Læserbrev

S-SF’s forlorne nypuritanisme

3. august 2012

Moralister og puritanere er mennesker, der mener, at deres egen personlige moral er den bedste, og at andre mennesker kun kan blive lykkelige, hvis de lever efter præcis samme moral på præcis samme måde. Moralismen er desværre på vej frem i Danmark — ikke mindst i spørgsmålet om prostitution.

Forleden kunne Information således fortælle, at regeringspartierne S og SF fortsat arbejder på en kriminalisering sexkunder. Det på trods af at en ny rapport fra Norge kan fortælle, at det norske forbud mod sexkøb ikke har medført færre prostituerede, og at det har givet flere voldstilfælde mod de prostituerede. Tilsvarende svenske erfaringer viser, at forbuddet har betydet ’mere marginalisering og mere usikkerhed’ for de prostituerede. Samtidig er de danske sexarbejdere selv kraftigt imod et forbud. Men den slags fakta afskrækker slet ikke S og SF.

Pernille Vigsø Bagge (SF) og Trine Bramsen (S) erklærer således frejdigt i Information, at sexkøb skal forbydes, fordi de prostituerede slet ikke selv kan vurdere situationen, og fordi det er et vigtigt ’signal’ at sende. Det handler således ikke om de prostitueredes forhold og ønsker, men om at opdrage hele befolkningen til at leve deres liv på samme måde som flertallet og efter (små)borgerlighedens moral. Det er åbenbart helt afgørende, at staten sender ’signaler’ om, under hvilke omstændigheder to voksne mennesker må gå i seng med hinanden.

Borgernes eget valg

Det er dybt skuffende at høre den slags fra venstrefløjen, som med den seksuelle revolution i 1960’erne og 1970’erne fik slået fast, at voksne menneskers seksualliv er deres egen sag — og ingen andres. Det er det åbenbart ikke længere for S og SF.

Lad mig slå klokkeklart fast: Der er sexarbejdere — og så er der dem, der er handlede eller tvungne. De er i realiteten slaver og skal selvfølgelig hjælpes. Men S og SF bliver nødt til at forholde sig til, at der altså findes sexarbejdere i Danmark, som selv har valgt deres profession, er glade for deres liv, og som ikke ønsker, at politikerne skal forhindre dem i at udøve deres erhverv.

For Liberal Alliance er det afgørende, at seksualmoral er noget, politikerne blander sig helt og aldeles uden om og overlader til borgerne selv.

 

Simon Emil Ammitzbøll, politisk ordfører (LA)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Glimrende kommentar af Simon Emil Ammitzbøll.

De mange teologer i SFs topledelse har fået gennemtrumfet,, at partiet har fået en snerpet fundamentalistisk gammelkristen profil.

Hvad kan det bruges til?

Jesper Jørgensen

Ja, prostitution er jo en af jeres spidskompetencer i Liberal Alliance. Den højestbydende, hvad enten det er Saxo Bank eller sprøjte landbruger, får lov til at købe jeres politik. men er I også lykkelige ludere?

Liberal(istisk) Alliance mener, at alt skal kunne købes for penge og at penge skal styre alt.

Det er vi heldigvis mange, der er uenige i.

Henrik Darlie

"For Liberal Alliance er det afgørende, at seksualmoral er noget, politikerne blander sig helt og aldeles uden om og overlader til borgerne selv."

Jeg synes bestemt ikke at politikerne skal blande sig uden om noget som helst - de skal bare bruge den indvendige side af hovedet, og ikke deres aversioner, når de lovgiver, Det gælder forsåvidt også politikere fra LA.

Søren Kramer

Selvfølgeligt kan de fleste prostituerede ikke vurdere situationen. De er jo ude efter det næste fix.

Der er ikke meget lykkeligt liv over det.

Elendigheden bliver dog bare værre af at blive kriminaliseret. Det er bare idiotisk.

At tale om nypuritanisme her mener jeg dog er et forkert perspektiv. Nupuritanisme er det ikke noget med Karina og kontanthjælpen?

"Det handler således ikke om de prostitueredes forhold og ønsker, men om at opdrage hele befolkningen til at leve deres liv på samme måde som flertallet og efter (små)borgerlighedens moral."

