De Olympiske Lege er i fuld gang, og verden over klistrer mennesker til tv-skærmene for at se verdens bedste atleter dyste i 38 discipliner. Der er dog ikke meget fokus på den enorme sociale indflydelse, legene har på værtsbyen London.
I Information har man kunnet læse, at OL i London er en massiv keynesiansk saltvandsindsprøjtning i økonomisk krisetid (27. juli). Det er givetvis rigtigt, men legene bruges også til at rense ressourcesvage kvarterer for uønskede og fattige befolkningsgrupper.
Der er ligefrem tale om en tradition hos OL-værterne. Ved OL i Beijing var der tale om direkte fysiske fordrivelser, men typisk foregår fordrivelserne med indirekte midler som eksplosioner i boligpriser og ændringer i boligsammensætningen, hvor antallet af almene boliger reduceres, og den oprindelige befolkning tvinges ud.
Den FN-støttede organisation Centre on Housing Rights and Evictions udgav i 2007 en rapport om legene fra 1988-2008. Den konkluderede blandt andet, at OL i perioden var skyld i mere end to millioner tvangsfordrivelser, samt at legene var en af de vigtigste årsager til stigende boligpriser med fordrivelser til følge.
Den olympiske arv
Rapporten beskriver ligeledes, at der ved OL i Seoul i 1988 blev tvangsfjernet 720.000 mennesker. Fire år senere i Barcelona var tallet noget lavere – nemlig ca. 2.500, men samtidig steg husleje- og boligpriser 139-145 pct. fra 1986-1993, ligesom den almene boligmasse blev reduceret til en fjerdedel.
Mønstret gentog sig ved OL i Atlanta i 1996, der førte til nedrivningen af 6.000 almene boliger og arrestation af 9.000 hjemløse, mens 30.000 blev drevet ud af deres kvarter som følge af stigende boligpriser.
I Sydney 2000 førte legene til en huslejestigning på 40 pct. fra 1993-98 sammenlignet med 9,6 pct. i storbyen Melbourne i samme periode.
Ved det følgende OL i Athen var det især romaer, der udgjorde den uønskede befolkning, og knap 3.000 af dem blev chikaneret eller decideret fjernet af myndighederne.
I forbindelse med legene i Athen kan det ligeledes nævnes, at forberedelserne til OL overskred budgettet med 750 pct. (fra 1 til 8,5 milliarder kroner). Den historie er årsag til, at beboere i Chicago førte en effektiv kampagne mod bystyrets kandidatur til OL i 2016. Det medvirkede til, at kandidaturet blev opgivet.
Gentrificering
I London huser Newham-kvarteret i East End OL-byen. Kvarteret er kendt for at være etnisk mangfoldigt, og hvad man kan kalde et traditionelt arbejderkvarter. Der er endnu ingen tilgængelige opgørelser over, hvor mange der er blevet fysisk fordrevet i London. Et studium foretaget i samarbejde mellem forskere ved University of Glasgow og lokale beboere viser dog, at der er tale om mindst tusind mennesker.
En reporter for TV 2 bemærkede for nylig – lidt løst citeret: »Jeg står nu i den olympiske park, og det er fantastisk, at dét, der for få år siden bare var et gammelt industrikvarter, nu er blevet forvandlet fuldstændigt.«
Parken er ikonisk. Dele af OL-byen vil efter legene blive omdannet til almindelige beboelsesenheder, der næppe vil være økonomisk opnåelige for områdets nuværende og tidligere beboere. Parken markerer med andre ord en ny tid og en ny beboersammensætning i området. Den er et symbol på en igangværende gentrificeringsproces; en socioøkonomisk bedre stillet gruppe presser en svagere ud af et område. Middelklassen rykker ind i arbejderkvarterer.
Gentrificering er en ønskelig udvikling for metropoler, der ligger i konkurrence om virksomheder, hjerner og skatteindtægter, men det afhjælper ikke sociale problemer.
De bliver blot flyttet til nye steder og koncentreret geografisk.
Man kan vanskeligt forestille sig, at et vestligt bystyre under normale omstændigheder kunne tænkes at tvangsfjerne mennesker, som det er tilfældet under OL. I kraft af sit positive image, som en sportslig begivenhed, der knytter verden sammen, har legene en legitimitet, der kan overskygge sådanne voldsomme byfornyelsestiltag.
Det er der behov for at kaste lys over, så de sportslige præstationer ikke bliver formørket af den sociale skyggeside.
Mikas Lang er geografistuderende ved Roskilde Universitet
