Kommentar

Sjusk på universiteter koster dyrt

Forsinkede pensumopgivelser og kompendier og udlevering af eksamensopgaver er blot nogle af eksemplerne på den dårlige administration på Syddansk Universitet, som koster dyrt for både skatteydere og de studerende
30. august 2012

Det er vel nærmest blevet en del af hverdagen for os studerende at måtte lægge øre til, at vi er for længe om at blive færdige med vores studier, at vi ikke studerer nok, og at vi i det hele taget bare ikke gør nok ud af vores studier og derved er en belastning for de offentlige kasser. Om end dette billede passer ganske udmærket på nogle studerende, så vil jeg gøre opmærksom på, at vi er en lang række af studerende, der rent faktisk tager vores studium alvorligt og ønsker at lære mest muligt. Imidlertid gør alment sjuskeri på universiteterne det yderst vanskeligt for os, der gerne vil lære at få det optimale ud af vores studier.

I min dagligdag på Syddansk Universitet (SDU) har jeg flere gange oplevet at spilde min tid med at rette på universitetets sjusk i stedet for at bruge min tid på det, som jeg burde bruge den på – nemlig passe mine studier.

Eksamenstider sejler

Flere gange har jeg således oplevet, at jeg først har kunnet få oplyst mine eksaminationstidpunkter få dage før den egentlige eksamen. Hertil kommer, at disse eksaminationstidspunkter ofte indeholder fejl, således at man skal bruge timer på at orientere de relevante organer på SDU for at få rettet fejlene.

Endvidere kan jeg nævne, at det ofte sker, at man ikke kan få udleveret sine eksamensopgaver rettidigt, fordi Syddansk Universitet ikke ved, hvor disse opgaver ligger, eller fordi de ansvarlige (hvis sådanne findes) ikke har fået lagt opgaverne ud på nettet. Der går således masser af tid tabt omkring eksamenstid med at tænke over vigtige detaljer, som man burde kunne forvente, at SDU har styr på.

Men det er desværre ikke kun omkring eksamenstid, at den er fuldstændig gal med den måde, som SDU fungerer på. Ved hver semesterstart (det vil sige samtlige de fire, jeg hidtil har oplevet) er der problemer med at få oplyst pensumlister i tilpas god tid til, at man kan nå at være med fra første forelæsning af.

Endvidere sker det ofte, at de kompendier, der er en del af pensum, ikke er til at fremskaffe før efter semesterstart, fordi den boghandel, der skulle anskaffe dem, ikke har formået at gøre det rettidigt. Således har jeg flere gange oplevet først at kunne begynde at læse til første forelæsning et par dage efter, at denne har fundet sted. Dette er selvsagt ikke optimalt. Som det seneste eksempel oplevede jeg for tre måneder siden, at SDU havde lavet en fejl med mit eksamensbevis. Det prøvede jeg at gøre SDU opmærksom på, men først efter en måned og tre henvendelser fik jeg svar fra SDU om, at de anerkendte fejlen og ville rette op på den. Dags dato er fejlen dog stadig ikke rettet.

De lærer at sjusk er normalt

Det er imidlertid ikke kun som studerende på SDU, at jeg har oplevet disse problemer med det administrative. I min funktion som studenterunderviser har jeg flere gange oplevet mine studerendesfrustrationer over, at de ikke har været i stand til at forberede sigordentligt på grund af fejl begået af SDU. Dette inkluderer fejl, så som at vi instruktorer har fået vores ansættelseskontrakter for sent, og vi derfor har været nødt til at udskyde undervisningen (så de bliver koncentreret på et senere tidspunkt og derfor vanskeliggør de studerendes forberedelse), fejl, som at de elektroniske hjælpemidler til timerne ikke virker før halvvejs inde i semestret samt almene fejl i meddelelser fra SDU, der ofte skaber stor forvirring blandt de studerende. Disse fejl er yderst uheldige, da det lærer den studerende, at sjusk og laden stå til er en normal og acceptabel del af det danske arbejdsliv. Ogdet er især problematisk på min uddannelse – statskundskab – hvor man gerne skulle lære at blive en god administrator.

