastic-kuvøser med elektrisk lys, som skærer barnet i øjnene og byder velkommen til en sindssyg forskruet verden af fordomme, hetz og had og systematisk nedbrydning af el evne til kærlighed og respekt for alt levende. – Alt dette accepteres stadig som opdragelse i dag.

Derfor undrer hysteriet mig ikke mht. de såkaldt pædofile. Det er blendet med hykleri. => 3.

Steffen Gliese

Jeg havde selv som teenager stor fornøjelse, som ung bøsse, af Jens Eisenhardts to "Kim, min elskede" og "Køtere i natten", af Carsten Nagels "Som man(d) behager" og "Mandens sidste nat".
Hvad Martin E. Haastrup efterlyser, er jo noget, der minder om det athenæiske opdragelsessystem, sådan som det beskrives af bl.a. Kenneth Dover, og her: http://en.wikipedia.org/wiki/Pederasty_in_ancient_Greece

Martin Haastrup

3. Jeg har ikke ondt af de, som bliver hetzet, som har lignende misbrug, jeg selv blev udsat for, på samvittigheden. At ønske dem/ham kastreret, har jeg været igennem - Det er helt legitimt at føle sådan, hvis man er offer, vreden og raseriet og foragten må udtrykkes, men, at kræve det omsat til juridisk praksis - er lige så sygt, som det er, at tilfredsstille sine egne sexuelle begær/behov på barnets/den mindre-åriges/unges bekostning. Det er en vredes-fase, som man må igennem. At gøre den til lovgivning hjælper ikke.

Jeg havde dog gerne set min krænker arresteret, men der blev aldrig gjort noget, og i dag er det forsent. Tværtimod blev det endnu mere stigma for mig, som af mine forældre blev straffet yderligere med fjernelse fra hjemmet, da det blev opdaget, (sandsynligvis af en anden krænket, som ville stoppe ham og spionerede på mig og ham - og skrev hjem om det : Med brev-hovedet: Foreningen til mindreåriges sexuelle beskyttelse – Det var godt det blev stoppet – selvom jeg selvfølgelig skammede mig dengang) - fordi mine forældre ikke anede, hvad de skulle stille op.

Forældre rådgivning og information er påkrævet for, at barnet, ikke som jeg, skal lide yderligere overlast, pga. af forældrenes uvidenhed og fordomme, i tilfælde af at et misbrug afsløres.

Læg også mærke til, at barnet selv, jeg dengang, ikke selv anede, at der var tale om noget misbrug og denne tvivl har holdt sig længe, selv blandt bøsser, som jeg betroede mig til, var påfaldende tavse, når jeg talte om det åbent! - Jeg troede dengang manden på hans og gerninger! Tænk, børn er tillidsfulde væsner! Og voksne, ikke bare pædofile, alle 'opdragerne', magthavere osv. ofte perverse sadistiske egoistiske degenererede svin.

Derfor synes jeg artiklen og dens budskab er berettiget. Men en fordømmelse af misbruget, er man nødt til at fastholde. Og jeg ser det gerne udvidet med de erkendelser jeg har omtalt. Opdragelses-misbruget. Magt-misbruget. Den fordømmelse, kan de pædofile, som ingen erkendelse har af misbruget, af sig selv - takke sig selv for. Det er denne grænse der må trækkes og fastholdes.

Alice Miller beskriver og demaskerer på lignende vis fænomenet Hitler - Hvis man misbruger hendes psykoterapeutiske erkendelser og forståelser, ender man i samme krænker-medlidenheds-blindgyde - Istedet for at yde de virkelige ofre retfærdighed konsekvent - yder man de som godt nok selv oprindeligt ofte er ofre, men ubevidste ødelæggere/krænkere af andres liv, retfærdighed forståelese og tolerance.

Forståelsen af forbrydelsens element kan få verden til at vende på hovedet på et splitsekund: Man yder krænkerne mere bistand og forståelse end dem som de krænker. Der har været flere artikler om denne problemstilling på Information.

Det er i øvrigt ikke personen, som skal fordømmes, det er misbruger-adfærden. Dér kan de fleste, ejheller debattører her, skelne. Det hele bliver blandet sammen i en stor pærevælling: SKANDALE-HYSTERIET!!!

Denne må de selv skaffe sig (Den psykoterpuetiske erkendelse, af sine forældres eller lign. misbrug) efter konfrontationen med den herskende lovgivning og derefter-følgende tvangsmæssige underkasten sig terapi for at få afdækket problemets kerne hos dem selv.

