International kommentar

De rige, de fattige og de sultne

Den fødevarekrise, som er under optræk netop nu, er et varsel om endnu værre scenarier og gør alle forudsigelser om en milliardstor global og købedygtig middelklasse i 2025 til skamme
23. august 2012

I en prognose fra juni bebudede USA’s landbrugsministerium, at 2012 ville bringe den største majshøst i historien: 376 millioner ton. Efter to måneders tørke og rekordvarme i det amerikanske Midtvesten er forudsigelsen nedjusteret til 274 mio. ton. Allerede først i juli forventede man, at prisen pr. skæppe majs for første i gang i historien vil overstige otte dollar. Aktuelt er estimatet opjusteret til 8,90 dollar.

Rusland har denne sommer oplevet endnu en hedebølge, der ganske vist ikke er så slem som den i 2010, men slem nok til at gøre dybt indhug i russisk hvedeproduktion. Russerne vil stadig have nok til eget forbrug, men ifølge landbrugsanalytiker Andrei Sisov fra SovEcon i Moskva vil den russiske hvedeeksport falde fra 28 millioner ton til blot 13 millioner. Som følge af dette og af andre vejrrelaterede årsager, sker der nu også kraftige prisstigninger på hvede.

De højere hvedepriser vil ramme de globale forbrugere direkte, mens de højere majspriser rammer hårdere på længere sigt, fordi store mængder majs bruges som dyrefoder eller til fremstilling af majsolie, der indgår i forarbejdede fødevarer. Generelt er verdens fødevarepriser igen på vej op. Og det begynder at ligne et mønster, ikke et tilfældigt dårligt år.

Det sidste store prishop satte ind i 2007-09 og fik enorm indflydelse i udviklingslandene, hvor mange mennesker i dag må bruge omkring 40 procent af deres indkomst på mad (i de højt udviklede lande kan vi nøjes med omkring ti procent). Hvis du allerede bruger næsten halvdelen af din indkomst på mad, og prisen ryger yderligere i vejret, kan du blive tvunget til at give dine børn mindre at spise. Nogle analytikere ser da også Det Arabiske Forårs revolutioner som forsinkede reaktioner på den forrige prisstigning.

Myten om middelklassen

I juni udsendte analyseenheden McKinsey Global Institute en rapport – den seneste i rækken af stadig mere dristige skøn fra diverse ’globale institutter’ – om, hvor hurtigt efterspørgslen på varer og tjenester vokser over hele verden. Temaerne i McKinseys rapport Urban World: Cities and The Rise of the Consuming Class, er velkendte. Verdens økonomiske tyngdepunkt forskydes mod Asien. Hundredvis af millioner af nye ’forbrugere’ – her defineret som personer med gennemsnitlige årsindkomster på over 3.600 dollar – bliver del af det globale marked frem til 2025. For smarte investorer rejser dette fantastiske muligheder.

Ifølge rapporten vil 65 procent af den »globale vækst« frem til 2025 ske i »City 600« – verdens 600 største byer, og næsten halvdelen af væksten i den globale efterspørgsel vil ske i de 440 største byer, som ligger i de udviklingslande, der præsterer høje vækstrater.

Og så følger tallene. Når de nye økonomier vokser, vil de fremspirende middelklasser begynde at købe først køleskabe, så babymad og i sidste ende biler! Hurra! Vi bliver alle sammen rige på at sælge ting til kineserne!

Intetsteds i rapporten forholder McKinsey sig til, hvordan den forventede vækst blandt verdens købedygtige forbrugere til 2,6 milliarder (mod 800 millioner i dag) vil indvirke på den globale efterspørgsel efter fødevarer. At kødforbruget vokser, når indkomster stiger, er velkendt. Når så mange dyr skal fodres, for at kødproduktionen skal kunne holde trit med efterspørgslen, vil der komme et enormt pres på verdens kornressourcer. Det betyder, at priserne på alle fødevarer vil stige – for rige såvel som for fattige.

Kombinerer vi det stigende kødforbrug med en ekstra milliard mennesker og nye alvorlige begrænsninger for fødevareproduktionen, de fleste af dem relateret til klimaforandringer, kan vi forvente, at verdens fødevarepriser i 2025 vil være to til tre gange højere i faste priser, end de er i dag. Det betyder, at de fattigste må sulte. Og at en stor del af McKinseys lovede nye ’forbrugere’ – alligevel ikke får reddet sig selv op i middelklassen.

De samme prisstigninger vil sandsynligvis sætte ind for alle andre væsentlige fornødenheder. Faktisk er priserne på energi og råvarer, der konsekvent var faldende gennem det meste af det 20. århundrede, allerede nu oppe på samme niveau i faste priser som for et århundrede siden.

Derfor er der på ingen måde udsigt til, at der kommer 1,8 milliarder nye forbrugere på 13 år. Tværtimod vil de fattige blive mere desperate end nogensinde, ligesom det vil være forbi med den relative politiske stabilitet, som mange udviklingslande trods alt nyder godt af i dag.

Forbrugerefterspørgslen og indbyggertallet på planeten er størrelser, der i teorien kan blive ved med at vokse uendeligt. Men på en planet med svindende ressourcer og et klima i forandring vil omkostningerne ved at skulle imødekomme forbrugernes efterspørgsel stige meget voldsomt. Der forestår formentlig nogle meget grimme scenarier.

Og hvad så med Kina, det moderne vækstmirakels flagskib? Tja, i Kina er der kun en syvendedel så meget vand og en tiendedel så meget agerjord pr. indbygger som i Nordamerika. Når der kommer barske tider, vil den slags kunne få stor betydning.

 

 

 

© Gwynne Dyer og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helge Ebbe Nørager

Og de som kommer fødevarer i en benzintank for at være grøn.

Kendsgerning..

Det er dumt, meget dumt at komme mad i en benzintank...

Kan nogen huske det ramaskrig som for ca 10 rungede igennem landet, da et kraftvarme værk i Jylland, brugte brødhvede som brændsel ?.

Men når mad kommer i en benzintank, nul respons, da mange mennesker, anser det som en fødselsret at drønne rundt i en bil.
Et statussymbol, samt bevis på deres mandighed og frihed til at kunne bevæge sig...

At der så er nogen som dør af slut skide med det.

Tænk over at hvis de sidste års prisstigninger på majs, har muligvis været lette for en gennemsnits forbruger i EU, at absorbere.

Men i mellem amerika, og andre områder i verden hvor majs er en hvovede bestanddel af føden,

Er de blevet malket for milliader, som ellers kunne have skabt vækst.

Forbruger i EU, betaler så høje priser for benzin, at de klager sig.

Alt dette pga den dumme tåbelige tanke at føde eller landbrugsjord skal benyttes tili fremstilling af benzin, til biler....

Men alle ved jo, tag en bil fra en bilejer, og han får et totalt raseri anfald samt et nervesammenbrud.

Et uden en bil, er for mange ufatteligt. Noget nonsense og helt helt ude i skoven.

Så hellere bruge mad til at køre i bil...

Hvis man kunne lave biobrændstof ud af alger, fra forurenede vandløb og søer, så ok.

Men de som tror at mad skal bruges til at halvimppotente mænd skal have mulighed for at fisse rundt og udsulte andre,

Bør prøve at faste i et par dage, så de fatter hvad sult er..............

Christian Nissen

Prøv lige at overbevise eks. FDM om dette, de vil mene at det er en indskrænkelse af den personlige frihed at begrænse de kære 4 hjuleres muligheder-

For ikke at snakke om Amerikaners ret til at køre i bil, det er nok det værste du kan fortælle dem, lige som de skal betale mere i skat, ikke populære tiltag.

Flere må nok i fremtiden indse at de må vinke farvel til de goder, men det gør nu nok ikke lige at verden går under af denne grund, at folk må undvære de kære biler.

Biler kan köre paa vand og el.
Desuden findes der ogsaa en rugbrödsmotor. ;)

Der glemmes ofte at blive talt om de store lagre af födevarer som opbevares for at kunstigt holde priserne höjt. De opbevares et stykke tid og bliver saa destrueret.

Desuden er der mange regler om hvordan en frugt, grönt m.m. skal se ud og hvilken störrelse den skal have og har den ikke det, bliver den kasseret. Igen stor spild af födevarer.

Problemet er naar faa store sidder paa det meste af födevaremarkedet. Saa kan de selv bestemme priserne.

Priserne skal helst ikke stige for meget ad gangen da det vil före til massive uroligheder.
Ved at bruge pressen til at meddele befolkningen at nu er der törke osv osv, kan de "lovligt" häve priserne uden der egentlig er grund til det.

Desvärre kommer disse prisstigninger aldrig eller kun meget själdent producenterne tilgode. Det hele bliver slugt at de store multinationale firmaer.

De eneste de her stigninger ikke vil beröre er den kapitalistiske elite, som ogsaa er dem som hovedsaligt sidder paa markedet.

Ganske snildt indrettet maa man sige, altsaa hvis man er super egoist og uden etik og moral. ;)

Artiklen virker en smule alarmistisk og synes ikke at tage højde for, at der også er positive sider af prisstigninger på fødevarer. Millioner af verdens fattige bønder har jo netop levet af eksistenslandbrug uden overskud, fordi priserne var så lave, og fordi de til enhver tid kunne blive udkonkurreret af USA's og tildels Ruslands supereffektive landbrug. Nu var der måske en chance for at de store dele af Afrika, der ikke er berørt af tørken kunne få gang i en positiv spiral. Ris er jo basal fødevare for milliarder af mennesker, fortrinsvis i Asien, og synes ikke ramt af tørken, og endelig vil majs komme tilbage som fødevare hvis prisen er høj nok, og højere priser vil også her komme de små producenter til gode. Under alle omstændigheder er det mere et fordelingspolitisk problem, end et problem for fødevareproduktionen. Det kunne være interessant at få Gwynne Dyer til at regne på fordelen ved højere fødevarepriser

Kristian Rikard

Artiklen er ganske skræmmende, men ikke værre end så mange andre af den slags. Og der ligger der enorme fødevarelagre rundt omkring i Verden (ikke blot i EU), som de fæle kapitalister holder tilbage til prisen er "rigtig". Så eet års tørke kunne såmænd godt overvindes, hvis viljen var der. Det er ikke så meget det, der er problemet, som at McKinsey og vi andre åbenbart stadigvæk tror på en nominel sandhedsværdi i scenarieplanlægning etc.
I 1972 udkom bogen "Grænser for vækst", altså for 40 år siden, og den udstrak jo meget godt, hvad simpel computerteknologi kan hjælpe os med.
Vi kan skitsere nogle mulige udviklinger - endda baseret på "rigtige" tal, hvorom det eneste vi ved med sikkerhed er, at de aldrig rammer rigtigt. Og det uanset om det hedder "Grænsen for Vækst" - som notabene rammer overraskendende godt på en række parametre - eller 2020 planer, som notorisk rammer helt ved siden af!

Søren Kristensen

Min lillebror er en rigtig mand, shippingmand i Aberdeen, og han har en stor komfortabel bil, som kan rumme hele familien. Forleden skulle han og konen på weekend til Glasgow. En busbillet tvær over Skotland koster 70 kr. Så de hoppede på bussen og sparede lidt penge der. Mere macho er han altså heller ikke :) Eller også var det konens forslag. I hvert fald hygger jeg mig med tanken om at fornuften af og til sejrer - omend hjulpet lidt på vej af de privatøkonomiske realiteter og et velfungerende offentligt transportsystem, selvfølglig. Kender jeg kineserne ret, er de heller ikke blege for at spare et par hundrede kroner, hvis det kommer dertil at det begynder at ligne en slags nødvendighed. Så mon ikke udviklingen går i mangfoldige og uforudsigelige retninger? Det plejer den jo. For nu at være lidt optimistisk midt armodet.

