Hvad er det for en mediemanipulation SF’s påståede nestor Aage Frandsen har gang i med sine udtalelser til Information? En så erfaren politiker, som han anses for at være, ved, at der er verdener til forskel på at sidde i regering og at være støtteparti.
SF er for første gang i regering og skal føre centrum-venstre politik i et Folketing med et centrum-højre-flertal. Det lykkes ganske flot selvom det – naturligvis – koster på retten til at promovere særstandpunkter. Og især da at stemme for dem. Den begrænsning har mange svært ved at forstå, selv dygtige journalister på Information, men vel ikke Aage Frandsen? At SF’s ledelse ikke altid har været lige elegant eller hjælpsom i kommunikationen til omverdenen, har den fået mange bank for, også af mig. Jeg har også tit oplevet en træls sendrægtighed, når der skulle svares. Men vi erfarne gamle medlemmer må da ikke af bare fortørnelse ødelægge SFs vigtige projekt. En nestor er ikke en ronkedor!
Det eneste, Aage Frandsen får ud af at lufte sin surhed, er at fodre surheden hos andre, måske endda så effektivt, at den vokser sig stor og styrer stemmeafgivningen til vores formandsvalg, så hele stemningen omkring det præges af ’pay-back’-time.
Bliver det sådan en suppe, der efterfølgende skal opereres i, bliver det endnu mere vanskeligt at få vores politik igennem – uanset hvem af de to der vælges.
Krag har, hvad der skal til
Vi har brug for en politisk erfaren og kompetent leder, men også en, der lytter, lærer og svarer. Når jeg støtter Astrid (Krag, red.), er det ikke for at rette ind efter ledelsens kommandoer (den slags har jeg altid været ringere til end f.eks Aage Frandsen); det er, fordi jeg har set og erfaret, at hun kan leve op til kravene. Også hende har jeg især tidligere været efter med bister kritik af både form og udtalelser, men hun reagerer kvalificeret, det giver troværdighed.
Men også hun kan få store problemer, hvis nestorer synes det er sjovere at være oppositionspolitikere med fuld støj og opmærksomhed, end at SF får reel og sammenhængende indflydelse på regeringens politik. Og det sidste er vel også Aage Frandsens projekt, ikke?
Margrete Auken, MEP og tidligere MF (SF)
Margrethe Auken: "Vi har brug for en politisk erfaren og kompetent leder, men også en, der lytter, lærer og svarer".
Undskyld, jeg nævner det, men Astrid Krag har i forb. med det kommende slutdepot for lav og mellemaktivt affald, hverken lyttet, lært eller svaret.
Se evt. mit læserbrev i Skive Folkeblad dd:
http://skivefolkeblad.dk/article/20120925/DEBAT/120929935/-1/debat
Frandsen vil af med den neoliberalistiske børnehave og redde sit parti, det har intet med "surhed" at gøre.
Margrethe Auken skriver godt, men er højrefjøj i partiet, og derfor naturligvis Krag-tilhænger.
Aage Frandsen har meget mere dybde og tyngde i sine synspunkter, han tegner det egentlige SF, hvorimod Margrethe tegne det overfladiske og smarte SF.
Hvorfor kæmper SF deres interne kampe via medierne?
Taler de ikke sammen i det parti?
Godt spørgsmål.
At være i regering kan da ikke være et selvstændigt projekt? Hvis man ikke kan få gennemført de synspunkter, man har, skal man da holde sig langt væk.
@Lise Lotte
Har du ikke selv besvaret det spørgsmål?
Søren Lom
Jeg håber da, de taler sammen.
Dette minder bare om.. du ved, sådan et ældre ægtepar, som har været gift ud over enhver rimelighed, og som taler sammen gennem hunden. "Nå lille Prik, nu har faar/moar opført sig dumt igen, her skal du ha' en en lille godbid? God hund. Komsådasse op i sofaen."
Jeg troede, Astrid Krag var fra Dansk Folkeparti, men det var måske en anden Astrid Krag, der i Inf. den 23.6.2011 kaldte det "et fint signal at sende, at du skal være påpasselig med, hvor du tager kniv med hen."
Der var tale om en 14-årig dreng, som Astrid Krag gerne så landsforvist for en bagatel-overtrædelse af knivloven.
Min tante på 84 har en kniv liggende i bilens handskerum, når hun skal på svampejagt i skoven. Det må så ifølge Astrid Krag være et fint signal at sende hende i fængsel på livstid.
Endnu en neoliberal der tihører en fløj i et parti der har overtaget magten og ikke vil lytte til sit bagland.
@ M. Auken
Aage Frandsen tillod sig bare at sige fra overfor den neo-liberale diskurs, som også har indtaget SF. Der er simpelthen blevet solgt ud af de værdier, som i mine øjne var partiets eksistensberettigelse. Hvor er solidariteten henne i den skattereform, som blev udtænkt i SF-ministerium?
Som socialist har jeg kun Enhedslisten tilbage at sætte kryds ved.
Jeg tror ikke det handler om Aage Frandsen, men om at støtte Astrid Kragh. Det er da tydeligt at hun er nervøs for, at den "forkerte" vinder formandsvalget.