Og da det drejer sig om (selv-)erkendelse, kan man kun, fordi denne, kun kan komme frem i et frit klima, altså når vedkommende selv vælger - Så må det stå, som et åbent tilbud til de formastelige livs-ødelæggere: Enten afsoner du din dom eller/og indvilliger i at gå regelmæssigt i terapi.

At en mand, som artiklen nævner det, bliver straffet for ikke at have begået nogen forbrydelse - men for 'kun' at have søgt på/downloadet børneporno på nettet, bekræfter hvor uvidende og hvor varm en politisk sexuel social-sundheds-kartoffel det her emne stadig er. Hvor meget uvidenhed, hvor lidt vilje og evne til at tale om problemet på en saglig vis, der stadig er. Hysteri og hykleri.

Jeg tror, at det er udtryk for, at vi stadig er i en meget sårbar og stadig meget traumatisk fase. Derfor hysteriet. Og, at det vil vare en rum tid endnu. Til vi har vænnet os til, at tale om det her, uden at forfalde til overdrevne affektioner.

Jeg har selv oplevet lignende angstfølelser under min tid som mandlig børnehave-pædagog - ja selv hvis jeg tilfældigvis downloade noget pornografisk materiale som var på grænsen… - hvor det kunne være svært at skelne mellem om materialet benyttede sig af unge under den såkaldte kriminelle/sexuelle lavalder : Er jeg nu en forbryder? Nej, fordi jeg ikke tænder på mindreårige, men indimellem i søgninger efter inspirerende materiale, kan have svært ved at skelne mellem pornoindustriens slag-tricks.

Læg dertil at flere og flere unge, også under den sexuelle/kriminelle lavalder selv promoverer sig sexuelt rundt omkring på nettet. Frivilligt gør sig til gratis ludere og trækkerdrenge. Den moderne IT-kommunikations-strategi for selvhjulpe, som vil være med på u-noderne og selvfølgelig er villig til hvad som helst, på facebook osv for at undgå at blive dømt udenfor. Verden er af lave. Og Fogh ønskede blandt andet at Danmark skulle blive verdens førende IT-nation...

Man skulle gå efter de, som systematisk udnytter børn på den måde. Min erfaring har vist mig, at denne porno-industri (stadig - selvom den påstaå at være på røven kørt af internettets selvpromovering) er skruppelløs og grænseløs i sin udbytning: Mindreårige drenge florerer af og til i nogen af mine gamle numre af COCK (Et kendt bøsse-blad) - På min egen blog - Kunst og Keramik, florerer unge asiatiske piger, som jeg også mistænker for, at være under den kriminelle lavalder herhjemme. Som reklame-banner - for en chat-profil. Jeg har forsøgt at få dem fjernet. Men forgæves. De betaler for at blogsystemet kan fungere gratis for brugerne. Jeg…!

Politiet skal ikke gå efter dem, som forbruger det, downloaderne er ikke de egentlige forbrydere. Det er ressourcespild i hysteriets og hykleriets navn.

De som derimod UPLOADER dette materiale er forbrydere. De som downloader gør det kun for at bekræfte sine (kriminaliserede, mere eller mindre sygelige) fantasier. - OG så er vi inde i prostitutions-debatten igen.

Internettets grænseløshed er i det hele taget et problem hvad det her angår: At få sat den grænse! Så de unges sexualitet bliver beskyttet!

I stedet for at folk bliver hysteriske og at dette går ud over uskyldige som ’downloader’ – er det mit ønske at flere og flere selv erkender det misbrug, de blev udsat for, som børn/unge/voksne og arbejder sig gradvist fri af alle disse slugte og fortrængte følelser fra fortiden, evt. får straffet deres krænkere om muligt – Men ellers også medvirker til en saglig og nuanceret oplysende debat på området. Det sidste tjener fremtidige potentielle ofre for sexuelt misbrugt bedst, i min optik. Hysteri gør kun problemet endnu værre. Som om det ikke var slemt nok i forvejen.

Pædofile, som gennem terapi har erkendt, hvori deres forbrydelse består, ville også være ønskeligt, om de turde stå frem og præsentere lignende erkendelser, som mine egne : At det ikke handler så meget om aldersforskellen, men om at den ældre er sit moralske og pædagogiske ansvar bevidst eller ej. Om evnen til selvopofrelse for den unges tarvs skyld, er tilstede eller ej. Om man har respekt for og forståelse for – erkendelse af – og kan sige nej tak til den unges nysgerrighed – hvor påtrængende den så end måtte forekomme at være.

