Kronik

Vi tror for meget på de økonomiske modeller

Økonomisk modelbygning blev i starten set på med stor skepsis, men i dag tror vi måske for meget på modellerne. Modellerne er nyttige redskaber, men det må aldrig glemmes, at de ikke er hele virkeligheden
Hvor økonomisk modelbygning i starten blev set på med stor skepsis, tror vi i dag måske for meget på modellerne. Journalister og politikere er tilbøjelige til at gribe resultaterne med begærlighed, men overse forbeholdene og usikkerheden.

Hvor økonomisk modelbygning i starten blev set på med stor skepsis, tror vi i dag måske for meget på modellerne. Journalister og politikere er tilbøjelige til at gribe resultaterne med begærlighed, men overse forbeholdene og usikkerheden.

Uffe Weng

15. august 2012

I 1870’erne begyndte økonomerne at tænke i modeller, og fra begyndelsen gav det anledning til strid. Den retning, der sejrede, så naturvidenskabens modeller som idealet. Virkeligheden er kompliceret og uoverskuelig, men man kan komme til en bedre forståelse af den ved at opstille simplificerede modeller. Fysikerne forstod pendulets regelmæssige svingninger ud fra matematiske analyser af en abstrakt model med et tungt punkt uden udstrækning ophængt i en vægtløs snor. Den model er helt urealistisk, men fungerer så godt, at man kan bygge bornholmerure derudfra. Modeller er aldrig den fulde virkelighed, men brugt rigtigt kan man lære meget af dem.

Modstanderne af modellerne kom fra den historiske skole, der fastholdt historikernes dogme om, at virkeligheden er unik i tid og rum. Men den skole fik i længden ikke megen indflydelse. Den er ikke til megen hjælp for nogen, for så ender man i det gamle 1968-citat: »Historie og erfaringer er billetter til et tog, der er kørt«.

Det har også vist sig, at modeller, der sammenfatter de erfaringer, der ligger i analyser af historiske talserier, kan sige en hel del om udviklingen i fremtiden og om virkningen af forskellige politikker. Men man skal selvfølgelig bruge modellerne med varsomhed; allerede tidligt fortalte modelbyggere om eleven, der var oppe i zoologi og skulle beskrive ræve ud fra en model – en udstoppet ræv. Men han brugte modellen forkert, så hans svar var: »De har glasøjne«. Det viser vanskeligheden ved modelbrug. Man må vurdere, hvad modellerne kan bruges til, og hvor de er urealistiske forenklinger. For forenklinger er de alle.

Problemer med regnekraften

I begyndelsen af det 20. århundrede begyndte man så at lave matematisk-statistiske analyser af den økonomiske teoris hypoteser, men så længe man arbejdede med enkelte delsammenhænge, var undersøgelserne ikke særlig anvendelige i økonomisk-politiske sammenhænge. Med Keynes’ konjunkturteori fra 1936 blev grundlaget for bygning af modeller af den samlede økonomi imidlertid etableret. Ideen i disse modeller er at analysere, hvordan de forskellige efterspørgselskomponenter som for eksempel forbruget bliver påvirket af ændringer i skatter og indkomster og så ud fra den samlede efterspørgsel bestemme den produktion, der kan afsættes, og dermed også hvor mange der kan beskæftiges med at fremstille den. Hollænderen Jan Tinbergen begyndte i 1930’erne at bygge sådanne modeller for Folkeforbundet.

Arbejdet med sådanne modeller kræver både tal af rimelig kvalitet og en hel del regnekraft, og i starten var der problemer med begge dele. Så her i landet var det først midt i 1970’erne, at de økonomiske konjunkturmodeller for alvor kom i brug. Men arbejdet blev faktisk påbegyndt allerede i 1966 i et samarbejde mellem en række yngre økonomer fra diverse institutioner. I praksis blev det daværende lektor, senere professor, ved Københavns Universitet Ellen Andersen, der blev modelbyggeren. I 1970-71 lå der fra hendes hånd en fuld formuleret model, og allerede i 1969-70 oprettedes Danmarks Statistiks modelkontor, der overtog vedligeholdelsen og udbygningen af modellen, der blev døbt ADAM (Annual Danish Aggregate Model). I foråret 1972 blev modellen første gang brugt til at beregne et scenarie for dansk økonomi, og derfor fejrede ADAM her i juni 40 års jubilæum.

