Læserbrev

Uddannelse bør følge efterspørgsel

6. august 2012

Sommerradio er kendetegnet ved enerverende hits, der kører igen og igen. Samme irritation har ramt Informations leder den 31. juli. Her beskyldes Dansk Industri (DI) for endnu en gang at køre ’humaniora er noget skidt’-hittet.

Men DI siger intet om, at humaniora er noget skidt. Humanister har været gode til at finde nye veje, og flere og flere skaber vækst i danske virksomheder, men arbejdsmarkedet ser ikke ud til at kunne opsuge flere. For DI handler det ikke om, at humaniora er noget skidt, men at jobmulighederne ikke er lige gode for alle uddannelser. Vi mener, det er problematisk at øge optaget med yderligere 484 studerende til i alt næsten 8.000 på humanistiske uddannelser, når der ikke er tegn på øget efterspørgsel. Til sammenligning er antallet af nye studerende på de tekniske uddannelser — herunder ingeniøruddannelserne (på trods af en stigning på 269 studerende) kun oppe på godt 2.300.

Ja — motivation er altafgørende for studievalg, og det nytter da heller ikke at læse til ingeniør, hvis man drømmer om at studere litteratur. Men det nytter heller ikke blot at lade de unges ønsker styre optaget.

Det ville føre til markant øget arbejdsløshed, hvis Københavns Universitet optog alle 347 førsteprioritetsansøgere til film og medievidenskab frem for de 99 optagne, som i forvejen får svært ved at få job. Det ville heller ikke klæde arkitektskolen at optage alle 619 ansøgere i stedet for de 174, der kom igennem nåleøjet.

Selv under højkonjunkturen havde arkitekter stor arbejdsløshed. Skulle vi blot lade det gode hjerte løbe af med os og give 619 unge mennesker adgang til fem års drømmestudier efterfulgt at livslange problemer med arbejdsløshed?

Grænsen er nået

I Informations leder står der, at fire ud af fem humanister får relevante job. Men det betyder også, at hver femte humanist ikke kan finde relevant beskæftigelse i tillæg til de mange, der ingen beskæftigelse kan finde — det er markant højere tal end på de fleste andre uddannelsesområder. Tallene viser jo netop, at vi har overskredet grænsen for, hvor mange humanister arbejdsmarkedet har brug for. Derfor spiller DI også i år sangen om relevans.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Drop al den fokusering på danske virksomhedsorgansationers lukreren på det danske uddannelsesssystem, der traditionelt har været rettet mod samfundets interesser for stadig større indsigt og viden i egen ret.
Erhvervslivet er jo markedsdrevet, så man må forvente og forlange, at de private virksomheder kan tiltrække de nødvendige unge talenter i kraft af udsigten til god løn og karrieremuligheder. Det er jo afsporet, at det offentlige skal bestemme, hvordan det private erhvervsliv skal skaffe arbejdskraft, det må være organisationernes og arbejdsgivernes egen sag.

Kære Charlotte Rønhoff.

Har du og DI helt glemt at det tager mindst 5-6 år at uddanne en kandidat i f.eks. engelsk og historie eller tysk og psykologi eller dansk og fransk eller en kombination af disse? Mon ikke CH helt glemmer, at om 5-6 år er der en masse ældre gymnasie-lærere som går af, dvs. går på pension? Og så skal CH nok se at der kommer til at mangle gymnasie-lærere i det her land.

Og skriger DI ikke på kandidater der kan tysk? Hvor tror Charlotte Rønhoff, at de mon skal komme fra? Humaniora på universiteterne er nok et godt bud...

Og en ting er film og medievidenskab på KU samt arkitekt-studiet, en anden ting er det som humaniora producerer flest kandidater i, nemlig sprog: arabisk, tyrkisk, portugisk, farsi, (iransk), kinesisk, russisk. Og her bør det vel glæde CH og DI, at netop portugisisk, russisk, og kinesisk står for mer-optaget på humaniora....? eller hyr...? Og så bør CH og DI arbejde for at arabisk og tyrkisk kommer mere frem, da min spidersense siger, at de markeder bliver der hvir det sker - og sner - i fremtiden. CH skriger på folk der kan sprog, f.eks. fransk eller italiensk, men vil åbenbart forhindre folk i at uddanne sig på universitetet i netop de sprog...

Og hvad er et relevant job? Jeg har f.eks. arbejdet som indvandrerlærer i mange år....med en cand.mag. uddannelse i dansk og samfundsfag som baggrund for at gør de t- kombineret med relevante efter-uddannelser. Gad vide om CH og DI mener det er et relevant job?

Det er hermed bevist at arbejdsgiverne ikke kan tænke fremad. Ikke så underligt at det går ad helvede til.
Uddannelse efter igår dagens mål, hrffffff.

Mads Kjærgård

Alle kan jo ikke alting! Det kan jo ikke nytte noget at prøve at blive ingeniør, hvis man ikke har en kæft forståelse for matematik, men er hamrende god til sprog! Mennesker er forskellige med forskellige evner og det bliver man squ da indtil videre nødt til at acceptere. Måske kommer der en metode en dag så man kan ændre folks intelligens i den retning man ønsker, men lige nu kan vi ikke!

Steffen Gliese

I forlængelse af Mads Kjærgård: det er i det hele taget en uskik, der har fået lov at brede sig, at man ønsker at tilpasse borgerne til samfundet, snarere end at indrette samfundet, så det passer til borgerne.

Martin B. Vestergaard

Da jeg for mange år siden kom ind på ingeniørstudiet blev vi mødt af "Nå I vil uddanne jer til arbejdsløshed" men inden jeg nåede at droppe ud og mine studiekammerater blev færdige var der så stor efterspørgsel på ingeniører at mange firmaer ansatte geologer, matematikere, og alle andre med bare en snært af naturvidenskabelig uddannelse for slet ikke at tale om ikke færdig uddannede ingeniører i ingeniørjobs.

Så mit råd er at folk skal uddanne sig efter deres interesser, for der er ingen heller, ikke DI, der ved hvordan markedet for færdiguddannede ser ud om 5 år.

Heinrich R. Jørgensen

Mads Kjærgaard:
"Måske kommer der en metode en dag så man kan ændre folks intelligens i den retning man ønsker, men lige nu kan vi ikke!"

Metoder og metodikker, der ændrer på folks intellektuelle formåen, findes. Nogle har flere tusinde år på bagen, mens andre er ganske nye.

Metoderne bruges tilmed i stor stil i nutiden, til at ændre folks intelligens i de retninger, der ønskes.

Kommercielle og kommercialiserede medier er nogle af de mest effektive teknikker, hvad det angår. Personer, der har ladet sig eksponere vel rigeligt til fornedringer, inhumanitet, egoisme, debilt sprogbrug, vil næppe være i stand til at oparbejde evnen til selvstændig tænkning og reflektion hinsides et meget lavt stade.

De samme kommercielle medier holdes i øvrigt i live af erhvevslivet, der sponsorerer disse gennem reklamebudgetter og andet.

Heinrich R. Jørgensen

Humaniora sigter på at tjene menneskenes interesser. Erhvervsskoler sigter på at tjene erhvervenes og virksomhedernes interesser.

Oligarker og deres repræsentanter, synes naturligvis at humaniora burde sløjfes. Det giver folk mærkelige idéer -- om de er altid til besvær.

Steffen Gliese

Det, Jan Weis, har vi helt afgjort ikke - og dannelsesniveauet blandt danske ledere ville på ingen måde gøre dem eftertragtelsesværdige i f.eks. Tyskland, hvor deltagelse i kulturlivet ikke blot er prestigefyldt, men rent ud sagt et socialt krav for folk, der afkræves bevis for evnen til at lede andre.

Magnus P. Hansen

Det giver ingen mening at følge efterspørgselen. Det har tusindevis af lærere og sygeplejerker gjort og da de blev færdig var der ingen jobs til dem.

Man er nødt til at følge det gode liv. Men vi må nok snart til at finde ud af at det ikke nødvendigvis indeholder en uddannelse på universitetesniveau.

Måske efterspørgerne bare skulle indse at de ikke får mere profit af kun at ansætte bachelorer.

Det er vanskeligt at spå - specielt når det drejer sig om fremtiden.

Hvis der var tidsmæssigt sammenfald med spådommens fremsigelse og uddannelsernes afslutning kunne det gå an.

Det er der ikke og erfaringerne tyder på at man ikke kan forudsige hvilke uddannelser der bliver brug for om nogle år.

Mennesket har altid gerne villet forudsige fremtiden - det er nemlig der vi kommer til at tilbringe resten af tilværelsen.

Men vi bør ikke forveksle ønsket om at forudsige fremtiden med vore evner til at forudsige den.

Vi er dog blevet bedre og nogle ting om fremtiden kan vi sige noget om uden at det bliver meningsløse gætterier og famlen efter noget vi strengt taget ikke véd.

Forudsigelse af hvilke uddannelser der bliver brug for i fremtiden er vi erfaringsmæssigt ikke ret gode til.

En del af forklaringen kan være at det netop er de unges valg af uddannelser der styrer udviklingen og hvad der bliver brug for - ikke omvendt - irriterende, ikke sandt ? ;o)

Steffen Gliese

Presset på at komme opad i systemet forekommer mig mest af alt at stamme fra, at mere og mere viden og oplysning er trukket ud af de mere fundamentale uddannelsesniveauer - af en eller anden grund tiltror man ikke ungdommen i dag at rumme de vidensmængder og færdigheder, man tidligere kunne. Tilstrækkelig grundskole og ungdomsuddannelse burde kunne mætte en stor del af den værste sult og gøre folk til duelige og tilfredse borgere med et indhold i livet.

Steffen Gliese

Når fremtiden ikke lader sig forudsige, er det jo, fordi den 1) afhænger af, hvem der deltager i den, og 2) bliver skabt af dem, der deltager i processen, altså os selv.

Hanne Gregersen

Når dønningens fra rygmarvsreflekserne på baggrund af afsenderens tilhørsforhold har lagt sig, kunne vi så ikke få lidt debat om, hvordan vi undgår at stikke unge blår i øjnene og uddanner dem til den sikre arbejdsløshed ?

Det er hævet over enhver tvivl, at motivation skal der til, men står det nødvendigvis i skærene kontrast til en moden og kvalificeret overvejelse af, hvor jobmulighederne måske er på sigt ?

Hanne Gregersen

@Hansen
Enig vi skal ikke blot blive tvangstilpasset....helt redundans til tvangstilknytning til 3F eller lignende... Eller er det en heeeeelt anden sag !? Sorry...... Den lå lige til højrebenet, må du indrømme....

Steffen Gliese

Overhovedet ikke, Thomas Dalager, du taler faktisk sort. Fagforeningsmedlemskab fungerer, når alle indenfor et fag står sammen om at sikre gode og stabile vilkår ved at danne en samlet front imod ringere vilkår - men også forsøg på at drive kiler ind med punktvise bedre vilkår.
At man med så relativt stort held kan føre del-og-hersk-politik på fagforeningsområdet i dag peger på alt for ringe skolekundskaber, især i historie.

Hanne Gregersen

@Hansen
Jeg havde gættet dit svar :o) det springende punkt er, om man skal tvinge folk "til at stå sammen" et bestemt sted, og det kan nogle også opfatte som et angreb på den personlige frihed.
Det klinger derfor hult at skrige efter personlig frihed på uddannelsesvalg området men samtidig gå ind for tvangsorganisering i en bestemt faglig organisation --- i hvert tilfælde for mig og et par stykker til.

Jeg er faktisk så gammel så jeg kan huske DI's holdning til det her; den har ikke ændret sig siden 1970erne eller 1980erne. Også i 1980erne skreg DI på uddannede ingeniører.....da de så fik dem, uddannede mv., blev der stor arbejdsløshed blandt dem.

Og præcist det samme skete med lærerne og sygeplejerskerne, i midt 1980erne var der stor arbejdsløshed her. Så lukkede man nogle skoler hvor de blev uddannet de to faggrupper. Og 4-5 år efter var der mangel på lærere....

Og da min kusine startede på lærerseminatiet for omkring omkring 2006 blev hun tudet ørerne fulde med, at der vil være masser af jobs til jer, når I kommer ud. Det var der så ikke....

Og jeg reagerer ikke på hverken DI eller Charlotte Rønhoff; jeg reagerer på baggrund af de erfaringer og de iagt-tagel-ser jeg har gjort mig indenfor dette område de sidste 30 år. Hvad tror I adgangs-begrænsningen i 1977 blev indført for, forøvrigt under en socialdemokratisk undervisnings-minister ? For at styre hvor mange unge der blev optaget på uddannelserne....

Og hvis man ser hvor mer-optaget er i år så er det altså på fag som kinesisk og portugisk eller måske også på fag som tysk og arabiskje område-studier, eller tyrkisk - alle studerende, som når de bliver til kandidater om 4-5 år vil kunne hjælpe DI med at sælge danske varer til disse lande...

Og hvilke uddannelser og på hvilket sigt?
Da jeg startede i 1984 på uni, ville jeg være være gymnasielærer. Og indtil 1988 så det også ud til at skulle lykkes, så kom Bertel Haarder med sit forslag om at man skulle have en ansættelse før man kunne komme i pædagogikum, så blev det ændret i midt 1990'erne til en uddannelses-stilling, og nu er det vist ændret igen? Samtidig i 1988 lavede Bertel Haarder en gymnasiereform som betød at tysk og filosofi blev styrket i gymnasiet, og fransk gled længere ned ad listen, da man vist kunne starte på fransk i gymnasiet, hvis man havde haft det i folkeskolen? I 2005 lavede man så en gymnasie-reform igen, hvor tysk, fransk, spansk og italiensk næsten og totalt blev udraderet, fordi danske politikere i deres uvidenhed og arrogance troede, at English is my best. (som det hedder i tv-serien :En Stor Familie med en horribel dansk-engelsk accent...)

Samtidig er mulighederne for at tage et ekstra bifag, hvis man er ledig, enten ved at betale selv eller ved at få jobcentrene til det, ekstremt forringede, faktisk kan det næsten ikke lade sig gøre i dag. (eller rettere: det kan slet slet ikke lade sig gøre i dag).