Mvh
Det er interessant at opleve at flere og flere politikere har billedet af politiske uenigheder som 'kommunikationsproblemer'. Medlemmerne har ikke forstået budskabet og kommer derfor med helt forkerte udmeldinger, og må derfor korrigeres. Man får næsten billedet af, at det eneste SF nu mangler er partiklovnen med rød næse, som kommer og kilder de genstridige medlemmer så de falder til ro igen og lader ledelsen lægge linien.
Det er svært at forstå, at de ledende kadrer ikke nu har fattett, at der er et problem, og forsøger at slå bro til de, der er frustrerede over SF's pragmatiske højredrejning.
Med de ressourcer ledelsen mobilisere internt og eksternt kan man formodentlig vinde formandsvalget med et lille flertal, men man kan næppe banke mindretallet på plads--endsige vælgerne--som man kunne den grædende Lisbeth Bech Poulsen eller den standhaftige Öclem Cekic.
Det forekommer hovedløst, og vedkommer ikke kun SF, fordi vi har brug for et SF, der trækker på den rigtige side.
Kære Margrethe
Du går efter manden i stedet for efter bolden. - Og det er du jo ikke den eneste der gør - der har jeg efterhånden hørt fra mange - både Astrid og Annette støtter.
Argumenter mod Åge, i stedet for bare at skælde ham ud - det vil vi alle være bedre tjent med - lad os få en politisk debat og ikke mudderkastning.
Aage Frandsen er ikke imod SF’s regeringsdeltagelse. Han er dog af den opfattelse, at SF er nødt til at markere sig mere ’selvstændigt’. Han forstår f.eks. ikke, at der blev taget ’sådan på vej’ over, at formandskandidaten Annette Vilhelmsen nævnte muligheden for en fleksibel dagpengeperiode. Han synes derimod, der må være plads til, at partierne hver for sig lufter visioner for fremtiden.
»Man skal selvfølgelig altid overveje, hvad det er, man melder ud, og hvordan man gør det. Men inden man går ind i forhandlingslokalet, kan man godt sige noget om, hvad man mener. Når man går ud, er man nødt til at være enige. Det er jo også derfor, at alle SF’s folketingsmedlemmer med en enkelt undtagelse siger, at skattereformen er okay – selvom der var en del, der mente, at det var den ikke. Der var elementer i den, som man ikke var tilfreds med, men man bøjer sig.«
»Det er lidt imponerende – og det er ikke ment positivt her – at man fra SF’s side i den grad tilslutter sig mange af de ting i ØMU’en, som man har været imod. Man siger ja til mange ting, som i al fald ikke tidligere var SF-politik. Og jeg synes også, at det er overraskende, at Socialdemokraterne siger ja til det.«
»Jeg er stor tilhænger af det, man kalder ’samtalen’. Og det er det, jeg tror, Annette kan bidrage med. Jeg er meget påvirket af en person som Hal Kochs tankegang omkring demokratiet som samtalen, hvor man respekterer og lytter til modparten og derefter ser, om man kan blive enige. Det synes jeg, det har knebet med i SF de seneste år. Der er kørt et tog og dem, der ikke var med på toget, kunne stå på perronen. Der var ikke brug for dem.«
»Og jeg ved godt, at man ikke kan inddrage alle hele tiden. Det er slet ikke det. Men jeg mener sagtens, at man i langt højere grad kan inddrage. Jeg har da lavet finanslove fire gange, hvor vi har haft både hovedbestyrelse og forretningsudvalg inde over for at godkende.«
http://www.information.dk/311738
Hvis man går tilbage og læser det interview Frandsen deltog i, synes jeg at det er betænkeligt hvordan en række mådeholdne
(Beklager dobbeltindlæg. Tastefejl.)
Hvis man går tilbage og læser det interview Frandsen deltog i, synes jeg at det er betænkeligt hvordan en række mådeholdne - næsten uskyldige - holdningstilkendegivelser fra Aage Frandsen bliver mødt med personangreb og trusler om "payback" fra først Jesper Petersen og nu Margrethe Auken. Er det den linje man skal forvente overfor anderledes-tænkende de næste mange år frem hvis Astrid Krag bliver valgt som formand?
"En så erfaren politiker, som han anses for at være, ved, at der er verdener til forskel på at sidde i regering og at være støtteparti."
Hvis dette er rigtigt, hvad stemmer vi så på til valget?
Der skal og børe være noget at vælge imellem Margrete - det er det hele
Margrethe Auken kæmper for noget, som allerede er dødt. Begge kandidater melder nu ud, at partiet bør markere sig selvstændigt i næste valgkamp. http://politiken.dk/politik/ECE1764412/sf-vil-gaa-solo-ved-naeste-valg
Du har ret Margrethe Auken!
Det er rigtigt svært at sluge, og at se på at SF er medvirkende til at afvikle velfærdsstaten, uden modstand og uden i det mindste mellem linjerne at give udtryk for, at de er solidariske med deres vælgere og deres bagland.