Sideløbende hermed blev der arbejdet med modeller i Det Økonomiske Råd. Her arbejdede man med at opbygge en alternativ makromodel SMEC (Simulation Model of the Economic Council), der i januar 1973 som den første danske makromodel blev offentliggjort. Den første udgave af SMEC var imidlertid for kompliceret og blev aldrig brugt i praksis. I 1973 bygges derfor modellen SMEC II, der var en meget lille model med kun en håndfuld estimerede ligninger, og den blev brugt af vismændene allerede i 1973 og blev dermed den første danske model, der blev anvendt til praktisk politikformulering.

ADAM var altså den første danske model, men på grund af det danske disputatssystems langsommelighed kom offentliggørelsen i Ellen Andersens disputats først i 1975. Det fik professor i økonomi og forhenværende vismand Christen Sørensen til i sin sædvanligt aggressive stil at erklære mig for uvederhæftig, fordi jeg i et interview nævnte 1975 som det centrale årstal (Information den 25. juli). Debatten mellem Christen Sørensen og mig om detaljer i den danske modelhistorie hører imidlertid mere hjemme i et økonomisk fagtidsskrift og skal ikke fortsættes her.

Lønpres og inflation

Det, der er sket siden på modelområdet, vedrører navnlig en øget inddragelse af det lange sigt. Hvor de første modeller kun sigtede på at beregne konjunkturerne og virkningerne af politiske indgreb et-to år frem, så har mange senere bestræbelser gået på at tage hensyn til de mere langsigtede effekter. Det er typisk effekter, der trækker imod en eller anden form for ligevægt, for i økonomi er der mange langsigtede effekter, der afdæmper virkningerne af stød. En øget efterspørgsel vil nok på kort sigt øge beskæftigelsen, men den lavere arbejdsløshed kan give lønpres og inflation, og prisstigningerne vil så afdæmpe efterspørgselsstigningen og dermed den positive virkning på beskæftigelsen.

De langsigtede problemer har også resulteret i en helt ny modeltype, de såkaldte anvendte generelle ligevægtsmodeller. Her er DREAM (Dynamic Rational Economic Agent Model) fra 1997 det typiske eksempel. Man kan selvfølgelig ikke sige noget præcist om økonomien i 2020 eller 2050. Men det vil være lige så forkert at sige, at vi slet ikke kan regne på størrelsesordenen af de langsigtede virkninger af for eksempel flere ældre, nordsøoliens udtømning og flere indvandrere. Det er det, DREAM skal bruges til. Den kan ikke sige noget om, hvordan verden faktisk kommer til at se ud i 2020 eller 2050, men den kan sige noget om størrelsesordenen af de udfordringer og muligheder, vi står over for. På langt sigt bliver det andre mekanismer, det er centralt at få kortlagt. Vi må så forenkle på en anden måde, f.eks. ved at antage, at arbejdsløsheden har en nogenlunde normal størrelse. Det bliver så mængden af arbejdskraft og kapital og produktiviteten, der bestemmer produktionens størrelse.

Man skal altså mere se DREAM og konjunkturmodellerne som to redskaber, der kan bruges til hvert sit end som modeller kommende fra hver sin økonomiske skole. ADAM og SMEC kan sige noget ret præcist om den danske konjunktur de næste par år, men mindre om den langsigtede struktur. DREAM kan ikke sige noget præcist om noget som helst, men kan sige noget om størrelsesordenen af de langsigtede muligheder og udfordringer. Og vi har brug for begge dele ved tilrettelæggelsen af den økonomiske politik.