Og svaret på Thomas Dalagers spørgsmål er meget enkelt: det gør vi ved at overlade det til forældrene at banke noget fornuft ind i hovederne på de unge. Og derved få de unge til at indse, at nok skal man følge sin interesse, men hvor mange religions-lærere er der brug for i gymnasiet? Og hvor mange engelsk-lærere er der brug for også?

Jeg har været på kursus med nogen som havde engelsk og filosofi eller dansk og filosofi - de kunne ikke forstå, hvorfor de var arbejdsløse....Det kunne jeg godt. I mange år har jeg forsøgt at tage en bachelor-uddannelse eller en del af bachelor-uddannelse i engelsk, men det har, af forskellige årsager, ikke kunnet lade sig gøre...primært fordi jeg ved, at det er godt have engelsk nu, både ifht. gymnasiet, og så sandelig også hvis man skal have arbejde i udlandet f.eks.

Artiklens antagelse er forkert af mindst to grunde, 1) Ved arbejdsgivere overhovedet, hvad det er for nogle kompetencer, der er indeholdt i de job de udbyder? 2) Ved de overhovedet, hvad en humanist kan?

Konklusion - hvis arbejdsgivere ikke til fulde ved, hvilke kompetencer deres udbudte job indeholder og hvis de ikke ved, hvad en humanist kan, hvordan i alverden skal de så kunne ansætte en humanist?
Løs det problem i stedet for ævle løs om, at staten uddanner for mange. Måske er problemet som skitseret ikke staten, men arbejdsgiveren.

Lise Lotte Rahbek

Hæh
Jeg kan se det for mig:

DI sidder på en tronstol i sin fine prinsessekjole og bliver præsenteret for en hel masse kandidater med fine flotte uddannelser og erfaringer og karakterer og distinktioner, men hun holder sig diskret for næsen og siger:
"Duer ikke. Næste".
Selv pæne unge mennesker og endda lidt ældre mennesker kommer og forsøger sig hos prinsessen,
men hun siger bare: Fuer ikke. Næste.
Og de stakkels unge måtte lade deres liv og drømme, da de ikke fandt nåde for prinsessens øjne.
I kender resten af historien, ikkesandt.

Søren Kristensen

Den tidligere studievejleder Jacob Lange trøstede altid de studerende som ikke fik plads på deres drømmestudie: - Studievalget er ikke så vigtigt som du tror. Det vigtige er at du kommer igang med at studere. Han mente at erhvervslivet nok skal finde frem til dig, hvis du har de egenskaber der skal til og dine sociale egenskaber, kemien som man siger, er utrolig vigtig. De tekniske aspekter af et job kan du som regel hurtigt sætte dig ind i, hvis du først har lært hvordan man lærer og det har du jo, hvis du har gennemført en højere uddannelse. Omvendt er der selvfølge nogle få teknisk betonede jobtyper, hvor det er altafgørende at du kan stoffet fra begyndelsen. Det gælder fx. læger eller ingeniører. Men i de fleste tilfælde handler det først og fremmest om sociale kompetancer og så gør det heller ikke noget hvis du ser godt ud.

Lise Lotte Rahbek

Peter Hansen

Jeg har en delvis bekræftet teori om, at de fleste ledige stillinger aldrig slåes op.
De ledige, som ansættes, bliver ansat via deres netværk. I gamle dage hed det nepotisme, nu om dage hedder det netværk, og det er noget alle jobansøgere anbefales at trække på i meget vid udstrækning.

Og det er sådan set smart nok, for virksomhederne slipper for at sidde og gennemgå 200-400 ansøgninger fra mennesker, som skal skrive et vist antal ansøgninger om ugen til stillinger, de er mere eller mindre kvalificerede til.
Istedet ansætter virksomheden en person, som en ansat kender eller har hørt godt om gennem sit netværk. Ellers som vedkommende skylder en tjeneste. (Læs Kjøller om netværk. Det er skræmmende!)
Ulempen er, at det ikke nødvendigvis er de mest kvalificerede ansøgere til jobbet, som ansættes.Og at nogen har overordentligt svært ved at få en plads på arbejdsmarkedet, hvis ikke de har netværket helt på plads.

Derfor er det ikke til at gennemskue gennem jobannoncerne, hvilke brancher der har ledige stillinger og hvor man bør uddanne sig.

Arbejdsmarkedet har så at sige taget røven på sig selv,
de har bare ikke opdaget det endnu, og så er det nemmere at skyde skylden på uddannelsessystemet og de dovne unge.

Hvis EL fik stemmer nok til flertal i folketinget - vil der så blive frit studievalg ?

At DI under vores nuværende politiske system efterspørger styring i retning af erhvervsuddannelser er jo det de er sat i verden til.

Andre taler så for det modsatte synspunkt.

Sådan skal det være i et frit samfund.