Det var svært at sluge, at de Radikale ville/vil forringe dagpengene og overførsels indkomsterne, det var endnu svære at fordøje, at Socialdemokraterne ville, det var umuligt at forestille sig at SF ville.
Men vi står samme som man nu siger om, at afvikle velfærdsstaten, vi står nu sammen mod de ledige, for vi får fuld beskæftigelse, før eller siden, måske, engang langt, langt ude i fremtiden.
I den lange vente tid, på de lange vinteraftner, mister de arbejdsløse deres eksistensgrundlag, mens de må høre på, at det ene og alene er deres skyld, at landet er i økonomisk ruin, mens de må se på bankpakker i 2 ciffrede millionbeløbs størrelser, blive spredt ud som karameller på sidste skole dag, forårsaget af alle dem der har arbejde, mens de må høre på valgparoler om solidaritet.
Svært at forstå, for ganske almindelige mennesker er det, ja, for vi almindelige mennesker, manden og kvinden på gulvet, forstår os jo ikke på politik, eller på noget som helst andet vi sidder bare og venter på at miste vore eksistensgrundlag uden at kunne gøre noget for at forhindre det.
Hvis nedenstående udtalelse er i samklang med Helle Thorning og Corydons mening om SF og om regeringssamarbejdet med dem, så har SF kun ét at gøre: Afslutte samarbejdet med regeringspartnerne i S og R straks efter SF's formandsvalg. At forestille sig, at de skal sidde i regering med "fjenderne" og føre ”forkert” politik i yderligere tre år er ikke bare latterligt, men totalt ødelæggende for SF’s troværdighed - og værdighed.
Nedenstående stammer herfra:
http://jyllands-posten.dk/politik/article4852182.ece
"Også Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, erklærer den røde duo for død.
»Det giver slet ingen mening at tale om at lave noget fælles S-SF uden om De Radikale. At vi har fået De Radikale med i regering og har et loyalt samarbejde med dem, betyder, at S-SF-aksen ikke længere findes,« siger han."
I øvrigt mener jeg, at Astrid Krag for at fremme sin egen chance for at vinde formandsvalget handler i panik med udmeldingen om sololøb efter næste valg- og hun AFSLØRER, at hun i bund og grund er for umoden og uerfaren som formand for SF ved allerede nu at undsige regeringsgrundlaget, der jo ellers indtil i dag har været hendes og möger-fløjens mantra, hver gang SF har været udsat for kritik af deres politiske indflydelse i regeringen.
I dag kommer Astrid Krag og SF frem med at næste valgkamp skal kæmpes alene, at det skal være mere tydeligt for medlemmer og vælgere hvad SF politik er... Måske har de endelig læst skriften på væggen i toppen og forstået at det ikke kun er kommunikationsproblemer. Hvis ikke Annette W bliver valgt har hun om ikke andet fået taget hul på de problemer SF har og tvunget ledelsen til at se virkeligheden i øjnene. Må medlemmerne vælge den rette formand så partiet Socialistisk Folkeparti igen kan arbejde for socialistiske løsninger på samfundets udfordringer...
Når jeg læser, at Magnus Heunicke i forbindelse med Krags udmelding har udtalt, at ”alliancen mellem S og SF allerede blev brudt, da de to partier trådte i regering med De Radikale” i nedenstående link:
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-57579278:s-og-r-bekymrede-over-kr...å
så kan jeg kun opfatte det som, at Thorning og Corydon bevidst, kynisk og løgnagtigt overfor vælgerne har misbrugt Søvndal (og SF) som garanten for at der, hvis de vandt magten, skulle føres en social retfærdig politik, der ville tilgodese de ”svage” i samfundet (syge, ledige, handicappede, pensionister og fattige), og som "løftestang" til at få vippet VKO ned fra regeringstaburetterne. (Hvem husker ikke, da Thorning og Søvndal stod side om side og proklamerede, at De radikale ikke ville få lov til at flytte så meget som et komma på S’ og SF’s politik, hvis de sammen kom til magten?).
Ekstra Bladet skriver i dag i deres papiravis med ordet INFAM som overskrift:
”Den radikale Marianne Jelved siger kategorisk nej til at lempe på de nye dagpengeregler. Hun siger til Jyllandsposten: - ”Det handler ikke om at redde mennesker. Det handler om at få et system, der fungerer hensigtsmæssigt.”
Jeg er helt enig med Ekstra Bladet om, at det er infamt udtrykt. Men befriende ærlig snak fra dette politisk antikvariske kvindemenneske! For hun røber jo tydeligt og helt åbenlyst, hvad det er denne regering står for og mener om vælgerne. Især dem, der har været så uheldige at blive ofre i deres kyniske spil om ”øget arbejdsudbud”.
Jeg væmmes over denne regering!
Vi ved jo at mor støtter Ida.
- og Ida vil gerne forære Gade en ministerpost.
Det er logisk det er tredje geled i SF der er sendt i medierne for at angribe Vilhelmsen og hendes støtter.
I øjeblikket skal Krag jo fremstå som samlende figur.
Glemt har vi alle, hvordan det gik den skuffede Meta Fuglsang, den grædende Lisbeth og den modige Øzlem.