Og at alle disse ting også relaterer til forældre-rollen og opdragelses-spørgsmålet i al almindelighed også.

Mange sexuelle overgreb sker i hjemmets eget badeværelse og på pusleborde!

Disse kommer aldrig for dagens lys. Vi ser først virkningerne af dem, når det er forsent. Når disse børn selv bliver pædofile forbrydere og ødelægger endnu flere menneskers liv.

Jeg forbeholder mig udtrykkelig ret til at videreudvikle og nuancere mine holdninger med tiden. Den begrænsede plads her gør, at tingene nu engang bliver sagt meget forenklet og kortfattet. Der er desværre ikke plads til de store uddybninger her.

Og generelt er folk også efter min erfaring utrolig dårlige til at ville koncentrere sig mere end en SMS-beskeds-længde ad gangen. Debat-niveauet er under al kritik, generelt sagt.

Og det siger jeg om Den Illegale…, som jeg har erfaret og finder at være den mindst dårlige…! 8-)

Tak.

Nu handler den omtalte film om folkedomstolen, de aviser og borgere der dømmer deres medborgere førend de er dømt ved retten. Den handler ikke om en tredive-årig økonomisk velfungerende mand fra samme klasse som som artiklens forfatter. ALLE pædofile starter i det små, de mere "rare" af dem venter til de mener at et barn vil selv. Prøv at hør en syg udtalelse af en pædofil. "Hun var så lykkelig at hun græd, da hun fik udløsning".

Dette er fra en bog skrevet for mange år siden. af en forfatter der ville prøve at forstå pædofili og som selv var lidt ulden i det.

Senere fil man fat i den stakkels pige, der kunne meddele at hun græd af ulykkelighed over at det var hendes far. Hun fortalte hvor smertefuldt det var fysisk og psykisk og hvordan det ødelagde hendes liv og tillid til mænd.

I virkeligheden et det folkedomstolen, der kører det meste op og sladderpressen. Så hold da op med at det møg. Hvor mange gange har man ikke hørt om pædagogmedhjælperen i en børnehave..............................Også var der ikke noget alligevel.

Lad hellere de små børn løbe nøgne rundt på stranden og i haven så vi kan nyde deres nuttede kroppe, istedet for noget sexi-mærketøj fra et eller andet sygt firma.

Mine børn skal heller ikke på besøg hos ens der sidder og savler over børneporno. Det må han finde sig i, det pjevsehoved

Pædofili er IKKE medfødt, som en eller anden påstod herinde for lang til siden. At børn sidder og kigger på hvor forskellig de er skabt, er naturligt, det betyder ikke at de er pædofile. Kun hvis den ene bliver ved med det og får seksuel lyst til dem når de er blevet voksne. Ja det siger jo sig selv.

Måske er det på tide at artiklens forfatter skifter sit klientel ud med modparten, de misbrugte børn.

Det er ikke ment som en hetz, men man ser ofte at der kommer noget enøjet ud af ikke at se det fra den anden side af.

Vi skal jo heller ikke glemme hvem der er ofre i disse sager. Børn.

Martin B. Vestergaard

Debatten efter denne artikel illustrerer med al ønskelig tydelighed artiklens pointe. Og jeg kan ikke sige mig fri for at ønske at kastrere, eller gøre det der er værre ved, personer der har begået overgreb mod børn, men det er ikke mit ansvar at straffe. Og jeg ved at jeg ikke ville kunne arbejde med at behandle personer der har misbrugt børn.

Jeg arbejder med børn og vil gøre alt hvad der står i min magt, for at beskytte et barn mod et hvilket som helst overgreb. Men som mand i en vuggestue, må jeg leve med risikoen for at blive mistænkt eller endog anklaget for sexovergreb på et barn. Som min leder udtrykte det: "Det er en erhvervsrisiko" som vi er nødt til at beskytte os imod.

Så ja, den pædofili-fobi Birgit Wandahl Bundesen omtaler, er i aller højeste grad til stede og påvirker dagligdagen for masser af børn og voksne. Og desværre tror jeg ikke den skræmmer ret mange potentielle krænkere fra at søge arbejde med børn, men derimod skræmmer den mange der aldrig ville krænke et barn langt væk.

For at sætte det lidt i perspektiv:
For et par måneder siden fandt min pensionerede far sine bøger, fra da han gik på pædagogseminariet for 43 år siden, og nogle af de billeder der er i dem, ville aldrig slippe igennem nutidens censur. Og nej, der er intet seksuelt eller uterligt over dem, men ingen forfatter eller forlægger ville turde trykke billeder af børn der løber nøgne rundt og leger på legepladsen.

Martin Haastrup

PS. : Narcissistisk trængenhed er det jeg hentyder til ovenfor. Den er det som er problemet for både den almindelige forælder og den såkaldt pædofile som misbruger børn - på hver sin måde - for selv at overleve sit eget fortrængte misbrug.

Derfor mit postulat om hykleriet i hysteriet, overfor de såkaldte pædofiles forbrydelser. Vi har alle en rem af huden. - Af den narcissistiske trængenhed.
Alle er vi i større eller mindre grad narcissistisk trængende. - Forskellen er imidlertid den, at for den almindelige gennemsnitlige forælder kaldes udøvelsen af misbrug af børn, af større eller mindre grad, som sagt, stadig blot for opdragelse.

Iøvrigt vil jeg gerne påpege, at jeg finder det kritisabelt, at en mand som Thomas Vinterberg igen søger at skabe kasse-successer for sit eget udkommes skyld, med sine såkaldte kunstneriske provokerende kontroversielle film-manuskripter.

Hans "Festen" og også "En mand kommer hjem" viser mig, at manden ikke har rykket sig en millimeter indeni, rent kunsterisk, er han stadig den samme, som også en skuespiller jeg efterhånden er godt træt af, som man ser overalt også internationalt: Mads Mikkelsen.

Hvis så Thomas Vinterberg i det mindste donerede overskuddet af filmens salg til ofrene for de forbrydere, som han tilsyneladende forsvarer på lærredet - så ville jeg kunne godkende det - men det her minder jo efterhånden om ren spekulation i en ekstremt vanskelig samfunds-problematik for egen vindings skyld.

Det kan jeg sige allerede uden at se filmen - for sådanne ting genkender jeg også fra "Festen" og "En mand kommer hjem" - At spille på noget kontroversielt og bygge en film op omkring det - istedet for at gå den modsatte vej: At have nogen virkelige erfaringer, at have arbejdet sig igennem dem og så give en kunstnerisk fremstilling som kan virke oplysende og forløsende.

For at sige det ærligt: Festen, når jeg har set den et par gange, er når man barbererer den helt ned : En psykologisk omgang kunstigt konstrueret falde- på-halen-komedie-drama. En hån mod enhver saglig og oplysende debatskabende film om denne så tragiske problematik.

Hvis så Thomas Vinterberg selv stod frem og erkendte, at han selv havde været udsat for sexuelt misbrug/incest/pædofili - så ville jeg have respekt.

Men "Festen" og Thomas Vinterbergs produktion i det hele taget, forekommer mig SELV, at bidrage til hysteriet omkring disse svære og yderst trauamtiske begivenheder vi står midt i, at skulle løse som samfund. Istedet for det modsatte Det finder jeg stærkt kritisabelt.

At artiklens forfatter ovenfor, tilhørende psykiatrien, falder for Thoma Vinterbergs seneste produktion, bekræfter også for mit vedkommende, hvor lidt saglighed og nuancerethed og hvor meget ensidighed som er tilstede, selv hos de såkaldte behandlere.

Tomme teoriers tomme tant - lagt ud som kloge ord og film og videnskab - af mennesker som i virkeligheden, ikke aner hvad de taler om, for de har aldrig selv prøvet, at stå i lignende situation.

For dem er det ikke erfaring, for dem er det ligesom journalister og politiere og andre kunstnere, som bare ønsker sig rampelysets spotlights, ved at betragte og kommentere på andres ulykke, men holde sig gladeligt uforpligtende (ansvars-)fri.

Hykleri og endnu mere misbrug! - Endnu mere udtryk for narcisisstisk trængenhed: Vil have opmærksomhed for enhver pris - og helst slippe for at skulle for at betale for at få den, men overlade regningen til andre - mens man selv bader sig i rampelysets skær. På andres bekostning. Man iværksætter en undersøgelse og interviews af ofre for at skaffe sig et videnskabeligt grundlag - påstår man - Det minder lidt om når medic-industrien serverer sine helbreds-produkter på gratis basis af forsøg med frivillige kræftpatienter, blodsukker-patienter osv.

At Thomas Vinterberg ikke aner hvad han arbejder med i "Festen" beviser hans underlige rodede afslutning: Ville sønnen som er blevet misbrugt kunne forsones i virkeligheden, med en sådan far? - at han kan sidde og spise morgenmad sammen med ham dagen derpå??! Den er for langt ude!