"Lise Rahbæk
Hvis du var den lykkelige ejer af en iskiosk - ville du så ikke tage personer anbefalet af venner i betragtning til et job i din kiosk ?

Det er kun offentlige jobs der skal slåes op - og det bliver de.

Steffen Gliese

Jamen, Lise Lotte Rahbek, du har helt ret - jeg har sjældent været ledig i mere end 3 måneder, så er der nogen, der ringer, enten med mulighed for aktivering, hvilket var mere i orden i gamle dage eller et job i så og så mange timer. Så snart jeg kan undgå jobcentret, gør jeg det, om jeg så skal klare mig med kvart tid. Sådan har jeg indrettet mig, og heldigvis har min familie været indstillet på, at det skulle kunne lade sig gøre.

Mascha Madsen

Vi burde lade dansk industri betale for de uddannelser de ønsker så kan man lige pludseligt slet ikke se arbejdsgiverne for deres dyre fodsåler .... OPRET DA NOGEL RELEVANTE UDDANNELSER MED GOD LØN UN DERVEJS, til elite studerende DI kom da bareå banen .

Marianne Christensen

Politikernes opfattelse af et godt børne- og ungdomsliv anno 2012.

1. Du sendes i børnehave, hvor du testes og analyseres. Den er overfyldt og pædagogerne har ikke tid til dig. Der er et formidabelt støjniveau.

2. Du kommer i skole. Klasserne er overfyldte og lærerne har ikke tid til dig. Der er et formidabelt støjniveau. Hvis du ikke er i stand til at klare dig her begynder sagsmapperne på dig at bugne, og hvis du er rigtig heldig får du en eller anden diagnose klasket i nakken..

3. Du kommer på en ungdomsuddannelse. Konkurrencen er hård. Du skal helst have ene 12-taller. Tøjet og vægten skal være i orden. Du skal disciplineres til arbejdslivet.

4. Du skal i gang med en videregående uddannelse så hurtigt som muligt. For at øge dit incitament til at komme igang belønnes du med en højere kvotient, hvis du hopper direkte videre i uddannelsessystemet. Studiet er nærmest et selvstudium med meget få undervisningstimer. Lokalerne er overbookede. Det forventes at du skaffer dig erhvervserfaring ved siden af studiet og gør dig færdig på rekordtid.
Du skal være kontrolleret. Ikke ryge, ikke drikke ikke spise for meget, ikke motionere for lidt

5. Erhvervslivet kan ikke bruge dig. DI beskylder dig for at have taget en ubrugelig uddannelse. Imens fyrer de offentlige arbejdspladser uden at hyre. Du sættes på ekstra lav ydelse for at anspore dig til at tage job i Netto. Efter at have søgt med lys og lygte får du arbejde på Vejlegården til ekstra lav hyre og skal smilende servere stegt flæst med persillesovs til Inger Støjberg.

Det går ufatteligt godt.

Steffen Gliese

Tak, Marianne Christensen, for at male perspektiverne op.
Det fik dog til at tænke på, at da jeg gik i gymnasiet i begyndelsen af firserne, tror jeg ikke, at der var en eneste overvægtig elev, selvom mange af os altså ikke bedrev sport i noget som helst omfang. Vi spiste også en del kage fra bageren, fordi vi ikke havde nogen kantine. Alligevel er ingen af os - såvidt jeg ved - blevet bemærkelsesværdigt overvægtige.
Mange af os havde haft hjemmegående mødre, klasserne var ikke overvældende store i de grundskoler, vi kom fra, og selvom der var blevet indført adgangsbegrænsning på videregående uddannelser et par år før, var det stadig muligt at komme ind med en lige akkurat bestået studentereksamen mange steder.
Den kultur, gymnasiet lærte os, var faget fremfor alt, så var det mindre vigtigt, hvad det evt. kastede af sig, vi var unge mennesker med en mission, først og fremmest om at gøre andre ligeså kritiske og indsigtsfulde som os selv.

Lise Lotte Rahbek

Steen Jensen og Peter Hansen

Jeg nævner det da også kun fordi MIT netværk ikke fungerer optimalt, da jeg er flyttet og skiftet jobkategorier mange gange og jeg har brug for et job men kan ikke få noget, uanset om jeg sender milliarder af ansøgninger og både er sød, arbejdsom og helt vildt klog.
Det vil jeg have lov at brokke mig over.
Og det gør jeg.

Søren Kramer

Alt den snak om at folk selv skal kunne vælge frit er hyklerisk. Af gode grunde ønsker vi ikke fri løndannelse, vi ønsker fx. et dagpengesystem, og vi ønsker ikke blot at betale folks uddannelse men også at give dem en minimal understøttelse undervejs. Til gengæld styrer vi, med alt den usikkerhed og bøvl det giver, hvad folk skal uddanne sig i.

Det er fordi vi sætter samfundets behov over det enkeltes og fordi vi ikke ønsker et amerikansk samfund.