Men det er immervæk urkomisk, når man påstår Astrid Krag skal vælges på grund af sin erfaring.
Hvis ministererfaring slår mange år i byrådet, mange års erhvervserfaring, et mere vægtigt og færdiggjort uddannelsesforløb, en længere periode i politik, havde det så ikke været bedre at vælge en minister, der ikke havde barslet en stor del af ministertiden.
Jeg skal da love for, at Astrid Krag pludselig er blevet glødende SF'er:
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-57577095:krag-om-løkke-kald-ham-lars-løntrykker.html
Undskyld mig. Det er DYBT utroværdigt fra en minister, der glad og hovedløst har været med til - og agter at fortsætte med de næste tre år - at føre en radikal politik, det yderligere vil forringe vilkårene for de svageste samfundsborgere.
Lykke Johansen
"Når jeg læser, at Magnus Heunicke i forbindelse med Krags udmelding har udtalt, at ”alliancen mellem S og SF allerede blev brudt, da de to partier trådte i regering med De Radikale” i nedenstående link:
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-57579278:s-og-r-bekymrede-over-kr...å
så kan jeg kun opfatte det som, at Thorning og Corydon bevidst, kynisk og løgnagtigt overfor vælgerne har misbrugt Søvndal (og SF) som garanten for at der, hvis de vandt magten, skulle føres en social retfærdig politik, der ville tilgodese de ”svage” i samfundet (syge, ledige, handicappede, pensionister og fattige), og som “løftestang” til at få vippet VKO ned fra regeringstaburetterne. (Hvem husker ikke, da Thorning og Søvndal stod side om side og proklamerede, at De radikale ikke ville få lov til at flytte så meget som et komma på S’ og SF’s politik, hvis de sammen kom til magten?)."
Så vidt jeg husker talte Søvndal om deres fælles udspil, og uden jeg skal bevæge mig ud i et større forsvar for Villy, er det jo sikkert også det der er sket. S-SF's oprindelige udspil er nok i fint behold i de interne S-SF mapper, men det er jo pivende ligegyldigt hvis der ikke er 90 mandater for det. Så bliver udspillet aldrig politik.
Og hvis nogen - vælger eller politiker - tror at R nogensinde ville gå med i en regering uden at sætte deres fingeraftryk på den førte politik, så kan jeg kun ryste på hovedet.
At det så sandsynligvis ender med at SF kryber tilbage i hængekøjen som de første mange årtier af deres eksistens, ja det skal man ikke begræde.
Hvad vil mest sandsynligt hurtigst føre til regeringens fald og Lars Løkkes tilbagevenden--en sejr til Krag eller en sejr til Vilhelmsen?
Man kan sagtens argumentere for, at en sejr til Krag hurtigst vil føre til regeringens fald.
Enten vil den nu stærkt venstreorientede Krag stille krav, der fører til et brud med de radikale, eller også vil hun, som mange frygter, fortsætte linien fra før formandsvalget, og den efterfølgende ballade og medlemsflugt vil alligevel snart tvinge partiet ud af regeringskontorerne.
Den nu mildt højredrejende og regeringsvenlige Vilhelmsen vil derimod nok efter en passende ofring af for eksempel Møgher være i stand til at finde fodslag med de radikale uden at hverken højre eller venstresiden af partiet vil udvandre.
Efter denne analyse vil Vilhelmsen altså sikre regeringen det længere liv.
Om analysen er troværdig eller ej, ved jeg ikke, men hvis TV2News og de andre højremedier tror på den, så vil vi se dem give Krag større og mere positiv eksponering end Vilhelmsen. Så vidt jeg kan se, er det allerede begyndt.
Hvad vil mest sandsynligt hurtigst føre til regeringens fald og Lars Løkkes tilbagevenden--en sejr til Krag eller en sejr til Vilhelmsen?
Man kan sagtens argumentere for, at en sejr til Krag hurtigst vil føre til regeringens fald.
Enten vil den nu stærkt venstreorientede Krag stille krav, der fører til et brud med de radikale, eller også vil hun, som mange frygter, fortsætte linien fra før formandsvalget, og den efterfølgende ballade og medlemsflugt vil alligevel snart tvinge partiet ud af regeringskontorerne.
Den nu mildt højredrejende og regeringsvenlige Vilhelmsen vil derimod nok efter en passende ofring af for eksempel Møgher være i stand til at finde fodslag med de radikale uden at hverken højre eller venstresiden af partiet vil udvandre.
Efter denne analyse vil Vilhelmsen altså sikre regeringen det længere liv.
Om analysen er troværdig eller ej, ved jeg ikke, men hvis TV2News og de andre højremedier tror på den, så vil vi se dem give Krag større og mere positiv eksponering end Vilhelmsen. Så vidt jeg kan se, er det allerede begyndt.
@Thomas Krogh.
Du lægger da ikke skjul på dit politiske ståsted i dit svar til mig.
