Klumme

Pia Kjærsgaard er blevet rost for sin evne til at tale, så folk kan forstå det

Og hun har da også et sjældent talent for ikke blot at tale mellem linjerne ... hun taler mellem ordene – og af og til mellem bogstaverne
11. august 2012

Retsforbundets Viggo Starcke er kendt som den første danske politiker, der for alvor indtog radiomediet. Hans berømte taler indeholdt filosofiske rester af den her karakter:

»Menneskets håb om sociale fremskridt, om større lykke og menneskelig værdighed er knyttet til en videre udvikling af vore følelser for godt og ondt, for ret og uret. Kunsten at erkende sig selv, beherske sig selv og forædle sig selv er en ædel kunst.«

Hvadbehar? I dag er der sørgeligt langt mellem opbyggeligheder af denne karakter i politik. Viggo Starcke havde et særligt talent for at udtrykke sig, så folk lyttede – med eller uden filosofiske smuler.

Det talent deler han med nutidens Pia Kjærsgaard. Og som en pudsig parantes var Viggo Starcke i en årrække fra 1926 ansat som overlæge på kurstedet Gl. Skovridergård ved Silkeborg, hvorfra Pia Kjærsgaards exit som formand for Dansk Folkeparti fandt sted tidligere på ugen.

Og vi stopper ikke her: Pia Kjærsgaard og Viggo Starcke har begge oplevet stiftelsen af et nyt parti i deres egen stue: Starcke i 1919, da en gruppe personer, inklusive faderen C.N. Starcke, stiftede Retsforbundet. Pia Kjærsgaard, da hun i 1995 i frustration over et kaotisk landsmøde i Fremskridtspartiet stiftede Dansk Folkeparti sammen med arveprins Kristian Thulesen Dahl, Ole Donner og Poul Nødgaard.

Det er velkendt, at Pia Kjærsgaard har en særlig evne til at bruge følelsernes sprog i politik. Udover Mette Frederiksen (S) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har de færreste politikere talentet for at tale fra hjertet. Pia Kjærsgaard står dog alene med en særlig evne til at tale mellem ordene. Ikke bare mellem linjerne, nej, mellem ordene.

Mange borgerlige politikere gør det ind imellem, men Pia Kjærsgaard siger stort set altid uden undtagelse ’Socialistisk Folkeparti’ om regeringspartiet af samme navn. Aldrig bare ’SF’, som mange gør ind imellem for nemheds skyld. Ordet socialistisk bliver hos Pia Kjærsgaard udtalt, som var det en beskidt sok på vej til vasketøjskurven. Man fornemmer, at ’socialistisk’ for Pia Kjærsgaard ikke ligefrem er lig med solidaritet og fællesskab, men snarere fremkalder scener fra lidet demokratiske lande fra før Murens fald.

Pia Kjærsgaard siger ligeledes næsten konsekvent den ’røde regering’ om SRSF. Det til trods for, at der er tale om en socialdemokratisk ledet regering flankeret af et venstreorienteret parti, SF, og et socialliberalt parti, Radikale Venstre. Altså en konstellation, som mange ville kalde en centrumvenstreregering. For selv om Pia Kjærsgaard også kan skælde Margrethe Vestager ud for at være for højreorienteret i den økonomiske politik, er Vestager altså medlem af en rød regering i Pia Kjærsgaards øjne.

Med udtrykket får hun effektivt sat alle tre partier i samme socialistiske, røde båd, som, må forstås, sejler samfundet lige lukt i afgrunden.

Men Pia Kjærsgaard kan ikke blot tale mellem ordene, men også mellem bogstaverne. Mens resten af Danmark talte om VKO-flertallet i nullerne, taler Pia Kjærsgaard konsekvent om ’VOK-flertallet’. Udover at være et reelt udtryk for mandaternes størrelse de tre partier imellem, er ’VOK-flertallet’ også en effektiv verbal underkendelse af Det Konservative Folkeparti, som Dansk Folkeparti som bekendt ikke altid faldt i hak med.

Retsforbundets Viggo Starcke talte sig ind i folks stuer med sin særlige radiostemme. Pia Kjærsgaard taler til folket i ord, som mange forstår – og samtidig har hun altså udviklet en særlig evne til at lægge trykket på interessante og næppe tilfældige steder.

Forud for dannelsen af den såkaldte trekantsregering i 1957, som bl.a. indførte folkepensionen, sagde den radikale Bertel Dahlgaard, at han »hellere ville dø en naturlig død end sidde i regering med Viggo Starcke.« Senere kom han til at æde sine ord, da regeringen blev dannet med netop deltagelse af både de radikale og Retsforbundet.

Selv om Lars Løkke Rasmussen ikke bruger ligeså stærke ord som Bertel Dahlgaard, kan Viggo Starcke og Pia Kjærsgaard ende med at få endnu en pudsighed til fælles i dansk politik.

 

Amalie Kestler er politisk redaktør ved Information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu