Jeg skriver jo ikke selv, at jeg er smuk

Sociale netværkssider som Facebook er en vigtig brik i unges identitetsdannelse. Selvros går ikke an. Det er først, når vennerne skriver flatterende om en, at det rigtigt tæller
De fleste danske teenagere – faktisk hele 90 procent – er aktive eller i det mindste til stede på den sociale netværksside Facebook.

De fleste danske teenagere – faktisk hele 90 procent – er aktive eller i det mindste til stede på den sociale netværksside Facebook.

Heine Pedersen
4. august 2012

Unge i dag ved ikke, hvad det vil sige at være venner. De sidder alene foran skærmene hjemme på værelserne og har ingen værdifulde sociale relationer. På overfladisk vis forsøger de at iscenesætte sig selv så positivt som muligt på sociale medier som Facebook. De deler skamløst alt og har ingen forståelse for privatlivets fred. Sådan opfatter mange nutidens teenagere, som er den del af befolkningen, der er kraftigst repræsenteret på sociale netværkssider.

Men faktisk bruger unge de sociale medier noget mere nuanceret end som så. Facebook indgår eksempelvis som en sofistikeret del af det at praktisere ungdom, vedligeholde venskaber og konstruere identitet.

Det er vigtigt at understrege, at teenagere ikke er en homogen gruppe, som har samme praksisser, bare fordi de er født inden for samme årrække. De er lige så forskellige som os voksne facebook-brugere. Nogle deler meget; andre lidt; nogle har mange venner på deres vennelister, andre få; nogle er meget kritiske over for sociale medier, andre har taget dem betingelsesløst til sig. Nogle dyrker selviscenesættelsen, mens andre bare logger ind for at hænge ud og dyrke de sociale relationer. Nogle kommunikerer kun med folk, de kender, mens andre har stor glæde af at indgå i nye relationer og finde netvenner, som de måske aldrig ser ansigt til ansigt, men som i høj grad opfattes som værdifulde.

Så selv om de fleste danske teenagere (mindst 90 pct.) er til stede på den sociale netværksside Facebook, er der ikke nødvendigvis tale om en ensartet gruppering af unge mennesker.

Fælles identitetsdannelse

Hvis man så alligevel skal forsøge at sige noget generelt om de unges brug af sociale netværkssider, kan man fremhæve, at identitetsdannelsen i høj grad er et fælles, socialt projekt for brugerne. I løbet af de otte år, jeg har fulgt og forsket i danske teenageres brug af sociale netværkssider, har jeg hæftet mig ved, hvor meget unge skriver om og afbilder hinanden. Det indhold, de publicerer, handler ofte om vennerne; hvor sjovt man har det sammen, hvor meget man elsker hinanden, hvor smukke og dejlige vennerne er. Frem for at iscenesætte sig selv, iscenesætter man hinanden.

»Åeha skaat<333 du bare så smuuk: ’D<33 Jeg elsker dig af hele mit hjerte og du er virkelig noget helt specielt <333,« lyder det eksempelvis fra en ung bruger til en anden. Det er et ubevidst, gensidigt bytteforhold, hvor den gangbare valuta er ros. Som en 15-årig respondent sagde engang: »Jeg skriver ikke selv, jeg er smuk.« I stedet lader man vennerne om at vise eller fortælle det.

Statusopdateringer handler i høj grad om det samvær, man har offline og den indholdsmæssige kvalitet af venskaberne. På den måde indgår de unge brugere i hinandens selvfremstilling, og det at have et netværk af værdifulde relationer bliver en vigtig del af selvforståelsen og identitetskonstruktionen.

Det betyder generelt meget for unge at modtage eller læse kærlige beskeder om dem selv på vennernes profiler. »Så ved jeg, at der er nogen, der kan lide mig,« forklarede en 14-årig respondent om beskeden »Jeg elsker dig, og jeg holder bare så meget af dig«, som hendes bedste veninde havde skrevet.

Når unge skriver »Jeg elsker dig« eller »Du er smuk« på tværs af hinandens profiler, er der tale om en måde at bekræfte og blive bekræftet på, som kan være en vigtig del af socialiseringsprocessen som ung.

Den tyske ungdomssociolog Thomas Ziehe taler om, at unge tilstræber intimitet og at have så tætte sociale forhold som muligt, hvilket skal ses i lyset af en søgen efter nærhed og individualisering i ungdomsårene. Når de unge bruger vendinger som ’Jeg elsker dig’, er det en måde at udtrykke sig autentisk på, og det er ifølge Ziehe netop med til at skabe individualisering og en følelse af selvtillid.

Men der skal være indhold bag ordene, billederne og opdateringerne. Det er ikke fedt af have flere hundrede venner på Facebook, hvis man risikerer at blive stemplet som vennejæger (en, der ansøger tilfældige personer om venskab blot for at kunne fremvise et stort netværk). Ligeledes opponerer mange imod en tom kærlighedsdiskurs. Det må ikke blive overfladisk; man skal mene det, hvis man skriver ’Jeg elsker dig’, hvilket gør sådanne beskeder ekstra værdifulde. Profilen skal afspejle, at de nære relationer er autentiske.

Det private offentliggøres

Indimellem støder man på unge, som strategisk anvender beskeder, de har modtaget fra deres nære venner. Eksempelvis sker det, at en profilejer sletter lidt kedelige eller indholdsløse beskeder og efterlader positive kærlighedserklæringer fra vennerne til offentligt skue. Der findes unge, som uploader screenshots af søde beskeder, de har modtaget, så de kan læses af flere end blot afsender og modtager. Således bliver vennernes beskeder en del af den enkelte brugers egen selvfremstilling, og kærlighedserklæringer er med til at tegne et flatterende billede af profilejeren. At vennerne står som afsendere af det budskab, der kommunikeres, er med til at verificere integriteten og sikrer, at den enkelte bruger ikke bliver opfattet som selvfed. Derfor skal rosende, kærlige og til tider intime beskeder ikke gemmes væk i private chatudvekslinger, sms-beskeder eller klassiske vennebøger. De skal være tilgængelige ude i det offentlige rum: »Det er dejligt at vide, hvad en anden synes om en, og dejligt at han skriver det offentligt, så andre kan se, hvor glad han er for mig :D,« skriver en ung respondent eksempelvis. Det betyder ikke, at unge ikke har nogen fornemmelse for privatliv. Det handler blot om, at de har en anden opfattelse af, hvad der hører privatlives fred til. Nogle ting giver mening af dele – i en bestemt kontekst, på et bestemt tidspunkt, med et bestemt publikum for øje.

De unges adfærd viser, hvordan socialitet og identitet fungerer i netværkssamfundet.

Tilgængelig kildekode

Når unge på sociale netværkssider er medkonstruktører af hinandens identitet, peger det på dobbelttydigheden i begrebet ’netværksindividualisme’: At sociale aktører på den ene side gennemgår en forstærket personalisering og individualisering, imens de på den anden side bliver mere og mere forbundne til og gensidigt afhængige af hinanden. Man kan argumentere for, at unge på sociale netværkssider udvikler en slags open source-netværksidentitet. Betegnelsen open source bruges ofte inden for software-udvikling om åben kode, som alle andre kan videreudvikle. På sociale netværkssider bliver identitetsarbejdet i høj grad et fælles projekt, og den kollaborative fremvisning af identitet eller identitet-gennem-social-interaktion bliver synlig, forstærket og til tider bevidst brugt af de unge. Unge er godt klar over, hvad de sætter på spil ved at lade ’kildekoden’ være tilgængelig. Som en 12-årig dreng skrev om en negativ kommentar, han havde fået på et billede af sig selv: Jeg har »jo ligesom selv sat billedet ind og dermed selv bedt om at få det kommenteret«. En open source-netværksidentitet er ikke én, man kan være 100 pct. herre over. Derfor er gode forbindelser til nære venner og offentlige, positive tilkendegivelser vigtige elementer i unges identitetsdannelse på nettet i dag.

 

Malene Charlotte Larsen er ph.d. og adjunkt på Aalborg Universitet og forsker i unges brug af sociale medier

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for morten hansen

Identitet betyder 'at være identisk med'. Der burde være langt større opmærksomhed på, hvordan man erobrer og bliver Sig Selv og ikke en eller anden lånt identitet, der er dybt afhængig af andres input.

Og man finder ikke den, man virkelig er på Facebook.
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/07/problemet-med-facebook.html

Facebook er som kokain. Først bliver man høj, så bliver man dybt afhængig.

Facebook er 'wants' og ikke 'needs'. Dine egentlige behov som mennesker findes der ingen dækning for her.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Lund

Bare lige for at levere en modpol til en debatten (som jeg ikke følte mig beriget af, personligt):

Jeg arbejder med børn og unges mediebrug til dagligt, har læst filosofi og nyere teorier om mennesket post-internet, og hører fra både børn, unge og undersøgelserne om det i forbindelse med mit arbejde.

Artiklen passer fint overens med hvad jeg oplever, og hvad andre eksperter oplever, ift. børn og unges mediebrug.

Derudover er det nogle interessante observation ift. den (for nogle overdrevne) søgen efter intimitet, og især samarbejdet om at bygge sin egen og andres identitet og image op godt beskrevet og hamrende relevant. Hvis man vil forstå børn og unge, altså.
(Jeg er dog også rent net-nørd, og vil lige påpege at en identitet andre må skrive til, og ikke kun læse, har mere til fælles med Fri Software, end Open Source Software).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Malene Charlotte Larsen

Hej alle. Tak for jeres kommentarer.

Der kan være forskellige holdninger til, om man skal dyrke sociale relationer på medier som Facebook, og om dele af ens selvfremstilling skal foregå her. Det forholder jeg mig egentlig ikke til. Jeg prøver i min forskning blot at forstå, hvad der bl.a. er på spil, når børn og unge agerer på sociale netværkssider. Kig evt. i min ph.d. her: http://www.kommunikation.aau.dk/phd/ph.d.-forsvar/malene_charlotte_larsen/

@Jack Jönsson: Din kommentar sårer mig lidt, da jeg netop i min forskning bestræber mig på ikke at være nedladende over for de unge, men derimod forsøger at behandle dem med respekt og forstå mediebrugen på deres præmisser. Jeg tænker lidt, om du har læst mere end de første fire linjer, som jo netop repræsenterer holdninger, jeg ikke er enig i?

@Kristian Lund: Godt at høre, at du kan nikke genkendende til nogle af pointerne. Tak for input vedr. Fri Software vs. Open Source Software. Jeg læste lidt om 'open source'-begrebet, da jeg skrev afhandling og fandt, at det var en velegnet metafor – men måske har du ret i, at fri software er en bedre sammenligning :)

anbefalede denne kommentar