Kronik

Anonymous er aktivt medborgerskab

Ethvert levende demokrati udvikles igennem anerkendelsen af aktivt medborgerskab. Derfor bør hacktivisterne i Anonymous ikke negligeres som et internetfænomen eller en flok lovløse hackere. De er derimod nye generationers fortolkning af, hvordan man kan udøve aktivt medborgerskab
Er der noget, som kan pisse Anonymous af, er det, når de store træder på de små. Og vreden bliver kun stærkere, hvis det obstruerer den frie strøm af information og ytringsfrihed. Derfor reagerer bevægelsen så voldsomt, når eksempelvis WikiLeaks er truet. Her en demonstration foran Ecuadors ambassade i Storbrittanien, hvor WikiLeaks-stifteren Julian Assange befinder sig.

Er der noget, som kan pisse Anonymous af, er det, når de store træder på de små. Og vreden bliver kun stærkere, hvis det obstruerer den frie strøm af information og ytringsfrihed. Derfor reagerer bevægelsen så voldsomt, når eksempelvis WikiLeaks er truet. Her en demonstration foran Ecuadors ambassade i Storbrittanien, hvor WikiLeaks-stifteren Julian Assange befinder sig.

Yanice Idir

4. september 2012

I de seneste år har internetaktivisterne Anonymous slået deres navn fast verden over. Spektakulære internetangreb på organisationer lige fra Scientology til 3F har fået masser af medieopmærksomhed, og aktivisterne er blevet udråbt til vandaler og terrorister – en gruppe, der truer stabilitet og orden i samfundet. Den udlægning holder ikke.

Vil man forstå Anonymous, kunne man passende begynde med at konstatere, at der ikke er tale om en gruppe, men om en bevægelse. Ikke en fælles front, men et kollektiv bestående af en lang række forskellige netværk og arbejdsgrupper, som ofte er i modstrid med hinanden. De er langt fra altid enige om de handlinger, der bliver gennemført i Anonymous’ navn – det gjaldt f.eks. kampagnen mod 3F’s hjemmeside i forbindelse med sagen om Vejlegården – men de respekterer kollektivets grundlæggende præmis: At alle kan påtage sig navnet.

Anonymous opstod i 2003, hvor et billede af en hovedløs person i jakkesæt hurtigt blev logoet for en mindre skare anonyme computernørder, som kaldte sig selv Anonymous og udøvede kollaborativ trolling (skrev provokerende indlæg på netfora for at fremkalde hidsig debat uden nødvendigvis selv at stå inde for de fremførte holdninger, red.).

I 2008 kom gruppens første store aktion. Den var rettet mod Scientology. Årsagen var, at den religiøse bevægelse forsøgte at undgå, at en video med skuespilleren Tom Cruise florerede på nettet. Censuren vakte så meget harme hos Anonymous, at de satte sig som mål at »tilintetgøre Scientology« i informations- og ytringsfrihedens navn.

Deres våben var alt fra gadeprotester og drengestreger til digitale protester og hacking. Resultatet var bl.a. en række demonstrationer med tusindvis af deltagere i USA, Europa, Australien og New Zealand.

Herefter gik Anonymous stille med dørene indtil 2010, hvor kollektivet igen rejste sig. Denne gang havde en række betalingsvirksomheder annulleret deres aftaler med WikiLeaks i forbindelse med den opsigtsvækkende frigivelse af hemmeligstemplede dokumenter. Er der noget, som kan pisse Anonymous af, er det, når de store træder på de små. Og vreden bliver kun stærkere, hvis det obstruerer den frie strøm af information- og ytringsfrihed. Skal man fastslå kollektivets ideologi, ville den være noget i retning af informationsfrihed.

Aktivister, ikke vandaler

Siden indsatsen imod Scientology har Anonymous’ foretrukne våben været at lægge deres modstanderes hjemmesider ned med såkaldte DDoS-angreb. Det har givet dem prædikatet ’hackere’ i de traditionelle medier. Men betegnelsen er forkert og overser Anonymous’ demokratiske betydning.

Definitionen af et hack er kort sagt, at et computersystems beskyttelse brydes, og der udøves digital vandalisme, tyveri eller brydes med fortrolighed. Den definition passer dårligt på Anonymous’ indsatser.