Småborgerligheden udmærker sig ved at referere til bl.a. dikotome og småtskåret utilitaristiske tankesæt af enten/eller-karakter, så lige så korrekt som det er at beskrive de nævnte ordføreres synspunkter som værende udtryk for sligt, lige så evident er det at Simon Emil med følgende svada cementerer såvel egen som eget partis tilsvarende småborgerlighed: "For Liberal Alliance er det afgørende, at seksualmoral er noget, politikerne blander sig helt og aldeles uden om og overlader til borgerne selv."

Michael Kongstad Nielsen

Manden har jo til dels ret. SF og S - talskvinderne får i øvrigt ikke andet ud af det, end at lufte deres småborgerlige meninger, da det jo er R, de radikale, der bestemmer politikken.

Peter B. Jensen

Det forlorne klæber til hele det politiske cirkus. Da markedsføringen blev indført røg troværdigheden ud, og siden da har det været et kapløb for moraliserende bedrevidende.
Bare det at Emil ser sig retfærdiggjort i at pege fingre af andre, i stedet for bare at forklare hvor LA står i sagen og lade det være op til vælgerne at tage parti, tilføjer en høj grad af hykleri til hans ord.

En lov der kriminaliserer alle sexkøb er måske skudt over målet. Men omvendt er det et problem at kunderne til menneskehandel ikke kan straffes, da bagmænd og piger kan udskiftes så let som ingenting - så længe der er et marked.

Selv en blind høne finder et korn.

Det er helt rigtigt at Liberal Alliance er en betændt og uappetitlig konstruktion, hvor kræfter i erhvervslivet på en meget direkte og ubehagelige måde, forsøger at købe sig til politisk indflydelse.

Det viser hvor betændt vores samfundssystem er, når Saxo Bank køber sig indflydelse i professionel cykelsport og politik, som om alting i vores samfund kan reduceres til ting, der kan købes og sælges på et marked.

På samme måde er det rigtigt at Simon Emil Ammitzbøll ikke bare fysisk men også mentalt og politisk må karakteriseres som en udpræget letvægter.

Men når Simon Emil Ammitzbøll en sjælden gang, som i dette tilfælde, rammer hovedet på sømmet, synes jeg, at man ikke om andet så af voksenpædagogiske grunde bør undlade at gå efter manden i stedet for bolden.

Med andre ord synes jeg, at man bør give manden kredit for at have sagt noget fornuftigt, uanset hvad man i øvrigt ellers mener om Liberal Alliance og politikeren Simon Emil Ammitzbøll.

Søren Blaabjerg

Jeg har på fornemmelsen (korriger mig gerne, hvis jeg tager fejl), at ikke bare har S og SF i dag udviklet sig til at være særdeles "kristelige" og puritansk formynderiske partier (langt mere end de nogensinde har været socialistiske i egentlig forstand). De er også blevet den rabiate feminismes højborg hertillands i høj grad befolket af selvsikre, dominerende og magtglade kvinder med kun ringe udviklet forståelse for almindelige menneskers trang til selv at bestemme, hvad der er bedst for dem. og suverænt at finde ud af deres relationer indbyrdes.

Steffen Gliese

Men træerne vokser jo ikke ind i himlen, her til morgen kommer LAs bigotte udlændingepolitik så for en dag i P1 Morgen. Ikke bornert, men bigot, er den lille forskel på liberalisme og konservatisme.

Det her er en tabersag for indremissionærerne i S og SF. De er åbenbart helt vilde med at løbe sig den ene staver i livet efter den anden.
Forslaget - en indsats mod prostitution - er sympatisk nok. Der er et utal af (rocker)bagmænd, der tjener fedt på det, og de skal stoppes, ingen tvivl om det.

Og så er der de sexarbejdere, der selv styrer biksen, og de vil efter eget udsagn have lov til at være i fred. Det må de ikke for Pernille Vigsø Bagge, for de lider af falsk bevidsthed, og kender ikke deres eget bedste. Det aner jeg jo ikke om de gør, men jeg kan da høre hvad de siger, og det må vel være det, der gælder.