For at begynde med din sidste kommentar om, at SF sandsynligvis kryber tilbage i hængekøjen, og at det ikke skal begrædes, så jeg dybt uenig med dig. SF har NADA indflydelse INDENFOR regeringssamarbejdet. (Med mindre du mener, at möger-fløjen, der sammen med Corydon er mere borgerlig end de borgerlige, er SF-politik fører SF-politik). Ved at stå udenfor regeringen kan Annette Vilhelmsens fløj, den der ønsker at føre SF’s oprindelige politik, som Søvndal skrottede for en ministerbil igen få indflydelse – og måske endda påvirke S’ og R’s love i en mere positiv retning.
I regeringen bruges SF udelukkende som alibi - og stemmekvæg - for S' og R's uhyrlige politik, hvor disse - som VKR – vælger at tilgodese de økonomisk bedst stillede med penge, som de ikke har behov for, og en nederdrægtig nedskæringspolitik overfor dem, der i virkeligheden har langt mere brug for et økonomisk løft. Mange af dem til helt nødvendige udgifter. Såsom tandlægebesøg, sko og vintertøj.
Du skriver, at så vidt du husker, så talte Søvndal om deres fælles udspil. Det gjorde Thorning også. Og BEGGE TO snakkede mod bedre viden, da de udbredte sig om deres fælles projekt, fordi de udmærket vidste, at de ikke ville få 90 mandater tilsammen og at Margrethe Vestagers parti derfor skulle med i deres regering for at nå det magiske tal for at kunne føre politik sammen.
Derfor var det en UHÆDERLIG (for at sige det pænt) udmelding, da de forkyndte, at R ingen indflydelse ville få i en regering med dem. Du, jeg og et stort antal vælgere vidste udmærket, at det var løgn, men Thorning og Søvndal satsede på, at tilpas mange vælgere ville hoppe på limpinden og give SF deres stemme ved valget.
Operationen lykkedes, men regeringen er færdig om senest tre år.
Sådan er det jo…
Lykke Johansen,
"Du lægger da ikke skjul på dit politiske ståsted i dit svar til mig. "
Jeg er af den gamle skole. Jeg fægter med åben pande. :-)
--
"For at begynde med din sidste kommentar om, at SF sandsynligvis kryber tilbage i hængekøjen, og at det ikke skal begrædes, så jeg dybt uenig med dig. SF har NADA indflydelse INDENFOR regeringssamarbejdet. (Med mindre du mener, at möger-fløjen, der sammen med Corydon er mere borgerlig end de borgerlige, er SF-politik fører SF-politik). Ved at stå udenfor regeringen kan Annette Vilhelmsens fløj, den der ønsker at føre SF’s oprindelige politik, som Søvndal skrottede for en ministerbil igen få indflydelse – og måske endda påvirke S’ og R’s love i en mere positiv retning. "
Det er muligt. Jeg tvivler bare på at det kommer til at ske i praksis. i 90'erne stod SF på sidelinien, og selvom de udgjorde et parlamentarisk grundlag for Nyrup og co, var deres indflydelse begrænset. Selvom det udefra kan se ud som om det er hip som hap, så er den politiske indflydelse langt langt større indenfor en regering, end udenfor.
Hvormange konkrete fingeraftryk fik SF sat på dansk politik i 90'erne?
--
"I regeringen bruges SF udelukkende som alibi - og stemmekvæg - for S’ og R’s uhyrlige politik, hvor disse - som VKR – vælger at tilgodese de økonomisk bedst stillede med penge, som de ikke har behov for, og en nederdrægtig nedskæringspolitik overfor dem, der i virkeligheden har langt mere brug for et økonomisk løft. Mange af dem til helt nødvendige udgifter. Såsom tandlægebesøg, sko og vintertøj."
Det kan dårligt skyldes mangel på offentlige midler, eftersom disse - som vist i mange andre tråde - bare er tonset opad, og både i faste priser og som procent af vores BNP aldrig har været større. Regeringen har et klart ansvar for at sikre at disse udgifter *ikke* øges i en gældsspiral som vi har oplevet tidligere. Og der er vel heller ingen grund til at vi forsøger at øge vores skattetryk udover den verdensrekord vi har i dag?
Hvis der mangler penge til nogle bestemte grupper, så find dem indenfor de eksisterende budgetter. Pointen er at vi selvsagt ikke skal belaste samfundet som helhed med større offentlige udgifter i en tid hvor vi har en letargisk økonomisk vækst - som endda alene holdes kørende af eksporten.
--
"Du skriver, at så vidt du husker, så talte Søvndal om deres fælles udspil. Det gjorde Thorning også. Og BEGGE TO snakkede mod bedre viden, da de udbredte sig om deres fælles projekt, fordi de udmærket vidste, at de ikke ville få 90 mandater tilsammen og at Margrethe Vestagers parti derfor skulle med i deres regering for at nå det magiske tal for at kunne føre politik sammen."
Muligvis, og jeg skal da heller ikke - det vil være ret uvant for mig - gå ud i et forsvar for Helle og Villy. Der er blot stadigt forskel på et udspil, og på den politik man kan få stemmer for. Og hvis de radikale siger "nej", så kan Helle og Villy slå nok så mange gange i bordet - parlamentarisme handler om at tælle til 90. Og du skal ikke bilde mig ind at nder har været vælgere der ikke var udmærket klar over at R ville have indflydelse for at gå med i en regering.
--
"Derfor var det en UHÆDERLIG (for at sige det pænt) udmelding, da de forkyndte, at R ingen indflydelse ville få i en regering med dem. Du, jeg og et stort antal vælgere vidste udmærket, at det var løgn, men Thorning og Søvndal satsede på, at tilpas mange vælgere ville hoppe på limpinden og give SF deres stemme ved valget. "
Tror du seriøst at der er mange der har opfattet det på den måde? Den håndfuld S-SF-EL-vælgere jeg kender har da alle været helt klar over hvad R ville betyde - omend det da har været svingende hvad de troede der ville komme af indrømmelser.
Jeg tror måske det skal opfattes på en anden måde - S og SF sidder stadigt til regeringsmøderne med deres fælles udspil som er uændret (selvom aksen er væk), men skal jo dagligt finde et fælles fodslag med R som ikke var med i noget udspil - og som gik til valg på et helt, helt andet udspil.
--
"Operationen lykkedes, men regeringen er færdig om senest tre år.
Sådan er det jo…"
Måske. Men folkestemningerne kan vende - og vende hurtigt. Opbakningen til en rent rød regering har vel aldrig været lavere - S-SF-EL ligger vel på omkring 34% i meningsmålingerne - men en midtersøgende regering er stadigt en mulighed. Også om 3 år.
Masser af indmeldelser i SF de seneste dage tyder på at partiet skal kuppes. Sandsynligvis af Krag-tilhængere.
http://www.bt.dk/politik/sf-ballade-nye-medlemmer-vil-kuppe-formandsvalg
Taber Annette Vilhelmsen formandskampen, forudser jeg endnu mere ballade i SF, der vil resultere i en sprængning af partiet i to fraktioner.
Sker det, så er der for alvor problemer for regerings samarbejdet og for regeringen.
Og det er i grunden ikke så galt. ;-)
Altså partiet har ca. 15.000 medlemmer, så selvom et trecifret antal indmeldelser skal have forekommet, kan det jo være mellem 100 og 999, hvilket næppe er nok til at "kuppe" partiet.
http://parti.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=10963
Det er muligt, at Astrid Krag mener, hun har brug for al den støtte, hun kan få i formandsvalget, men den støtte hun får fra Steen Gade og Margrethe Auken vil efter alt at dømme være at ligne ved den støtte rebet yder den hængte!
For “folk” der kender bare lidt til SF’s historie, er der INTET overhovedet intet overraskende i
denne intrigante stinker fra Steen Gade eller samme fra Margrethe Auken i dagens Information, der er intet nyt under solen.
De to politiske nulliteter, hvis politisk ego’er og medieadgang er omvendt proportional med deres realpolitiske resultater, og hvis indre styringsmekanisme er illoyalitet og intrigemagerens - spørg Holger K. hvis formandskab de to – sammen med nogle stykker til i glemselens politisk mørke - gjorde alt for at ødelægge.
Slet ikke kun af politiske grunde men i lige stort omfang af personlig og arrogant forsmædelse over det forrige tabte formandsvalg, som de aldrig er kommet sig over. Så nu er det nulliteternes ”pay back time” måske belønnet med en afdanket ministerpost eller to til fløjen.
Havde man fulgt mit råd dengang i 90’erne, så skulle de have været gelejdet ud af SF, som i sin tid “de fem”, så havde partiets dagsform og fremtid set helt anderledes ud i dag.
Dette burde både Astrid Krag og Anette Wilhelmsen besinde sig på uanset, hvem der vinder.
Jørgen Garb
Undskyld mig Jørgen, men du overrasker mig bestandigt med den der bittre og kværulantiske tone.
Ja vi er da et par stykker der kender til partiet indefra i den nævnte periode. Men uanset hvad man mener om Steen, Jørgen så er han ikke og har aldrig været intrigant eller tilhørt den mennesketype der bærer nag. Desuden gik han jo næsten direkte til et fremragende job i miljøstyrelsen.
Steen som formand ville bare have betydet at man have forladt hængekøjen lidt tidligere end det blev tilfældet. Det ville i mine øjne være sket på et bedre tidspunkt. Et tidspunkt hvor de mere ideologisk betingede positioner (marx) stod stærkere i SF (om end desværre ikke i den bedste udgave) og de sovjetfrustrerede og den de postmoderniske nonsens endnu ikke havde undermineret alt. Ikke mindst ville have stået i en bedre position når det gjalt om mulighederne for at hjælpe Nyrup ud af morasset – han havde jo ryggen mod muren på det tidspunkt og det eneste der konm ud af hele den rådvildhed var ti lange år med Fog.