Når netværket udfører sine angreb, foregår det forenklet sagt ved, at et stort antal deltagere, anonymt, benytter det samme stykke software til at besøge en hjemmeside, indtil den går ned. Effekten er, at andre forhindres i at besøge siden. Den type angreb kan altså opfattes som en sit down-protest, hvor man blokerer adgangen til et givent sted. Som f.eks. da studerende på KU blokerede rektors kontor tilbage i 1968. Og ligesom sit down-protester ikke er indbrud, er Anonymous’ typiske angreb heller ikke hacking.

Hackeretik

Der findes ganske vist en række eksempler på hacking fra Anonymous’ hånd, men ifølge den førende forsker i Anonymous, antropologen Gabriella Coleman, er kun en meget lille andel af netværkets deltagere rent faktisk hackere. Langt de fleste deltagere er de førnævnte computernørder, som går meget op i diverse subkulturer og tilbringer rigtig meget tid online. De er generelt enige i hackeretikken – herunder troen på, at informationsdeling er et positivt gode.

Fordi computernørderne i Anonymous har samme værdisæt som hackerne, er det oplagt for dem at deltage i digitale protester. Dette kan betegnes som hacktivisme, men ikke hacking, og heri ligger en meget væsentlig forskel. Hacktivisme betyder lovlig og ulovlig brug af digitale værktøjer med et politisk formål. I begrebet ligger altså en forståelse om aktivt medborgerskab.

Selv om angreb, der lægger hjemmesider ned, er ulovlige i mange lande, bør man ikke afskrive deres medborgerlige kvaliteter. Borgerretsbevægelsen i USA eller kvinders kamp for ligestilling var heller ikke lovlige i første omgang, ikke desto mindre har bevægelserne vundet den demokratiske værdikamp på sigt.

Anonymitet som fællesskab

Anonymiteten, som deltagerne udøver under et angreb, går igen i Anonymous’ organisationskultur og skaber mulighed for fællesskab og demokrati.

Anonymous kalder selv deres organisationsform for hivemind, sværm-bevidsthed, hvilket skal forstås som en billedlig parallel på, hvordan bisværme bevæger og organiserer sig. Forskellen fra bi-analogien er dog, at Anonymous ikke har nogen leder eller centralt regulerende instans – ingen bidronning, om man vil. Bierne og deltagerne i Anonymous er individer, men anonymiseres qua kollektivet, fordi de bevæger sig samlet og simultant. Dette kræver en kultur, hvor man ikke gør sig selv genkendelig. Endnu væsentligere er det, at man ikke skiller sig ud i forhold til de andre individer i sværmen. Derfor må den enkelte deltager ikke føre sig frem som leder ved f.eks. at stå frem og italesætte sig selv som primus motor i en specifik operation.

Igennem et handlende fællesskab skabes en kultur, som har til hensigt at eliminere magtcentralisering inden for egne organisatoriske rammer. At anse Anonymous’ angreb for at være enkeltstående destruktive handlinger uden at forstå det kulturelle værdisæt bagved, er at banalisere handlingernes civile væsentlighed. Anonymous er i sig selv en protest mod det etablerede samfund – ikke alene igennem sine handlinger, men qua sin blotte eksistens.

Fællesskabet er udtryk for det samme paradigmeskift, som vi oplever med den voldsomme udbredelse af sociale medier som Facebook. Dette paradigmeskift er både kulturelt, økonomisk og politisk og påvirker allerede alt fra handel til fællesskab, igennem kollaborativ deltagelse og involvering. Anonymous er en naturlig del af netværkssamfundet, og deltagerne er indfødte internet(med)borgere, som naturligt tilegner sig og benytter de muligheder, dette samfund tilbyder.

Naturligvis skaber netværket på en række store demokratiske udfordringer, bl.a. for borgerens selvforståelse og måden hvorpå medborgerskabet udøves og manifesteres. At medborgerens identitet elimineres hos Anonymous, er en farlig glidebane. Men samtidig kan denne tendens slippe nye demokratiske kræfter løs. Det er netop her, i krydsfeltet mellem disse modsætninger, Anonymous’ demokratiske væsentlighed vokser. Demokratiet ændrer sig for tiden, ligesom det altid gør!

Mads Munck Petersson er digital rådgiver, produktudvikler og ekstern lektor på IT Universitetet

Er nettets sande magthavere anonyme, eller er det medierne, der alt for ivrigt giver mikrofonen til enhver Guy Fawkes-maske? Information inviterer sammen med Bitbureauet og Harddisken/P1 til oplysning og diskussion om hacktivisme. Arrangementet foregår i Informations kantine i dag fra klokken 16.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Spektakulære internetangreb på organisationer lige fra Scientology til 3F

Spektakulært angreb på 3F? Ej, den udlægning holder vist ikke :)

@Bjarne Bisgaard: Hvis du som Mads Munck Pettersson dømmer Anonymous ud fra hver enkel handling, så går det samlede billede i stykker. Der er ingen enkelt udlægning, og du vil se, at masken i mange tilfælde er en nødvendighed. Desuden er det tosidet: Ved at gå med maske fjerner man fokus fra sin egen person, det omvendte af selvpromovering!

Niels Engelsted

Vil dansken i verden fægte,
men dølger åsyn og navn,
jeg véd, hans ånd er ej ægte,
jeg tager ham ej i favn.

Undskyld, men dette anonyme maskevæsen af bisværme uden dronninger, der angriber udvalgte mål uden varsel, giver mig en rigtig, rigtig dårlig fornemmelse.

Jeg ved godt, at de fleste af disse formummede skælme er progressive eller opfatter sig som sådan, og at de fleste hackere er ligeså harmløse som graffitimalere, men muligheden for noget virkeligt ondt lurer.

Tro ikke, at der ikke er dronninger derude, der til deres egne formål forsøger at vinde kontrol over sværmen, det er der altid i lederløse og flade organisationer. Og tro ikke, at det ikke er lykkedes, selvom bierne ikke er vidende om det.

Jeg ved godt, at man skal være forstående og imødekommende over for ungdommens nye initiativer, især hvis man som jeg--og Monrad?--er ældre. Men nedenstående fik mig til at opgive tolerance og politisk korrekthed:
http://www.algemeiner.com/2012/08/14/neo-nazi-flash-mobs-appearing-throu...

Artiklens forfatter syntes at berettige midlerne udfra de angiveligt ædle motiver.

Det fører jo tilbage til den ældgamle debat om civil ulydighed.

Forudsætningen for at kunne anvende civil ulydighed er udtrykkeligt at man bringer sin egen person i spil.

Ellers svarer det jo bare til at undskylde et bankrøveri med at man ikke kan lide banker.

@ Niels

Kan ikke se basis for at fordoemme Anonymous bare fordi der er nynazister der benytter internettet. Anonymous opfordrer jo ikke til vold eller overgreb. Sammenligningen med sit-in og indbrud er meget daekkende. Og jeg maa sige at hvis der er nogen som har overtaget gruppen, saa udviser den (de) stadig en hoej moral.

@ Bjarne -anonym selvpromovering er en selvmodsigelse.

Mvh

Nu er der intet der tyder på at Anonymous stod bag angrebet på 3F tværtom. Det svækker jo unægtelig troværdigheden til artiklen når den lægger ud med den påstand. På den anden side så stod Anonymous nok bag angrebet på Krifa og på udtalelserne om at det ikke er Anonymous politik at angribe rigtige fagforeninger.
Er der brug for aktivister som opererer anonymt? Wikileaks skæbne svarer vil på det spørgsmål, de såkaldte demokratier i vesten optræder i stigende grad klædt i fascismens brune skjorter, som en stærk repressiv kræft der ikke tåler at nogen kigger den efter i sømmene.

Anonymous er officielt en venstreorienteret aktivist-gruppe men det bør da ikke komme som nogen overraskelse at højreorienterede også bruger hacktivisme til deres sag - at de så bruger anonymous som dække, skriger bare til himmelen om hvor naive de er...

"At medborgerens identitet elimineres hos Anonymous, er en farlig glidebane."

Ikke desto mindre er det blevet et nødvendigt onde i en tid hvor politisk aktivisme af snart sagt hver en art bliver betragtet som landsskadelig virksomhed og kan straffes med fængsel... Hvis vi virkelig havde et demokrati var anonymous ikke anonyme....

Ellers er jeg næsten fuldstændig enig med artiklen...

Tak for alle jeres kommentarer, jeg håber nogen af jer også kommer med i eftermiddag og diskuterer videre.