Jeg mener det er en total opskruet effekt-komedie uden noget somhelst sagligt indhold og fyldt med klicheer og fordomme, som ikke bringer andet end endnu mere hysteri og plathed og usaglighed ind i - i forvejen enormt vanskelige og livsens-alvorlige sociale samfunds-problematikker - Men det var og blev populært og så let at ønske, at hylde "Festen" fordi hele scenariet foregik i en mere og mere små-borgelig socialdemokratisk selvfed selvfalden tid - med VKO stående på trapperne til magtens tinde herhjemme som glubske køtere i '98 spasme-tiden optil Milleniums forløsningen- milleniums-hysteriet - man ønskede sig denne 'demaskering' - at den kunne medvirke til en forlængelse af Nyrups regerings-periode, en stemningsmanipulation af befolkningen. Fra højeste film-kunsteriske top. Og alle de verdensberømte danske filmskuespillere strømmede til.

Har denne film, denne social-realistiske film måske hjulpet nogen incest-ofre? ER nogen af pengene fra salget af filmen overhovedet gået til ofrene??! Jeg tvivler. Ergo et filmkunstnerisk selviscensættelses-projekt som holder kunstnerens selv totalt ansvarsfri (og -løs) og scorer kassen på andres ulykke. Serveret som den krasseste mest sublime politisk korrekte underholdning.

Jeg finder det dybt forkasteligt, plat, nærmest forbryderisk og afskyeligt. Især fordi jeg selv i min naivitet selv faldt for salgs-tricket til at begynde med, men som sagt, efter et par gennemsyn - er nået frem til ovenstående konklusioner: Der er ikke noget af virkelig værdi - det er døgnfluer. Man kan ikke se dem flere gange og få noget med hjem hvergang. Det er pap og plastic og bilig brun celluid - altsammen. Tyndt.

Jeg kunne fortsætte min kunstkritiske betragtnigner af Lars Von Triers seneste djævelskaber + Euphoria eller hvad den nu hedder - opreklameret fis i en hornlygte. Jeg som ellers var så stolt og glad for Lars' Idioterne, Riget og Breaking The Waves, ser nu en til, som alle, falde for berømmelsens trivielle kunst-kapitalistiske tinde og hule sig selv ud og gå på kompromis med sine kunsteriske talenter. Men det ville føre for vidt her at uddybe yderligere.

Artiklen ovenfor er berettiget - men en tynd kop the. Som desværre, det viser debatten under den jo : Skaber mere forvirring og hysteri og selv tror sig at gøre sig til medskaber af det modsatte.

Flere fordomme og uvidenhed og politisk prestige-propagandas-projekters debatkupperi.

Jeg får lyst til at sige: Så lær dog kunsten at tie om det som du ikke ved noget om - eller kun kender fra den ene side - og slet ikke engang fra din egen krop!

ØV!

Man skal aldrig forklejne dette velkendte motto - rettidig omhu …

For nogle år siden var jeg lærervikar på en efterskole, som blev ledet af en kvindelig forstander, en fhv. tolipibetjent, der havde sine meddelere, andre ville sige sladrehanke, over alt …

Her gik drenge og piger af alle køn i alderen 13-15 år, og som alle ved, er en efterskole jo et slags internat med overnatning …

Herfra forlød det da også, at ham der matematiklæreren ikke kom ind på værelserne ved sengetid, som han skulle, og kontrollerede, om eleverne lå i deres senge, men han bankede kun på døren og ønskede godnat og sov sødt …

En lodret ordre fra dameforstanderen lød så på, som hendes ordensregler tilsagde, at man under aftenronderingen skulle gå ind i alle værelser og påse, at alt var som det skulle, ingen sengekammerater e.l. - og jeg tænkte ved mig selv – og hænderne over dynen …

Ren kadaverdisciplin anvendt på en gammel 68-er med ren straffeattest, som naturligvis var blevet rekvireret fra tolipiet, altså attesten – det er standard i de danske skoler i dag – og dette sted viste sig efter kort tid bedst at kunne sammenlignes en anstalt med tilhørende fængselsanneks …

Da jeg sagde til konen, at jeg mente de unge mennesker også må have en vis ret til et privatliv – tændte hun helt af – hvorefter jeg frivilligt forlod etablissementet ved førstkommende lejlighed – så måtte hun se, hvorfra hun kunne få en anden vikar for vikaren …

Mit vand havde fortalt mig, at på den måde minimeredes risikoen for, at især nogle af de mest kreative piger kunne finde på nogen som helst beskyldninger om noget som helst uartigt …

Elever i den alder er utrolig kreative og konspiratoriske i den retning – kønslivet fylder jo så uendeligt meget mere end lysten til at dyrke matematik …

Anders Jensen

Når i skriver i disse debatter. Så husk at tage konsekvensen af jeres holdninger.