SF skulle ud af den hængekøje - det dur ikke at sidde som vi gjorde det i 89 med en helvedes masse mandater der ikke kunne bruges til ret meget andet end protesterier. Det nogen af jer hånligt betegnede som ’højskolesocialisme’ var sgu ikke dårligere stillet end den der firkantede strukturmarxisme flere af I andre dyrkede på tidspunktet. Relateten er at anti EU positionen var idiotisk, at den grønne position burde ogf skulle styrkes og at SF burde ind der hvor der er taburetter og indflydelse på den livsnære politik. Det var kun et spørgsmål om hvordan det skulle gøres og desværre fik livsfornægterne (sådan nogen som dig selv) overtaget på et tidspunkt hvor man burde have grebet om nælden og påbegyndt den nødvendige folkelige nyorientering.
Vi fik så Holger – som jeg da holder meget af sådan menneskeligt set - men ironisk var det at det netop var ham der slog ind på den linie du nu protesterer imod. Det var ham der banede vejen for Villy - begge gjorde selv hvad Steen ville have gjort et årti tidligere - blot synes man især under Villy at have kastet enhver skygge af barn (de ideologisk strategiske overvejelser) helt ud med badevandet og i stedet omklamrede man så den der flod af postmodernistiske relativister fra SFU. På den baggrund gik man så i valgkamp på en måde så man hvert øjeblik ventede et pressemøde hvor Villey ville erklære at nu vi alligevel nu er gået så langt har vores ledelse beslutte at nedlægge SF og melde os ind i Socialidemokratiet revl og krat (der var sgu kun et skridt fra den totale indmeldelse – og sceneriet var sgu forbløffende – ikke mindst når man betænker at de var dine folk der banede vejen Jørgen – det var Holger, det var Aage, Asbjørn etc etc) og hvad værre er, at da man med åben pande væbnede sig til det store bravalderslag og kampen om taburetterne – samtidig med at man forholdt men sig totalt urealistisk til de Radikales politiske position. Man mente tilsyneladende at bare man sådan næsten meldte sig ind i S så ville de radikale forsvinde. Man undervurdererede de radikale og det er aldrig klogt at undervurdere nogen eller noget. Der er ikke ret mange regeringer de sidste hundrede år der har fåmået at holde de radikale udenfor. Og de der formåede det endte med at blive erstattet af en borgelig regering, se det er realiteterne, og det burde man have tænkt grundigere over end man synes at have gjort.
Vel - det var en lidt anden vinkel Jørgen – jeg mener ikke at det var det man gjorde der var forkert – men måden man gjorde det på – og jeg mener at det var forbandet ærgerligt at det skulle tage så forbandet langt tid at komme ud af hængekøjen.
Hvis SF blot har forladt hængekøjen for at blive nyttige idioter i Thorning-regeringen, så er hængekøjen at foretrække - set med mine øjne.
Jeg er tilhænger af IKKE at have en tilsyneladende magt i en regering, der fører en politik, der er stik imod SF-politik, men ser hellere et SF, der får mere respekt på egen politik (ikke Möger & co.s), og langt flere medlemmer, der kan være med til at påvirke det politisk arktisk klima og indirekte give partiet mere indflydelse.
Jeg tror ikke der var nogen Lykke der nærede ønske om at spille rollen som nyttige idioter for andre, Lykke. Der var snare tale om et ønsker om at få næverne i suppen og få en S regering tilbage til magten. Problemet er bare at der var en masse situationer man ikke havde taget tilstrækkelkigt højde for, man var administrativt - men ikke politisk tilstrækkeligt forberedt. Man var tilsyneladende slet ikke forberedt på den situation at man også ville skulle bringe de radikale tilbage til magten. Det var en situation jeg mener man burde have forudset, men det var tilsyneladende ikke en man overhovedet var forberedt på eller havde en strategi for.
Du beskriver jo netop, Robert, hvorfor Villy Søvndal endte med at være socialdemokraternes og Radikales nyttige idioter. For Villy Søvndals vedkommende, så solgte han som partiformand sin egen og SF's politiske sjæl for personlig magt, ministerpost og ministerbil.
Jeg bryder mig ikke om så usle beskyldninger Lykke. Detr er ok at være frustreret og synes at kursen er gal. Jeg er heller ikke tilfreds med kursen, men jeg kender Villy Søvndal fra fortiden og han hører ikke til den type menneske der gør ting for personlig vindings skyld. Han gør det og gjorde det fordi han fro eller troede på det.han gjorde. I det hele taget er de folk jeg kenede fra mine år i Sf gennemgående hæderlige mennesker som gør deres bedste for noget de tror på og ikke for egen vindings skyld. De kan tage fejl, man kan være uenig. Men hensigten bag de de gør er der sjældent noget galt med. Men man har lov at være uenig og mene at de tager fejl og at der er bedre veje end dette.
Jeg vil endog udvide dette og sige at mit indtrryk, efter at have haft daglig omgang i en del år i 80erne med en række danske politiker fra højre til venstre er at de gennemgående alle er hæderlige mennesker som handler efter deres opfattelser og ikke for egen personlig vindings skyld. Det var meget få af dem som jeg ikke følte man kunne have tillid til som menneske til menneske og flere af dem jeg har i tankerne når jeg siger dette (adskillige blev senre fremtrædende politikere) er meget meget langt fra min politiske opfattelse og personlige politiske ståsted.
