Læserbrev

Uddannelse bør følge efterspørgsel

6. august 2012

Sommerradio er kendetegnet ved enerverende hits, der kører igen og igen. Samme irritation har ramt Informations leder den 31. juli. Her beskyldes Dansk Industri (DI) for endnu en gang at køre ’humaniora er noget skidt’-hittet.

Men DI siger intet om, at humaniora er noget skidt. Humanister har været gode til at finde nye veje, og flere og flere skaber vækst i danske virksomheder, men arbejdsmarkedet ser ikke ud til at kunne opsuge flere. For DI handler det ikke om, at humaniora er noget skidt, men at jobmulighederne ikke er lige gode for alle uddannelser. Vi mener, det er problematisk at øge optaget med yderligere 484 studerende til i alt næsten 8.000 på humanistiske uddannelser, når der ikke er tegn på øget efterspørgsel. Til sammenligning er antallet af nye studerende på de tekniske uddannelser — herunder ingeniøruddannelserne (på trods af en stigning på 269 studerende) kun oppe på godt 2.300.

Ja — motivation er altafgørende for studievalg, og det nytter da heller ikke at læse til ingeniør, hvis man drømmer om at studere litteratur. Men det nytter heller ikke blot at lade de unges ønsker styre optaget.

Det ville føre til markant øget arbejdsløshed, hvis Københavns Universitet optog alle 347 førsteprioritetsansøgere til film og medievidenskab frem for de 99 optagne, som i forvejen får svært ved at få job. Det ville heller ikke klæde arkitektskolen at optage alle 619 ansøgere i stedet for de 174, der kom igennem nåleøjet.

Selv under højkonjunkturen havde arkitekter stor arbejdsløshed. Skulle vi blot lade det gode hjerte løbe af med os og give 619 unge mennesker adgang til fem års drømmestudier efterfulgt at livslange problemer med arbejdsløshed?

Grænsen er nået

I Informations leder står der, at fire ud af fem humanister får relevante job. Men det betyder også, at hver femte humanist ikke kan finde relevant beskæftigelse i tillæg til de mange, der ingen beskæftigelse kan finde — det er markant højere tal end på de fleste andre uddannelsesområder. Tallene viser jo netop, at vi har overskredet grænsen for, hvor mange humanister arbejdsmarkedet har brug for. Derfor spiller DI også i år sangen om relevans.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Blaabjerg

@Heinrich R. Jørgensen

Uanset hvordan man end vender og drejer det, så forventes det fra samfundets side, at der på en eller anden vis kommer noget nytteværdi ud af det, der foregår i de universitære miljøer (dvs. til glæde for andre end de studerende og forskerne selv). Universiteter og højere læreanstalter er ikke deres eget endemål.

Imidlertid er der helt klart et evalueringsproblem. For hvem skal bedømme, hvorvidt en bestemt forskning har den prætenderede værdi, hvis det drejer sig om et emne som kun ganske få forstår og dermed er i stand til at se betydningsfuldheden af, hvis den producerede viden (som den meste grundforskning f.eks.) ikke direkte har nogen praktisk anvendelse?

Jeg har desværre ingen patentløsning på dette, men jeg tror ikke desto mindre, at de universitære miljøer i de kommende år gør klogt i at gøre sig endda rigtigt meget umage for ikke at skille sig for meget ud fra det øvrige samfund ("filistrene" i erhvervslivet i særdeleshed), som en verdensfjern enklave efter den gamle åndshovmodige devise "Herrer vi ere i Åndernes Rige".

Kristian Rikard

Undskyld jeg hopper ind igen, men jeg har altså lige givet DI damen en anbefaling, for at anspore til en interessant debat! Det bør vel også honoreres?
Søren Kramer, du nævner som en af de eneste ordet "samfundet", og det er jeg helt enig i.
Peter Hansen, hvad forleder dig til at tro, at det kun er humanister med en længerevarende uddannelse som tænker tanker - selv?

Heinrich R. Jørgensen

Søren,

hvordan bedømmes 'nytteværdi'? Handler det om andet, end at være en målestok for om nogen herre vil lade moneter tilflyde én, i bytte for at være i vedkommendes tjeneste?

Hvad du beskrivver, er ikke en libertær samfundsorden. Det er en skræmmende uorden, hvor enhver må søge at prostituere sig, og være til fals for arbitrære 'værdier' og nogle magtforhold, der i bogstaveligste forstand blev etableret da absolutismen blev indført. En uorden, der ikke har andet sigte end at fastholde nogens privilegier med statsmagtlig håndhævelse.

Søren Blaabjerg

@Heinrich R, Jørgensen.

Hvad jeg læser her, vil jeg slet og ret karakterisere som - undskyld ordvalget - et udtryk for bundforkælelse.

Du forventer altså, at andre skal betale dig penge for at gøre, præcist hvad du selv har mest lyst til/definerer som vigtigt, uanset om andre eventuelt kan bruge dette til nogetsomhelst, og uden at du har nogen forpligtelse til at forklare hvordan.

Hvis ikke de gør det uden at spørge, sådan som du forlanger,, så er det bare et "skræmmende" råddent samfund.

Jeg synes, det er yderst skræmmende, hvis der er mange i de universitære miljøer, der har den samme elitære og verdensfjerne virkelighedsopfattelse som du.

Det er ikke mindst vigtigt, at universiteterne og de andre undervisningsinstitutioner gør sig deres tjenende rolle i forhold til det omgivende samfund klart set i relation til, at en stedse større andel af en ungdomsårgang optages som studerende på en af disse. Man skal ikke tro, man til evighed kan nøjes med at sidde i små elfenbenstårne på toppen af parnasset fjernt fra folket og tænke dybe dybe tanker og udveksle disse med hinanden.

Hvad angår "nytteværdi", så forstår jeg bestemt ikke noget snævert utilitarisk ved det, men man må kræve som minimum, at andre end producenterne selv på en eller anden måde, direkte eller indirekte potentielt har fornøjelse af det, der kommer ud af studierne, enten her og nu eller på et tidspunkt i fremtiden.

Denne fornøjelse kan forresten udmærket godt være af rent erkendelsesmæssig karakter, fordi erkendelse i sig selv er en berigelse. Er der - eller har der været liv på Mars? Flintrende ligegyldigt, vil en vulgær cost-benefit-analytiker muligvis hævde. Men den slags produktion af viden skal der skam fortsat - også efter undertegnedes opfattelse - være plads til i forskningen - ved siden af alt det andet.

Niels P Sønderskov

Det var ikke kun for sjov skyld, at jeg tidligere forsøgte at vende problematikken på hovedet ved at sige, at selvfølgelig skal uddannelse følge efterspørgslen, altså fra de uddannelsessøgendes side.

Der er mindst to gode grunde til det: For det første er der ikke noget der tyder på, at andre end de unge selv er særligt gode til at regne ud hvad der er brug for af uddannelse om fem til ti år.

Så overlad det i så vid udstrækning som muligt til de unge at bestemme. I det lange løb er det alligevel dem der sætter kursen og vil stå tilbage når vi andre er færdige.

Det vil så pålægge dem et ansvar, der også vil fremstå tydeligere for dem. Der er ingen andre, der forsøger at styre dem, og ingen andre til at tage ansvaret for deres valg. Dermed er der også god grund til at antage, at de, alt andet lige, vil vælge mere ansvarligt, og fx overvejer grundigt om der nu også er brug for endnu en filminstruktørassistent i den kæmpemæssige danske filmindustri.

For det andet har vi pådraget os nogle alvorlige ulemper med den adgangsbegrænsning vi praktiserer. Fx lider mit eget fag, psykologi, under en uhensigtsmæssig selektion. Resultatet af, at man de sidste 30 år har skullet præstere et himmelhøjt karaktergennemsnit for at have en chance for at blive optaget. Det er bestemt ikke sundt for et fag som psykologi med en lind strøm af pæne og flittige piger, der har været gode til at gøre indtryk på lærere og censorer i grundskole og gymnasium.