De handlede kvinder fra Østeruropa, Nigeria mv.- her er der brug for en benhård indsats for at ramme de, der styrer handlen, og den side af problemet vil også have opbakning i befolkningen.
Men et generelt forbud mod sexkøb, er ikke er sag, der vil vække genklang i befolkningen, og jeg frygter, at S og SF brænder en masse energi af på en oplagt tabersag.
Hertil kommer den åbenlyse manglende evne til at lære af norske og svenske erfaringer. Eller til at huske hvordan det gik med den "grimme lov" i 60'erne: loven om forbud mod homosex med personer under 18 år- § 225 stk. 4. Årsagen var angiveligt, at myndighederne (læs: SD) ville bekæmpe trækkerdrengeprostitutionen. Hvad der skete var, at loven afstedkom voldskriminalitet, afpresning og særdeles ubehgaelige forhold for de, der indlod sig derpå.
Er det det S og SF vil gentage?

Steffen Gliese

Arne Lund, når man skal analysere liberalisters politiske incitament, har de jo selv påpeget, at alting i verden sker af personlige hensyn - og dit sidste afsnit fortæller meget klart, hvori Simon Emil har fundet sit til denne sag.
Der er ingen tvivl om, at et socialistisk samfund ikke vil have prostitution, men vi har jo (endnu?) ikke et socialistisk samfund, og den anden side af medaljen er jo, at prostitutionsmodstanderne også mere tænker på sig selv, jeg tror, det var Vigsø Bagge, der på et tidspunkt kom for skade at sige, at hun altså havde svært ved at opfatte det som et erhverv. Mette Frederiksen har vist tidligere sagt, at det jo er ægtemænd og brødre, der benytter sig af prostituerede, og at det derfor var ubehageligt for alle de ikke-prostituerede kvinder (men er kvindelige politikere ikke de mest prostituerede kvinder af alle, når mandlige politikere i hvert fald fremstår som de mest prostituerede mænd) at tænke på.
For nogen er prostitutionen jo et velkomment alibi for et sexliv, de ellers ikke ville vedkende sig - f.eks. er mange unge bøsser fra miljøer med tradition for homofobi på den måde kommet i forbindelse med det danske bøssemiljø.

Vibeke Svenningsen

Fantastisk indspark. Tilhængere af at købesex bliver stigmstiseret som puritanske, mens frihed er, at alt kan, skal og bør kapitaliseres og kommercisliseres - det er jo helt frit, så det er sgu deres eget ansvar. Godt, at se det klart at og tydeligt, når hykleriet omkring socialisme og udbytning udstilles. Tak for det, Simon. Tag de højhellige såkaldte socialister hårdt om nosserne og klem til, når de taler om anden udbytning, men her er det frihed. Det løber dejligt ned af min skærmen. Det er stort.

Sören Tolsgaard

Antag, at det danske velfærdssystem (som Amniztbøll ønsker det) efterhånden kommer på niveau med Ukraines eller Nigerias. Så vil fattigdomsprostitution atter blive et udbredt fænomen blandt danske kvinder. I øjeblikket er det vesteuropæiske marked for 70-80 % vedkommende overtaget af fattige kvinder fra fjerne lande, som lokkes eller tvinges hertil og på ingen måde har et "valg" i vores forstand. Denne trafik ønsker Amniztbøll m.fl. yderligere legaliseret, for så vidt vi ikke kan afsløre åbenlyse tegn på, at disse kvinder er handlede, hvilket i sagens natur er meget vanskeligt. Det lukrerer bagmændene bag prostitutionen tykt på, og ikke mindst, hvis denne trafik opfattes som udtryk for "frihed", hvilket naturligvis også sexkunderne er interesserede i. Et mere afgrænset marked af danske luksusludere, som under private former kan tilbyde vennetjenester, vil nemlig blive meget dyrere for kunderne.

S-SF er næppe så bonerte, at de ønsker at forfølge begrænset privat prostitution blandt modne borgere. Det handler om at indføre et redskab, som kan dæmme op for det grove misbrug og den menneksehandel, som er fulgt i kølvandet på globaliseringen. Det gøres ikke ved at henvise til, at menneskehandel allerede er forbudt. Den er i praksis umulig at inddæmme, sålænge det tillades at udenlandske kvinder kan prostituere sig "frit". Den ultraliberale "frihed" tilstås kun den klasse, som har penge nok. Reswten må prostituere sig, og det i stadig stigende grad. Så pas på, selvsikre danske kvinder, nu bliver det snart et forlangende fra samfundet, at I stiller op til et fuldtidsjob som prostitueret.

Vibeke Svenningsen

Søren:

Ja, det er da et ordentligt arbejde, og når man fx som Joakim mener arbejdsløse gør - llever af andre folks penge - så kan man ikke tillade sig øat være kræsen.