En kendsgerning er det dog, at politikerne under påvirkning af hverdagen på borgen, lobbyerne og medierne, ofte bevæger sig meget langt fra det vælgergrundlag, som de er valgt af, og synes at lægge større vægt på faktorer som minister- og udvalgsposter som betaling for lokumsaftaler etc.
Det kan være meget velment altsammen, men ind imellem trænger demokratiet til et frisk pust og til, at der bliver muget ud i de selvtilstrækkelige cirkler, som overhører vælgernes mest presserende ønsker og behov.
Robert når du på det personlige plan engang bliver i stand til at blive ovre i egne sko og holde op med at sidde latterligt selvhøjtideligt og spille betydningsfuld i 80'erne - jamen lille mand dog - og uddele personlige karakterer til politikere i et væk (latterligt) og til debatdeltagerne her, som kværulanter og livsfornægtere (sic!), samtidig med at du selv klynker og spiller fornærmet og fabler om "usle beskyldninger" fordi der er nogen, der er uenige med dig, jamen så er det da muligt, vi kan diskuterer videre, især hvis du så samtidig får lidt hold på og får struktureret dit rodede sammensurium af alt muligt til lidt noget med lidt overskueligt politisk indhold!
Jeg melder hus forbi Garp - på alle punkter. Du derimod burde gribe lidt i egen barm.
Mig forekommer det at det du her og på din webside tilsyneladende mener er 'velstukturerede' politiske opfattelser indeholder elementer der ligge meget langt fra den Garp som jeg af og til mødte i fortiden og i øvrigt synes godt om og på afgørende punkter følte mig i overensstemmelse med, Jeg er derfor bå¨de overrasket og bedrøvet.
Det du her og tidliger har fremlagt mere end bare antyder at du nu mener at man både kan beskylde sig og ekskludrer sig til bedre partier og et bedre samfund. I mine øjne og ører repræsenterer den slags holdninger et snæversyn og en renlivet vej til totalitarisme - snarere end vejen til noget der er bedre end det vi allerede har. Måske du altid har tænkt sådan - og jeg derfor har taget fejl af dig - det skal jeg ikke sige.
For mig at se skabes forandringer skabes via kritik og samtale og fremlæggelse af overbevisende argumenter og visioner om noget andet og bedre - ikke via nedgørelse af andre menneskers motiver og påstande om at de handler korrupt, er intrigante og tænker kun i personlig vinding og lignende, hvad du burde kende vores fælles tidligere partifæller nok til at vide at det ikke er tilfældet. Det var sgu ikke nogen karriære mover at være SFer i fortiden - hvis man var i politik for vindings skyld var det det forkerte parti.
Når der handles begås der fejl. Mig forekommer det som om at man i tiltagende grad har kastet barnet ud med badevandet under indtryk af et globalt paradigmeskifte - som man i mine øjne burde have evnet at navigere uden om. Det synes også at være det jeg hører fra Frandsen i dagens svar til Auken. Jeg mener han har ret, men jeg noterer mig også at han heller ikke vælter sig i beskyldninger - men til stadighed poienterer samtalen - og det glæder mig.
Jeg for min part håber at Annette vinder og at hun er stærk og dygtig nok til at at styre det her på en mere tilfredstillende måde. Danmark her ikke brug for en ny borgerlig regering, men der er behov for i det mindste en mere social-demokratisk en og gerne en der også indeholder i det mindste et støtteparti der kan udpege nogle mere gennemgribende ideer for en mere social- og miljømæssig bæredygtig socialistisk fremtid.
For udenforstående bør vi måske oplyse at Garp er tidligere HB (måske også FU) medlem og at jeg var en af tre tidligere politiske sekretærer for SF. Ingen af os var fremtrædende men vi har dog oplevet tingende særdeles tæt på for nu en hel del års siden.
Robert. Jeg tror vores fortid er komplet uinteressant for folket her på tråden, og iøvrigt som jeg husker det, har vi kun mødt hinanden direkte ganske få gange og aldrig ført nogen større politiske diskussioner, så dine udlægninger her på tråden må stå helt for din egen regning.
Mine politiske uenigheder og modvilje mod Auken, Turunen, og Gade foranlediget af deres intrigante og gåen efter kvinden i stedet for bolden indlæg i pressen de seneste dage, står jeg imidlertid helt ved.
Du henviser til min blog, derfor en henvisning her, så kan folk selv se nærmere om mine holdninger og fortid i og om SF, hvis det overhovedet har nogen interesse. Men jeg tror i det mindste, det er væsentligt bedre end et syn gennem dit noget rodede og langt hen ad vejen ukorrekte filter.
http://www.garps-verden.com/
'Jeg tror vores fortid er komplet uinteressant...' højest tænkeligt Garp men nu var det jo dig selv der lagde ud med at skrive 'For “folk” der kender bare lidt til SF’s historie...'
Derfor også henvisningen til min blog, der giver et noget mere retvisende billed af SF's historie mv. end den halvkvædede vise og rodede fremstilling, jeg syntes du disker op med!
Vi to kommer ikke videre, som jeg ser det, og vi bør derfor overlade spalterne til andre gode folk, syntes jeg!