Det ville være bedre at udvidde kapaciteten på sådan et område, som af en eller anden grund - måske bevæger samfundet sig i en retning, hvor vi får et meget større behov for psykologer - er mere populært end de få hundrede pladser om året tillader.

Hvis man tilpassede systemet i den ende villle der i første omgang ske det, at fx psykologi blev endnu dårligere end det er på universitetet, og det ville nok begrænse tilstrømningen lidt.

Når der i næste omgang alligevel bliver uddannet lidt flere psykologer end der er brug for, vil arbejdsløsheden også lægge en dæmper på lysten. Og husk, at den enkelte studerende nu føler et større personligt ansvar for sit valg.

Der kunne også ske det, at de flere, der fik mulighed for at læse psykologi, faktisk havde ret. At der var et større behov for psykologer end antaget, og at de faktisk var i stand til at skabe sig en tilværelse. (Bemærk at enhver vare eller tjenesteydelse eller kompetencer på markedet er i stand til at sælge sig selv bedre eller værre. Hvem havde fx forudset at enhver med respekt for sig selv ville sidde og fumle med en iPhone(R) konstant?)

Endelig har Søren fat i noget rigtigt, som går i modsat retning af det vi har set indenfor uddannelsessystemet i mange år. I stedet for en fornuftig niveauopdeling indenfor de forskellige områder, gør uddannelsesstederne sig al mulig umage med at tiltrække unge ved hjælp af alle mulige eksotiske tiltag. Det skulle ikke være tilladt.

Først og fremmest fordi hele denne formelle uddannelsessektor er stærkt overvurderet. De fleste af os lærer meget bedre ved at arbejde med vores fag i praksis, og det er de mere eller mindre erhvervsfjerne uddannelser altså ikke særligt gode til. De fleste steder er præget af lærekræfter, som ingen følelse har med den virkelige verden, hvor værdierne skal produceres.

Derfor skal der generelt spares så meget som muligt på formel uddannelse og al anden uddannelse, udvikling og innovation skal stimuleres.

Søren Blaabjerg

@Niels P. Sønderskov
"For det første er der ikke noget der tyder på, at andre end de unge selv er særligt gode til at regne ud hvad der er brug for af uddannelse om fem til ti år".

For det første:

Hvad støtter du denne antagelse på?

For det andet:

Så er det jo de uddannelssøgende selv, der med det nuværende system står med håret i postkassen, hvis de skulle have satset forkert.
De må i så tilfælde enten melde sig i køen af arbejdsløse eller påtage sig arbejde, som de er vildt overkvalificeret til efter at have mere eller mindre spildt en masse tid, der kunne have været bedre anvendt..Med mit forslag vil det primært være de kommende (sponsorerende) arbejdsgivere.

Foresten tror jeg, du har ganske ret i det der med "de pæne og artige piger". Måden at tackle det på, er at sløjfe (det adgangsgivende) karakter- og gennemsnitræs i gymnasierne og i stedet lave dedikerede adgangsprøver, hvor de studiesøgenes anlæg for det pågældende fagområdes krav testes specifikt. Dette kunne eventuelt kombineres med indførelse af et aspirant-år, hvor begge parter ser tingene an, og de uegnede til faget evt. via en stopprøve tilrådes at starte på noget andet, der passer bedre til deres anlæg.

Med hensyn til det øvrige er jeg 100% enig!

Heinrich R. Jørgensen

Søren,

jeg er ikke del af noget akademisk miljø -- hvad jeg "forsker' i, sker i egen tid og udgifterne dertil afholder jeg selv.

Ikke at der angår andre (og slet ikke på dette forum), men jeg er ikke på offentlig forsørgelse af nogen art. Jeg nægter at modtage økonomisk støtte, med mindre der indgik et rimeligt bytteforhold mellem borger og stat, såsom et job med er meningsfuldt arbejdsindhold i en statslig institution.

Jeg bruger min. 70 timer ugentligt på arbejde -- afslapning, nydelse og adspredelse forsøger jeg at fravælge. Fysisk anstrengelse er en sjældenhed, og kun en brøkdel af arbejdet udløser indtægter.

