Klumme

Frihedens gespenst

En borgerlig bemærkning om begrebsfattigdom
29. september 2012

Fundamentalistiske liberalister definerer begrebet frihed som ansvar. En frihed uden social forankring i et samfunds netværk af komplicerede hensyn, der ellers får selv mindre ånder end neoliberalisterne til at indse frihedens alt andet end absolutte karakter. Friheden formuleret af pressionsgruppen CEPOS, og bevægelsens dogmatikere i Liberal Alliance (LA) går med til som hos Dickens at hænge et sikkerhedsnet maskestørrelse XXXL under de svageste. Men først når disse er nede på alle fire.

At dømme efter LA’s kommentarer afsendt med en kuglestødets kraft kan menneskers frihed ikke trives afhængigt af andre i samfundets komplicerede strukturer, men bestemmes af hin enkelte, der i frihed for snærende bånd svarer for egen skæbne. Partiet insisterer på, at alle er frie og lige og derfor bærer dette ansvar; i denne cirkelslutningsmekanisme er det friheden. Simon Emil Ammitzbøll skrev i et indlæg, at det er for folks egen skyld, at man ikke bør udskrive checks, så de bliver »parkeret på sidelinjen«. »Medmenneskelighed er ikke,« skriver Ammitzbøll, »at strø om sig med andre menneskers penge og fjerne incitamentet for at arbejde og klare sig selv«.

Spørgsmålet er, for hvem i en trængt situation fjernes incitamentet ved at modtage retmæssig overførselsindkomst? Hvad hentyder LA til? Hvor i det danske fornærede velfærdssystem smider nogen om sig med penge? Formentlig kun i dårlige eksempler som grebet ud af tv om en mand, der ikke finder sig i noget, fordi han er arbejdsløs, og som vil have et værdigt arbejde. Den dovne Robert insisterer på et andet frihedsbegreb end turboliberalisternes, samtidig med at han pudsigt nok er lige så meget liberalist. Han insisterer også på et entydigt frihedsbegreb: friheden til at fravælge ufriheden i tvangsanvist arbejde. Men dét er ikke frihed, for det koster andre mennesker penge, som kan veksles til frihed, hvilket igen understreger, at frihed altid er en relativ størrelse, som ikke kan defineres uafhængigt af andre interesser. Liberalisters frihed koster også penge og frihed.

Valget er meningsløst

LA’s forestilling om frihed er frihed for at bidrage til udsatte medmenneskers forsøg på at klare krisen med værdigheden i behold. Argumentet: at det skal kunne betale sig at arbejde, fremføres traditionelt med lige stor vægt under fuld beskæftigelse, hvor statistisk urimeligt få unddrager sig arbejdets glæder, som under stor arbejdsløshed, hvor de samme mennesker kæmper for at komme ind i kredsløbet igen.

Ubehaget ved at betale for andre synes med andre ord – arbejdskraftmangel eller omvendt – kronisk. Logisk uforeneligt med at arbejdsvægring under højkonjunkturer er et særsyn. Ansvar og valg er således ikke afgørende. Konjunkturerne bestemmer, om man arbejder, hvad langt de fleste, hvad enten det kan betale sig eller ej, helst vil. Medmenneskelighed i humanistisk forstand skulle gerne være permanent uanset omkostningerne. Princippet om, at de stærke bistår de svage, er ikke for pæne mennesker i et blandingsøkonomisk velfærdssamfund afhængig af konjunkturer, men accentueres blot yderligere, når ledigheden og behovet for bistand er markant. Ellers er påstanden om, at kun de svage bør bistås ikke meget værd. Så er det oven i købet kun de svage – de, der entydigt selv er årsag til ledigheden – der dækker kategorien svag. De andre må jo klare sig selv. I frihed. En fjoget tankegang, men konsekvensen.

LA’s definition af frihedsbegrebet er skrøbelig. Men LA er ikke ene om et filosofisk underskud. Venstre har defineret friheden som frihed til at vælge, hvilket umiddelbart lyder sympatisk. Hvem vil ikke gerne vælge arbejde, skole, skæbne. I sundhedssektoren har borgerne frihed til at vælge mellem sygehuse, skønt få har indsigt til at vælge kvalificeret, og friheden er relativ og i virkeligheden meget lidt værd. Kvalitetsvurderingen af tilbuddene på markedet er von hørensagen: Vælg, fru Olsen: offentlig eller privat pleje? Valget er meningsløst. Få gennemskuer to næsten ens markedsbestemte tilbud. Kun eksperter ved besked. Vælg egen tandlæge, det gør vi allerede, men priserne afholder mange fra ønskværdige behandlinger.

Menneskelighedsfornægtelse

Friheden til frit valg er illusion, friheden et blålys, når frihed instrumentaliseres ved økonomisk potens. Frihed er et tomt princip, der kun gælder for dem, der kan betale. Frihed er først meningsfuld, såfremt et offentligt kollektivt finansieret system kan tilfredsstille den enkeltes behov, og alle får del i kagen uanset økonomi. I USA opfatter republikanerne og Mitt Romney det offentlige sundhedssystem som statens forsøg på at bemægtige sig amerikanernes krop og sjæl, lemlæste forfatningen, undergrave friheden og tilintetgøre den store forgyldte drøm om total frihed, Liberty.

At den individuelle sygeforsikring dramatisk indsnævrer den enkeltes råderum, mens den langt billigere kollektive sikring i et offentligt sundhedssystem udvider råderummet og dermed friheden til at foretage sig andet end at puge penge for at kunne klare sig i stavnsbunden frihed, spiller ingen trille i forhold til princippet om friheden til og ansvaret for at gå til grunde på egen hånd. Den tankegang er her refereret direkte fra amerikansk hyperliberalismes tankegods, og den kan kaldes medmenneskelighedsfornægtelse. For den foragt for svaghed kompenseres kun i ringe grad i amerikansk tradition.

Tankegangen synes imidlertid heller ikke i Liberal Alliances retorik at kende andre forbehold end sangen fra de varme lande om friheden som absolut og som synonym for lighed. Det er et bedrag politisk, intellektuelt og humant. Derfor er ordet menneskelighedsfornægtelse på sin plads.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Frihed,
som er afhængig af graden af økonomisk overskud er jo ikke andet end netop økonomisk overskud.
Hvordan kan et menneske som har så rigeligt føle sig fri, når naboen dårligt har tag over hovedet?

Og friheden til at vælge.. hæh.. ja, den afhænger jo om oplysning og om at kunne overskue konsekvensen.

Frihed og frihed til at vælge lyder smukt.

Michael Kongstad Nielsen

Liberté, égalité, fraternité ...Den franske revolutions motto, og senere ophøjet til Den tredje Repubiks (fra 1870).

Det er ikke for ingenting, man stillede disse tre begreber op overfor hinanden, ved siden af hinanden, og sammen med hinanden. For det samfund, man ønskede, var afhængig af dem alle tre på éngang.

Friheden kan ikke stå alene, som Metz´klumme er inde på. Ligheden er en forudsætning fra start, for at komme i gang, og for at blive behandlet ens (af myndigheder, i retssystemet osv.). Og broderskabet er solidariteten, følelsen af fællesskab, at man har en forpligtelse overfor resten af samfundet (kan tildels sammenstilles med næstekærlighed).

De borgerliges "frit valg" mangler broderskabet. LA´s frihed mangler både lighed og broderskab.

LA’s forestilling om frihed skal forstås som deres selvbestaltede frihed til at berøve andre – det bringer dem imidlertid ingen frihed – snarere et ophold bag tremmer …

Sand frihed opnår man først, når man har mistet alt -

”Freedom's just another word for nothing left to lose.” Kris Kristofferson and Fred Foster, ”Me and Bobby McGee” (1969) – Janis Joplin -

http://www.youtube.com/watch?v=OTHRg_iSWzM

Hvor kunne jeg dog glemme ham her, der for længe siden har analyseret begrebet ”borgerlig frihed” helt på plads …

”Herbert Marcuse pointerer, at vi er blevet så fremmede fra vore ægte behov, at vi helt har ”glemt” dem og derfor er ufrie. Den såkaldte ”frihed” på det kapitalistiske ”frie marked” er kun en pseudofrihed hos manipulerede forbrugere. Og tilsvarende er den ”politiske frihed” i det parlamentariske demokrati kun en pseudofrihed, da vælgerne forlods er indoktrinerede til at videreføre det eksisterende undertrykkelsesapparat.”

http://ballonskipper.com/2012/06/13/herbert-marcuse-og-frankfurterskolen/

Flemming Andersen

Frihed som begreb giver ikke mening, fordi det er et absolut begreb, der ikke kan bøjes.

Fri, friere friest?? Mere fri er ikke fri, mest fri ikke engang, mindre fri er ufri.
Derfor hører der atlid en ramme med, som forklarer og tilslører begrebet på samme tid.
De ønsker den frihed vi har??
Vi lever som frie mennesker i vort samfund??
Vi har frihed til at tænke??

Frihed findes vel kun i kraft af de menneskelige relationer, som også binder os.

Bare et par strøtanker

Metz har skrevet en fremragende artikel

jasper bertrand

Ja det er også fjollet folk skal spilde tid med at vælge hvaffor en bil de vil købe, de færreste ved jo noget om mekanik. Alle kunne jo bare bare få en Trabant.

Var det ikke Uffe Elleman Jensen, der engang sagde "hvis du ser en der ligger i rendestenen, og råber om hjælp, så skal du ikke hjælpe, for så gør du personen en bjørnetjeneste" Man må sige at LA har taget den udtalelse til sig.
Mvh

Mon ikke også at Hr. Simon Emil Ammitzbøll mener at det krænker frihedsforståelsen at have politikere til at tale om frihed fra en talerstol, med en hob af rådgivere, på offentlig forsørgelse
som også er betalt af folk udenfor arbejdsmarkedet, mon ikke han mener, at også det fællesskab er for dyrt betalt.

Hvor længe har Hr. Simon mon selv været ude på det frie arbejdsmarked uden, at belaste fælles kassen med sin løn.

Det er fuldstændig udefinerbart, og netop derfor så taknemmeligt til politisk brug.

Fri mig for frihed, lær mig, hjælp mig, vejled mig, og jeg vil lære fra mig, hjælpe, og vejlede, så godt jeg kan.

Men der hvor ordet hører hjemme er i kunsten, det udefinerbare, der hvor sjælen får vinger, det er det tætteste man kan komme på begrebet, og stadig ikke kunne sætte ord på.

Tilbage til Georg Metz; hvis pointe bl.a. er: Er frihedsbegrebet, som det så malerisk bliver beskrevet af de liberale i øjeblikket, er det kun frihed set fra en bestemt vinkel. Har disse frihedselskere tænkt på, at deres egen løn betales af fælleskassen og dermed også af Robert.

Den frihed, velfærdssamfundet kolporterede - og som i virkeligheden fungerer bedst i en lavkonjunktur, hvor ingen har for travlt, men den enkelte indenfor samfundets rammer kan fylde sin tilværelse meningsfylddt ud - var netop funktionsopfyldelse, om denne var lønnet eller baseret på overførsel.
Hvor meget musik, kunst og teater havde vi ikke manglet, hvis ikke firserne så generøst havde sendt unge og lidt ældre arbejdsløse på højskole?
Der står en flok borgerlige mennesker og tror, at kun det, der kan gøres op i løn, har værdi for samfundet; men sandheden er den, at det er produktionen og tjenesterne, der har værdien, hvem og hvad det så end involverer! Et målesystem, der ikke kan tage højde for al positiv aktivitet i samfundet, er en ubrugelig måleenhed.
Velfærdssamfundet gav folk anledning til at modnes og komme videre i deres liv indenfor samfundets tilbud om at bidrage og var på den måde en éntydig positiv ressource, som alle kunne benytte sig af, og som alle derfor med entusiasme kunne bidrage til. Værdierne, der tjenes ind i samfundet, skulle jo gerne gå til et engageret og aktivt samfund, med plads til alle.

Det kommer trods alt an på, at den enkelte kan spille den rolle i samfundet, der passer den pågældende bedst: nogen elsker at være den effektive sygeplejerske med ro og regelmæssighed, andre søger i et og alt social kontakt osv. osv. Disse behov skal arbejdslivet give plads til at udfolde, så kan vi fortsat blive ved med at være verdens lykkeligste land.

Thorbjørn Thiesen

I sin bog ,, Mytteri mod myterne,, omskriver Ole Lauritsen den revolutionære parole: Frihed, lighed og broderskab til: Ansvar, retfærdighed og fællesskab.
For at arbejde lidt videre vil jeg sætte fællesskab forrest. For kun i fællesskab kan vi opnå frihed for bekymringer af økonomisk og menneskelig karakter.

Nej, Steen Ingvard Nielsen, det er blot et eksempel. Men som de fleste unge i de sidste 30 år havde jeg også et kort mellemspil i plejesektoren, før jeg fik min uddannelse.

Hvad vi også skal huske at tage højde for er, at vi er et lillebitte land med en lillebitte befolkning, så der skal smøres tyndt ud indenfor de mange forskellige funktioner, der skal opfyldes i samfundet.

jens peter hansen

Hvem vil ikke vælge arbejde, skole, skæbne skriver Metz. Er det ironisk eller er det i ramme alvor ? Til gengæld er det at vælge sygehus så svært at vi ikke kan forstå det, Nåh. Og tandlægen har vi ikke råd til.
Hvad betyder : friheden instrumentaliseres ved økonomisk potens ? Hvis friheden kun er absolut for en promille af befolkningen og resten altså er ufrie så til helvede med friheden eller hvad ? Offentlig eller privat pleje, kun eksperter ved besked, skrives der. Altså fru Olsen kan ikke selv vælge, det er hun ikke kompetent til. Kun eksperter. Sært demokratibegreb den rare Metz har.
Lad os værne om de offentlige institutioner, dem alle sammen fra den offentlige skole til de offentlige sygehuse.

Lars Kristensen

Jeg har lige tænkt det tankeeksperiment, hvad vil der ske, hvis vi fordelte alle de penge folk har fået i indkomst - efter skat - i løbet af et år.

Der vil pludselig komme milliarder ud i forbrug, fordi de folk der får et par tusind mere vil bruge pengene på forbrug og er det eksempelvis ikke det, dem der sidder på pengene råber efter.

De der sidder på pengene bruger dem jo ikke til forbrug, men til at investere med og det skaber ikke direkte et forbrug.

For at de penge der investeres kan give et afkast, skal der være et forbrug, så det kan være, at de der har penge hellere skal give flere af deres penge til de folk der ingen penge har, så der kan komme et større forbrug. Pengene skal ikke gives som lån, for det giver blot problemer fremadrettet. Nej, pengene skal gives uden krav om tilbagebetaling, for det kommer jo tilbage gennem forbruget og giver dermed et afkast til de penge der så er brugt til investeringer.

Så kære rige folk. Giv halvdelen af jeres overfold af penge til folk der kun har få penge og invester resten, så vil I få mere end det dobbelte af jeres investerede penge.

Pengene bliver pludselig frie til forbrug og alt er tilbage til vækstsamfundet, som så smadrer bunden af vort livsgrundlag - naturen. Så skal der investeres i bekæmpelse af ødelæggelsen og igen skal der bruges penge til at bygge noget op - igen skal der bruges penge til forbrug.

Ja, gør pengene frie og lad dem få ben at gå og løbe på, frem for at de er bundne i aktier og obligationer.

Tænk lidt over det.

Ja, Lars Kristensen

Det er den logik man bruger overfor overførsler til bankerne, men desværre ikke overfor overførsler til værdigt trængende privatpersoner.

Michael Kongstad Nielsen

Ja frihed er i sandhed udefinerbart, elastisk og ikke absolut. Som Metz skriver, er frihed for LA´s liberalister noget, der bestemmes "af hin enkelte, der i frihed for snærende bånd svarer for egen skæbne". Frihed modsvares af ansvar, som flere debattører er inde på,men for liberalisterne bestå dette ansvar kun i ansvaret for egen skæbne. Du har frihed til at gøre din egen lykke, og det har du også ansvar for, længere er den ikke.

Og det er måske ret tæt på den "oprindelige" definition af frihed som den kom til udtryk under revolutionerne i Europa, USA´s uafhængighed og måske nu det arabiske forår, overvindelsen af feudalsamfundets undertrykkelse, eller diktaturets eneret og forskelsbehandling. Frihed for godsejernes, kirkens og kongens herredømme handlede det om i 1700-tallet. Friheden var bare det, at kunne gå sin egen vej, tænke frit, handle frit efter egen myndighed.

Men lighedsbegrebet var ligeså vigtigt, for uden lighed støder det frie menneske hurtigt ind i overmagt, bestående af andre menneskers mulighed for at undertrykke i kraft af privillegier, stand, rigdom, særrettigheder. Og med lighed nærmer man sig begrebet retfærdighed, der er ligeså udefinerbart, og omfatter mere end blot lighed for loven.

Har man sin tanke- og handlefrihed, og ikke står i vejen for andre, ligesom disse andre ikke står i vejen for en, mangler der så noget? Ja, det gør der, for ingen er jo uafhængige af andre, frit svævende, alle indgår jo i relationer, lige fra de nære menneskelige til arbejdsmæssige, handelsmæssige, naboskabs-, fællsskabs - , og, hvis man bliver syg, pleje- og behandlingsrelationer osv.