@Benjamin Bach: jeg skriver netop at man ikke kan dømme Anonymous ud fra enkeltstående handlinger, så jeg tror nu at vi er rimelig enige (?).

@Jacob Knudsen: Med glidebane mener jeg at det kan eskalere, men endnu ikke har gjort det alt for meget og at anonymitet til stadighed må være et demokratisk onde, som kan rykke grænserne for demokratiet selv.

Dette hægter sig op på hvad @Søren Lom skriver om hvorvidt den ene eller anden fraktion er Anonymous. Anonymous er alle, som påtager sig navnet. Den idealistisk-organisatoriske umulighed er jo netop hvad der gør kollektivet så skide hamrende spændende i en diskussion om demokrati og medborgerskab, ikke?

@Egon Maltzon: Det er en rigtig god pointe, men ligger der ikke heri en deterministisk mistænkeliggørelse af enhver ideologi? Jeg er anderkender dog fuldt ud problemstillingen og det er netop sådan en diskussion, som jeg håber at inspirere med kronikken, så tak for det!

Jeg håber at jeg har fået svaret på, hvad der et rettet mod mine pointer - andet har andre jo allerede klaret.

/Mads Munck Petersson

Er artiklen ikke en smule romantisk i sin tilgang ?

Jeg mener at kunne huske at provoerne, hippierne, de autonome, Occupy Wall Street og mange andre bevægelser typisk beskrives/blev beskrevet efter samme "skabelon", som artiklens forfatter nu beskriver Anonymous ?

Om måske et par år, så er der såmænd igen en ny bevægelse igang, som får "kloge mennesker" til at tale om nydannelse,paradigmeskift o s v.

Intet nyt under solen -

John Vedsegaard

De burde alle indfanges og straffes efter terror lovgivningen, ikke på grund af deres meninger, men deres handlinger er fuldstændig uacceptable.

@Mads Petersson, ja, fuldstændig enig.. der manglede et "ikke"... altså det samlede billeder kan dårligt konstrueres, og hvis man ikke dømmer hver enkelt handling for sig, så får man i hvert fald aldrig samlet noget meningsfuldt helbillede.

Hanne Gregersen

Gælder det også de hackere, der "nakkede" 3Fs hjemmeside, eller er det kun dem med de "rigtige" meninger, Hr Petersson ?

I min bog er hackeri noget ulovligt svineri og bør straffes, men lad ikke den holdning påvirke svaret på ovenstående !

Niels P Sønderskov

Den gang www var nyt, var det en almindelig anbefaling til de unge mennesker, at optræde anonymt. Der var farligt ude i den store fremmede verden, og det ser ud som om nogle af dem, der voksede op i den kultur, er endt med at hylde anonymiteten som princip.

Det har selvfølgelig vist sig at være utrolig skadeligt, fordi anonymiteten medfører ansvarsforflygtigelse. Ansigtsløs uansvarlighed, gode eller dårlige intentioner, skal bekæmpes.

@Niels
Ansvarsforflygtigelse er jo lige præcis hvad Anonymous bekæmper, de eksponere de rådne elementer af systemet for dejligt desinficerende sollys gennem afsløringer af mail udvekslinger og "trolling" af magtfulde mennesker som bevist har misbrugt deres magt eller IT-sikkerheds virksomheder der har hånet anonymous (og som i øvrigt udvikler teknologi der gør din mikrofon og kamera i din mobil og pc tilgængelig for trediepart til at aflytte dig og sælger disse teknologier til diktature rundt omkring i verden)

Det glemmes også i debatten at i anonymitet er alle lige det er vægten argumentet der vejer ikke personen der udtaler argumentets autoritet eller status, folk her lyder generelt som nogle der har en forfejlet antagelse af anonymous' organiseringsstruktur.

de fleste virksomheder/personer har ikke noget at frygte fra anonymous kun dem der har noget at skjule, overvåger (samler oplysninger) eller kæmper for at indskrænke friheden på nettet

Niels Engelsted

@Mogens Nyhavn,
helt ærligt, det er uklart for mig, om Anonymous repræsenterer ekstremt højreorienterede eller venstreorienterede kræfter eller er anarkister hinsides enhver fløj anden end deres eget hoved.