Hvis man f.eks. går ind for tortur, så går man ind for at i al fald visse medmennesker ikke er omfattet af menneskerettighedskonventionen.

Dernæst, den person der henvises til i artiklen har IKKE forgrebet sig på nogle. Han har kigget på nogle billeder. Skal der ikke differentieres ?

Og hvornår er det kriminelt ? Jeg tænker her på sagen i Sverige, hvor en oversætter blev retsforfulgt, fordi der var (arbejdsrelaterede)TEGNINGER af børn på hans computer.

Krøyer eller Michelangelo ville vist heller ikke være nået langt i vore dage.

Andreas Trägårdh

Ann Bille

Empati kan ikke gradbøjes og det er ikke et valg. Og at du tror noget andet f.eks. at det kønsorienterrt vidner om at du ikke har været dig selv.

Empatiske er noget fysiskt, det er det vi er når vi er individer. Når vi er den vi er kan vi ikke længere beslutte os for hvem og hvorfor men vi gennemlever andres liv, glæder, smerter og sorger, nogen gange endda deres sygdomme.

Mascha Madsen

Jeg foreslog at gå videre forsnings mæssigt med det at ændre betingede reflekser/ sexuallyst ved synet af børn,og jeg har endda skrevet at jeg tænkte I en form som ved elektrochok,HVOR PATIENTEN ER BEDØVET, hvis det skulle være gået nogens næse forbi.
jeg mener at forbrydelsen/den menneskelige defekt er tilpads alvorlig til at retfærdigtgøre at man fortsat leder efter mere effektive måder helt at forhindre fremtidige overgreb. HER har vi jo bare en patient, hvor sygdommen går ud over andre end ham/hende selv, og endda små æennesker der gerne selv skulle forme deres liv og selv vælge deres sexualpartnere efter egen lyst og ikke efter voksnes forgodtbefindende.

så mit forslag skal mest forståes som noget foprskere kan gå viedere med ikke som at man bare skal gå io gang med at sætte strøm til folks kønsdele I flæng...for ja det ER tortur. Og det er jeg imod også.

Mascha Madsen

Empati er evene igså til at læse og reagere indlevende på andres følelser, og jo der er mange grader I hvor let det falder andre mennesker og hvor rigtigt de samklinger med andre. OG DET SER UD TIL AT JO MERE TESTOSTERON MAN PUMPER I EN KVINDE, JO DÅRLIGERE BLIVER HUN TIL AT AFLÆSE OG REAGERE ADÆKVAT PÅ ANDRES FØLELSER...det gælder vist også for muskelbjergene det doper sig I motionscentrene !

Jack Jönsson

Lidt trættende at utroligt mange debatter ender i rene kønskrige om hvem der er værst. Det ender som regel bare i mudderkastning som intet har med artklen at gøre.

Anders Jensen

@Mascha Madsen.

Hvis patienten er bedøvet, kan vedkommende jo ikke se billederne. Dit forslag vil derfor ikke have noget formål udover at påføre patienten unødig risiko og smerte.

Forskningen som du efterlyser findes. Og har bl.a. resulteret i medicinsk kastration.

Erik Tvendager

Birgit Wandahl Bundesen skriver:
"Statistisk ved vi, at mange af de pædofile kommer fra særligt sårbare samfundsgrupper, og at mange selv har været udsat for overgreb."
Det sidste er ikke rigtigt, BWB har aldrig set den statistik!

Hvis nogen skulle være interesseret i virkeligheden, inklusiv BT redaktør Simon Andersen der gør sig skyldig i samme fejl, er det sådan at personer der gribes i pædofili forsvare sig med alt hvad de tror kan bedre deres omdømme og mildne straffen.
Påstande om selv at have været udsat for overgreb er et godt forsøg, selv om det i de fleste tilfælde er usandt.

I går blev en mand fængslet for at have sexmisbrugt fire små drenge. I dag er en nordmand fængslet for at have misbrugt en 7-årig pige, i morgen??

Ann Bille siger "I går blev en mand fængslet for at have sexmisbrugt fire små drenge. I dag er en nordmand fængslet for at have misbrugt en 7-årig pige, i morgen??"

