Kommentar

Billige fødevarers tid kan være forbi

Bratte prisstigninger som følge af ringe høstudbytter og stigende efterspørgsel bør få Vesten til at genoverveje sin hidtidige biobrændstof-politik
4. september 2012

I forrige årti fik vi afslutningen på æraen for billig olie – den globale økonomis magiske vækstmiddel siden Anden Verdenskrig. Denne sommers prisstigninger på majs, hvede og sojabønner – den tredje stigning inden for en periode på fem år – lader antyde, at også æraen med billige fødevarer snart kan være forbi. Prisstigningerne på olie og fødevarer kan begge tjene som skolebogseksempler på, hvordan markedskræfterne fungerer. Den hurtige ekspansion på de store vækstmarkeder, især Kina, har ført til en stigning i efterspørgslen på et tidspunkt, hvor forsyningsproblemer er begyndt at melde sig. For råolie har disse omfattet krigen i Irak, embargoen mod Iran og de omstændigheder, at ældre felter er begyndt at løbe tør, før tilstrækkeligt med nye råoliekilder er kommet på plads.    

Den samme efterspørgselsdynamik gør sig gældende for fødevarer: Ikke blot stiger verdens folketal med en procent om året, mens Kina fastholder årlige vækstrater på ni procent. Forbrugerne i de store udviklingslande har også udviklet en appetit for en mere proteinholdig kost efter vestligt forbillede.

Kødforbruget er stigende i Kina, Indien og Brasilien, og da det kræver syv kg korn at producere et kg oksekød, bliver resultatet en forøget global efterspørgsel.

Ganske vist er mange bønder blevet i stand til at præstere mere effektive høstudbytter. Men denne tendens mere end opvejes af to negative faktorer: Dels af en politik i USA og EU, som afleder store mængder majs til biobrændstoffer, dels af en ofte ringere høst som følge af ændrede vejrmønstre. Hvis Verdensbankens fremskrivninger rammer plet, bliver der brug for yderligere massive produktivitetsgevinster i landbruget, hvis efterspørgslen skal imødekommes over de næste to årtier.

Hvert år vil der komme ekstra 70 millioner munde at mætte med det resultat, at efterspørgslen efter fødevarer i 2030 vil være steget med 50 procent. I mellemtiden vil mængden af agerjord pr. person fortsætte sin langsigtede nedadgående tendens.

Denne sommers ekstreme tørke i USA understreger udfordringens formidable omfang.

Nedgangen i den amerikanske majshøst blev over 100 millioner tons større end ventet. Dette har allerede fået afsmittende effekt på prisen på hvede, som ikke blev tilsvarende berørt af den udeblivende regn. Priserne på begge afgrøder er i løbet af sommeren hoppet i vejret med 100 dollars. De seneste data fra Verdensbanken viser, at fødevarepriserne steg med 10 procent mellem juni og juli, og at de nu har passeret deres tidligere toppunkt fra begyndelsen af 2011.

Der vil gå en rum tid, før disse stigninger slår fuldt igennem for den almindelige forbruger. På kort sigt vil prisen på kød ikke blive påvirket, fordi der lige nu er en overmætning af kød på markedet, hvilket hænger sammen med, at flere dyr er blevet slagtet for at spare dyrefoder. Men allerede fra udgangen af året vil maden blive dyrere.

Panikopkøb

Centralbankerne vil næppe føre nogen opstrammet inflationsbekæmpelse, da prisstigningerne opfattes som et eksternt chok, der vil få negativ indvirkning på forbrugernes købekraft. De bør dog ikke gå ud fra, at prishoppet blot er en engangsforeteelse, da verdens kornlagre er på så lavt et niveau, at kommer der endnu en dårlig høst i 2013, vil resultatet kunne blive nye skyhøje priser, der sandsynligvis vil blive ledsaget af panikkøb, eksportforbud og fødevareoptøjer.

En nylig rapport fra ngo’en Oxfam advarer om, at USA bør forvente yderligere alvorlig tørke over de kommende årtier. »Omkostningerne ved de naturkatastrofer, USA oplevede i 2011, løber op i 14 milliarder dollars, en historisk rekord.«

Det indeværende år har allerede bragt skov- og naturbrande, en orkanstorm, hedebølger i store dele af landet og den alvorligste tørke i et halvt århundred.

Øjeblikket synes opportunt for, at Vesten genovervejer visdommen i sin hidtidige politik over for biobrændstoffer.