At hjernearbejde ikke skulle være slidsomt, må være en myte opfundet af de der ikke har prøvet det ;-)

Ang. det der med sponsorer fra erhvervslivet mv. så vil jeg gerne kaste lidt grus i maskineriet her.....

Og påpege at når man f.eks. starter på visse erhvervs-uddannelser (EUD også kaldet) så skal man have en praktiskplads; frisører og klinik-assistenter skal have en sådan. Og det undrer mig at CH fra DI ikke tager dette op, men alle synes i dag kun at gøre uddannelse synonym (lig med) universitets-uddannelser. (Især når vi ved, at der kommer til at mangle mellem 50.-100.000 håndværkere, altså faglærte i det her land). Derfor vil jeg faktisk hellere have en diskussion af vi som samfund kan gøre for at få nogen af dem som går i gymnasiet og på uni mv. i dag til at tage en EUD-uddannelse som f.eks. smed, tømrer, mekaniker eller frisør.

Men tilbage til EUD-uddannelsen som frisør:
Som sagt skal man have en praktikplads som frisør for at starte på uddannelsen; det giver målrettede unge mennesker som har et mål med at gå der. Og derfor giver den en skalle. Og på netop dette område har man faglige udvalg som sidder og bestemmer, hvor mange der kan optages? og hvad fag de skal have hvornår. For nogle år siden blev det bl.a. bestemt at de skulle have dansk på grundforløbet i stedet for engelsk, og at psykologi skulle flyttes til hovedforløbet sammen med engelsk.

Nu kan det være svært for en mester (som det altså stadig hedder indenfor dette område) at overskue at have en lærling i praktik i 4 år eller mere; derfor er man begyndt på noget, som hedder fleksibel praktisk. Lærlingen er her i praktik i 1 år ad gangen, måske 1½ år ad gangen, på 2 eller 3 virksomheder. Og det giver faktisk lærlingene en bedre uddannelse, da de kommer ud i forskellige virksomheder og prøver noget forskelligt....

Og læg så mærke til at at den eneste forskel på en lærer og en gastronom (kok) er at læreren har en tre-årig studenter-eksamen, det har gastronomen (kokken) ikke....

Ang. stop-prøven efter 1 år, mener jeg, at den 1-årige basis-uddannelse på AUC (nu Aalborg UNI), hvor jeg gik fra 1984-1990 netop sørgede for dette. Og jeg mener desuden også, at der netop blev indført en stop-prøve efter det første halve eller hele år - for netop at fange dem som måske ikke kunne honorere universitets krav.

Ang. adgangs-prøver vil jeg være imod, da det risikerer endnu en gang at være til gavn for dem, som kan tænke hurtigt og behandle ting overfladisk i stedet for at gå i dyben og reflektere over tingene - begge ting som man bestemt skal have anlæg for at kunne, når man studerer på et universitet. Og så koster det alt alt for meget. I stedet for burde man udvide kvote 2-ordningen, som nu er på 10% af en årgang til mindst 25% - og gerne mere på nogle uddannelser, f.eks. 50% på visse uddannelser, eks. læge, lærer, mv.

Niels P Sønderskov

Min antagelse, Søren, at der ikke er nogen andre end de unge til selv, i samråd selvfølgelig med vejledere osv., til at vælge, hviler på en del erfaringer fra de sidste 40 år, hvor anbefalinger fra fx DI har ført til øget søgning og efterfølgende ledighedsproblemer fem år efter.

Så lad dem der skal uddannes selv finde ud af hvad der er bedst for dem, herunder efterfølgende beskæftigelsesmuligheder, som der kan være en tendens til at se bort fra nu, når det på overfladen kan se ud som om andre skulle have noget ansvar.

Med et mindre specifikt system og mindre eksotiske lokkemidler på uddannelserne tror jeg heller ikke så mange vil ende med håret i postkassen. En stor del af de kompetencer man tilegner sig under formel uddannelse har faktisk et bredere anvendelsesområde end mange forestiller sig.

Det var fornyligt fremme, at en del erhvervsfolk alligevel ikke fatter hvad mange af de nye kombinationsuddannelser går ud på, så de foretrækker de overordnede kategorier, når de skal vælge folk.