Niels Engelsted

Ja, lad voksne mennesker (ca over 15 og uanset farve) selv bestemme om de vil være prostituerede eller ej, og lad voksne mennesker selv bestemme om de vil købe sex og af hvem.

Og, når vi nu er ved det. Hvis voksne mennesker (ca over 15 og uanset farve) ønsker at sælge deres nyre, så er det helt i orden--som Ammitzbøl meningsfælle Azrouni har fremført--iikke noget nogen selvudpegede smagsdommere skal blande sig i. Og slet ikke hattedamer fra regeringspartierne.

Lad det frie marked regere, det er det der skaber de bedste vilkår for alle, det ved enhver.

Leve liberalismen, død over al regulering og moralisme.

Leve Ammitzbøl og Informations hjernedøde debattører.

Vibeke Svenningsen:

»Tag de højhellige såkaldte socialister hårdt om nosserne og klem til,…«

Her demonstrerer Vibeke Svenningsen, på en meget illustrativ måde, hvad feministerne efterhånden kan slippe af sted med af sproglig og symbolsk vold og andre uhyrligheder. I feminismens navn er det efterhånden legitimt at skrive hvad som helst.

Man kan lige forestille sig, hvilket forargelsens brøl der ville lyde, hvis citatet var med modsat fortegn, og en tilhænger af prostitution begyndte at skrive udpenslede beskrivelser af, hvordan vedkommende kunne forestille sig at udøve vold mod prostitutionsmodstandernes kønsorganer.

Vibeke Svenningsen

Hanne:

Få dig lidt humor, inden på hopper på ryggen af andre og klistre prædikater på. Nu er jeg både voldelig, feminist og puritaner. Jojo.

Vibeke Svenningsen

Jeg går personligt rundt og klemmer mænds nosser - det gør jeg rigtig meget i. Det er en sport jeg ynder at dyrke hver dag og hele tiden - men jeg bruger dog ikke andres indlæg til at udskamme og pålægge dem ting, jeg godt selv ved er ude i hampen. Tja, sådan er vi så forskellige.

Vibeke Svenningsen

I øvrigt så mangles prædikatet hattedame...bare lige for at få hele spektret med med - nå ja, og sexforskrækket, bange for min kæreste går til en prostitueret osv. Det er ikke den ting, der ikke tages i brug.

Søren Blaabjerg

@Niels Engelsted
Jeg ved ikke om du har bemærket det. Men der er faktisk forskel i betydningen af begreberne "liberal" og "liberalisme" (slå det op et sted og læs nærmere).
For mit eget vedkommende, så vedkender jeg mig fuldt ud at være liberal, men så absolut ikke at være (økonomisk) liberalist dvs. tilhænger af de rå markedskræfters skalten og valten uanset de menneskeige og miljømæssige omkostninger.

Forresten så opfattes ordet "liberal" i USA ofte som noget af et skældsord, lidt i stil med det danske hadeord "venstreorienteret".

Steffen Gliese

Det er faktisk så galt, Søren Blaabjerg, at liberalisterne spekulerer i den sprogforbistring og manipulerer befolkningen med den.
Der er megen sproglig slaphed, en af de mest ødelæggende er det manglende kendskab til suffikserne, ikke mindst 'isme.

Niels Engelsted

@Søren, tak for præciseringen. Det er dog en grund til at liberal og liberalistisk så let bliver identificeret. De kommer fra samme rod--og ikke kun sprogligt.

I USA har de det problem, at deres politiske sprog stammer fra John Locke og fossilerede med den amerikanske revolution. Fred være med det.

Mange ønsker at bliver opfattet som liberale (frisindede) uden at blive taget til indtægt for liberalistiske synspunkter. Ligesom de liberale i England og de Frie Demokrater i Tyskland demonstrerer Det Radikale Venstre, hvorfor det i praksis er umuligt. Tilsvarende med den tidligere radikale ny liberale Ammitzbøl.

Det er ærgerligt, at så mange, der taler imod et forbud ser behov for at skulle skrive i stil med følgende: "og så er der dem, der er handlede eller tvungne. De er i realiteten slaver og skal selvfølgelig hjælpes."