Forleden blev de gjort ansvarlige for hackningen af 3F, i dag af skændingen af soldatermindesmærket.
http://www.b.dk/nationalt/soldaters-mindesten-udsat-for-haervaerk

Du vil sikkert sige, at det ikke er Anonymous, men at nogen misbruger navnet. Og du har sikkert ret, men det beviser bare, at hvem og hvad som helst kan dække sig under denne facade af fastelavnsmasker, der en gavebod for mørke, skjulte kræfter.

Når vi nu er ved det, det kontrafej, du har valgt som billede er det en tempelridder?

@Niels Engelsted

du vil højst sandsynligt finde kommunister, anarkister, racister, liberale, konservative m.m. altså ideologier af alle afskygninger i anonymous' rækker, de er dog alle elskere af den frihed internettet giver dem. Men ja mange politiske fremtidige cyberattacks vil nok blive tilskrevet anonymous. Jeg ved Rusland, Kina og U.S.A træner politisk motiverede hackere til at kunne angribe infrastruktur i fjendtlige lande f. eks.

http://en.wikipedia.org/wiki/2007_cyberattacks_on_Estonia

udsigten til fremtiden er altid interessant er den ikke ?

mit billede er en figur fra tegnefilmen he-man og er bare fordi jeg ikke vidste hvad for et billede jeg skulle bruge

fordi mit navn ikke er vigtigt heller ikke mit fysiske udseende det eneste sted jeg lader mit navn og billede florere er på social networks hvor det jeg skriver skal passe med det jeg og andre tror jeg er ;) kan sige dig så meget jeg skriver ikke noget her jeg ikke ville skrive på facebook det er bare princip om information management

@Niels P Sønderskov

galehus, måske men husk

"If liberty means anything at all, it means the right to tell people what they do not want to hear"
- Orwell

Det ser ud som om at Anonymous, i hvert fald i Danmark, ikke er meget mere end hvad statuen Pasquino var i Rom i gamle dage: Et medie hvorved man anonymt, men med en vis sikkerhed for et stort antal læsere, kan udbasunere sin personlige mening om dette og hint, uanset hvad den er.

Jeg er ret sikker på at det ikke var den oprindelige mening med Anonymous, men det er sådan set ikke særlig overraskende at det er hvad det er blevet til.

Ovenstående kommentar skal selvfølgelig tages med de modstridende udmeldinger i Vejlegården-konflikten og det nyligt barnlige hærværk mod soldatermindesmærket in mente.

Den oprindelige idé med Anonymous var jo at der i bund og grund fandtes en eller anden fælles enighed om hvad der var uretfærdigt og dermed hvad man som anonym gennemsnitsborger ville protestere imod, og at det derfor ikke gjorde noget at enhver kunne påtage sig masken, det var tværtimod en styrke idet den enkelte anonyme blot forstærkede den samlede effekt i en slags synergi.

Men realiteten er jo at der overhovedet ikke er nogen fælles og klar forestilling om hvad man synes er uretfærdigt, og derfor er Anonymous blevet reduceret til et blot og bart medie for dem der har et eller andet på hjerte, men som de helst ikke vil stå åbent frem med det. Og derfor splintrer fænomenet i atomer, og man mærker allerede den mere og mere ligegyldige effekt det har når en eller anden påtager sig Anonymous-masken, fordi alle efterhånden har gennemskuet at det ikke er en utilfreds majoritet, men blot spredte og få enkelte individer med hver deres agenda.

Niels P Sønderskov

Det var dog også en tåbelig idé, Sune. Mine tidligere erfaringer med anonyme uslinge på nettet er, at masken og anonymiteten kalder det værste frem i hvem som helst.

Under dække er kun svinehunden tilbage.

Visse magthavere har i øvrigt tidligere forsøgt at udnytte en henvisning til noget lignende: Det tavse flertal.

Det var tavst med god grund: Det havde ikke noget fornuftigt at sige.

Niels:

Jeg vil kalde det en naiv idé. Og jeg er ikke enig med dig i at anonymitet er overvejende en negativ ting.

Der er selvfølgelig negative eksempler, dem man lægger mest mærke til, men der er så absolut også positive eksempler, ikke mindst f.eks. Wikileaks idéen, som først begyndte at miste sin effektivitet da Assange og andre fik stjernenykker.