Spild af skattekroner

SDU’s administrative organer kan ikke ligefrem ses som det bedste forbillede. I stedet for at uddanne os til gode administratorer, bliver vi uddannet til sjusk og til en mentalitet om, at det hele nok skal gå. Dette sjusk på SDU er således ikke kun skadeligt for os studerende i form af en ringere uddannelse, det er også skadeligt for staten.

Danske skatteborgere indbetaler hvert år milliarder af skattekroner til uddannelse med den forventning, at det vil gavne Danmark på længere sigt.

Imidlertid spildes mange af disse kroner hvert år, da vi studerende skal bruge stadig mere tid på administration og derved har mindre tid til at studere i. Min opfordring til de sparelystne politikere er derfor, at man først og fremmest får styr på universiteternes administrative systemer, thi hvis man formår det, så er vejen banet for, at vi rent faktisk kan få ro og tid til at lære noget.

Niels Benjamin Sørensener studerende på Syddansk Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det gælder så vidt jeg er orienteret ikke humaniora eller ingeniøruddannelserne på SDU, hvor administrationen fungerer.

Kristina Jensen

Ovenstående gælder i høj grad for jura på KU. At vide et par dage før man skal op i en eksamen, at man skal til eksamen, dato, tidspunkt, sted mv. er meget almindeligt. Det er jo virkelig også svært at forudse, at der vil komme en eksamen i fagene efter hvert semester og påbegynde logistikken hermed i ordentlig tid.

Jeg har for nylig søgt (og fået) dispensation til at skifte studieordning, hvilket tog uddannelsesservice 1,5 måned at behandle min ansøgning om. Dette skyldes dels, at jeg skulle fremkomme med dokumentation en uge før den som skulle træffe afgørelsen var tilbage fra 3 ugers ferie! At udbede sig dokumentation indenfor en umulig deadline midt i sommerperioden og ikke være der til at modtage dokumentationen er magtmisbrug og bureaukrati.

Jeg skal kun være der nogle år, heldigvis...

Steffen Gliese

Ak ja, det bringer minder tilbage - engang blev jeg kontaktet af min forelæser, fordi jeg ikke havde indleveret petitum til en eksamen dagen efter, som jeg havde tænkt mig at udeblive fra; men så nåede jeg det jo alligevel og var ganske godt tilfreds (bestået/ikke-bestået). Pragmatik og at tage tingene, som de kommer, er selvfølgelig kendetegnende for voksne studerendes og VIPers indbyrdes omgang.
Det eneste problem er, at disse ting er begyndt at betyde alt for meget i den måde, vi måler og vurderer aktiviteten i samfundet på.

Brian Pietersen

jeg synes godt nok der er en del der halter på ingeniørdelen.....
der er dygtige lektorer...menmenmen....
og når vi ha evalueringer...er der vidst ikke mange der føler de bliver hørt, så mange gider ikke evalueringer.

@Hans Hansen
Det gælder i hvert fald også på humaniora! Jeg har læst 5 år på humaniora nu - 3 på en BA og 2 på en kandidat - og hvert semester er der sjusk. Jeg er desværre først færdig næste sommer, så jeg har endnu engang været ude for at pensumlister ikke er lagt ud trods undervisningsstart på mandag.
Egentlig er sjusk på SDU generelt gældende. Eksamenskontoret havde i hvert utrolig mange problemer med at få tilmeldt mig til et fag - lige indtil min fagleder kontaktede dem, så gik det stærkt!

Steffen Gliese

Tilmelding til fag? Pensumlister? Hvad er der blevet af at skrive sig på en liste til første forelæsning - og at få at vide af forelæseren, hvad det er for bøger, han har tænkt sig at bruge? Det er godt nok gået tilbage for den universitære selvstændighed.

Jesper Frimann Ljungberg

@Peter hansen.