Pernille Vigsø Bakke, S, SF og meningsfæller bliver nødt til at tale usandt, fordi deres sag ikke tåler sandhedens klare lys. Deres usandheder er cementeret så grundigt, at selv deres modstandere tror på dem.

"Derfor kan politikere og andet godtfolk tale om rockere og mafiaer, der styrer branchen — uden at man nogensinde rent faktisk har fundet bordeller organiseret af kriminelle. Og derfor taler man stadig om tvangsprostitution, som om dets eksistens var en kendsgerning — uden at man nogensinde har fundet et tilfælde, hvor en person er tvunget til sexarbejde."

http://www.information.dk/307134#comment-624535

Esben Maaløe

Al snak om handlede mennesker bør forstumme i denne sag, for forbuddet handler IKKE om at hjælpe handlede mennesker.

Det kan det ikke handle om, det er nemlig allerede forbudt at købe sex af et handlet menneske.

Jeg vil gerne rette en skarp og anklagende finger mod tilhængerne af et totalt forbud for at spilde tiden, hvad fanden ligger i og laver love for? I har dem allerede ... kan i så se at komme i gang med at få løst problemet omkring handlede mennesker?

Jeg er meget uenig med Emil Ammitzbøl i det frie markeds herligheder, det har jo netop ruineret sig selv med finanskrisen og er grobund for alskens svindel, spekulation og humbug.

Det er et reguleret marked der skaber de bedste vilkår for samfundet, men dermed også sagt, at man ikke kan forbyde nogen at hverken sælge eller købe noget, men alene skabe ordentlige lovmæssige rammer hvorunder den handel foregår.

Hugo Pieterse

Ensidig og enøjet debat

Debatten om prostitution bliver ført udelukkende med fokus på kvindens formodede postulerede eller reelle interesser.

Hvor mange stakkels sexhungrende uattraktive mænd, derunder handikappede, som ikke har skyggen af en chance på det åbne kødmarked, der har glæde af at der findes kvinder der deler ud af deres ynder og omsorg mod betaling, er åbenbart fløjtende ligegyldigt, lige som de samfundsmæssige fordele der knytter sig til at erhvervet findes.

Men uanset hvad, så er argumentet for den personlige frihed der der bør veje tungest her.

Problemet med udnyttelse vil med stor succes kunne bekæmpes, ved at bestemme ved lov, at kun danske statsborgere, som har haft statsborgerskabet i mere end fem år må bedrive prostitution. Alle andre der gribes i det, skal udvises omgående.

Men så ville de aggresive virkelighedsforskrækkede mandehadende "feminister" jo ikke have nogen sag længere.

Hugo Pieterse

Forbydes prostitution, så skal porno også forbydes.

Hvad er mere ydmygende for en kvinde: At lægge sig ned og sprede benene foran et helt kamerahold og en pervers instruktør, der f.eks. har en fetish med at nedgøre kvinder, som jeg har set det i dokumentarer om pornobranchen, eller at have en lille snak med en mand, hvorefter man begiver sig til et værelse hvor man bedriver lidt sex, mod betaling, men dog under helt private former.

Men pornobranchen ønsker man vel ikke at røre?

Og sikkert heller ikke disse nærgående realityshows der korrumperer endnu flere unge piger end pornoen, og som sendes på tidspunkter hvor også de helt små kan følge med, så de kan få en tidlig start på karrieren, og få sig en brystoperation når de er fjorten.

Sören Tolsgaard

@Hugo Peiterse: Fint nok, at (hvis) du erkender problemet med fattigdomsprostitution, som i vor tid dækker størstedelen af det vesteuropæiske marked. Diverse internationale regler, som vi har tilsluttet os, og som alfonser og sexkunder vil benytte sig af, vil dog i givet fald trække i den modsatte retning og medføre, at et endnu større antal prostiterede vil blive transporteret hertil og trykke prisniveauet i bund, ligesom indenfor andre brancher.

Legalisrering af organiseret prostitution vil yderligere øge disse muligheder. Endnu færre forhold vil kunne betegnes som menneskehandel, og uder dække af "legal bordeldrift" vil yderligere vækst i denne trafik kunne påregnes, som det allerede er tilfældet i Holland og Tyskland.

Heldigvis har de de nordiske lande (undtagen Danmark) valgt en anden kurs, som givetvis vil tilspidse situationen for de alfonser, sexkunder og prostituerede, som fortsat opererer på det illegale marked, idet det samlede marked, og specielt aktiviteten og tilgangen blandt mindre belastede kunder formentlig er faldet betragteligt.