I morgen bliver en jødisk rabbiner forhåbentligt anholdt for at skære i små nyfødte drengebørns KØNSORGANER med en kniv - ! ! !
Forhåbentlig ! ! !

@Kaspar Olsen: hvad har pædofili (denne debat) med omskæring at gøre? Og jeg er ikke imod omskæring af mænd af mange årsager, så tag forhåbningen op med nogle andre.

Igen igen, lad ikke folkedomstolen råde, vent på dommen og lad være med at holde flammen gående ved at finde disse uhyrligheder langt væk. Og finde uhyrligheder der endnu ikke er sket.

Ann Bille

Den ultimative seksuelle mishandling er den mishandling der finder sted rituelt og maskinelt helt uden grund - uden nogen lyst og uden nogen orgasme. En mishandling der desuden efterlader offeret skadet på kønsorganer og legeme og psyke og sjæl.

Præcis en sådan beskrevet ultimativ seksuel mishandlig er den rituelle jødiske omskæring af NYFØDTE DRENGEBØRN.

10:58 igår skrev du Ann Bille følgende her på denne tråd: "Har man først haft samleje med et barn eller andet pædofilt så skal man bare kastreres, længere er den ikke.
Fremhæver fra din tekst ;- - - "ELLER ANDET PÆDOFILT SKAL MAN BARE KASTRERES."
Hvordan skal de jødiske børnemishandlere nu straffes ?
Hvordan ?

@Kaspar Olsen: jeg er ikke i nærheden af at være enig med dig. Man kan ikke sammenligne omskæring af drenge med pædofili. At fjerne forhuden på en dreng og at en voksen har samleje med et barn er ikke det samme og hvorfor er du lige efter jøder? I USA er over 90% af alle mænd omskåret og de er altså ikke jøder. Derovre er det meget normalt. Min eksmand var omskåret og han har aldrig følt sig udsat for overgreb eller lemlæstelse.

I USA og andre steder i verden blandthvide, sorte, jøder, kristne, muslimer osv, bliver drenge omskåret som nyfødte (det gør mere ondt at få det gjort når de er voksne)
Mange får det gjort af hygiejniske årsager.
Vævet på foruden er mere sårbart overfor smitte med bla hiv, dette undgår man med omskæring. Desuden undgår man forhudsforsnævring som mange uomskårede mænd lider af samt svamp i underlivet.

Ann Bille

Jeg må igen gentage dette udsagn - Den ultimative seksuelle mishandling er den mishandling der finder sted rituelt og maskinelt helt uden grund - uden nogen lyst og uden nogen orgasme. En mishandling der desuden efterlader offeret skadet på kønsorganer og legeme og psyke og sjæl.

Præcis en sådan beskrevet ultimativ seksuel mishandlig er den rituelle jødiske omskæring af NYFØDTE DRENGEBØRN.

Jeg er dog ikke i tvivl om at specielt du Ann Bille- for nærværende desværre ikke evner at sandheden i disse ovenstående ord.
Men måske vil du forstå det senere i dit liv.

Torsten Brinch

Ann Bille siger:
"Man kan ikke sammenligne omskæring af drenge med pædofili."

Hvorfor ikke? Både rituel omskæring og pædofili indebærer legemsangreb mod børn, fx, og ingen af dem er tilladt efter loven, begge kan efterfølgende føles som en krænkelse af den angrebne person, begge fænomener ses på med afsky af en stor del af befolkingen osv.

@Torsten Brinch: i så fald har ca 90% af alle mænd i USA været udsat for pædofili, og min egen eksmand. De er ikke enige med dig og deres holdning er vigtigere end din, for det virker som om det er uomskårede danske mænd der synes omskæring af drenge er et problem, Kom videre.

Torsten Brinch

Ann Bille siger:
i så fald har ca 90% af alle mænd i USA været udsat for pædofili,
Sikke noget sludder. Jeg angriber dig jo ikke for at sige at rituel omskæring og pædofili er identiske, men for at sige at de ikke er sammenlignelige!

Johannes Sørensen

Omskæring er noget OT i denne tråd, men faktuelle oplysninger herom skal som et minimum være korrekte. Her er oplysninger om omskæringsraten i forskellige lande. http://en.wikipedia.org/wiki/Prevalence_of_circumcision
Selv om statistiske usikkerheder tages i betragtning er 90% som samlet tal for USA skudt langt over målet. Desuden er spørgsmålet genstand for heftig debat og raten er faldende.