Er det er muligt at udvikle et mere intensivt landbrug ved hjælp af hele spektret af teknologiske gennembrud med henblik på at brødføde en større, kødsulten befolkning? Eller er det muligt at nøjes med lavere udbytter ud fra en mere organisk tilgang om at brødføde en mindre befolkning ved at spise mindre kød? Her skal der træffes kritiske valg. Det er næppe muligt at bevæge sig i begge retninger på samme tid.

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Fin artikel.

Der er selvfølgelig intet godt ved at være ramt af tørke, men da den nu kom, så var det godt for verden, at det netop var i USA, den kom. Havde den ramt et u-land, kunne man bare slå det hen.

Det er ligesom med skybruddet sidste år i København. Det blev der talt om.
Der har været skybrud flere steder i Jylland i år. Det er vist allerede glemt.

Først når vi kan se prisstigningerne i supermarkederne, sker der noget. Så kan man sige, at det er for sent, men vi bliver åbenbart ved med at køre i den samme forbrugsrille-dille, indtil grænsen er nået.
Vores politikere burde være vores gode vejledere, men de kan kun vejlede dem, der vil vejledes, og det er der ikke meget der tyder på, at befolkningen vil. Vi går altså planken ud.
Det er Påskeøen om igen.

Så længe der er store områder med hungersnød og fødevareknaphed, så skal mad ikke omsættes til brændstof ! Jeg nedlægger fandme VETO !

Hvedehøsten har også været dårlig i Østeuropa, Central Asien og Indien. Samtidig er forbruget stigende på vækstmarkederne, som det skrives i artiklen.

Taberne er Afrika og de fattige ikke kulbrinte eksporterende lande i Mellemøsten og Nordafrika, der stort set kun har befolkningstilvækst.. I MØNA har vi derfor ikke set det sidste såkaldte Arabiske Forår.

Det Muslimske Broderskab i Egyptens største udfordring er, at skaffe penge til mad på bordet til de 40-45 millioner fattige egyptere der må leve for under USD 2 om dagen, hvoraf hovedparten går til mad, og som stemte på Broderskabet i håb om bedre tider, og ikke fordi de havde nogen som helst ønske om indførelse af demokrati, som dette begreb defineres i Vesten.

Og det bliver værre når også nil-deltaet bliver oversvømmet I løbet af de næstew 30-50år samtidig med en øget tørke I regionen de må se at få vedtaget et maksimum antal på hvor mange børn kvinderne må føde, hvis de sagde 3 pr. Kvinde vil Egypten stabiliseres temmeligt hurtigt og der ville måskle endda være mulighed for at børnene allesammen kunn e få sig tilstrækkeligt med skolegang og mødrene kunne påtage sig andet arbejde end at holde hus... Og passe spædbørn og lave mad !

Morten Pedersen

@ Niels-Holger: "Er det nu befolkningen, som er skurken?" Ja, som Niels-Simon siger har vi de politikere vi vælger. Vi kunne have insisteret på en nul-vækst-løsning, sat forbruget ned på alle fronter, lavet grupper der opdyrker grøntsager i fællesskab til delvis selvforsyning og derfor bekostet mindre transport o.l., vi kunne og kan gøre alt muligt der kunne tegne en bæredygtig fremtid, men får det ikke lige gjort. Det ville da være barnligt ikke at vedkende sig det ansvar i stedet for at kræve at en håndfuld politikere skal tage ansvaret. Hvad er det de ved som vi ikke ved?

Ja vi er jo nødt til at regulere befolkninger ved at undlade individders fødsel. Alternativet vil jo være atømyrde allerede levende mennesker og næh det er for sygt. Og ondt.
så man må jo regne med at det tager tid at stoppe en befolkningtilvækst, men jo dødeligeheden er sansynligtvis så stor at 3 børn pr. Kvinde vil løse problemet, for der vil jo altid være sterile iblandt normalbefolkningen også, samt er der masser af livsfarlige parasitter som dræber svage og syge mennesker I alle aldersgrupper I Egypten og nogle er vist endda umulige af komme af med igen...Der dør jo stort set altid en del unge mænd som følge at hasarderet kørsel og det gør. Desværre et så stort indhug I den mandlige del af befolkningerne at de to køn et lige I antal I starten af 20'erne nærmest overalt på den blå planet....selv og der var flest drenge på fødsels-tidspunktet
Mon ikke er stigende Middelhav vil ødelægge god landbrugsjord I et relativt stort område af Nil-deltaet
Med saltvandsforurening !