En basalt set rimelig lovgivning vil i længden blive accepteret og fulgt af flere, ligesom det er sket mht. selepåbud, alkohol- og rygeforbud i offentlige sammenhænge.

Debatten handler ikke om forbud mod myndige borgeres ret til frigjort sex, fx i svingerklubber eller i privaten, men primært om udnytttelse af unge kvinder i den fødedygtige alder, som dag efter dag lægger krop til en endeløs kæde af velstillede mænds sexuelle eskapader, hvilket der ikke er nogetsomhelst frigjort over.

Det er ynkeligt at liberalister forsvarer den form for frihed.

Anne Rasmussen

"Det på trods af at en ny rapport fra Norge kan fortælle, at det norske forbud mod sexkøb ikke har medført færre prostituerede, og at det har givet flere voldstilfælde mod de prostituerede. "

Nej Simon, det sagde rapporten ikke. Rapporten siger at der er en klar tendens til, at den grove vold er faldet, at antallet af kunder er faldet og at antallet af prostituerede er faldet. Altså virker loven.

Det har også været bragt i DR P1 Orientering med interview af Ulla Edith Bjørndahl, der har lavet rapporten.

http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2012/07/25/153957_1_1_1_1_1_1.htm

Lyt til interviewet med Ulla Edith Bjørndahl.

Endvidere skriver Helle Jarlmose, generalsekretær i KFUK’s Sociale Arbejde - 26.juli 2012 i Information:

"Information glemmer at fortælle, at det ifølge samme rapport langt fra er alle voldsformer, der er steget. Der er en klar tendens til, at den grovere vold er reduceret. Således er f.eks. antallet af voldtægter gået ned fra 29 procent til 15, slag med knytnæve er faldet fra 29 procent til 18, og i antallet af tilfælde, hvor kvinder er blevet holdt fast, er procentdelen gået ned fra 49 procent til 25."

Så det er ikke sandt, det du siger.

Anne Rasmussen

Søren Tolsgaard Ja selv Finland er begyndt at snakke om et totalt købesexforbud. Deres lovgivning hvor man udelukkende har forbud mod køb af sex af handlede kvinder er umulig at håndhæve og ingen forstår den alligevel. Så både den finske justitsminister og indenrigsminister vil presse på for et købesexforbud.

Irland og Frankrig kan vi også forvente kommer med en lovgivning i løbet af året.

Søren Rehhoff

@ Anne Rasmussen

“Det på trods af at en ny rapport fra Norge kan fortælle, at det norske forbud mod sexkøb ikke har medført færre prostituerede, og at det har givet flere voldstilfælde mod de prostituerede. ”

Nej Simon, det sagde rapporten ikke. Rapporten siger at der er en klar tendens til, at den grove vold er faldet, at antallet af kunder er faldet og at antallet af prostituerede er faldet. Altså virker loven."

Ja, men hvis en løgn bliver gentaget ofte nok så blivet den åbenbart sand. Simon Emil Ammitzbøll overser også, at reguleing af prostitutionsmarkedet grundlæggende set er en regulering af en form for forretning, ikke af folks seksualliv. Endelig er der da ikke noget der, historisk set, er mere et udtryk for en småborgerlig seksualmoral end lige netop prostitution

Søren Blaabjerg

@Anne Rasmussen

Et nysgerrigt spærgsmål:

Du slynger om dig med en mængde statisiske data, der skal forsvare et kommende forbud mod købesex.

Men hvordan kan man vide så nøjagtigt besked om, hvad der reelt foregår inde bag gardinerne, så meget mere som området er blevet kriminaliseret. Der er jo så, så meget desto større grund til at holde alt, der på nogen måde kan fortolkes som "købesex" hemmeligt for enhver slags myndigheder, såvel fra sex-arbejdernes side, der i givet fald risikerer at miste deres levebrød eller eventuelt at blive deporteret til et af de fattige områder, de er kommet fra, som fra klienternes side, der risikerer straf samt offentlig at blive hængt ud som formastelige og komme i strafferegisteret, hvis deres "forbrydelse" skulle blive afsløret...

Har du en god forklaring på dette?

Torben Andersen

Jeg ejer min egen krop, og jeg er fri til at leve som det passer mig.