Spørgsmålet er så, om man kan forene det langsigtede og det kortsigtede i én model, uden at den bliver uoverskueligt kompliceret. Der gøres i disse år store anstrengelser for at udbygge konjunkturmodellernes langsigtede egenskaber og for at give de langsigtede modeller et bedre empirisk grundlag. De to modeltyper nærmer sig så hinanden – måske endda i for høj grad.

Hvor økonomisk modelbygning i starten blev set på med stor skepsis, tror vi i dag måske for meget på modellerne. Journalister og politikere er tilbøjelige til at gribe resultaterne med begærlighed, men overse forbeholdene og usikkerheden. Modellerne er nyttige redskaber, men det må aldrig glemmes, at de ikke er hele virkeligheden. Derfor har vi også brug for både modeller, der ser på konjunktureffekterne, og nogen, der ser på den langsigtede struktur. Men glemmer vi, at begge dele kun er partielle billeder, der skal tolkes med nænsomhed, går vi galt i byen.

 

Niels Kærgård er fhv.overvismand og professor ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Schou
Poul Schou anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Bisgaard Jensen

Nu er politikere jo ikke meget for det indviklede og måske lidt svære. Det er sgu så bøvlet så naturligvis repræsenterer modellerne da virkeligheden i deres øjne på helt samme måde som en arbejdsløs er et udueligt nassende fjols

Flemming Andersen

Nu er det da vidunderligt at der er nogen der synes vi skal være spektiske overfor økonomiske modeller.
Ikke blot lider de af ovennævnte svagheder : At mediefolk og politikere tager dem som sandhedsvidner. Men de lider af den soleklare mangel af helhedssyn, som tænkende mennesker kune bibringe.
Til eks.kan det nævnes at alle forhold omkring, valuta, arbejdsløshed, inflation, rentesatser, ejendomsværdier, pensionsværdier o.s.v. nødvendigvis må være forkerte HVIS der er en sandhed i at jordens resurser i al væsentligt er opbrugt i år 2100.
Denne evt. resursemangel vil naturligtvis påvirke vor økonomi længe før år 2100 og under alle omstændigheder fratage vore politikere fantasien om at klare samfundsproblemerne ved hjælp af vækst.
Der vil være mange, mange andre ukendte faktorer der vil påvirke økonomien i en retning vi ikke kan forestille os nu og derfor bygger modellerne, som al anden viden på forældet fakta, der forsøges at gøres til tro på fremtiden.
Det virkelige problem er så at denne viden om fortiden og analyserne deromkring ikke er fri for idiologi, men undertrykker store dele af "anderledes tænkte" økonomiske muligheder.
Denne "enøjethed" forvrider muligheden for fremtidsperspektiver yderligere.
Når det kommer til tro om fremtiden bør den ikke være overladt til økonomer, men måske mere til mere bred favnene mennesker, der i mine øjne slet ikke behøver at være eksperter. Almindelige mennesker tanker og forudsigelser om fremtiden viser sig ofte at være mindst lige så holdbare som de økonomiske oraklers.
Hvis de økonomer der mener at kunne forudsige vor økonomi, virkeligt mente det seriøst så burde de jo være i stand til at få klækkelige gevindster på aktiemarkedet og trække sig tilbage. Dette er tilsyneladende ikke tilfældet endnu og derfor bør spådomme tages for det de er.
Økonomer behøver jo heller ikke tage menneskelige hensyn med i deres vurderinger og hvorvidt det gøres kan man jo tvivle på efter afskaffelsen af efterløn og nedsættelsen af dagpengeperioden, med de voldsomme omvæltninger det kommer til at betyder for hele vort samfund.

Så længe modellerne udelukkende bygger på økonomiske teorier, og er blottet for sociologi, ja så vil de aldrig kunne give et korrekt billede af virkeligheden. Og så fører politikerne politik med bind for øjnene.