Rasmus Kongshøj

Hvis man vil gøre noget ved befolkningstilvæksten, er det eneste effektive middel at frigøre kvinderne. Når kvinder får uddannelse og selvbestemmelse, får de nærmest pr. automatik færre børn.

Ligeledes bør vi stoppe den helt perverse praksis med at brænde mad af som brændstof. Det er fint nok at producere brændstof af affaldsprodukter, men fandeme ikke mad - så må vi i stedet køre mindre i bil. Endvidere må vi se på hvordan landbruget kan forbedres på verdensplan med bedre adgang til kunstgødning og moderne dyrkningsmetoder.

Jens Falkesgaard

Ja, fint at artiklen peger på et meget væsentligt og alvorligt problem.

Jeg ville dog ønske at forfatteren havde taget et enkelt ekstra ord i anvendelse: Klimaforandring.

Niels-Simon Larsen

@Niels-Holger: Skurken? Befolkningen eller kapitalismen skulle du nok have spurgt, hvis jeg kender dig ret.
Kapitalisterne er også en del af befolkningen. Nok ikke en del af folket, som det hed engang.
Det er forkert at gøre befolkningen til en sølle hoben offerlam, det er synd for. Vi har valgmuligheder hver dag, og det gælder om at støtte det evigt skrantende fællesskab.

Jeg kan ikke lide, at man frikender enhver, der handler idiotisk og siger, at det er nogle andres skyld. Det er vores egen skyld, at vi har haft 10 år med VKO, og at den nuværende regering hænger med en vis del af kroppen i vandskorpen.

Det er den sædvanlige brudflade mellem os.

At køre på mad i en verden hvor mange går sultne i seng, burde alle vel kunne se dårskaben i. Der er nu oparbejdet et behov for biobrændstof, og når kriser sætter ind, kan man jo ikke bare lade bilerne stå. Det bliver altså fattige mennesker, der får lov at stå. Det burde enhver kunne se urimeligheden i.

Og husk så lige Niels-Holger, at socialismen har haft sin chance, som den brændte. Derfor gider folk ikke mere socialisme, og befolkningen kan ikke forestille sig noget totalt anderledes. Det kan du og jeg, så lad os angribe fra hver vores side.

Olie- og fødevarekrisen spiller sammen og oliekrisen vil forstærke fødevarekrisen.

Vi bruger fossile brændstoffer til pesticider, kunstgødning, drift af landbrugsmaskiner, transport af fødevarer m.m.

Når olieprisen presses op, vil fødevarepriserne følge efter og lægge et yderligere pres ud over det, som klimakrisen allerede lægger.

Hvor megen magt har befolkningerne når det kommer til stykket?
Folk har rygende travlt med den påtvungne 8+timers arbejdsdag, alle fritidsinteresserne, som de gennem individualismen bliver påduttet for at kunne 'realisere sig selv' så de kan sige de er noget, børn (som til en vis grad er blevet et profileringsprojekt på linje med andre individualisme-aktiviteter), og samtidig er samfundets kompleksitet steget til det ekstreme, så meget få idag kan overskue det, og ingen kan kende det i detaljer. En kompleksitet, som heller ikke vores lovgivere i både kommuner og folketing ikke har en chance for at gennemskue.
Dertil kommer så medierne, som ikke giver os det fulde billede. Ofte er proportionerne forvredet, en del udeladt, analyser fejl-fokuserede eller direkte forkerte.

Hvordan skal et almindeligt mennske, som har rygende travlt have en chance for at sætte sig ind i det, inden landets fremtid afgøres i stemmeboksen?

Og kan det overhovedet afgøres i stemmeboksen? Såkaldte socialister og socialdemokrater over hele europa arbejder for neoliberalismen og hagler nedskæringer ned over samfundene. Hvem kan man stemme på for at få det anderledes? Kan man forvente at en majoritet vil gøre det samme, når højre-dominerede medier dominerer det offentlige rum med dæmoniserende propaganda? Propaganda, som folk ikke har tid til at sætte sig ind i?

Folk skal have det meget værre før der sker noget. Tag et kig på Spanien og Grækenland (nu vil de inddrage grækernes lørdag) eller USA for at se, hvor meget længere danskerne kan komme ned. Og de befolkninger har ikke engang rejst sig endnu.