@Johannes Sørensen: Det kommer an på hvor du får dine oplysninger fra. Jeg har et tal der siger 89%. Og selvom raten er faldene er det stadig flertallet.

Nogen der nogensinde har set en pornofilm hvor mændene ikke var omskårede? De stakkels mænd, de ved jo slet ikke at de er blevet mishandlede...

Torsten Brinch

Ann Bille siger:
"Og som sagt bider jeg mærke i at det er de uomskårede mænd der mener det er et problem."

Det er da vist en for unuanceret betragtning, Ann. Der er da både intakte og omskårne der har udtalt sig negativt om fænomenet. Du vil formentlig også finde at ofre for pædofili senere i livet kan have forskellig holdning til det, lige som folk der ikke selv har været udsat for overgrebene kan være af forskellig opfattelse.

Torsten Brinch

Ann Bille siger:
"Nogen der nogensinde har set en pornofilm hvor mændene ikke var omskårede? De stakkels mænd, de ved jo slet ikke at de er blevet mishandlede…"

Jeg tror ikke jeg har set nok til at kunne udtale mig, og da slet ikke hvis det skal have noget at gøre med pædofili.

Johannes Sørensen

Også vedrørende emnet omskæring gælder, at de præferencer voksne måtte have, og hvad der er rigtigt at gøre ved børn, er to forskellige ting.
Lad voksne afgøre hvad de vil for eget vedkommende, og lad børnene være intakte.

Andreas Trägårdh

Mascha Madsen

Empati er ikke en mental proces, der kan gradueres eller manipuleres med. Empati er hvad vi er når vi er den vi er individuelt. Enhver ide om det eller vores omgivelser vil forhindre empatien i at udfolde sig.

Torsten Brinch

Tak Andreas, det satte noget på plads for mig, en situation hvor jeg var sammen med en ven, og et levende væsen i distress med lyde aktiverede min empati i forhold til dette væsen, en følelse af at måtte gøre noget -- men, jeg blev da opmærksom på at i min ven skete der kun registrering af lyden af væsnets distress, men ingen aktivering af empati, det kunne for ham lige så vel have været en knallert der larmede. Med interessen for dette fænomen, forsvandt min egen empati for væsnet som dug for solen! , mens jeg forsøgte nysgerrigt at spørge ind til, at 'vække' hans empati, hvilket ikke lykkedes, forstår jeg, fordi der var ingenting at finde eller vække, ikke det mindste rudiment, , han forstod basalt slet ikke hvad jeg snakkede om, og syntes vist jeg var lidt åndssvag at høre på. Well, og væsnet overlevede ikke, efterladende mig med nogen fortrydelse og min ven pisseligeglad. "Det rager jo ikke mig", som han sagde under vores konversation.

Anders Jensen

@Ann Bille

Jeg erkender blankt at jeg aldrig har set en pædofil-pornografisk film.

Men hvis de alle er omskårne som du nævner, er det da et glimrende argument for at forbyde rituel omskæring !

Anders Jensen

@Ann Bille

Hvorfra ved du om debattørerne i dette forum er omskårne eller ej ?

Enten er du seksuelt usædvanlig aktiv. Eller også er du synsk.

Måske noget helt tredie ? ? ?

Lone Christensen

Jeg er enig i de enkelte debatører der har pointeret at pædofili IKKE er noget man er født med og dermed IKKE en seksuel orientering som feks. homoseksuel.

I mine øjne er det en syg afvigelse der går ud på at misbruge, manipulere et barn eller ungt umodent menneske både fysisk og følelsesmæssigt.

Torsten Brinch

Anders Jensen siger:
"Måske noget helt tredie ? ? ?"

Som en due i et spil skak, væltede brikker, lort alle vegne, flap flap væk igen victorious

Kristina Jensen

Vi har en pædofil i ejendommen, hvor jeg bor. Han har flere gange overtrådt grænsen for hvad han burde og han er lagt for had. Det vil han for altid være, idet han ved flere gange har trådt ved siden af. Jeg kunne ladrig finde på at lade ham være alene med børn, hvis jeg ser ham med nogle og jeg vil ikke hilse på ham, idet jeg vil have ham væk fra mine omgivelser. Jeg vil ikke dele område med hans perverse sind. Han har brændemærket sig selv.

Torsten Brinch

Anders Jensen siger:
"At kalde hende en due der skider alle vegne er utilstedeligt."

Sorry. Det billedlige udtryk syntes mig mere tilstedeligt end det direkte ville have været.

Sider