Faktisk er dette simpel logik da samfundet består af mennesker og det er mennesker der genererer penge, ikke omvendt. Men nu er disse dream modeller jo også udtænkt og først brugt af neoliberale,

Ingen tvivl om at ulve har glasøjne - hvis man fortolker modellerne på denne måde - helt ukritisk og uden hensyn til virkeligheden og til sund fornuft kommer man let galt afsted.

Lad os bare indrømme at økonomiske modeller indeholder en del ideologisk tankegods, megen usikkerhed og mange skøn, men resultaterne fremstilles ofte som var de naturlove - de valgte sammenhænge og talværdier der udtrykker hvilken og hvor meget effekt noget har giver modellerne nogen oplagte begrænsninger.

Man kan lære en del af økonomiske modeller - de kan give en klarhed, men kan på den anden side også pakke virkeligheden ind i matematisk tågeslør, der hvis det blev udtrykt i klart sprog ville fremstå som det rene nonsens.

Kort og godt skal økonomiske modeller omgås med varsomhed og vi slipper ikke for at bruge sund fornuft og tænke selv, selv om det for nogle kan være bekvemt bare at køre modellen og sluge resultaterne råt og helt ukritisk ;o)

Tro i en vis grad kan være godt, men når det tager overhånd så er det naivitet. Har endnu aldrig mødt en troende(uanset trosretning) som ikke var hanrende naiv, og totalt uvidende om store dele af verden, lidt ligesom økonomer!

Gorm Petersen

Enhver ved, at modellernes forudsigelser altid viser sig at være forkerte.

Ligesom Himmlers teorier om old-germanske stammer i Rusland var noget vrøvl.

Alligevel blev der gennemført arkæologiske udgravninger, hvis resultater blev forsøgt bortforklaret/fordrejet.

Himmler havde ikke ret, men han sad det rigtige sted i nazisternes magtapparat.

Det er placeringen i magtapparatet - den ene hjælper den anden ind - der giver økonomernes deres magt.

Deres teorier er ikke et hak bedre end Himmlers "Oldgermanske stammer".

Søren Kristensen

Det er med økonomiske modeller lidt ligesom med klimamodeller, de gælder kun et begrænset stykke ind i fremtiden og nogle gange passer de slet ikke.

Flemming Andersen

Hvis jeg må rette dig Søren Kristensen: Det er med økonomiske modeller lidt ligesom med klimamodeller, de gælder kun et begrænset stykke ind i fremtiden, nogle gange er de forkerte og andre gange passer de slet ikke.

Henning Holten

hej Niels

problemet er vel ikke alene disse modeltyper; en stor udfordring er modellernes evne til at forudsige grundlæggende ændringer
i den nuværende konjunktursituation forudsættes forbrugskvoten at stige igen til det "normale"
f.eks. skriver Finansministeriet i maj 2012: Der vurderes at være et væsentligt inddæmmet forbrug, som kan frigøres, når husholdningernes
balancer er styrket, og tilliden for alvor er genetableret.

men hvad nu hvis befolkningerne har fået et chock og ahr nedsat forbrugskvoten

Gorm Petersen

Hvis et simpelt spil matador skulle have en chance for at kunne forudsiges, er det afgørende vigtigt, at spillerne ikke kan høre økonomernes forkyndelse mens spillet pågår.

Kan de det, opstår endnu en kaotisk feed-back motor, så et super-kaotisk system bliver mega-super-kaotisk.

Det er som Himmler økonomernes placering i magtstrukturerne, der giver deres magt. Teorierne er 100% forkerte - i al slags vejr !

Er problemet med modeller ikke dette:

Adam, Smec og Dream mv. tager udgangs-punkt i fortiden, dvs. at alle ældre over 65 år eller 70 år vil have brug for hjælp - og derfor skal have folke-pension, tillæg til folkepensionen mm. og mv. Og derfor sætter de her modeller udgifterne for højt til bl.a. folke-pensionister mm.

Ang. øget efterspørgsel, hvorfor skete der ikke nogen inflation fra cirka 1994-2008 i stort omgang, den årlige inflation var vel på omkring 2-3%, langt fra de 18-20%, den var på engang i 1970erne...