Moralisterne begår den samme fejl som dem der handler med mennesker. De arbejder målrettet på at krænke andre menneskers frihed.

Det er en frihed som vores forfædre har tilkæmpet sig. De har nedkæmpet en hær af Latinlærer, moralister, storbønder, ridefogder, baroner, osv. Det har kostet blod sved og tårer, at få retten til sig selv og egen krop.

Nu står debattørerne i kø for at afskaffe selv-ejerskabet. I burde skamme jer.

Søren Blaabjerg

P.S. For undertegnede kan det ikke undre særligt meget f.eks. at antallet af ANMELDTE grove voldssager er faldet i forbindelse med forbudets indførelse i Norge, eftersom det jo nu er langt mere risikabelt at gå til myndighederne. Mørketallene kender man ifølge sagens natur ikke.

I øvrigt vil jeg lige påpege, at det absolut ikke kan afvises kategorisk, at der kan være tale om et smukt og reelt forhold mellem en (betalt) prostutueret og en prostituitionskunde, ligesom der kan være tale om grov og følelseskold beregning og udnyttelse i forbindelse med sex med diverse løse bekendskaber samt i forbindelse med ægteskabsmarkedet, f.eks. når en rigmand ægter en attraktiv ung kvinde, han kunne være bedstefar til. (og tænk et tilfælde som Hugh Heffner med hans regelmæssigt opdaterede harem af unge centerfold-skønheder).

Og så bare af nysgerrighed: Du skulle vel ikke tilfældigvis have tætte forbindelser til Indre Missiion/KFUK?

jeg indrømmer, føler mig sgu dårligt tilpas ved at være enig med ammitzbøl..........
to fremstød for liberal alliance i avisen på én dag

Anne Rasmussen

Søren Blaabjerg: Nej ingen kan vide hvad der foregår bag de nedrullede gardiner - det er vel også derfor, at der hvert år ses så mange tilfælde af hustruvold og børnemishandling på skadestuerne. Så vidt jeg er orienteret er begge dele forbudt ved lov men det foregår alligevel bag de nedrullede gardiner. Synes du, at vi skal gøre det lovligt - hsutruvold og børnemishandling - så det kan komme ud i det fri?

Tallen jeg "slynger" ud er sådan bare hentet fra rapporten som alle har travlt med at kommentere men som ikke ret mange faktisk har gjort sig den tjeneste faktisk at læse Tallene er citeret fra Helle Jarlmose, der viderbringer dem fra rapporten.

Prostitution har altid og vil altid foregå bag nedrullede gardiner af den simple grund, at hovedparten af kunderne er i fast parforhold og under ingen omstændigheder ønsker, at nogen skal vide noget om deres lille sidestep. Af samme grund er der det cirkus på bordellerne med at holde kunderne adskilte, så de ikke møder hinanden i døren.

Så derfor er det fuldkommen illusorisk at tro, at det skulle komme mere ud i det fri ved en legalisering. Det handler om at skjule kunderne og det ved både prostituerede og kunderne - ellers vender de ganske enkelt ikke tilbage. Jeg kan blandt andet illustrere det med den lille bordelbeskrivelse jeg læste på en af de vældig interessante sider, hvor kunderne kan give deres uforbeholdne meninger om de prostitueredes formåen, hvor en kunde skriver, at han ikke ville komme på et bestemt bordel længere fordi parkeringspladsen var for tydelig ude fra vejen.

Af samme grund foregår betalingen gennemgående med kontanter - man ønsker ikke at sexkøbet skal kunne ses på bankudskriften.

Så prostitution er en besynderlig halvgedulgt affære, der forfærdeligt gerne vil fremstå som noget helt naturligt og som reklamerer alt hvad de kan på nettet og i Ekstra Bladet men som gør alt hvad de kan for at skjule kunderne og pengestrømmen.

Men fordi de er tvunget til at reklamere på nettet for at overleve økonomisk, kan prostitution ikke gå mere under jorden end det er.
Derfor kan branchen ikke være mere synlig end den er og den kan heller ikke gå mere under jorden end den er.

Og så spørger du fabelagtigt klogt og enormt gennemtænkt: "Og så bare af nysgerrighed: Du skulle vel ikke tilfældigvis have tætte forbindelser til Indre Missiion/KFUK?"

Jo da, både indre mission, helligdagssadventisterne, kristlig korshær, frelsens arme, helligdagsdommerne, den hellige dommedags armé vor frelsers helligdoms hær, vor frelsers hellige dommedags armé og anonyme kirkegængere også kaldet AK'erne. Er der mere du vil spørge om?

Jeg må blot endnu engang konstatere, at det åbenbart ikke er muligt for prostitutionstilhængere, at debattere uden at blande religion ind i det. Det er sgu for dumt. Prøv med fakta i stedet.

Anne Rasmussen:
Du henviser til Helle Jarlsmose, som informerer om at volden mod norske prostituerede i perioden 2008-2012 er faldet - men dette gør hun med afsæt i to temmeligt usammenlignelige undersøgelser fra disse to år. Dette bekræfter Ulla Edith Bjørndahl, som du henviser til i klippet fra P1 Orientering. Du skylder vel, i redelighedens navn, at gøre opmærksom på disse forhold - så uindviede læsere af dine kommentarer ikke vildledes ... eller måske direkte forføres?

Samme Bjørndal råder iøvrigt til en meget grundig kortlægning af prostitutionsområdet - samt en tilbundsgående refleksion over hvad man egentligt vil opnå med en evt. kriminalisering på/af området. Hun mener at et forbud næppe vil få nogen signifikant betydning for omfanget og karakteren af prostitution, hovedsageligt fordi fænomenernes eksistens primært skal ses i lyset af kritisable samfundsforhold; segregering, ulighed og fattigdom. Hvordan integrerer du disse synspunkter i din advokering for et forbud?

John Vedsegaard

Snedigt indlæg, LA prøver at fiske stemmer blandt SF og Socialdemokratiets vælgere. Der er utroligt mange ting i LAs partiprogram som overhovedet ikke er omtalt i denne artikel.
Artiklen fortjener ikke anbefalinger overhovedet, men bør omgående gå i glemmebogen.

Anne Rasmussen

Peter Jensen: Hvad er det helt nøjagtig Ulla Edith Bjørndahl siger i den udsendelse om rapporten? Jeg skylder ikke nogen noget som helst - men jeg kan da råde folk til selv, at lave lidt research. - rapporterne findes på nettet så det er bare at gå i gang.

Og har du selv læst rapporten - så burde der være flere spørgsmål, der dukker op - f.eks om kvinderne overhovedet var i Norge, da de blev udsat for vold - eller om de befandt sig i et andet Europæisk land da de blev udsat for vold.

Og så er der altså ikke så meget at tage fejl af - voldtægt er voldtægt og grov vold er og bliver grov vold, uanset hvordan du tolker det - og det er faldet.

Hvad jeg derimod gerne vil påpege er at Prosenteret har medregnet tilråb som værende vold. I øvrigt kan man selv gå ind og se tallene - og dermed selv konstatere, at voldtægt, indespærring, slag med knytnævner, truet til sex uden aftale/penge, fastholdelse etc alle er gået ned.

Og at tallene og hele rapporten er blevet gennemgået af flere i Norge som har påpeget fejl i rapporten.
http://www.information.dk/306895

Hugo Pieterse

Agående undervisning

De fleste husker vel Erhard Jakobsens harceleren over Danmarks Radios venstreorienterede indoktrinering.

Nu 30 -40 år efter er det kun blevet usigeligt meget værre end Erhard overhoved ville have kunne forestille sig. Alle de større medier, uden undtagelse deltager i hjernvasken, daglig, systematisk og målrettet. Som om de alle sammen arbejder efter en skabelon de har fået udstukket af Benita Ferrero Waldner og Olaf Gerlach Hansen fra EU-afdelingen for revolutionære samfundsomvæltninger og befolkningsudskiftning.

En ting er den socialistiske økonomiske og fordelingspolitik. Den kan diskuteres men er legal. Men socialisternes øvrige dagsordener, den ideologisk / samfundsmæssige og kulturelle del, den er forbryderisk.

En socialistisk styret lovreligion, hvor nogle forvoksede unge piger der har læst en bog, og tror at de har fundet de vises sten, prædiker moral overfor befolkningen, men en piggebesat jernhandske i baghånden vel at forstå.

Hanne Gregersen

@Haastrup
Kunne du eventuelt forholde dig til budskabet i stedet for at lufte dine vante fordomme om LA ? Det ville måske opkvalificere debatniveauet....

Sider