Din model med flere kompetencetrin kunne i øvrigt udnyttes til at skyde dele af den videre uddannelse til senere. Altså, i stedet for at tage en Ph.D. i et eller andet som 26 årig, kunne man i højere grad stifte bekendskab med virkeligheden og lære noget væsentligt der i forløbet. Specielt på det trin vil det nok også være rigtig gavnligt med den form for sponsorater du skriver om.

I øvrigt eksisterer arbejdsløshedskøen ikke! Arbejdsmarkedet er netop - surprise - et marked, hvor køberne tager de kandidater de synes bedst om, og de bedste sælgere sælger varen.

Steffen Gliese

Søren Blaabjerg, nu er der jo ikke på nogen måde noget, der tyder på, at der er mangel på folk, der hellere vil stå på fabrik end læse en interessant bog, desværre.

Stig Rasmussen

God artikel, og selvfølgelig kan man lave prognoser for uddannelse for fremtiden, humaniora vil altid have høj arbejdsløshed uanset kriser og andet.

At læse et sprog på humaniora giver heller ingen mening, når handelshøjskolerne og ingeniørhøjskolerne tilbyder dette kombineret med deres eksisterende linier. Derudover vil tolke funktionen indenfor 10-15 år være komplet overtaget af teknologi.

Steffen Gliese

Og jo, selvfølgelig handler det om at sikre et rimeligt livsgrundlag for iøvrigt at kunne beskæftige sig - og så mange som muligt - med en stadig bedre forståelse af det samfund, den kultur, den natur og den verden, vi er sat i. Alt andet ville være meningsløst.
I øjeblikket har vi det problem, at mange synes ikke engang at være i stand til at deltage på et arbejdsmarked, der ikke burde stille uoverskuelige intellektuelle krav, og som derfor er hensat til en relativt fattig tilværelse i dette et af verdens rigeste samfund.
Alting ender i rettighed og rimelighed; i stedet burde man se på, hvad folk virkelig gerne vil og gerne vil kunne opnå i det fælles samfund. Vi forsøger at springe over det Kierkegaardske paradoks: at tilværelsen leves forlæns, men opleves baglæns - som meget rammende handler om, at vi ikke ved, om det er oldkinesisk filologi, der rummer indsigter, der bringer os videre eller giver os forståelse for dele af hjernens funktionsmåde, eller hvad man iøvrigt kan forestille sig.
Det står folk frit for at gå den vej at tage en videnskabelig uddannelse, den har - eller burde have - visse konsekvenser, ligesom alle mulige andre valg gør det. Hvis man ikke er i stand til at tage en sådan uddannelse, står man næppe i en dårligere situation end den bogligt begavede, der er henvist til jobbet som jord- og betonarbejder. Alle egner sig ikke til alt, og personligt går jeg ekstremt langt for ALDRIG at skulle arbejde uden for mit fag.

Og dermed risikerer vi at dårlige ingeniører og dårlige sprogfolk ud. Disse kombinations-studier hvor man dels læser til ingeniør, dels læser tysk, er for mig at dårlige, da ingeniører bliver dårlige til det de skal være bedst til og også bliver dårlige til tysk. Måske kan de lære teknisk tysk? men bestemt ikke noget om den tyske kultur mv. Og som andre har været inde på er det faktisk en forudsætning for at klare sig i Tyskland at man kan tale med om Brecht, Goethe og Schiller.

Ang. tolke-funktionen, så tror jeg ikke den bliver overtaget af teknologi helt. Muligt er det at almindelige artikler mv. og ord sagt almindeligt kan tolkes via google translate, men når mine studerende i dag bruger google translate får de mange sjove ting frem, fordi google translate ikke evner at skelne mellem verber, adjektiver og substantiver. Og hvis der skal forhandles om en teknisk kontrakt på tysk er det bedst at have en tysk tolk med som har speciale i kontrakter.

Måske går det så godt i Tyskland og i Sverige, fordi de ikke har været så interesserede i at dreje deres uddannelser hen i en amerikansk-engelsk inspireret retning, hvor stort set alt skal kunne bruges til noget umiddelbart. I Tyskland hedder stadig volljurist eller voll-lehrer....eller vollingenieur....