Det er derfor helt legalt når nogle interessenter, uanset hvem det måtte være, har nogle behov.

Det der meldes ud er jo ikke ligefrem overraskende. Humanister der er arbejdsløse er hverken er en ny eller gammel situation. Det nytter ikke noget at vi ikke forholder os til den.

Verden står ikke stille omkring de humanistiske fag; mange at de kompetencer de tidligere har haft godt fat i, er ved at blive tillært af andre faggrupper.

Spørgsmålet var måske om det der ikke var brug for var at sætte acceleration på den proces og få mere og bedre humanistisk indhold ind på de samfundsfaglige og tekniske fag, og samtidigt uddanne det antal humanister der i højere grad er brug for.

Søren Blaabjerg

Det her ser lidt ud til at være rygmarvreaktionernes vagtparade.

Idealet er naturligvis, at folk uddanner sig til det, der efterspørges af jobfunktioner i hele produktions- indtjenings- og forbrugskæden, såvel inden for de tekniske fag som inden for undervisning, admininstration, jura, sprog og humaniora.

Ingen kan være interesseret i, at mange højtuddannede går ledige, fordi, der ikke er efterspørgsel på lige netop det, de kan, fordi de har fulgt deres drømme om, hvad på et tidspunkt gerne ville være. Det hele er et meget komplekst puslespil, så komplekst, at man nærmest må undre sig, hvis alle brikkerne falder optimalt på plads af sig selv.

Skal man være åben for at finde en konstruktiv og robust løsning på problrematikken, så kunne man muligvis forestille sig en form, hvor alle videregående uddannelser (for hver enkelt studerende) havde dedikerede sponsorater i ryggen betalt af de fremtidige arbejdsgivere, altså henholdsvis offentlige, henholdsvis private arbejdsgivere med behov for akademisk uddannede medarbejdere.

Sponsoraterne skulle have den form, at man efter endt uddannelse er garanteret arbejde hos den pågældende arbejdsgiver i et vist antal år, samtidigt med at man så også er forpligtet til at tage imod den pågældende ansættelse i overensstemmelse med sponsorkontrakten. Får man eventuelt et bedre tilbud, som man foretrækker, eller ønsker virksomheden alligevel ikke at ansætte en, forfalder der ifølge kontrakten en passende bod som erstatning for at modparten i det gensidige interessforhold så må ændre planer. Eller også kan man eventuelt indgå passende alternative aftaler i fælles interesse i mindelighed.

Med en sådan ordning vil der være tryghed for alle.
De studerende vil være sikret job i den første vigtige tid efter studiet, hvor det er alt om at gøre at samle erhvervserfaring. Og både private og offentlige virsomheder vil være rimeligt sikre på, at de højt uddannede folk, der er brug for i samfundet samlet set også kan findes.

Det vil godt nok så være slut med at man uddanner sig "ud i det blå" i emner som f.eks. oldkinesisk filologi eller hvad man nu kan forestille sig, man måtte synes er vanvittigt interessant, men som man på forhånd ikke har nogen anelse om, kan føre til et meningsfuldt job senere hen.

Men ærlig talt. Vil det så være nogen overvældende høj pris at betale for en sådan ordning, der vil give jobsikkerhed til samtlige færdiguddande akademikere.

Byrden med at "være spåmand" vedrørende det fremtidige arbejdsmarked vil bl.a. på den måde helt være løftet fra de studerendes skuldre og over på arbejdsgivernes.

Marianne Christensen

Søren Blaabjerg-

- og du forestiller dig så at mere end 5% har en sponsor i ryggen?
Det er vel netop det, der er problemet med jer ultraliberalister.
I vil have veluddannede folk - men ingen stat til at uddanne dem.

- og så ryger arbejdspladserne til langbordistan.

Et spørgsmål- Vil du gerne at din kone får arbejde i Vejle og du selv skal arbejde i Hong Kong??

Hvor naiv kan man være-
I min optik skal du tænke på hvordan det er for flertallet at leve. Her - hvor du har indflydelse- Og dernæst i andre lande.

Ja men hvis folk, der er opvokset i Danmark ikke fatter værdien af velfærdssamfundet, har vi et problem.

Direkte Blaabjerg - Hvilket samfund synes du er bedre end det danske???

- og hvad forhindrer dig i at søge dertil??

Du kan jo sikkert klare dig hvorsomhelst!

Martin B. Vestergaard

@Søren Blaabjerg, jeg tror du har misforstået problemet med at vælge den "rigtige" uddannelse. Problemet er at det er umuligt at se så langt frem i tiden som en uddannelse tager, både for virksomheder og det offentlige.

Hvem ved om vuggestuen om 4 år er blevet nødt til at lukke en stue, fordi priserne på boligmarkedet ændrer sig, så der pludselig ikke bor nær så mange børn i den vuggestuesøgende alder i området?

Hvem ved om vindmøllevingerne om 6 år skal produceres i Honduras fordi det nu er der markedet er?

Hvem ved om en ny teknologi gør at vaskemaskinefabrikanten får brug for at ansætte 100 ekstra ingeniører til at udvikle en ny type vaskemaskiner baseret på den nye teknologi?

Problemet er at markedet for folk med diverse uddannelser skifter så hurtigt, at selv men med de kortere af slagsen, kan stå uden nogen jordisk chance fro at få job, selvom markedet skreg efter flere af slagsen da de gik i gang. Og samtidig kan der være opstået en stor mangel på færdiguddannede fra en uddannelse, hvor der blev indført adgangsbegrænsning, fordi der var stor arbejdsløshed indenfor faget.

Søren Blaabjerg

@Marianne Christensen

Du har vist fået en hel del galt i halsen. Jeg er skam ikke utraliberalist heller. Og staten (der forresten også selv er en - meget betydelig - arbejdsgiver) skal forstsat stå for uddannelserne herhjemme, også efter min mening.

Men derfor kan der jo udmærket være sponsorer til helt eller delvist at betale regningen.

Jeg går helt og holdent ind for velfærdssamfundet,
Men jeg erkender samtidigt også fuldt ud, at produktion og efterspørgsel jo fornuftigvis bør hænge sammen, også når det gælder produktion af kvalifikationer faktisk. Ellers hober "varerne" sig jo bare op på lageret til ingen verdens nytte.
Der er det atså, at jeg forestiller mig: en eller anden mekanisme til at styre denne hårfine balance.

På en måde kan man sige, at mit forslag har lidt mindelser om det gamle lærlinge- og lærepladssystem på de faglige uddannelsers område. Når man var udlært, så var det nærmest en selvfølge at man bagefter fortsatte i den samme virksomhed, men så med løn som faglært. Fidusen er, at de arbejdssøgende og de der senere skal ansætte dem i rigtige jobs får en god lejlighed til at lære hinanden at kende på et tidligt tidspunkt i uddannelsesprocessen, og de studerende får et praktisk indblik i hverdagen og dens vilkår uden for universitetsmiljøerne.

Jeg forstår i øvrigt på din mildt sagt edderspændt rasende reaktion, at du selv føler dig personligt i knibe i den aktuelle jobsituation. Det har jeg fuld forståelse for, og du har min sympati i den anledning. Jeg ville skam gerne hjælpe dig, hvis jeg kunne. Det kan jeg desværre ikke konkret, men mit forslag gik rent faktisk ud på, at skabe bedre og mere trygge ansættelsesforhold netop set fra de jobsøgendes akademikeres side fremover.

Søren Kramer

Sponsorater er der ikke noget i vejen for. Hvis en virksomhed og studerende vil lave en aftale, kan de jo bare gøre det også i dag. Der er aftalefrihed i det her land.

En erhvervs phd. er jo også lidt i samme boldgade.

Men det er jo ikke noget der batter noget på den store bane. 5 år er jo lang tid for alle parter og den usikkerhed der er, er jo netop grunden til at man har en stat, der går ind og tager risiko for både arbejdsgiver og arbejdstager. På den anden siden kan man argumentere at det er at tage ansvar for begge parter, og luller begge ind i en kræver mentalitet, og er en del af den ide som er om at de andre er til for min (skrives: vores) skyld.

Søren Kramer

Arg hvor irriteres jeg over den idiotiske overskrivt på artiklen, der i den grad misforstår begrebet udbud-efterspørgsel. Det er pinligt.

Der er nogen der burde sendes tilbage på skolebænken - og ikke en humanistisk ! :)

Søren Blaabjerg

@Martin B. Vestergaard
Jeg er skam fuldt ud på det rene med, at det er uhyre svært at forudsige, hvad der bliver brug for af arbejdskraft i fremtiden. Det er imidlertid også svært at forudsige, hvilke produktioner i det hele taget, der er brug for, og som vil være konkurrencedygtige.

Min ide ovenfor gik netop ud på at løfte ansvaret for denne forudsigelse med alle de ricisi det indebærer, over på de senere ansættende virksomheder, der trods alt må anses for at være bedre end de enkelte studerende til sådanne forudsigelser, der jo ikke adskiller sig væsentligt fra markedsanalyser over en bred kam.

I øvrigt så har jeg en hel masse ideer på dette område, som jeg her vil løfte en del af sløret fra.