@Christian Nissen

"Prøv lige at overbevise eks. FDM om dette, de vil mene at det er en indskrænkelse af den personlige frihed at begrænse de kære 4 hjuleres muligheder"

Du rammer fuldstændigt ved siden af.

Problemet er at "man" (formodentlig lovgivning/universiteter/investorer osv) ikke har fundet ud af at producere diesel ved hjælp alger endnu.

Nogle få km2 med algefarme kan dække det danske transportbehov for diesel.

Så noget kunne indikere at vores skattesystem er skruet forkert sammen. I dag beskatter vi energien. Måske skulle vi beskatte reproducerbarheden? Jo lavere reproducerbarhed, des højere skat.

@Christian Nissen

Prøv lige at fortsætte din egen tanke med at afskaffe bilerne.

Hvor vil du få de penge fra der i dag bliver opkrævet i skatter på vores transportsystem? Allerede i dag klager finansministeriet over manglende indkomster da bilisterne i vid udstrækning følger 2009 lovgivningen og køber billigere og mindre energiforbrugende biler.

Hvordan vil du bevare fleksibiliteten og mobiliteten på arbejdsmarkedet uden individuel transport? 100 gange flere busser?

Johannes Nielsen

"...kan vi forvente, at verdens fødevarepriser i 2025 vil være to til tre gange højere i faste priser, end de er i dag. "

Hvordan kan priserne være 2-3 gange højere hvis priserne er faste?

@Johannes Nielsen

Det er ikke priserne der er faste men beregningsgrundlaget (Ændringer i statslige afgifter, inflation o lignende fjernes)

Niels-Simon Larsen

Artiklen er helt i top.
Har man fulgt med i de seneste måneders 'katastrofebillede', kan det sammenlignes med guerilla-angreb på en regeringsenhed. Hele tiden bliver verdensmarkedet angrebet af tørke, brande, oversvømmelser, ja, og oven i hatten af os selv, når vi putter maden i benzintankene, som en skriver. Vi holder balancen endnu, men på et tidspunkt tipper det.
Økonomierne verden over er vaklende. Ikke engang Kina kan vide sig sikker, for det holder kun så længe vi har købekraft. Kina har dog den ’fordel’, at det kan holde folk nede og sende de urolige i lejre.
Hvis vi skal klare en nedgangsperiode, så skal vi gøre det i god ro og orden og som gode venner. Ja, ja, lad det komme an på en prøve! Fanden tager nok de sidste, som han plejer.
Indsigt og ansvar er et overfladefænomen, så vi køre bare deruda’ indtil skidtet braser sammen.

Marianne Rasmussen

Energi og brændstof er naturligvis ét af de helt store problemer, men på fødevaresiden burde der nok sættes noget mere fokus på, hvor meget det ville gavne i forhold til ressourcerne, hvis alle blev vegetarer!

Jeg ved udmærket det er en utopi i meget lang tid, men jeg er ret overbevist om, at det en dag bliver påkrævet. Måske før vi regner med det.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror, der mangler en dimension her. Priserne fastsættes på råvarebørserne i et marked, der tilnærmelsesvist er frit, men dog med regulering via lagre m.v. (EU, Rusland?,...). Men en meget væsentlig spiller på disse børser er en kapital, der ikke har noget at gøre der. Kapital, der investerer i hvede eller majs uden at skulle bruge det, blot for at sælge igen med gevinst på prisudviklingen.

Når priserne steg så meget i 2007-2009, som artiklen angiver, skyldes det formentlig også, at finanskrisen brød ud der, og store kapitalkoncentrationer søgte over i råvaremarkedet, da det var mere sikkert end aktier og obligationer..

Men bør derfor se på, om man kan adskille den kapital fra råvarebørserne, der ikke har noget at gøre der, forbyde dem at handle der simpelt hen, hvis ikke de beviseligt skal bruge fødevarerne til noget.