Det er hele denne sidste klump, som man kunne kalde broderskab eller fællesskab, som liberalisterne nærmest fornægter eksistensen af, eller nægter at anerkende konsekvenserne af. Mitt Romney og Republikanerne anser den for at være et indgreb i den totale frihed. I deres fundamentalistiske øjne er friheden også friheden til at vende fællesskabet ryggen, klare sig selv uden hensyn til, hvad man måtte forrette af skade på andre, og på natur og fællesskab, da disse kategorier også må klare sig selv. I en alles kamp mod alle om - frihed. Hvilket i yderste konsekvens er overlevelse. Friheden indkredses til at blive en kamp for overlevelse, hvor fundamentalisten skaber sig større og større formuer for at overleve, bygger større og større huse, der sikres mod stormflod, tyfoner, havstigninger og kælende hede. De, der ikke nåede op på bjerget, må gå tabt.

Disse fundamentalistiske liberalister og kæmpere for frihed indser ikke i tide, at de selv bevæger sig ud af den vej, de før var bundet af. At de selv skaber de undertrykkelser af andre mennesker, de før kæmpede sig fri af. De bliver morgendagens godsejere, der holder hoveribønder i kort snor, og de bliver morgendagens ofre for en ny frihedskamp, en kamp der udløses enten af nød som i Sydeuropa lige nu, eller af manglede vækst, virksomhedslukning og markedsdød, som i de nordligere Europa og USA.

Her må man igen gøre opmærksom på, at at al den bragesnak om ”frihed” siden revolutionerne de seneste par hundrede år, i hvert fald her i Europa, mest handlede om mandens ”frihed” og her kun de, der havde raget ejendom til sig – kvinderne blev i lange tider efterladt på perronen indtil de selv begynder at tage affære – dette pågår …

Michael Kongstad Nielsen

Jan: - man brugte komplementaritetsprincippet, på samme måde som de islamisk inspirerede nye styrer i Nordafrika gør det.

Michael Kongstad Nielsen

Nej, det var manden og kvinden, der var komplementære, udgjorde en helhed, ligesom de (moderat) islamiske partier siger det.

Slog lige op i ordbogen:
"komplement.
Oprindelsefra latin complementum, afledt af complere 'fylde, udfylde'

Betydninger:
noget som føjes til noget allerede eksisterende for at fuldstændiggøre eller supplere det"

Når nogen nævner komplementaritetsprincippet, tænker jeg straks på Niels Bohr og hans bidrag til kvantefysikken - sorry ...

"Det største problem med kommunikation er den illusion, at den faktisk er foregået" - Georg Bernhard Shaw ...

For øvrigt har videnskaben just bevist, at vi jordboere aldrig kommer til at tale med aliens - det er fysisk umuligt i dette univers - og sikkert godt for det - nu mangler de bare at bevise, at det modsatte skulle være muligt her på planeten ...

Michael Kongstad Nielsen

Ja, jeg ved godt, det sættes i forbindelse med den slags. Men dårlig kommunikation kan der nu komme mange spændende ting ud af.

Jeg fik inspirationen fra denne Informationsartikel:
http://www.information.dk/311596
hvor der om forfatningskampen i Tunesien står:

"Men det regerende islamiske parti, Ennahdha, der sidder på 41 pct. af sæderne i parlamentet, kæmper indædt for at få ordet ’ligestilling’ skiftet ud med glosen ’komplementaritet’."

Hanne Gregersen

Faktisk voldsomt befriende, at Metz helt eksplicit får tonet rent falg som betonkommunist, som end ikke de største koryfæer og despoter fra Kreml kan overgå med bemærkningen:
"Frihed er først meningsfuld, såfremt et offentligt kollektivt finansieret system kan tilfredsstille den enkeltes behov, og alle får del i kagen uanset økonomi".
Den slags bemærkninger kunne end ikke Frabk Aaen vel matche i sine velmagtsdage i diverse afarter af kommunistiske partier og studiekredse.....

Det, Thomas Dalager, er stort set det modsatte af betonkommunisme, der går ud på, at borgeren står ubetinget til rådighed for statens behov.

Hanne Gregersen

Yderligere bemærkninger er vist ikke nødvendige...... det er virkelig en ren tilståelsessag fra Metz, hvilket han skal have ros for --- respekt til den gamle.

Hvis dette er konklussionen : "Tankegangen synes imidlertid heller ikke i Liberal Alliances retorik at kende andre forbehold end sangen fra de varme lande om friheden som absolut og som synonym for lighed. Det er et bedrag politisk, intellektuelt og humant. Derfor er ordet menneskelighedsfornægtelse på sin plads."
er konklussionen retorisk bedrageri.

Jeg vil ikke forsvare LA, men den liberale tankegang.
Friheden kan aldrig være absolut. Den definitive frihed er at tage et andet menneskes liv !
Forlanger vi det ? Nej.
Skal multinationale selskaber kunne udnytte den tredieverden og forurene som det passer dem ?
Tillader vi det ? Nej.

EL siger : Frihed forudsætter lighed.
Hvorefter den uendelige debat om, hvad lighed er, kan fortsætte. F.eks, alle skal ha`det samme i løn uanset............ !

-- Frihed fra hvad ? Statens umyndiggørende omklamring af alle borgere. Overflødigt at beskrive hvorfor.
Grundloven : .......tilstræbes ....borger har mulighed for arbejde - og videre : ...ikke selv kan....er berettiget til hjælp.....
Intet om pligt til at arbejde. Ergo frihed til at lade være.(Robertprincippet/borgerløn).

-- Frihed mellem os ? Frihed for den enkelte, der ikke begrænser, andres ret til samme frihed. Friheden til at beholde det man selv skaber, ikke det samfundet skaber.

Dette var et par løse strøtanker om, at hverken frihed eller liberalisme er absolutte begreber.

Som Metz forsøger at beskylde liberale for at mene.

Mini midi maxi stat fortsat.

Nu er der så bare den lille tilføjelse, at det ikke er den liberale tankegang der har været under pres de sidste 10 år, det er den sociale, og det har man gjort så effektivt og med så små skridt at ingen har lagt mærke til det, velfærdsstaten er ikke bare under pres fra effektive reformer med minimal Staten, som mål, som kommunalreformen, men også fra et massivt propaganda apparat i medierne der har resulteret i, at det i dag ikke er fagbevægelsen der har sejret ad helvede til, men minimal staten.
Lad hver enkelt borger have sin lille stat i staten f.eks. ring til politiet og få en check på beløbet kort tid efter, det er da minimal stat der rykker, så kan man sikre sig, at det kun er dem der bidrager, der har mulighed for retfærdighed.

jasper bertrand

@Thomas Dalager
Problemet er at Metz rent sprogligt sammenblander frihed og lighed. Begge er ønskværdige mål for et samfund, men som middel må en vis ulighed af og til være til stede for at et samfund kan fungere. Hvor meget er det som en samfundsdebat bør handle om. Men mange, måske ikke så klarttænkende folk sammenroder de to begreber, fordi de begge har en positiv, umiddelbart uimodsigelig klang, og det er også det Metz gør her. Og hans klakører kommer på banen og skælder dig ud, selv om det er ham der er den skyldige.

Lighed er ikke ensartethed, lighed er lige ret til udfoldelse. Et demokratisk samfund sikrer denne lighed mellem borgerne, ikke mindst ved at neutralisere de fordele, man kan have af at besidde mange penge.

Formodentlig var en af de mest lighedsskabende initiativer i det athenske demokrati, at offerdage var køddage. Med andre ord var kød muligvis privat finansieret af byens velhavere, som andre aktiviteter, men fordelt til alle, giverne inklusive.

Torben K L Jensen

Kan friheden og demokratierne nå at afværge den truende miljøkatastrofe,der hænger som en mørk sky ude i horisonten?Kan det gøres uden en eller anden form for verdensregering i FN-regi?Eller som Kina der har mulighederne for at gennemføre omstillingen hurtigt nok?Jeg er pessimistisk.

Nej ! Forenet kan vi klare udfordringen, som splittede (neo-liberale) er kampen tabt på forhånd.

og desværre er verden splittet som et væltet mikado-spil for øjeblikket ! Og peger i snart sagt alle retninger undtagen en målrettet ensidig og koncentreret kamp for at redde vores landjord og plantevækst-betingelse og livs-betingelser fra den totale oversvømmelse og planetar forurening af havene med tungmetaller og massiv forurening med andre kemikalier og hormonforstyrrende stoffer.

SKID PÅ KLIMAET OG FÅ SJOVE BØRN , MÅSKE MED BLÅ NUMSER OG HALER OG SKÆL PÅ HELE KROPPEN FRA EKSEM-TOKSISK.

Sider