Jeg glemte at skrive at for at opnå en større forståelse af det moderne Kina er det nødvendigt med personer som kan læse old-kinesisk, især skrifter af Konfungzte/Konfuzius. Hans tankegang har om noget inspireret Kina, endnu til den dag i dag. Og i Kina er der altså en historisk bevidsthed som siger spar to til den bevidsthed historisk vi har i Danmark, endsige i Europa, endsige i Vesten...

Steffen Gliese

Hvad problemet er, er selvfølgelig, at det er gået tilbage med interessen for naturfaglighed, selvom det om noget boomer professionelt i disse år. Årsagen forekommer mig at være den stedmoderlige behandling, fagene får i folkeskolen, hvor måske lige præcis de, der vælger at blive lærere, ikke i dag, med lav prestige for faget, er dem, der har interesse for matematik, fysik, kemi og biologi - og det er et problem, da de jo netop skulle kunne motivere de unge til at vælge fag i den retning.
Da jeg gik i gymnasiet var vi fem drenge i en sproglig klasse, mens matematikerne havde det tre-til-firdobbelte - og vi var én sproglig klasse, men fire matematikerklasser. Det forhold har afgjort ændret sig, og selvom jeg ideologisk byder udviklingen velkommen, så er jeg samfundsmæssigt bekymret over, at det går den vej - ikke mindst fordi hele den frihedsdimension, der ligger i naturvidenskabelig abstraktion, for mange drenge byder på et uddannelsesperspektiv, som ikke længere udfoldes optimalt.

Steffen Gliese

Om tolkning: DER SKAL STADIG BRUGES EKSPERTER I SPROGENE TIL AT PROPPE INDHOLD I BOTTERNE!!! Og vil muligheden for oversættelse maskinelt betyde en eksplosion i transnational kommunikation?! Ja, mon ikke, den vil, så det vil om noget betyde MERE behov for folk med sproglig indsigt i dybden.

Søren Blaabjerg

Vedrørende sprog, så vil jeg umiddelbart mene, at det vigtigste (for langt de fleste) er at kunne engelsk virkelig godt, med mindre man da er i salgsbranchen måske og skal sælge varer på steder, hvor man ikke kan tale engelsk . For det forventes som en selvfølge overalt i derden, at man mester dette sprog, som betingelse for, at man vil blive akcepteret og respekteret uanset sit fag.

Engelsk har slet og ret overtaget den rolle som latin havde i sin tid, ogt der er ingen lande, hvor kyndighed i engelsk ikke er en selvfølge for alle med en videnskabelig eller teknisk uddannelse.

For alle andre sprog gælder det, at hvis man ikke taler og skriver det flydende, så er det bedst og sikrest, at man alligevel holder sig til engelsk, når man skal kommunikere seriøst og ikke risikere at misforstå noget eller selv blive misforstået

Når det drejer sig om tilegnelse af andre landes kultur (hvad der også kan være brug i nogle sammenhænge), så foholder det sig dog naturligvis anderledes.

GOOGLE-oversættelser kan - hånden på hjertet - ike bruges til ret meget og da slet ikke til at erstatte sprogundervisning af nogen art.

Steffen Gliese

NEJ, Søren Blaabjerg, vil du udsætte os for et énsidigt angelsaksisk perspektiv, som ligger dansk kultur fjernt og som bygger på liberalistisk tænkning?
Der er en ufattelig resistens overfor at suge viden og kundskab til sig i Danmark, hvis det ik ka betål se. Det bliver vores undergang som nation, om noget.

Steffen Gliese

Det lyder iøvrigt besnærende med et nyt lingua franca, men vi kan ikke se bort fra, at folkesprogene nu er de mest udbredte, og at langt den største del af videnskab og kultur formidles på disse.

Marianne Christensen

Der er mange princippielle spørgsmål i denne uddannelsesdiskussion.