Tom Sietam, din lommelogik tager ikke højde for, at millioner fattige ikke kan kompensere for stigende fødevarepriser, ej heller at et Afrika som eksportør af fødevarer kræver at landbrugsjorden overtages af industrilandbrug.

Realiteten er, at når eksv. fødevareprisen stiger så stiger incitamentet for spekulation.

Den ultimative liberalistiske propaganda:
Verdens fattigdomsproblem løses ved at gøre det dyrere at leve.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg vil nu give Tom Sietam lidt ret. Selvom landgrap-problemet er potentielt i Afrika, arbejdes der også på at sikre den lokale befolknings rettigheder og muligheder for at dyrke jorden mere efffektivt selv. I område, der går fri af klimaproblemer i en sæson, kan der således tjenes penge i det lokale landbrug.

I 1970 var vi ca 4 milliarder mennesker ( hvoraf ca 1 milliard ikke fik mad nok).

I dag er vi ca 7 milliarder mennesker (hvoraf ca 1 milliard ikke får mad nok).

Hvis man i 1970 havde spurgt prognosemagerne, om der kunne produceres mad til yderligere 3 milliarder mennesker, så havde svaret været nej.

Og nu 42 år efter 1970 - så kan vi konstatere, at der er blevet produceret yderligere mad til dækning af de siden 1970 tilkomne 3 milliarder menneskers behov.

Med lidt mere opdyrkning af ledig agerjord, bedre kunstvanding, bedre bekæmpelse af plante-og dyresygdomme , præcist valg af de rette plante- og kornsorter til dyrkningsområdernes betingelser o s v, så kan ganske meget klares uden problemer.

Men på den helt "lange bane", så er der vel en "øvre grænse" for hvor voldsom en "biologisk aktivitet" der er mulighed for på vores lille klode - på et eller andet tidspunkt, så skal man vel til enten at fravælge noget natur ( regnskov, jungler, sletter, dyrearter o s v) eller begrænse befolkningstilvæksten ?

Per Torbensen

Råvare børserne er som finans børserne gemene spillebuler i et globaliset spil om gevinst her og nu.

Derfor bør reglerne for handel med råvarer ændres på verdensplan-køber man f.eks 300 tons hvede,skal der foreligge bevis for at der har været en fysisk kontakt imellem råvare og køber før det kan videre sælges.F.eks med transport til eget lager.
Problemet er jo at de køber og sælger på slitsekunder i et sygt spil om gevinst.

De stridigheder vi høre om i Kenya lige nu udspringer netop af problemer med landgrabbing, ...men her i Danmark er historiens fokus, at disse primitive folk 'hakker' hinanden ihjel - ikke et ord om:

Biofuels land grab in Kenya's Tana Delta fuels talk of war

The delta's people are trying to fight their own government over the huge blocks of land being turned over to companies including the Canadian company, Bedford Biofuels, which was this year granted a licence by the Kenyan environmental regulator for a 10,000-hectare jatropha "pilot" project. A UK-based firm, G4 Industries Ltd, has been awarded a licence for 28,000 hectares.

http://www.guardian.co.uk/world/2011/jul/02/biofuels-land-grab-kenya-delta

Brian Pietersen

jeg bliver aldrig vegetar.. jeg skal leve varieret og der hører kød med...

men la vær at fød alle de børn så vi dør af sult alle sammen.

Brian Pietersen

hvis vi kunne styre vores ego og ikke fødte så mange børn, kunne vi i proncippet kører rundt i en Rolls alle sammen og spise hvad vi havde lyst til, pizzaen ville give store stykker til hver eneste....

men egoet for at få børn er stort...og mit ego blibver så pludseligt lige så stort på andre områder.... c¨,)

Johannes Nielsen

# Nils bøjden

"Det er ikke priserne der er faste men beregningsgrundlaget (Ændringer i statslige afgifter, inflation o lignende fjernes)"

Inflation er netop defineret som prisstigninger - så artiklen foreslår altså i din udlægning at priserne vil stige 100-200% korrigeret for prisstigninger.

Dette er stadig noget vrøvl hvis du spørger mig.

Verden over blev hvert ton korn produceret i 2010 i gennemsnit handlet 48 gange før det endelig
blev solgt til forarbejdning - hver af de 48 gange selvfølgelig alene med det formål at score en gevinst
på videresalg. Det kan selvfølgelig kun lade sig gøre, fordi handlerne er ’virtuelle’. Kornet er
ikke flyttet en meter undervejs, kun nogle tal på nogle konti.
(Preben Wilhjelm:
Krisen og den udeblevne systemkritik)

Det vil vi se meget mere af i 2012.

@Johannes Nielsen

Yepper. Hvis du læser artiklen vil den netop sige at med den stigende velfærd over hele kloden vil en større del af fødevarerne bestå af animalsk produktion.

Jeg kan sagtens forstå at priserne, når en større del af den vegetabilske produktion går til foder, stiger til det dobbelte i løbet af de næste 15 år.i løbet

Du skal tænke på at en stor del af de fødevarepriser vi ser er diverse skatter og afgifter. F.eks er smørprisen på verdensmarkedet omkring 30 kr / kg hvor vi i forretningerne betaler fra 55 kr/kg.

Det vil så være prisen på 30 kr/kg der må forventes at stige.

http://future.aae.wisc.edu/data/weekly_values/by_area/1701?tab=prices

@Robert Kroll

Med nogle dramatisk forbedrede afsaltningsanlæg i stor skala drevet af solenergi, er der vel potentiale til et par fordoblinger af fødevareproduktionen.

Det store spørgsmål bliver så om befolkningsudviklingen overhaler fødevareproduktionen.

Michael Kongstad Nielsen

Bill Atkins (10.22),
du spørger til en kilde.
Det er FAO´s forhandlinger og en den 11. maj i år indgået aftale mellem ale FN´sl 192 medlemslande om:

"Voluntary Guidelines on the Responsible Governance og Tenure of Land, Fisheries and Forests". De vedtagne retningslinjer kan ses her:

http://www.fao.org/docrep/016/i2801e.pdf

Det handler om, at registrere lokale folks jordrettigheder, da disse ofte ikke er registreret noget sted, men blot hviler på "customary rights", altså sædvaner og tradition, samt lokalt kendskab, som ikke er nedskrevet (den lokale høvding tildeler f. eks.). Ved at anderkende og regidstrere disse jordrettigheder, imødegås "landgrabbing", eller i hvert fald er det en begyndelse, og en anerkendelse af problemet.

En redaktionel omtale af aftalen kan læses i dette fagblad, side 22 - 24:
http://publikationer.ddl.org/ddl/l/621/1/

Michael, "Frivillige retningslinjer for ansvarlig forvaltning af ejerforholdet af jord, fiskeri og skove" ...bla bla... FRIVILLIGE?

De stakkels mennesker, familier, brugerne af jorden bliver jaget fra sted til sted. De er oppe imod, regeringer, del og hersk politik, vestlig kapitalmagt, krigherrer og dødspatruljer, modstandere der får vores egen mafia til at ligne en spejdertrop.

Det er jo ikke et spørgsmål om vi æder gulerødder er soflæsk her i landet - bare vores medier i det mindste ville beskrive hvad der foregår, så vi kan fravælge at være deltagere gennem vores forbrug og investeringer.

Hvem gavner formalisering af ejendomsret?
http://www.diis.dk/sw99714.asp

Tyveri af Afrikas værdier
http://www.information.dk/296198

Norge dropper samarbejde med Pinds idol
http://www.information.dk/248289

...og nu senest i Kenya, se link (11:01)

Michael Kongstad Nielsen

Ja, Atkins, det er en spæd begyndelse, men dog en begyndelse.

Du får ikke 192 lande til at vedtage noget jurisisk bindende (bare se Rio), og hvem skulle også håndhæve det. Vi lever jo ikke i en verdensstat med fælles love og politi.

Jeg ved, det er spinkelt og spædt i forhold til de kræfter, man er oppe imod. Men som jeg siger, en begyndelse, som jeg kan læse mig til, at mange fagfolk er rigtig glade for det. Bare det, at problemerne er blevet "italesat", som det hedder nu, er kommet på regeringernes bord og dagsorden, det er alle tiders. Det forhindrer, at de helt kan negligere de oprindelige og lokale folks rettigheder, når landgrabberne kommer på besøg.

jasper bertrand

Det er jo ikke bilisterne der har bestemt at korn skal laves om til benzin, det er miljøtosserne. De samme der tror at løsningen er danske kommuners brint-og elbiler.

Lad os få debatten op på et dybere og mere informeret niveau.
Læs venligst Jørgen Steen Nielsens glimrende bog, Den store Omstilling - fra systemkrise til grøn økonomi.
Så tager vi den derfra!

Først når alle har taget en universitetuddannelse og læst bogen Omstilling - fra systemkrise til grøn økonomi samt været på utallige andre kurser mener jeg man må komme med et indlæg her på siden.
Nogen højere ?

jasper bertrand

@Olaf Tehrani
jeg har læst Nielsens bog, heldigvis uden at betale for den, og den består jo mest af en oplistning af de sædvanlige grænser for vækst argumenter. Som klog gammel herre i dag må man jo sige at det var godt for rigtig mange mennesker at de synspunkter ikke slog igennem i min ungdom, så man var stoppet på det daværende au, i DK med tandløse fodermesterbørn i baggårdene, og ude omkring i verden med sult og underernæring. Jeg husker argumentet fra min ungdom at der ikke var skove nok i verden til at alle kinesere kunne få en morgenavis, og allerede dengang svarede den fremsynede, at så fandt de nok en måde at få nyheder på, gå en tur i en kinesisk storby og se ungdommen læse på deres smartphones. Drop den offermentalitet på egne og klodens vegne, livet og verden er tii for at blive brugt.

Michael Kongstad Nielsen

Bill Atkins, (i går 17.03)

Jeg forstår ikke de indvendinger, der kommer fra DIIS-forskere m. fl. i dine links. Det, de siger, er, at når registrering af fattiges rettigheder over jorden ikke giver de fattige adgang til at håndhæve dem i samme omfang, som hvis de var velhavende, så kan det være lige meget. Altså lad være at registrere deres rettigheder, lad den nuværende tilstand fortsætte. Men det er jo netop den tilstand, der gør de fattiges rettigheder så usikre, ikke mindst overfor landgabbing, hvor regeringer og lokale magthavere bare disponerer over store landområder hen over hovedet på de fattige lokale bønder og nomader og andre brugere. Det var jo netop registreringen, der skulle give lokalbefolkningen en styrke og evne til at hævde deres ret.

Selvfølgelig kan de ikke agere i retssystemet som om de har hærdede byboere elle storfarmere, men som sagt, det er en begyndelse. Jeg forstå ikke modstanden, og jeg må sige, når jeg læser DIIS-folkenes indlæg, at de for det første ikke nævner landgrabbing, og for det andet undersøger på nogle mærkelige parametre som "følelsen af tryghed" m.v.

Nordmændene oplevede, at de lokale efter registrering blev tilbudt at sælge deres rettigheder, og faktisk solgte dem. Nå. Og hvad så? Skulle det være bedre, at jorden bliver taget fra dem, uden at de har noget at skulle have sagt, og uden at de fik noget for det?

Den begyndende registrering af rettigheder (customary rights) over jorden må alt i alt være en fordel for de fattige jordbrugere i Afrika syd for Sahara, hvor kun ca. 70 % af jorden er registreret. Det skal gøres med stor indsigt i de lokale forhold, og det drejer sig ikke kun om fuld ejendomsret, men også mere løse brugsforhold og gennemrejse-benyttelse på tider af året osv.

Men ud over registrering bør udviklingsbistanden også omfatte "landadministration" i videre forstand, samt selvfølgelig fortsat forbedring af regeringsførelsen på alle niveauer.

Michael, det jeg forestiller mig er at sålænge ejerskabet ikke er registreret, så er jorden mere eller mindre beskyttet af landsbykollektivet og konfiskation en større sag med mulige optøjer o.l. Hvorimod med skøde så kan jorden erhverves legalt for en slik af pengemænd og lånehajer m.fl.

Jeg ved at Soto har fået et større antal dødstrusler på halsen på grund af at han baner vejen for enkelt overtagelser.

Jeg syntes også at DIIS's artikel var lidt flad og jeg skrev følgede 2010/12/3 - uden dog at blive meget klogere:

Kære Helle Munk Ravnborg

Jeg interesserer mig lidt for jordløse bønders vilkår og jeg har læst
netartiklen "Hvem gavner formalisering af ejendomsret?" af
30.september 2010, og jeg har nogle spørgsmål i forbindelse med Sotos
forslag om udstedelse af individuelle skøder. Jeg forstiller mig at
der er tre typer brugsret til jord:

1. Staten ejer jorden og brugsretten er baseret på lejeafgift.

2. Jorden ejes af en rigmand og brugsretten er baseret på lejeafgift
eller velvilje.

3. Jorden er fælleseje i en landsby og brugsretten er baseret på
hævdvundne rettigheder.

Jeg forestiller mig, at der kun kan forekomme skøde udstedelse i det
sidstnævnte tilfælde (3), og mine spørgsmål er i den forbindelse:

a) Efter hvilke kriterier er brugsretten til fællesejet jord fordelt?

b) Forekommer fælles dyrkning af al jorden under ét, og hvis ja efter
hvilke kriterier fordeles høsten?

c) Indebærer Sotos skødeudstedelse at den enkelte bonde får øget
adgang til at pantsætte sin jord til eksempelvis banker eller
lånehajer?

Med venlig hilsen

kære bil

tak for din mail. der findes mange mellemformer for ejendomsret.... blandt andet skøder der ikke er opdaterede dvs. jord der står i en bedstefars navn og er blevet opstykket og solgt videre uden skøder er fulgt med.... at der findes så mange former gør også at det er vanskeligt at svare generelt på dine følgende spørgsmål....

alt andet lige er skøder især vigtige for at kunne sælge jord videre til folk for hvem skøder er vigtig som sikkerhed. og til at få adgang formel kredit.... adgang til uformel kredit kan som regel opnås med andre former for sikkerhed.

de bedste hilsner,

helle

Michael Kongstad Nielsen

Tak Bill Atkins for svar.

Jeg vil først sige, at Helle Munk Ravnborgs svar til dig i 2010, som jeg er enig i, tildels modsiger DIIS-artiklens synspukter, da hun jo netop i sbaret siger, at skøder er vigtige som sikkerhed og som mulig grundlag for kredit.

Men din opfattelse af - eller forestilling om - at de lokale beboeres rettigheder skulle være bedre beskyttet uden registrering, fordi landsbykollektivet ved hjælp af optøjer o.l. skulle være i stand til at undgå konfiskation, tror jeg altså ikke på. Der er noget romantik i den tankegang, hvis jeg må være så fri.

Men både du og Helle Munk har helt ret i, at der mange forskellige typer af jordrettigheder, og de kan alle gøres til genstand for registrering og beskyttelse. Det behøver ikke at være den fulde ejendomsret, men mange afledte rettigheder. Store dele af Afrika ejes ikke fuldt ud af nogen, men er behæftet med forskellige brugrettigheder, som ikke er registrerede ( 70 % syd for Sahara). Det er dette forhold, landregistreringen kunne formalisere og give retskraft overfor tredjemand.

Michael, jeg tror heller ikke på 'det lokale oprør' som en varig garanti, men der er ingen tvivl om at det er en faktor i lande med en svag stat eksv. oprøret i Kenya (11:01) ...det er jo ikke en ønskesituation for det canadiske firma at blive eksponeret på den måde..

I bund og grund handle det om menneskers 'eksistentielle frihed' - og den går man rigtig langt for at bevarer især som gruppe.