Læserbrev

Forfejlet kritik af Finansministeriet

13. september 2012

Den 10. september bragte Information et indlæg fra De Økologiske Råd under overskriften ’Finansministeriets regnemetoder er tynget af politisk arvegods’. Baggrunden for artiklen er et fag-

økonomisk seminar, som vi i tænketanken Kraka har arrangeret i samarbejde med forskningsnetværket EPRN.

Kritik af ministerierne er en vigtig disciplin – de skal testes godt og grundigt. Men Det Økologiske Råds udlægning af, hvad der rent faktisk foregik på seminaret, er svær at genkende.

Som det væsentligste kritiserer Det Økologiske Råd Finansministeriet for at politisere, fordi man i samfundsøkonomiske projektvurderinger inddrager en såkaldt skatteforvridningsfaktor. Faktoren tager højde for, at skattefinansiering af projekterne typisk reducerer den økonomiske aktivitet. F.eks. giver en høj indkomstskat lavere arbejdsudbud og dermed lavere produktion. Faktoren medfører, at færre projekter bliver vurderet rentable.

Kritikken er imidlertid uberettiget. Der har hidtil været klart fagligt belæg for at medtage skatteforvridningsfaktoren. Princippet har endda et navn – den modificerede Samuelson-regel. Det har der været konsensus om i den økonomiske litteratur og i mange lande.

Professor, Claus Thustrup Kreiner og senioranalytiker Nikolaj Verdelin har imidlertid nu i et anset tidsskrift publiceret en glimrende videnskabelig artikel, der sætter spørgsmålstegn ved anvendelsen af forvridningsfaktoren. Det er interessant og vigtigt, og det var bl.a. derfor, vi valgte at afholde seminaret.

Åben faglig debat
Er der så behov for at justere en mangeårig og internationalt udbredt praksis – og hvordan skal det gøres? Det svarede seminaret ikke endeligt på. Der er tale om en stadig uafklaret faglig debat.

Finansministeriets repræsentant deltog åbenhjertigt i den faglige debat og bemærkede, at han med interesse ville læse Kreiner-Verdelin artiklen. Man vil i finansministeriet overveje, om regnemetoden skal justeres – i modsætning til hvad Det Økologiske Råd hævder i artiklen.

Vi er i Kraka glade for, at vi har kunnet bringe forskere og økonomiske praktikere sammen til en åben faglig debat, og der er alle forhåbentlig blevet klogere. Desværre har Det Økologiske Råd med sin egen politiserende udlægning bidraget til, at diskussionen næste gang måske bliver mindre åben.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Hvad er en cheføkonom for en størrelse? Er det den fagperson, som stå for den korrekte udlægning af de kanoniske skifter og udelukkelse af enhver apokryf tolkning?

'Desværre har Det Økologiske Råd med sin egen politiserende udlægning bidraget til, at diskussionen næste gang måske bliver mindre åben.'

Jeg skal undlade at udlægge, hvad cheffortolkeren bidrager til, men det er næppe åbenhed.

"En stadig uafklaret faglig debat mellem økonomer."
Efter så mange år med krise,
minder det måske mere om teologi end bevisførelse.

Igen denne fokus på arbejdsudbud; men i realiteten var vi bedre tjent med, at der var overflod af arbejdspladser, folk kunne vælge imellem. Så kunne kapitalisterne få lov til at betale rimeligt for deres forfængelige trang til at få deres egne ting i produktion.