Læserbrev

Det vil Frandsen med SF

Debat
29. september 2012

Margrete Auken spørger (26. september) ’Hvad vil Frandsen egentlig?’ Et spørgsmål kræver et svar, som jeg hermed giver i al stilfærdighed.

Jeg er meget optaget af, at der som en del af SF’s identitet fortsat indgår, at partiet skal gå på to ben. For det første kampen for forbedringer her og nu. Både for de mennesker, hvis interesser, vi mener, vi skal varetage, og den natur, som vi vil sikre ikke mindst af hensyn til de kommende generationer. For det andet skal SF som et socialistisk parti også tænke langsigtet, fordi vi vil meget mere end bare forbedringer inden for det kapitalistiske system. Vi vil et socialistisk samfund. De to kampe skal ses i sammenhæng. Hvis vi kun tænker her og nu kan vi let ende som socialdemokrater. Det er udmærket for socialdemokrater, men vi er SF’ere. Tænker vi kun på det langsigtede, og tager vi ikke vare på udfordringerne her og nu, har vi også svigtet.

At gå i regering kan være et udmærket middel i kampen for at løse problemer her og nu, f.eks. arbejdsløsheden, manglende praktikpladser, miljøproblemer, unges manglende uddannelse, ligheden, fattigdomsproblemer osv.

Men ved løsningen af disse problemer skal vi også tænke langsigtet, så ’her og nu-løsninger’ ikke kommer til at stå i vejen for mere vidtgående forandringer på lidt længere sigt.

Vilhelmsen tænker fremad

At være i regering kan være en vej til at få en særlig indflydelse: magt. Ikke som et mål, men et middel. Hidtil har de, der har bestemt i SF, argumenteret for, at SF ikke måtte komme med konkrete forslag, der ikke svarede til regeringsgrundlaget, selv om det var forslag, der skulle realiseres senere.

Men da SF vil meget mere end regeringsgrundlaget både på kortere og længere sigt, skal SF efter min opfattelse også fremføre sin egen politik, som vi vil slås for, f.eks. når et nyt regeringsgrundlag skal skrives. Det har Annette Vilhelmsen flere gange påpeget med konkrete eksempler om dagpenge og skattepolitik. Det er bl.a. derfor – udover den personlige integritet, selvstændighed og åbenhed – at jeg har peget på Annette som formand for SF.

Vi er inde i en demokratisk proces. Nogle foretrækker den ene kandidat – andre den anden. Det er demokratiets væsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

Supert - genialt - I like....

Glimrende, Frandsen, men alle siger, at hvis Annette bliver formand, skal hun have en central ministerpost og lægge arm med Margrethe og Helle.

Hvor bli'r det langsigtede SF-spor så af?

steen ingvard nielsen

Forestil dig en Verden.

Kunne man forestille sig, at en rød deltagelse i en regering kunne levere mandater til selv samme regering uden reelt at få indflydelse?
Og kunne man undskylde sig med, at man fik mere indflydelse ved at sidde med end ved, at være bænke varmer?
Ville man på bundlinjen kunne se et kraftigt fodaftryk fra en rød deltagelse og i givet fald hvad var så dette.

Regeringens støtteparti, var der en der sagde, var det Venstre, for det var jo dem der indtil videre udelukkende var blevet lavet aftaler med, og med hvem der før Regeringsskiftet var blevet lavet forlig med.
Var det kun minimal staten, som Venstre havde lanceret, der var den endegyldige model og det endegyldige mål?

I gamle dage var der en såkaldt modenshedsprøve børn skulle bestå, før de kunne starte i folkeskolen. Den skulle sikre at børnene ikke startede i skolen før de var tilstrækkeligt modne.

Det kunne de lære meget af i Socialistisk Folkeparti.

Jeg synes at Aage Frandsen og andre forstandige folkesocialister bør foreslå, at der indføres en modenhedsprøve, for purunge kandidater fra partiets ungdomsorganisation, før disse kan få tilladelse til at kandidere til folketinget.

I forlængelse af dette bør der i partiets vedtægter indskrives regler, der sikrer at folketingsmedlemmer er helt tørre bag ørerne før de tildeles ordførerskaber eller ministerposter.

SF er i øjeblikket ved at blive fuldstændigt spoleret af forkælede individualistiske ynglinge med middelklassebaggrund, der kommer direkte fra partiets ungdomsafdeling, og som hverken har en tilstrækkelig livserfaring eller en tilstrækkelig dyb viden om noget som helst, til at kunne udfylde rollen som politiker på en betryggende måde.