Ang. indvandrere så kommer det an på om det flygtninge eller indvandrere, vi taler om...

Lars Villumsen

Regeringen kombinerer økonomisk teori og politisk lederskab i praksis på forbilledlig vis:

Ingenting fungerer og ingen ved hvorfor!

Martin B. Vestergaard

Karsten Aaen: 17:15 ... "Ang. øget efterspørgsel, hvorfor skete der ikke nogen inflation fra cirka 1994-2008 i stort omgang, den årlige inflation var vel på omkring 2-3%, langt fra de 18-20%, den var på engang i 1970erne…" ...

Det gjorde der ikke fordi inflationen blev omdefineret. Hvis ejerboligerne og dermed huslejerne stiger med 3-400% over 10 år, hvorfor skal det så ikke med i inflationsberegningerne. Er boligen pludseligt blevet så meget mere værd eller er det i virkeligheden pengene der er blevet så meget mindre værd (altså inflation)?

Men med hensyn til den blinde tro på modeller, så synes jeg der har været udtrykt en hel del skepsis, men desværre hverken fra regeringspartierne, VKO eller store dele af pressen.

Steffen Gliese

Jeg ved ikke, hvem der tror på økonomiske modeller. De er udtryk for en uvidenskabelighed udover alle grænser - som hvis biologer forsøger at forudsige fremtidens dyrearter.

Steffen Gliese

Det er iøvrigt fuldkommen vanvittigt, at vi har et system, hvor alting bliver brugt hele tiden! VKO tømte alle opsparede kasser, R har sørget for, at dette vanvid er fortsat med efterlønnens aftrapning.
Det er ren græshoppestrategi.

Ja det næste bliver vel at metrologer prøver at komme med et bud på hvordan vejret bliver i næste uge. Eller nogen udtaler sig om global opvarmning.

Til jer der raser over de uduelige økonomiske modeller:
En model giver et resultat under nogle givne forudsætninger. Så har man et til dels oplyst grundlag at diskutere ud fra. Forudsætningerne kan også diskuteres. Uden modeller, hvor ufuldstændige de end er, så bliver det udelukkende en politisk trossag hvad man skal gøre. Men normalt er tro da ikke i høj kurs blandt informations læsere.

John Vedsegaard

Vi? Politikerne tror for meget på de økonomiske modeller, også selv om de i virkeligheden ikke er andet end en måde at vise skoleelever hvordan samfundets økonomi fungere.
Ikke engang det kan politikerne gennemskue.

Steffen Gliese

Steen Jensen, det bliver ikke en trossag, det bliver udgangspunkt for aktiv politik, der udstikker midler for at nå mål.

Ph

Steen Jensen, det bliver ikke en trossag, det bliver udgangspunkt for aktiv politik, der udstikker midler for at nå mål.

Hvad mener du ?

Steffen Gliese

At politik handler om, hvad man vil opnå, hvordan man ønsker samfundet indrettet, og at økonomien giver et billede af de muligheder, der gives - herunder også behovet for at finde flere penge, hvis midlerne er utilstrækkelige.

Det er vi da enige om - du vil bare ikke underbygge dineønsker med modeller. Du kender åbenbart resultatet på forhånd. Du foretrækker din egen krystalkugle - dinforudindtagede meninger.

De herskende økonomiske modeller er herskende fordi de afspejler der herskende grupperingers ønsker til samfundsudviklingen.
Om de er forkerte usikre eller hvad er ligegyldigt. Deres funktion er at legitimere (underbygge) den herskende politik med nogle argumenter (de er så løgn og latin målt med alle mulige andre målestokke).

Hvis vi spilder tiden på at diskutere modellernes udsagnskraft i forhold til virkeligheden er vi ikke et hak bedre end de mange russere, der også synes at Pussy Riot skal have en over nakken: Vi gør op ad det forkerte træ. (Vælg selv vov-vov eller prut-prut)