Hvem skal betale og regulere uddannelsessystemet? Og er den regulering, der foregår i dag ikke god nok?
Går man ind og slår op i beskæftigelsesregionernes statistik, hvilke akademikere der pt er mangel på i hovedstadsområdet er der i alt 11 grupper akademikere i hele hovedstads- og Sjællandsområdet.
Det drejer sig om 7 forskellige slags ingeniører - praktiserende læger - jurister - business- og økonomicontrollere, så ud over ingeniører er ikke meget der tyder på at virksomhederne kan tilbyde arbejde til ret mange flere, selv om folk havde kæmpet sig frem til en naturvidenskabelig universitetsgrad.

I hvor høj grad skal man have lov til at udvikle de talenter man har?
Hvis det område, hvor man virkelig er de fleste andre overlegne er på det musikalske skal man så tvinges til at blive businesscontroller (hvad det så end er for en fyr)?
I hvor høj grad er ens liv ens eget?

Hvad stiller man op med alle de mennesker, der ender i en karrieremæssig blindgyde fordi samfundet har ændret sig?
Et eksempel er læsesalsbibliotekarerne, der gennem et langt har har opnået ekspertise i hvor de kan finde underlige oplysninger i diverse opslagsværker - nu klarer Google det på 2 min. I dag er det en helt anden type udadvendte bibliotekarer, der efterspørges.
Med det tempo samfundet ændrer sig i skal uddannelsessystemet være så fleksibelt at folk kan flytte sig - også i en mere moden alder.

Stig Rasmussen

Karsten Aaen: Det syntes jeg er noget af en generalisering, en tysk udddannet ingeniør er jo stadig primært ingeniør men kan ihvertfald kommunikere med tyske ingeniører på teknik sprog.

Med al respekt, hvad kan Tyskland bruge tysk sprogede danskere der kan forstå og formidle Goethe til? - det har de rigeligt med folk uddannet til, og det danske marked er yderst begrænset indenfor dette område, under alle omstændigheder tror jeg ikke det er det ingeniører eller revisorer bruger noget tid på.

Google kan ingenting klare pt, men du glemmer at det kun er 3-4 år siden man så de første oversættelses software, reelt er det udelukkende et spørgsmål om processorkraft og algoritmer der skal til.

Jeg kan da kun se fordele ved anglificeringen, tænk hvis alle mennesker kan kommunikere sammen på et sprog, man kan jo stadig have sit modersmål som primært.

Heinrich R. Jørgensen

At latin og græsk var væsentlige sprog indtil for få årtier siden, skyldtes ikke behovet for hverdagskommunikation med andre. De sprog var (og er) vigtige, for de giver en indføring i sproglig analyse, som er grundlaget for at kunne forstå udsagn. Samme sprog er vigtige, da en forståelse af disse giver mulighed at forsøge at forstå navnligt hedengangne tænkeres skrevne betragtninger.

Engelsk kan ikke være en substitut for disse -- det er en umulighed.

Måske kunne tysk. Personligt så jeg gerne, at esperanto blev et nyt lingua mundo -- så slap vi for politiseret sludder og hverdagsvåserier, der er indlejret i mere 'levende' sprog.

Steffen Gliese

Stig Rasmussen, du kan tro, hvad du vil, men i Tyskland bedømmes man ikke på en selvfølgelig faglighed, men det, der signalerer overskud, indsigt og humanitet.
Hvordan tror du egentlig, at man kan holde 89 statslige teatre med dans, skuespil og opera kørende?

Stig Rasmussen

Peter Hansen: Hvor langt tror du de statslige teatere ville overleve uden offentlig financiering? - derudover er det stort set ikke arbejder og middelklassen men overklassen der besøger disse som det altid har været...

Jeg interesserer da mig for litteratur der ligger langt uden for mit arbejdsfelt, men det bruger jeg min fritid på, men hvis du mener at års terperier af ligegyldige og praktisk uanvendelige teoretikere er vejen til en plads på arbejdsmarkedet så er du da velkommen til at afprøve dette.

Steffen Gliese

Selvfølgelig baserer de tyske teatre sig på massiv offentlig støtte, det er hele pointen. Og nej, det er ikke blot overklassen, eftersom overklassen ikke kan fylde 300 spilledage.
Det nytter ikke at fastholde den danske åndelige dovenskab, se at blive færdige med arbejdet, så I kan gøre noget nyttigt i denne verden - blive klogere, mere interessante samtalepartnere, mindre afhængige af andres tilfældige værdidomme.

Stig Rasmussen

Peter Hansen: Det er netop ikke pointen, du tvangsfodrer i så fald grupperinger der ingen naturlig interesse har i teater med det.
Er det meget svært for dig at forstå at den jævne middelklasse uanset land ikke har og ikke interesserer sig synderligt for teater?

Steffen Gliese

Du tager helt fejl, Stig Rasmussen, hvis man ikke deltager i det kulturelle liv i en eller anden form, deltager man ikke i samfundslivet. Det er muligt, man har forledt dig til at tro, at det forholder sig anderledes, men nej, desværre. Det fortrænges og skjules som så meget andet i det danske samfund, hvor man tager alting for givet, men prædikes åbenlyst for de ikke-indviede i resten af verden.

Marianne Christensen

Hvis kultur var så unyttigt er det mærkeligt der ses spor af kulturliv så langt tilbage man kan komme i
form af arkitektur, malerier, ritualer, kappestrid, sange, myter og eventyr.

Kulturbegrebet er ændret mange gange i historien, men "dannelse" er centralt i de fleste af disse.

-og det er vel det uddannelse handler om - at danne
et menneske så det kan begå sig i den kultur det lever i.

Stig Rasmussen

Peter Hansen: Hvis befolkningen ikke ønsker åndelighed og kun køber det hvis det er subsideret ned , hvad nytter det så at proppe det ned i gabet på den når den ikke benytter? - skulle du forestille at være en alfaderlig bedrevidende?

Det er da også en parodi at kalde humanioras produkter for rettet mod fattigmand og arbejder, humaniora opstod, blomstrede og betjente overklassen frem til 1960erne.
Det er først da alle fik gratis adgang til uddannelser at humaniora oplevede sin massetilstrømning og efterfølgende devaluering.

Stig Rasmussen

Marianne: Uddannelse var frem til for 50 år siden forbeholdt overklassen, deriblandt humaniora, denne romantisering af de humanistiske akademikere med socialt ansvar er en kliche.

Marianne Christensen

Stig Rasmussen@
50 år??

"I 1739 udstedtes en forordning om undervisningspligt for alle børn på landet og dermed pligt til at holde skole i alle sogne og ansætte skoleholdere. I 1740 måtte bestemmelsen dog modificeres af hensyn til godsejernes klager over udgifterne, men i de følgende år blev der alligevel bygget skoler i mange egne af landet. Reformivrige godsejere med brødrene Ludvig og Christian Ditlev Reventlow i spidsen tog i 1780'erne skolesagen op på deres godser og i statsapparatet. Den Store Skolekommission (1789) opnåede i sit arbejde gennem 25 år vigtige resultater, bl.a. lovgivning om en læreruddannelse og skolegang for hhv. land- og bydistrikter. Fra 1814 skulle alle børn under statsligt og gejstligt tilsyn modtage undervisning indtil konfirmationen"

Fra "Dansk skolehistorie"

Marianne Christensen

Stig Rasmussen.

Jeg snakker om kultur og dannelse i almindelighed.
Det er ikke mig der påstår man skal tilhøre overklassen for at gå i teatret eller bruge andre kulturinstitutioner. Eller for at interessere sig for kultur generelt.

Min fars onkel som var uddannet smed startede i 1928 Try Museum og skrev adskillige bøger om
folkelig overtro. Museet er stadig i drift. H.C. Andersen (uden sammenligning :)) kom fra særdeles fattige kår.
Offentlige kulturtilbud bruges af de fleste, omend der er demografisk forskel på hvem, der går i teatret, og hvem der bruger svømmehallen.

Steffen Gliese

Stig Rasmussen, om folk deltager eller ej, så er det et af de ben, vores samfund og hele vores kultur står på. Folk kommer og går, kulturen består.

Sider