Interview

Vore værdier: uafhængighed og individualitet

Konkurrencen mellem fagforeningerne gavner medlemmerne, siger direktør i den gule fagforening ASE, Karsten Mølgaard
18. august 2012

En fagforening er det, som medlemmerne efterspørger af en fagforening. Det er ikke generisk, hvad der efterspørges, og det er det vel også et udtryk for, når der findes over 30 forskellige fagforeninger,« siger direktør for a-kassen ASE, Karsten Mølgaard Jensen, og fortsætter: »Hos os er kerneværdierne uafhængighed og individualitet. Det ved vi, er det, som vores medlemmer er tiltrukket af og det, der knytter dem sammen,«

– De gule fagforeninger kritiseres for at tage medlemmer fra de røde og overlade det hårde arbejde til de etablerede. Hvad mener I om det?

»Man har de medlemmer, man fortjener, og dem, man ikke har, har man ikke fortjent. Vi tror på, at det er rigtig godt for alle de kunder, der er til fagforeningsprodukter, at der er flere valgmuligheder og en knivskarp konkurrence blandt dem, der tilbyder den her service. Så vi har ikke det synspunkt, at man burde gå sammen om noget.«

– Hvordan vil I som fagforening sikre løn- og arbejdsvilkår, hvis der ikke er det fællesskab, som de traditionelle fagforeninger i dag repræsenterer?

»Realiteten er jo, at meget store dele af arbejdsmarkedet – også meget store dele af arbejdsmarkedet, som ikke er organiseret overhovedet og har valgt at stå udenfor – ikke lider nogen brødnid.«

»Hvor meget jeg end – historisk set – har respekt for de landvindinger og den udlægning, de klassiske LO-forbund har været med til at opbygge i velfærdsstaten Danmark, så skal det jo ikke være en hindring for, at udviklingen fortsætter. De medlemmer, som kommer over til os, gør det ud fra et frivilligt og uafhængigt valg. I hvert fald når de går til os, er det aldrig under tvang. Det ved vi jo så desværre, at det indimellem er tilfældet, når trafikken går den anden vej.«

– Vil røde og gule fagforeninger kunne samarbejde?

»Der er så vidt forskellige ting, der fylder og er efterspurgt blandt de medlemmer, der er i fagforeningerne. Det brede samarbejde er både en illusion og ikke specielt værdifuldt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu