International kommentar

Ekshacker: Uden nettet føler jeg mig hel

Et tidligere fremtrædende medlem af hackerkollektiverne Anonymous og LulzSec har fået forbud mod at færdes på internettet. Det har givet ham en helt ny virkelighed
Debat
17. september 2012

Sidst jeg var på internettet, var nogle få timer, før politiet kom brasende ind gennem døren til mit hjem på Shetlandsøerne for godt et år siden. Siden da har jeg erklæret mig skyldig i adskillige tilfælde af såkaldt computermisbrug, som jeg sammen med andre begik gennem netværk som Internet Feds, Anonymous og LulzSec.

Vi er flere, der er blevet tiltalt. Nogle af os er desuden blevet tiltalt for at have begået den samme type lovovertrædelser i USA. Bliver vi udleveret og fundet skyldige ved en amerikansk domstol, står vi i værste fald til flere årtiers straf, der skal afsones i et amerikansk fængsel.

I dag er jeg løsladt mod kau-tion, men tvunget til at bære elektronisk fodlænke. Derudover må jeg acceptere, at al adgang til internettet indtil videre er forbudt for mig.

Freden har sænket sig

Jeg bliver ofte spurgt, hvordan det kan lade sig gøre at leve uden nettet. I dag synes det svært at begribe, at mennesker gennem tusinder af år har kunnet udvikle og tilpasse sig uden adgang til denne simple interkonnektivitet. I vores moderne samfund tager vi i den grad internettet for givet, så et samfund uden den dimension er svært at forestille sig. Men skal jeg svare de undrende spørgere med et enkelt ord, vil det være ’fredfyldt’. Mit liv er simpelthen blevet mere fredfyldt, efter jeg røg af nettet.

Jeg har pludselig oplevet nye glæder som at læse aviser i massevis. Og ikke nok med at jeg er holdt op med at opfatte aviser som lige så oldnordiske påfund som Dødehavsrullerne: Jeg er også gået over til at opsøge rigtige butikker for med rigtige penge at købe rigtige produkter. Jeg spekulerer heller ikke konstant på, hvordan jeg skal formulere nye vittige statusopdateringer for at gøre indtryk på mine on-linenetværk, gøre mig fortjent til mine digitale venners opmærksomhed og glæde mig over deres reaktioner og bifald.

Kedeligere tilværelse

Min tilværelse er blevet roligere, langsommere og til tider – det må jeg indrømme – også mere kedelig.

Jeg savner onlinesamværets øjeblikkelige følgeskab, chat-rummenes palaver og den lethed, med hvilken folk med de samme interesser kan finde hinanden. Det siger sig selv, at der ikke er nogen steder i det virkelige liv, hvor man kan indtaste søgeord. Man er nødt til selv at gøre arbejdet.

Men faktisk er der noget sært fascinerende over at være blevet koblet fra de digitale horder. Det er ikke så meget dagligdagens pludselige enkelthed, der fascinerer. På en måde er den faktisk ikke så enkel endda, for mange trivielle opgaver er pludselig blevet meget vanskeligere end før. Det fascinerende er snarere følelsen af, at jeg i dag er i stand til at lukke mine øjne uden at blive bombarderet med blinkende figurer eller konstant summende lyde – hele denne kontante baggrundsmusik, som var min faste ledsager i mine tidlige teenageår, er væk. Det uendelige computer-maratonløb er slut.

Min søvn er blevet mere rolig og fri for afbrydelser. Bøger forekommer nu langt mere interessante. En hel del af min paranoia er forsvundet.

Jeg kan kun beskrive fornemmelsen som en længe savnet udvidelse af et tidligere indskrænket opmærksomhedsfelt.

Det er gået op for mig, at det er vores opmærksomhed, der lider mest under alt for meget online-liv. Vores liv bliver komprimeret til korte reklameagtige sekvenser, soundbites eller tweets. En konstant strøm af vrøvl og ufordøjede informationer fylder skærmside efter skærmside og æder løs af vores kreativitet. Hvis hashtags (#-tegnet, som bruges i Twitter, red.) var riskorn, hvor mange sultende familier i verden kunne vi så ikke brødføde? Jeg aner det ikke – og nu kan jeg ikke engang google det.

Jeg vil ikke kalde min specielle erfaring for en mirakelkur eller sætte den op på nogen form for terapeutisk piedestal. Men jeg kan med sikkerhed sige, at det permanente fravær af internetadgang i mit liv har gjort mig til et andet og mere helt menneske.

Når jeg tænker på, at jeg lige fra mine tidlige teenageår og frem til min anholdelse sad klistret til skærmen hver eneste dag, ville jeg aldrig have troet, at jeg nogensinde skulle få denne tanke.

Tag en kold tyrker

I mit tidligere liv var tanken om ikke at have adgang til internettet udelukket. Men når jeg nu – og det skal ikke lyde frelst eller som en eller anden forudsigelig følge af at være blevet tvunget til en kold tyrker – ser tilbage på udskrifterne fra mine onlinechats (der i mit tilfælde bliver fremlagt som retsligt bevismateriale og det i store mængder) – kan jeg ærligt talt ikke lade være med at undre mig over, hvad al den ballade dog handlede om.

Mit ærinde er ikke at tage stilling til, om hackergrupper generelt burde holde op med at tage sig selv så alvorligt. Jeg ønsker blot at dele min rent personlige erfaring: Jeg blev suget fuldstændig ind i hackerverdenen og i det sådan grad, at jeg til sidst glemte, hvor nemt det er bare at klappe låget ned på sin bærbare computer.

Jeg håber, at andre i en lignende situation vil beslutte sig for at holde en kort pause fra internettet – måske bare i en uge – og se, om ikke de oplever de samme helsebringende effekter. Det kan aldrig skade at prøve.

 

Jake Davis er forhenværende hacker

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Fin lille reminder.
Der er desuden forskning, der tyder på, at hyppig internetbrug faktisk ændrer hjernens struktur, så den bliver dårligere til at håndtere mere kontinuære informationsstrømme, såsom at koncentrere sig om at læse en bog.

Det må være et generationsspørgsmål.

Jens Overgaard Bjerre

Det samme må gælde tv eller som vi kaldte det i gamle dage: fjern-synet. Man bliver stresset og mere eller mindre en hjernevasket idiot, som glor på en redigeret (her: udvalgt af andre) verden, i stedet for at deltage i den virkelige.

@Tor: Nogen kilder til at underbygge dette?
Jeg spørger af interesse. Jeg kan ikke tro, det er videnskabelig belæg for dette.

Så kommer regeringen eller EU nok snart med et lovforslag om forbud mod brug af nettet...!

@Tor Brandt og Benny Jensen:

Der er lavet en film om den nye online-generation og vores internet-relaterede kognitive ændringer, Digital Nation.

Den blev vist på DR2 engang og kan ses gratis her:

http://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/digitalnation/