Jeg forestiller mig at (så godt som) samtlige uddannelser gøres modulopbyggede i en slags pyramideformet struktur. Lad os kalde niveauerne A, B C og D.
Allerede ved niveau A opnår man en vis erhvervskompetende og kan tage arbejde af en mere generel karakter, lad os sige f.eks. på sundhedsområdet, som sygeplejerske.
Herefter kan man bygge trinvis ovenpå.
På niveau B kan man udføre mere rutinepræget lægeligt arbejde svarende til reservelæge og praktiserende læge f.eks.
På niveau C kan man udføre krævende lægearbejde svarende til speciallæge og overlæge f.eks.
På niveau D er man i stand til at gennemføre selvstændige forskningsprojekter og i stand til at oplære andre, svarende til professorstillinger f.eks.

Fidusen ved et sådant systen vil være, at man opnår en langt større fleksibilitet på arbejdsmarkedet, idet man kan optræde i forskellige funktionsroller, alt efter, hvad der aktuelt er brug for, idet man jo altid kan søge og få arbejde nedad i kompetencepyramiden, mens det engang imellem kan lade vente på sig med det eventuelle drømmejob som specialist på et meget snævert felt

Prøv at tænke lidt over perspektivet!

Samtidigt kan man forestille sig, at det nærmest gøres obligatorisk, at man ikke tager den fulde akademiske uddannelse i et stræk, men at man imellem hvert successivt trin arbejder mindst et par år, inden man går videre til det næste trin.

Lyder det vildt?

Steffen Gliese

Situationen er en helt anden: når folk vælger humanistiske fag, er det jo ikke, fordi de alene har den interesse, de repræsenterer en bred interesse i samfundet - og en samfundsinteresse i øvrigt.
Det er rigtigt, at der skal være sammenhæng på markedet mellem udbud og efterspørgsel, og det er da vist også, da der produceres mere, end der er afsætning for. Igen i dag har jeg stået og set på mælk fra d. 27. juli, der påstås at kunne holde sig til d. 10. august. Selvom det skulle være rigtigt, kunne jeg ikke drømme om at drikke næsten to uger gammel mælk. En dame ved siden af mig var ligeglad - "jamen, den kan holde sig til den 10.," sagde hun, så forfærdeligt autoritetstro og fordringsløs.
Hvorvidt humanister skal kunne finde beskæftigelse indenfor deres fag er op til poitikerne og disses ansvarsfølelse for samfundet - i kontrast til deres ansvarsfølelse overfor økonomien.
En af de betydeligste filosoffer, Charles Sander Pierce, var f.eks. så forgældet, at han havde sikret sig mod kreditorer i et loftsrum, hvor han kunne trække sin stige op. Sådan var han nødt til at finansiere sin tankevirksomhed, som først for alvor blev anerkendt en del tid efter hans død. Som vi plejede at sige: det er jo kun penge!

Steffen Gliese

Søren Blaabjerg, det vilde ved din model er, at folk ikke nødvendigvis har særlig meget lyst til at tage det arbejde på lavere niveau - og det er da også temmelig usandsynligt, at det i realiteten vil blive nødvendigt, da vi jo tydeligvis aldrig kan få læger nok.

Steffen Gliese

Ja, Søren Blaabjerg, nu læste jeg dit eksempel med oldkinesisk filologi, hvilket er et sært eksempel, eftersom kinesisk har benyttet det samme sprog i netop tusindvis af år, men lad det fare.
Til hver en tid vil det være langt mere interessant, at nogen beskæftiger sig med kinesisk oldtidssprog og litteratur, end hvad en dusin-økonom kan bruges til. Det ene bringer os substantiel indsigt i den verden, vi lever i, den anden misbruger videnskabelige teorier til at fremtvinge en kunstig virkelighed, der passer ind i en model, der under alle omstændigheder altid vil reducere virkeligheden fra kompleks til beskrivelig.

Heinrich R. Jørgensen

Universiteters berettigelse består i at være et miljø, hvor kritisk tænkning kan udfoldes. Hvilke andre relevante og meningsfulde formål kunne institutionen have, end dette ene?

Det er helt OK at erhvervslivet ikke vil betale direkte til institutionens beståen, og ikke har nogen videre ambitioner om at prostituere personer med en universitetsgrad, via sold og mammon. Jo mindre direkte indflydelse, des bedre.

Indirekte kommer ehvervslivet naturligvis til at betale en del af hvad institutionen koster monetært. De har (ligesom andre) mulighed for at drage nytte af institionen.

Søren Blaabjerg

@Pter Hansen

Jeg tror, der er noget du glemmer, nemlig at de, der beskæftiger sig med det "interessante" også gerne vil have smør på brødet om søndagen osv..

Dette skal der jo være nogen til at producere, som måske også kunne have mere lyst til at læse en interessant bog end at stå på en fabrik. Det er ikke holdbart, at man bevidst skal kunne uddanne sig til en priviligeret "åndelig" tilværelse med en eller anden akademisk grad som adgangskort på ubestemt tid fritaget fra den slags produktivt arbejde som andre mennesker har brug for arbejdsresultatet af, dvs. som andre føler nødvendigheden af, bliver produceret og er parat til at betale for.

Sider