Ja, jeg synes heller ikke det virker så slemt, som da jeg studerede.

Jeg mener når læren der skulle lave et pensum, og lave kursus materiale havde læst forkert og ikke lavet kursus materiale til en 8 punks kursus, men til et 12 points kursus... så kørte man da bare det samme kursus og kaldte det for et 8 punkts kursus.

Eller når der kun var IT support på maskinerne fra 8-17 og at der kun lige var computere nok til at folk kunne blive færdige, med opgaverne, hvis maskinerne kørte 24/7.
Så man måtte bestikke IT afdelingen med øl for at få maskiner bootet uden for arbejdstid etc etc.

Eller når man fik stillet månedsopgaver, hvor selv ikke læreren eller instruktorerne kunne lave en 'rigtig valid' løsning.

Eller når man skulle stille en anden semester opgave for dem på første år, så tog man da bare en opgave fra et kursus på ottende semester og modificerede den lidt. Skidt med at mange af de studerende ikke havde haft matematikken endnu, de kunne jo bare have læst matematik som bifag, istedet for fysik eller ......

Eller når man op til eksamen på fjerde semester insisterede på at folk skulle have alle mellemregninger med på en bestemt type af opgaver. Da de så kom på eksamens sættet betød det at skrivearbejdet var så stort at ingen.. ikke en studerende nåede at blive færdig med hele eksamens sættet. Man havde så udeladt alle mellemregningerne i det vejledende løsning, og folk der havde regnet alle mellemregninger rigtigt, men bare havde en dum fejl, måske blev 2+2=5 fik 0 point for hele stykket.

Eller når læreren underviste fra en nyere edition, der var meget omskrevet, af en bog en den der stod på pensum listen.

og jeg kunne blive ved :)=

De unge mennesker kan jo se den her:
http://www.youtube.com/watch?v=Xe1a1wHxTyo

Så kan de lære det.

// Jesper

Steffen Gliese

Jesper Frimann, jeg kan kun sige: vi kalder det humaniora, og det er ikke for sjov.
Jeg kan huske, at jeg var en af de få på min årgang, der benyttede mig af computer - og jeg kunne altid få plads på KUAs humanistiske skrivestue, især tidlig morgen.

David Karlsen

Se det fra den lyse side, arbejdsløsheden ville være væsentligt større hvis alle, både i det private og det offentlige, udførte deres arbejde rigtigt, -første gang.

Nu bruges der uanede mængder af tid og manpower på at rette fejl, følge op, kontrollere og kritisere.

Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Hansen.

Hos os var det lidt surt, for der var ikke rigtig nogen der havde en miniVAX hjemme i kælderen så man kunne løse opgaverne der. Man var pisket til at bruge skolens maskiner.
Der er det noget nemmere i dag, hvor de fleste har en eller anden form for PC som man kan smække en Linux dist. på.

// Jesper

Vibeke Nielsen

Jeg synes, det lyder, som ganske almindelig hverdag på de fleste studier.

Mange tænker ikke over, at det administrative på en stor forskningsinstitution bringer mange forskellige aktører i spil om den samme opgaveløsning, fx pensum. I projektet, der handler om at definere og skaffe pensum, er der mange medarbejdere i sving både eksternt og internt. Studieadministrationen står sandelig ikke for kommunikationen med alle involverede, men er ofte afhængige af at andre kommunikerer og planlægger godt. Hvis bare en i det store spil småsover, er på ferie, har problemer med leverancerne eller IT-systemet eller er travlt optaget af noget andet, fx sin egen forskning, så kan møllen gå helt i stå i en uge eller to - eller længere tid, hvis det er flere led, der brister i en kort periode. Sådan er det bare at arbejde i store organisationer og det gælder sandelig ikke kun store uddannelsesinstitutioner, men også på andre store arbejdspladser, der sammenfatter mange forskellige aktørers arbejde for at løse selv overfladisk betragtet små opgaver.

Lær at leve med det - det bliver ikke bedre, når I kommer ud på en stor arbejdsplads efter studiet.