SF bør stoppe sin stupide leflen for ungdommen, før det er for sent.

@ Povl Thomsen

Hvem er 'alle'??
Hvem vil have interesse i at der laegges arm?
Vil du evt. vaedde om udfaldet af en saadan dyst?

Kunne det taenkes at en formand som ikke er minister har mere tid og overskud til at tage de (aabenbart noedvendige) diskussioner som bl.a. AF er inde paa her?

Synes utrolig godt om Frandsens tone (der argumenteres kun FOR en kandidat, ikke MOD en anden), og ogsaa indholdet.

Mvh Max

@ Max Nauta

Ja, det kunne præcis tænkes, at det var en god ide, med en formand, der ikke er minister. Men er det det, der er planen?

Al traditionel politisk tænkning foreskriver, at partiformanden i et regeringsparti skal have en central ministerpost og være medlem af regeringens koordinationsudvalg. Forsøger man noget andet, vil alle - inkl. hele kommentariatet - sige, at det kan ikke lade sig gøre.

Det ideelle ville jo være, at et parti både kan være sig selv som parti - med en formand, som ikke er minister og ikke skal udtale sig på regeringens vegne - og samtidig stille ministre til et kompromisfyldt regeringssamarbejde.

Men køber offentligheden, vælgerne, kommentariatet, de andre regeringspartier sådan en model?

steen ingvard nielsen

NB! Dette har intet med alder at gøre,
Men nogen må forholde sig til kendsgerninger. Vil dette regerings samarbejde reelt betyde, at SF bare sætter mandater og stemmer ind i et samarbejde de ikke får hård valuta for.
Og dette er ikke ondt spin, den tidligere regering brugte et støtteparti længe og gav dem indflydelse, mod at de ikke fik Ministerposter.
Denne regering har tilbudt ministerposter, men ingen indflydelse og hvor længe kan de blive ved med det, når støttepartiet reelt er venstre, og ikke hverken SF eller Enhedslisten og når SF mister stemmer på netop det faktum at de ikke får indflydelse for de stemmer de betaler med, modsat hvad Dansk Folke Parti gjorde, som støtteparti.

Robert Ørsted-Jensen

Godt brølt

Jesper Park van der Schaft

Den gamle kan endnu. Det er dejligt at læse, at der mindst er en som vil tilbage og kæmpe for socialismen!

Med venlig hilsen

Jesper van der Schaft, tidligere SF'er

Aage Frandsen skriver

"For det første kampen for forbedringer her og nu. Både for de mennesker, hvis interesser, vi mener, vi skal varetage, og den natur, som vi vil sikre ikke mindst af hensyn til de kommende generationer".

Jeg spørger, hvis interesser Astrid Krag varetager , når hun i gårsdagens Bornholms Tidende siger, at det omdiskuterede depot ikke kan blive på Risø, og at det ikke er farligt at have et depot til atomaffaldet?

Det er uden for fatteevne at en minister for sundhed og forebyggelse mener, at det ikke er farligt at have et depot, når det konstrueres til 300 år og i det også skal lægges radioaktivt affald med trannsuraner som plutonium-239, der er radioaktivt i flere hundrede tusinder af år.

t.o. Derfor skal atomskrottet væk fra Risø.

I den sag fortsætter Astrid Krag tidl. sundhedsminister Bertel Haarders linje med ikke at (ville) forstå depotets farlighed.

Niels Engelsted

@Hanne Cetkin, modenhedsprøveforslaget er lidt uretfærdigt, hvis det kun rettes mod SF. Det burde gælde for alle politiske partier.

Iøvrigt spekulerer jeg på, om det nogensinde har været anderledes. Måske er politikere i gennem alle tider blevet trænet op i ungdomsorganisationernes interne kampe og glade fester.

Ja, Niels Engelsted, du har givetvis ret i, at ungdomsorganisationerne har været grundskolen for politikere; men tidligere gik de praktik igennem, før de kom i Folketinget, der af samme grund mindre og mindre svarer til sit navn.

Sidste nyt:

Nu støtter Anette Vilhelmsen Astrid Krag i at affaldet skal slutdeponeres uden for Risø. Ergo, har Vilhelmsen heller ikke forstået det kommende slutdepots farlighed:

http://www.dr.dk/P4/Sjaelland/Nyheder/RegionSjaelland/2012/09/29/014256....

Et kompromis kunne være, at affaldet bliver på Risø som mellemlager. Det kan det godt, det har ikke noget med undergrunden at gøre:

Nuklear ekspert Kurt Lauridsen, Risø, i DR.DK/Fyn, 14.9.12: "Vi har jo tingene stående på Risø. Hvis det kun skal køres 500 meter, er det da kortere end at køre det til Skive. Det er ikke et voldsomt kompliceret anlæg, vi har brug for til den type affald. Der er en god sandsynlighed for, at det bliver der".

Flere links:

https://sites.google.com/site/atomaffaldklarhed/home

Marianne Christensen

Det må man da sige er storsindet omend ikke særlig gennemtænkt af Wilhelmsen.

Et af de ti egnede steder til atomaffaldet er ved Kertinge mark i Wilhelmsens hjemkommune Kerteminde.

Det kan godt koste stemmer til formandsvalget.

Marianne C,
Jo, for affaldet ender sandsynligvis ikke på Kertinge Mark, men på Bornholm ved Paradisbakkerne, hvor der er få vælgere.

I øvrigt siger Annette Vilhelmsen i DR.dk/p4/Sjælland noget forkert mht at "man ikke må lave" et fælleseuropæisk depot.

Det korrekte er : Et sådant er muligt og lovligt i henhold til et EU-direktiv, men kan først være klart fra 2020. Det er et samarbejde i ERDO, som DK nu er medlem af.

Et fælleseuropæisk depot er kun til det 233 kilo døbt "særlige affald", langlivet mellemaktivt, tidl. højaktivt, der indeholder plutonium-239, der er radioaktivt i min. 250.00 år.

Kan man ikke komme af med de 233 kg, hvad intet tyder på, da man har forsøgt i ti år, skal de deponeres sammen med det lav -og kortlivede mellemaktive affald i et 300 års-depot 30-100 meter under jorden. Det er foruroligende, at man vil udsætte en befolkning for det.

Preben Wilhjelm for primeminister !

Robert Ørsted-Jensen

He he - det tilbud ville Preben Wilhjelm under ingen omstændigheder have taget - det er måske med undtagelse af - efter revolutionen!

Vibeke Rasmussen

Også jeg påskønner Aage Frandsens 'tone', og hvordan han formår at tale for sin egen foretrukne kandidat uden at have behov for samtidig at nedgøre modparten. Dette formåede også Anne Baastrup på fornem vis i fredagens sene Deadline, hvorimod den anden debattør, Margrethe Auken, kunne lære meget af de to.

Ikke blot fik hun rost Astrid Krag ud over al rimelighed og sat stribevis af spørgsmålstegn ved både Annette Vilhelmsens evner og hendes hensigter, hun fik også langet ud efter Aage Frandsen, bl.a. ved at henvise til ham som "… en af [Astrid Krags] meget støjende støtter …".(!)

Anne Baastrups afståen fra, hvad man kunne have frygtet ville udvikle sig til verbal mudderkastning, ved at afstå fra at forholde sig til en af Margrethe Aukens udtalelser, fik samme til at sige, at "… jeg forholder mig til, hvad du siger, selv om du ikke vil høre[?], hvad jeg siger".

Med politiske venner som Margrethe Auken behøver Astrid Krag vist ingen politiske fjender.

Vibeke Rasmussen

I øvrigt, angående debatten om alder, har jeg i den senere tid bemærket, at begrebet "aldersfascisme" fra – som hidtil – at henvise til hvordan ældre mennesker bliver diskrimineret, nu er blevet annekteret af unge – ofte unge politikere – som mener, at det er dem, der bliver forfordelt grundet alder.

PS
'Forfordelt' ment i ordets oprindelige betydning altså! Dét begreb bliver jo også nu opfattet forskelligt af forskellige aldersgrupper.

Mon Frandsen tjener revolutionen, når han skriver:
"... tænke langsigtet, så ’her og nu-løsninger’ ikke kommer til at stå i vejen for mere vidtgående forandringer på lidt længere sigt."
Her må man så spørge:
Hvilke vidtgående forandringer?
Hvordan skal de gennemføres?

Herligt med denne SF sandkasse der demonstrerer at SF aldrig har været og nok aldrig bliver regeringsdueligt. Når man får ansvar skal man jo også finde løsninger der kan holde i virkeligheden, og det kan socialistiske partier ikke. Deres løsningsforslag kan ikke anvendes i praksis, men er da hyggelige at diskutere sådan på et uforpligtende og teoretisk niveau.